Danmarks fotografiske Billedkunstskole



Spegepølsemad © Jacob Aue Sobol


I perioden 1.9.-15.9.
har der været 686 besøg
på denne side.
Web-siderne er sidst
redigeret 27.9.99

I ti år
har Fotoskolen Fatamorgana
fungeret som et betydeligt væksthus
for dansk fotografi,

- skriver METTE SANDBYE i Weekendavisen.
Læs artiklen: Udstrakt brændpunkt




English version * Galleri * Historie * Links

Skolen * Tilmelding * Undervisning * Sommerworkshops

Jubilæet * Sagt om skolen * E-mail til skolen

Eleverne * Lærerne * Nyheder * Forårsholdet 2000


Skolen
Fatamorgana, Danmarks fotografiske Billedkunstskole er en selvejende institution, der inden for rammerne af Folkeoplysningsloven tilbyder undervisning til personer, der ønsker at uddanne sig til billedkunstnere og dokumentarfotografer.
Et kortere skoleophold kan give adgang til en udenlandsk fotoskole eller kunstskole, et længere kan danne grundlag for professionel virksomhed.
På skolen vil eleverne få indsigt i fotografiets kvaliteter som kunstnerisk udtryksmiddel, få mulighed for at dygtiggøre sig gennem eksperimenter og opgaveløsninger, ved udstillingsbesøg og foredrag.
Eleverne undervises af en række af de bedste danske og svenske fotografer.
Blandt skolens lærere er fotograferne og billedkunstnerne Henrik Saxgren, Tove Kurtzweil, Per Folkver, Anders Petersen, Superflex, Stig Stasig, Thierry Geoffry, Nicolai Howalt, Per Morten Abrahamsen, Kent Klich, Anne-Li Engström, Tina Enghoff, Mysan Arvidsson, Henrik Brahe, Jytte Rex, Mads Gamdrup, Johnny Jensen, Linda Orloff, Klaus Holsting samt Morten Bo
Daglig leder er Lise Grue.
Skolen har plads til 20 elever, heraf kan skolens projekthold, elever på 2. eller 3. semester, højst være på 10.
Skolen har lokaler i den indre by i København.
Fatamorgana Danmarks fotografiske Billedkunstskole
Teglgårdsstræde 5
1452 København K
Telefon og fax: 33 15 68 66.
Elevtelefon: 33 15 69 66
kkm@fata.dk
www.fata.dk
Tilbage til top

Styrelsen
Skolens protektor er Christer Strömholm.
I skolens styrelse (kreds) sidder Bjørn Nørgaard, fotograferne Tove Kurtzweil, Henrik Saxgren, Per Folkver, skoleleder Morten Bo samt tidligere elever Sine Fiig, Morten Nilsson, Henning Hjorth og Trine Søndergaard.

Undervisning
Fotografi er et sprog. Eleverne skal Iære at tale det og forstå det. Men fotografiet er også et redskab. Et redskab, der skal bruges til at gøre op med gamle fordomme, uddybe den personlige erkendelse og frigøre nye uudnyttede kræfter.
Undervisningen foregår fra 1. september - 31.december og fra 1.februar - 31.maj dagligt ki. 9 - 17 med mulighed for aften- og natarbejde, skolen er åben for eleverne døgnet rundt.
Grundøvelserne er en række skitseopgaver med hver sit sigte: konfrontation, reportage, dokumentation, formidling eller fri kunst. Derudover er der et gennemgående projekt efter eget valg: uddybende reportage, større illustrationsopgave, portefolio, forsiag til bogprojekt eller lignende. Og så vil en række gæstelærere, alle udøvende, professionelle fotografer og billedkunstnere stille deres egne opgaver, som de selv følger og tilsidst kritiserer ved en fælles gennemgang.
Alle opgaver afsluttes med en fælles gennemgang.
Herudover vil der være studiekreds med emnerne billedanalyse og photoshop samt ugentlige foredrag af indbudte gæster.
Elever på 2. eller 3. semester udgør skolens projekthold. De arbejder primært med egne valgte opgaver af længere varighed.
Kurset stutter med en fælles ophængning på et lokalt udstillingssted: Billedhuset, Rampen, Fogtdals Fotocafé eller lignende.

