"At Danmarks Fotografiske Billedkunstskole Fatamorgana har fungeret som en uundværlig grobund for det, vi i dag kalder dansk fotografi i bredeste forstand, er uomtvisteligt. Ser man på jubilæumsbogen er der ingen tvivl om, at skolen aldrig vil stivne, men altid vil følge med sin tid og vedblive med at udfylde sin vigtige rolle som muldlag for dansk fotografi."
Mette Sandbye. Kunstanmelder i Weekendavisen (Klik her og læs hele artiklen) "Da Morten Bo for ti år siden startede sin fotoskole Fatamorgana, havde han næppe forestillet sig den massive succes, skolen ville opleve. I dag står skolen som Danmarks mest markante forum for udklækningen af såvel lovende unge fotokunstnere som professionelle pressefotografer." Tom Jørgensen. Kunstanmelder i Ekstra Bladet "Skolen varetager nogle opgaver, som de mere formaliserede fotografuddannelser ikke tager på sig, primært den konsekvente afsøgning og rendyrkelse at elevernes personlige og kunstneriske potentiale." Rune Gade. Kunstanmelder i Information "Hele mit udgangspunkt med fotografi er Fatamorgana, der siger, at du kan gøre hvadsomhelst. Derfor betød de fire måneder på Fatamorgana ti gange så meget, som de to år på Nordens Fotoskole." Tao Lytzen "På International Center of Photography i år, hvor de optager 15 elever fra hele verden på dokumentarlinjen, har de optaget fire fra Danmark. Og de har alle gået på Fatamorgana. Det siger noget om Fatamorganas niveau." Charlotte Haslund Christensen "Der var en hård disciplin og en stor respekt omkring Morten Bo som lærer. Men inde under den disciplin var der frihed til at fotografere sin egen røv og stadig blive taget alvorlig." Nicolai Howalt "Fatamorgana var startskuddet til alt det her for os tre." Superflex "Man lærer helt klart et nyt sprog på Fatamorgana. Da vi kom til Glasgow, brugte vi det, for det var det mest ærlige sprog, vi havde lært. Meget direkte og meget ukært. Nådesløst. Man lærer enormt meget af det." Kine Ravn og Thomas Seest "Man bliver tvunget til at arbejde med sig selv på Fatamorgana. Hvis man tager det alvorligt, får det konsekvenser. Livet bliver lidt dybere." Johnny Jensen "På Journalisthøjskolen lærte jeg, hvad der kræves af en pressefotograf, men grundstenen til min personlige stil og udtryk blev lagt på Fatamorgana. Skolen er uvurderlig for dansk fotografi." Jacob Carlsen |