F A T A M O R G A N A
Galleriet viser et udpluk af de bedste billeder grupperet i genrer. Ingen billeder er større end 50 K. Ved at klikke på de enkelte billeder kan du se andre i samme serie. Fotografernes navne er klikbare. Kommentarerne er skrevet af Morten Bo. Copyright til billederne indehaves af fotograferne og billederne må kun kopieres efter aftale.
G A L L E R I E T
I II III IV V VI VII Dokumentar I II III IV V VI VII
	Ikke formet, ikke besluttet, ikke fortrudt men glimt af hvad øjnene så, sådan er snapshot når det er bedst. Jacob Aue Sobol har set sin Sabine.
	Er det ikke lidt kikset, palmerne, klipperne og brillerne? Ulla Maria Aude har været i Lalandia på for at finde den skæve fornemmelse. Usikkerheden, der gør livet interessant. Har du fået noget i øjet?
	Dyster symfoni i brunt og sort. Anders Birch har lånt en nyopereret, sortbrogets pletter til sit estetiske skønmaleri.
	Stedet, stenen og den lille ny, sådan er erindringen: famlende, forenklet og kølig. Hvad der foregik er glemt, men hvordan det føltes, huskes. Smukke minder af Therese Fische.
	De gemmer på noget, de tilgroede skinner, noget stort, stærkt og skræmmende. Har de som den nedtrampede marehalm været vidne noget uhyggeligt eller skyldes det bitterhed over at være efterladt? Dyster stemning af Louise Dyring Nielsen.
	Gås på vagt, hund på tur og kælne puder i en bagrude, Momo Friis har taget sit Polaroidkamera med i parken og givet os andre lov at kigge med. Du er, hvad du ser.
	Skinnende marmor og nypudset messing: et velplejet hotel tager imod. Også selvom du er deform, sort, udmattet og skødesløst smidt i et hjørne. Thora Dolven Balke har pustet liv i sin bagage. Og betydning.
	Der er fortrolighed og nærvær i Ditte Marie Størners essay om at være til og vi lytter andægtigt til hendes stilfærdige fortælling. Og bankende hjerte.
	Lyset er koldt og døren er smækket, ørerne stritter og blomsterne fortryder. Eva Marie Rødbro har skabt et stemningsfuldt billede af at være kvinde og tretten.
	Der er klarhed i blikket og råhed i tonen, ingen overflødige linjer, ingen uvedkomne detaljer. Stramt styret udenom medynk. Benjamin Kürstein skildrer en hjemløs narkoman.
	Kaotisk, upersonligt samvær: teksten er ulæselig og det klør under hagen. Anders Birch har fra perronen fanget stemningen i det førerløse Metrotog.
	Pludselig i den kedelige, almindelige aften et skriggrønt overblændet tilbud om forbudt og ansigtsløs horror. Endelig lidt spænding i den triste nat. Asa Baldursdóttir har opsøgt det kantede, drømmen om at miste kontrol.
	Storskærm og sminkerum, tomhed og stjernedrys. Og hvem er det der overvåger, styrer, forguder og forkaster? Der lines op til seermagneten Stjerne for en Aften og Anders Birch er med.
	Der er fart og spænding i Brian Bergs panorama-oplevelser. Mysticisme og romantik. Han er ikke bange for hverken det kulørte eller banale, når bare det er ærligt.
	Latteren runger når Ulla Maria Aude fortæller om sit besøg på dyrlægeklinikken. Hun nyder når virkeligheden viser sig fra sin mest groteske side, når de elskede små har fundet evig hvile på bunden af en kummefryser. Komik med karakter.
	God tid - masser af tid. Pernille Tranberg Moe skildrer et typisk dansk ø-miljø mens det stadig findes. Med stilhed, luft og kølighed. Og søvndyssende vuggen på vej til skole.
	Der er fortættet intens spænding i de forbudte natoptagelser. Anders Birch har forsøgt sig som vindueskigger og fanget fornemmesen af at belure. Ikke underligt at gardinet bliver trukket for.
	En stemning af undren: hvor kommer den fra og hvor skal den hen, den lemlæstede, vandsvage slange? Louise Dyring Nielsen fabulerer over temaet magtesløs.
	Signaler i sengen: tegn og spor. En magtfuld tatovering og indtørrede pletter vidner om nattens kamp. Der er afklaret enkelhed i Liv Carlés dagbogsnotat, men også nøgen brutalitet.
	Hammer, mobiltelefon og bajer på Gerda og Sofus' gravsten, det er stenhuggerens hverdag. Slibestøv og snefnug. Jonathan Grevsen dokumenterer et ældgammelt mandefag. Håndværk og virksomhed.
I II III IV V VI VII Dokumentar I II III IV V VI VII