F A T A M O R G A N A
Galleriet viser et udpluk af de bedste billeder grupperet i genrer. Ingen billeder er større end 50 K. Ved at klikke på de enkelte billeder kan du se andre i samme serie. Fotografernes navne er klikbare. Kommentarerne er skrevet af Morten Bo. Copyright til billederne indehaves af fotograferne og billederne må kun kopieres efter aftale.
G A L L E R I E T
I II III IV V VI VII Dokumentar I II III IV V VI VII
	Skilift, solkræm og tømmermænd, Esben Olesen har været på vinterferie og taget højdepunkterne med hjem. Det imponerende, det intime og det nødvendige.
	Skibsfører, guide og naturvejleder på sightseeing med en gruppe kolleger. Med svømmevesten godt oppe om ørerne skal hun nok lede flokken frelst i havn. Valdemar Jørgensen henter smilet frem under en af kanalens broer.
	Højhælede sko og røde negle, der er fest i luften. Men også drama, ulykke og desperation. Sofie Holten flirter med katastrofen i sit mini-essay om kærlighed og identitet.
	Der hviler en særegen støvethed over de solblege polaroider. Frank Sebastian Hansen tager os med på en blufærdigheds rejse til glemte steder og fortidens fotografi.
	I en blå og lydløs verden boltrer de sig, de sære vægtløse væsner. En hånd, et ben, en bold, polokampen bliver til en vanddans. Flemming Ove Bech holder vejret og danser med.
	Crimescene eller solbad? Det sitrer af usikker venten i Thora Dolven Balkes blåblege snapshot. Med køligt overblik skaber hun kaotisk ro. Overraskende selvfølgeligt.
	Der er nærhed og nerve i Sofie Holtens estetiske snapshots. Tæt på spor og langt fra målet. Med tilfældigheds-charme og hemmeligheds-magi får hun fortalt, hvordan hun har det.
	Tør du kigge, tør du lytte, tør du kende? Tobias Selnæs Markussen har opsøgt et ortodoks jødisk miljø og med barnlig nysgerrighed forsøgt at finde sine rødder.
	Skidt med at opvasken venter og køkkenet flyder, forventningens glæde lader sig ikke slå ud. Valdemar Jørgensen holder øje med forvandlingen.
	Noget stort, noget småt, noget rødt og noget blåt. Pia Eikaas følger efter en undsluppet ballon til det usigelige land, hvor betydningen er undren og realiteterne glemt.
	Hun drømmer om skønhed, mens hun venter på solen, han aner ikke, hvad der foregår. Marie Louise Siim har opsøgt et parforhold, med stikket sat i, og persiennerne trukket for.
	En bon fra Fakta tabt på tæppet og en frygtindgydende, eksotisk maske. Reena Sternberg undersøger hjemmets værdier, familiens og sine egne. Stregkode og buddisme. Me and the lock.
	Der er spræl i damen og sex i luften, forgæves forsøger Cleopatra at sparke sig ud af den sorte kasse. Sanne Vils Axelsen har fundet det akrobatiske udklip.
	Med sine pastelfarvede stemnings-elementer skaber Lizette Bryrup en slags orden i kaos. Vælger du det kantede vindue eller det kugleformede overblik? Frygter du den tikkende bombe eller det rådne vand?
	Her kommer de med bare lår og betuttede miner, klubbens cheerleaders med lyserød champagne. Sofie Holtens satire på kvinderolle og fodboldspil er præcis og rammende.
	Der er stor skønhed i Marco Germinarios dramatiske kapiteloverskrifter. Mellem rastløse flammer og en mystisk monolit gemmer livet sig i en krog. Det handler om tid og mening.
	Enkel symbolik med tvetydigt budskab: Den røde lampe er tændt, men døren står åben. Skal jeg trodse den blinkende advarsel og gå ind eller bare snige mig hen og kigge? Kirstine Autzen tvivler og spørger os til råds.
	Der er gang i den til Årets Musiktalent 2005 og Olivia Frølich er med. Visualiserer musikken, fanger entusiasmen og lader sig rive med. En syret nat på The Rock.
