F A T A M O R G A N A
Galleriet viser et udpluk af de bedste billeder grupperet i genrer. Ingen billeder er større end 50 K. Ved at klikke på de enkelte billeder kan du se andre i samme serie. Fotografernes navne er klikbare. Kommentarerne er skrevet af Morten Bo. Copyright til billederne indehaves af fotograferne og billederne må kun kopieres efter aftale.
G A L L E R I E T
I II III IV V VI VII Dokumentar I II III IV V VI VII
	Som en pudel på opdagelse snuser hun sig frem, Ann-Sophie Tranekær Fjellø-Jensen har været på eventyr i en hundesalon.
	Det kildrer og kradser af hår ned ad ryggen, men også døden i sneen er pirrende. Jacob Aue Sobol skærer til benet i sit monomentale sansefotografi. På jagt efter skønhed.
	Der er stil over designet ved det officielle pressemøde: opblæst logo, klar akryl og styr på tingene. Og dog - det kniber for gaffatapen at holde mikrofonledningen på plads. Morten Mejnecke har gjort statsministeren hovedløs i sin politiske karikatur.
	Med enkle midler fortæller Hannah Modigh om nærhed, ømhed og god tid. Hånden er skadet, lyset er sparsomt, men kærligheden stor. Hemmeligheden gemmer sig i de flettede skeer.
	Fuld af forventning, med en glubende appetit og et sprudlende temperament er Ann-Sophie Tranekær Fjellø-Jensen gået på opdagelse i en parkeret Fiat 600. Med intensitet og nerve fantaserer hun både om det, der er foregået og det, der skal ske.
	Utæmmet hår og betænksomt håndklæde, Jacob Hoeck har fanget sin kæreste efter badet. Spidser og spalte, det emmer af erotik.
	Fortidens skygge og nutidens neon, en sitrende kølig fornemmelse breder sig - var der ikke en lyd? Julie Damkjær bruger enkle midler og en stram komposition i sin mini-thriller fra museets kælder.
	Afspærret område: de nedfaldne blade må ikke betrædes - adgang forbudt til det lysende hus! Kristina Bengtsson opsøger det indlysende absurde og nyder tilfældighedernes urimelige skønhed.
	Hemmelighedsfulde, sorthvide Holga-billeder. Spor fra en kult, en civilisation og et omrejsende tivoli. Martin Munch vil ikke bryde eller tolke hemmelighederne, blot vise os, at de findes. Betydningen fortaber sig i tågen, mens vi vandrer.
	Han leger artistisk med kulør og struktur, Mads Andersen, lader sig ikke skræmme af realismens alvor, bekymrer sig ikke om hvad og hvorfor. Snupper hvad han ser og lader det danse for os.
	Håret stritter, næsen er klemt og sminken tværet ud. Rebecka Möllers dragqueen efter badet er under forvandling. På vej fra den ene til den anden - figur, person og køn. Problematisk hamskifte, hudløs grumhed.
	Gå udenfor stien, ruten og meningen og lad tilfældighed og intuition føre dig til steder, du ikke kunne drømme om at have som mål. Jacob Hoeck leder os på afveje.
	Som en kejser i sit palads sjæler den sig yndefuldt, missen og slikker sine poter. Trille Skjelborg sætter scenen og vi nikker genkendende og trækker på smilebåndet. Sofaidyl og fornemmelse for territorie.
	Et hus i ødemarken: betagende eventyr - og en stue i virkeligheden: overdådig ensomhed. Jacob Aue Sobol søger det grænseoverskridende i sin Grønlandsskildring.
	De er ved at sprænges af indelukket energi, billederne og de unge. Noget vil gå helt galt, når energien slippes løs. Kaotiske billeder fra en kaotisk verden. Morten Mejnecke har fanget tonen.
	Andægtigt ventende stammer og et guddommeligt lys, er en ufo ved at lande? Synøve Flobak har med lav horisont og snigende distance gjort parken til en landingsplads for det uvirkelige.
	Skarp iagttagelse, overblik og træfsikkerhed, Jacob Hoeck har en mening om børn på institution og forlanger, at vi tager stilling. Dokumentar fra Julemærkehjemmet i Skelskør.
	Det ligner en commercial fra New York Tourist Organisation, men det er Trine Søndergaards kærlighed til sin datters far, der breder sig over storbyen. Tosomhedens hjerte og de store muligheders land.
	Sådan ender du: på en palleløfter eller trillevogn. Usentimentalt og informativt viser Jacob Hoeck, hvad der sker med dig på den sidste station. Fra kiste til urne.
	Morten Mejnecke styrer sit billede fra lufthavnen med hård hånd. Holder igen på kulør, figurer og begivenheder. Men ikke på tid, bevægelse og tempo. Musikalsk transit.
	Skarpe skygger og skurrende farver, Anna Lindhs portræt er forvrænget. Lyset skærende, blomsterne farveløse og mennesket uden ansigt. Brian Berg bringer minder frem om det umenneskelige og meningsløse.
	Smak! Solen smækker døren op, og vi inviteres indenfor i det formiddagsblå værelse. Hverdagsdramatik af Sanne Juel Böckhaus.
I II III IV V VI VII Dokumentar I II III IV V VI VII