Tilbage til top
Teknik
Der vil blive arbejde både med farve og s/h i mørkekammer og digitalt. Grundliggende fotografisk teknik og kamerabetjening forudsættes bekendt, og den mere avancerede må eleverne selv tilegne sig gennem eksperimenter og ved selvstudier.
Lærervejledningen vil primært bestå i at stille opgaver, bistå med udvælgelse af negativer til print eller kopiering, samt løbende og endelig kritik af de færdige billeder. Der gives ikke egentlig undervisning i fototeknik.
Skolen har en Power Mac G3, 17” Apple Studio Display, Epson Stylus Photo Printer 750 , Agfa DuoScan T1200 flat-bed og negativscanner samt en Sony D2 CD-brænder.
Det står eleverne frit for, om de vil arbejde i mørkekammer med sort-hvide billeder eller lave farvenegativ-optagelser, scanne negativerne og printe deres billeder. Udstyret er til rådighed døgnet rundt.
Hvis eleverne vil kombinere mørkekammerarbejdet med digital billedbehandling kan de scanne sort-hvide kopier, billedbehandle dem i Photoshop og printe resultatet.
De, der har behov for det, kan brænde en CD med deres billeder og tage dem med sig.


Elevarbejde
Alt praktiskt arbejde, herunder mørkekammerarbejdet, skal eleverne seiv stå for. I små grupper med specifikke ansvarsområder sørger eleverne selv for orden og oprydning.
Eleverne er ansvarlige for eventuel misligholdelse og ødelæggelse, og de har ansvaret for, at skolen holdes aflåst uden for undervisningstiden.
Ønsker du at blive optaget som elev ved skolen, skal du være fyidt 18 år.
Du skal have arbejdet seriøst med fotografi og have intentioner om at uddanne dig som billedkunstner eller dokumentarfotograf.
Et stort engagement er en forudsætning for deltagelse.

Tilbage til top
Tilmelding
Et optagelsesudvalg bestående af skolens leder samt tidligere og nuværende elever udvælger to gange om året de kommende kursister.
Ansøgning om optagelse på Efterårsholdet skal ske inden 1. juni, ansøgning om optagelse på Forårsholdet skal ske inden 1. november.
Normalt søger dobbelt så mange som der er plads til.
Send din udfyldte tilmeldingsblanket sammen med en motivering for at ville gå på skolen og 10 kopier i farve eller s/h, papirkopi, dias eller print, så får du besked midt i juni eller midt i november, om du er optaget.
Man skal ved skolestart have dansk personnummer og tilmelder sig skolen for fire måneder ad gangen.
Da der erfaringsmæssigt altid er et par stykker, der melder afbud inden holdet starter, har man mulighed for, hvis man er kommet for sent med sin ansøgning at komme på en venteliste.
Eleverne betaler for at gå på skolen. Deltagelse på et fire-måneders kursus koster kr. 15.000.- (excl. materialer)
Gebyr for forårsholdet betales med halvdelen l.december og resten 1. februar, for efterårsholdet 1. juli og 1. september.


Forårsholdet 2000
ansøgning om optagelse på forårsholdet med kursusstart 1. februar 2000 skal være afleveret på skolen inden 1.11.99. Ansøgningen skal bestå af en udfyldt tilmeldingsblanket, en skriftlig motivering for at ville gå på skolen og ti billeder i farve eller sort/hvid, papirkopi, dias eller print.
Det er en forudsætning for at gå på skolen, at man kan arbejde selvstændigt med billedfremstilling i mørkekammer eller på computer. Deltagergebyret er kr. 15.000.- for fire måneder.

Skolekort
Skolens elever vil ved at fremvise deres skolekort kunne købe fotografisk udstyr og fotografiske materialer med betydelig rabat hos skolens leverandør Goecker Handel, Titangade 13A, ligesom kortet giver gratis adgang eller reduceret entré på en række muséer, udstillinger og gallerier.

Tilbage til top
Sommerworkshop
Skolen afholdt i juni og august workshops med Suste Bonnén: Dobbeltportrætter, Tove Kurtzweil: Om billedindsigt og billedbehandling, Tao Lytzen: Fotografér med hjertet.Søren Solkær: Personlig stil i en postmoderne tid.Mads Gamdrup: Den grundlæggende samtale.Kent Klich: At möte sig själv i det man fotograferer.
Hvert år omkring påske kommer programmet for skolens sommerworkshops, hver af en uges varighed. Programmet kan fås tilsendt ved henvendelse til skolen.