	Som film på et lærred kører virkeligheden forbi, træer i sne, det kan jeg forstå. Men indenfor, kun usammenhængende fragmenter i en verden, der ikke lader sig forstå. Esben Olesen funderer og fabulerer.
	Sådan ser det ud, når en flodhest møder en flok gravide kvinder. Ida Ling Flanagan undersøger med sans for det karrikerede, hvordan de bikiniklædte har det under overfladen. Kropsstudie med humor og selvironi.
	Morgenduggen matterer ruderne, og kun det ene øje er tændt. Frederik Säll personificerer en søvndrukken Citroën, der har sovet den ud halvt inde i hækken. Troede fejlagtigt, den kunne gemme sig bag en birkestamme.
	Nok se, men ikke røre den tyverisikrede investering. Men pizzabådene med deres overdådige last vil fortæres, og hotelgangen byde sig til som en sminket gigolo. Kun snefaldet og de frosne, glemte håndklæder giver håb om, at ærligheden findes. Et sted derude. De er ved at spænges af fortællelyst, Thomas Nørdam Andersens snapshots.
	Asfaltskrammer og cykelindpakning, Kristina Bengtsson registrerer og resonerer og overlader det til os at sætte ord på fortællingen. Om at passe på. Farten og cyklen.
	Den hoster og hakker, lejerne er slidte og tempoet sløvt, men den kører endnu, den gamle maskine. Flemming Ove Bech fortæller med lune i blikket om indvandring og udholdenhed.
	Action og knippelsuppe men også ængstelse og eftertanke. Sofie Holten dokumenterer med både visuel fornemmelse og politisk bevidshed, hvad der foregår på Politiskolen.
	Med enkle midler: lys og lak antyder Emil Ryge Christoffersen, at det ikke er uden problemer at have eget autoværksted. Fortiden skuler fra væggen mens kunden utålmodigt holder øje.
	Sirligt interieure med natursten og nyrevet perlegrus. Og en glasdør, der spejler idyllen, eller er der endnu en kunstig statusørken på den anden side? Jakob Emdal har set og undret sig.
	Det er sært, det er sanset, det er syret, Thomas Nørdam Andersen fascineres af det grænseløse, elsker udfordringen og nyder at holde ud. Der er spændvidde i hans billedessay om at være udsat.
	Selvsikker blandt forlegne mandfolk og feminin på sengekanten. Mette Frandsen har været på en kaserne og fotograferet piger i trøjen.
	Hvem har lyst til at sætte sig på den bænk? Eller er det slet ikke en bænk på Rådhuspladsen lørdag nat, men dit liv en hel almindelig tirsdag? Hvor meget spildte du selv, mens du gnaskede i dig af livets goder? Studie i natsvineri af Valdemar Jørgensen.
	Der er en anspændt farlighed i Sofie Holtens dunkle serie, en kvælende fornemmelse af usikkerhed. Hunden giver hals, og halsen har mærker, og maden - var den ikke kvalmende ulækker?
	Fine nyancer af rustrød, irgrøn og vissenblå, hvad laver den her, den kvadratiske sammensmeltning af metalrester? Smidt ud over rælingen eller i bunden af en skraldespand? Henrik Vand Kristensen har fotograferet en tilfældighedsskulptur af knogleproteser.
	Portræt af Dad. Sanne Vils Axelsen forsøger i billeder at nærme sig sin far. Som var hun bange for at miste ham.
	Set på svensk rasteplads af Valdemar Jørgensen: Et familie-toilet. En kumme til far og en kumme til lillebror. Vi trækker på smilebåndet ad svenskernes betænksomhed men får den tanke, at wc-børsten er stillet parat til fruen.
	Strækøvelse og middagslur. Sofie Holten har med glimt i øjet og hjertet på rette sted været på en ortopædkirurgisk hospitalsafdeling.
	Overbærende kvinde og urokkelig mand, diffuse som fjerne minder. Kun bamsen husker han tydeligt, Tobias Selnæs Markussen, den er levende og nær. Ikke udstoppet som de tavse manniquiner.
I II III IV V VI VII Dokumentar I II III IV V VI VII