Skolens reglement
Motivation er den bærende kraft. Kun arbejde, der udspringer af lyst har værdi.
Kreativ udfoldelse er en pligt. Engagement er en forpligtelse og udfoldelse et krav.
Ros og kritik er selvfølgeligheder. Alle er åbenmundede og modtagelige. Kritik er en hjæip, ikke et angreb.
Ubetinget åbenhed hersker. Ulmende utilfredshed, skjult misundelse eller hemmelighedskræmmeri findes hverken hos elever eller hos lærere.
Enhver har ret til personlig samtale. Fortrolighed og individuelle hensyn skal vurderes højt. Både faglige og personlige hensyn skal tages alvorligt.
Skolen har døgnåbent. Eleverne har krav på at kunne arbejde når som helst og har derfor også pligt til at holde skolen låst uden for undervisningstiden.
Alle materialer betales af eleverne. Ud over deltagergebyret betaler eleverne selv deres materialeforbrug, og de har derfor også ejendomsretten og copyrighten til deres film og kopier.
Skolen har dog ret til at disponere over elevarbejder i markedsføringen.

Tilbage til top
Nyt om elever/tidligere elever
12.september viste TV2-Lorry et indslag optaget på skolen og i Øksnehallen med Jacob Carlsen, Laura Eriksen, Lisbeth Johansen og Morten Bo.
Naja Tolsing Aakjær har vundet Politikens 12-timers Fotomarathon
Jacob Aue Sobol er kommet ind på Journalisthøjskolens Billedjournalistlinje med et 13-tal i fotografi. Martin Lehmann kom ind med et 11-tal. De gik begge på det sidste hold og starter begge i Århus til februar. Jacob har netop fået kr. 20.000.- i støtte til sit projekt om brydningen i den grønlandske kultur og rejser til Grønland i slutningen af september, for at bo i og fotografere en bygd.
Anja Callius tager til New York om kort tid for at arbejde på et større projekt støttet af Hasselblad Foundation.
Billederne til udstillingen Livskvalitet, som blev vist på Københavns Rådhus, bliver nu udgivet i bogform. Eleverne på skolens projekthold efteråret 1996 har hver opholdt sig en måned på en institution for fagforeningen Socialpædagogerne. Bogen udkommer til december med billeder af Anja Callius, Jane Vorre, Anders Thormann, Håvard Haugen, Trine Søndergaard, Christian Christensen, Helle Weiltling, Rasmus Baaner og Thomas Bagge.
Af de seks billeder Christian Bretton-Meyer, som gik på Forårsholdet, havde med på Charlottenborgs Forårsudstilling har han solgt de to til Statens Kunstfond.
Camilla Hjelm Knudsen er kommet hjem fra ICP i New York og er netop startet på Den Danske Filmskole.
Anders Vendelbo blev i foråret kåret til Årets Pressefotograf
Anne Bjerge Hansen har i sommer afsluttet sin 5-årige kursus ved Glasgow School of Art og er nu M.A. in Fine Art
Laura Eriksen, har i juni afsluttet sin 5-årige kursus på Göteborg Universitet, Högskolan for fotografi og film og er nu MFA.
Tilbage til top
Efterårsholdet 1999
1. september startede Efterårsholdet, som består af 2 elever på 3.semester, 6 elever på 2.semester og 12 nye elever.


Anette Sønderby Madsen

Camilla Hultén

Ditte Haarløv-Johnsen

Frederik Fensbo

Frederikke Friderichsen

Helene Færgemann

Karina Kjærside May

Katrine Dollerup

Line Due Larsen

Lisbeth Johansen

Louise Pape Thomsen

May Lykke Larsen

Naja Tolsing Aakjær

Niels Lang Buchholtzer

Sif Meincke

Sisse Westergård

Thomas Rahbek Jønsson

Thomas Størup Nielsen

Zascha Maria Bohse

Ziggy Fugmann
Individuelle opgaver stillet 27.9.99


Gæstelærere på Efterårsholdet er Nicolai Howalt, Ulfson Arvidsson, Tove Kurtzweil, Per Morten Abrahamsen, Henrik Brahe og Mads Gamdrup.

Tilbage til top