Hvad pressen skrev....
Fatamorganas Jubilæum. ANMELDELSER.
Uundværlig grobund for dansk fotografi
At Danmarks Fotografiske Billedkunstskole Fatamorgana har fungeret som en uundværlig grobund for det, vi i dag kalder dansk fotografi i bredeste forstand, er uomtvisteligt. På torsdag har Fatamorgana eksisteret i ti år, og jubilæet fejres med en flot bogudgivelse og en censureret udstilling med nye billeder af tidligere elever i Øksnehallen.(....)
Efterhånden er skellene mellem f.eks.iscenesættelse og dokumentarisme brudt helt ned på skolen såvel som i den øvrige, internationale kunstverden, som Morten Bo netop ønskede det.
Reportagefotograferne iscenesætter og kunstfotograferne interesserer sig i højeste grad for portrættet og det spontane, rå fotografi. Den aktuelle form for konceptfotografi er tydeligvis ikke lige Morten Bos kop te, men det er skolens store kvalitet, at den kan rumme det hele, og at Morten Bo, men også alle de andre gode lærerkræfter, har formået at få den bedste side frem i de engagerede elever. Det kan man se på de sidste ti års danske fotohistorie, men også i jubilæumsbogen, der er lækkert og sprælsk grafisk tilrettelagt af Morten Bo og Søren Maarbjerg og rummer et væld af gode samtidsfotografier fra jubilæumsudstillingen. (...)
Ser man på jubilæumsbogen er der ingen tvivl om, at skolen aldrig vil stivne, men altid vil følge med sin tid og vedblive med at udfylde sin vigtige rolle som muldlag for dansk fotografi.
Mette Sandbye, Weekendavisen
(Klik her og læs hele artiklen)
Massiv succes
Da Morten Bo for ti år siden startede sin fotoskole Fatamorgana, havde han næppe forestillet sig den massive succes, skolen ville opleve. I dag står skolen som Danmarks mest markante forum for udklækningen af såvel lovende unge fotokunstnere som professionelle pressefotografer. Dette skyldes både Morten Bos utrættelige energi, hans pædagogiske princip om, at alle genrer skal have deres chance, samt det faktum, at netop fotografiet i disse år oplever en opblomstring i Danmark såvel som i udlandet.
Som udstillingen i Øksnehallen viser, huser Fatamorgana kunstnere, der arbejder i så forskellige områder som dokumentarfotografi, skønhedsdyrkende landskabsfotografi og det mere konceptuelle fotografi, hvor det mere er idéen, der er i centrum. (.....) Smag og behag kan være forskellig, men der er ingen tvivl om, at niveauet for dansk fotografi er endog meget højt.
Tom Jørgensen, Ekstra Bladet
Något av det bädsta som danskt konstfotografi har presteret under de senaste tio åren
Fotoskolan Fatamorgana bjuder in till jubileumsutställning när skolan fyller tio år. Ett vågat projekt där dansk kunst visas på ett nytt sätt.
Något av det bädsta som danskt konstfotografi har presteret under de senaste tio åren visas i Øksnehallens foajé i Köpenhamn från den 28. augusti och knappt två måneder fremåt.
Sanningssökande dokumentarism blandas med manipulerande, måleriska drömmar när Danmarks fotografiska Bildkonstskola Fatamorgana bjuder på en jubileumsutställning i samband med att skolan fyller tio år.
Tanken är just att dokumentera för den bredare publiken vilken stor betydelse Fatamorgana har haft för utvecklingen av danskt fotografi.
Mikael Bergstrand, Sydsvenska Dagbladet
Innovativ talentfabrik
Fatamorgana Danmarks fotografiske Billedkunstskole markerer sit 10-årige virke med bogudgivelse og udstilling. Hermed bliver der gjort status over en af de mest innovative talentfabrikker på den danske kunstscene med Morten Bo som leder. Der var en hård disciplin og en stor respekt om kring Morten bo som lærer. Men inde under den disciplin var der frihed til at fotografere sin egen røv og stadig blive taget alvorligt, siger en af de gamle elever, Nicolai Howalt.
Foromtale i Information
Et overflødighedshorn af fotokunst
Her er alt, hvad man kan tænke på inden for fotografiets forskellige genrer. Det er fotoskolen Fatamorgana, der holder 10-års jubilæumsudstilling og foyeren i Øksnehallen er et overflødighedshorn af fotokunst.
Elisa Nielsen, Aktuelt
Rendyrkelse af elevernes personlige og kunstneriske potentiale
At helhedsindtrykket ikke imponerer synderligt skyldes ikke, at skolen gennem årene har forsømt at udklække de fornødne talenter. Udstillingen og katalogets svaghed synes snarere at være pladsmangel. Eller manglen på koncentration. Hvis færre havde fået mulighed for at vise mere, ville det talent, som indiskutabelt er til stede, bedre have kunnet træde i karakter. I dens nuværende udformning lider præsentationen under gruppeudstillingens almindelige svaghed: særegenhederne fortaber sig i den samlede mængdes forvirrede og brogede udtryk.
Alligevel må man sige, at Fatamorgana i sin forholdsvis korte levetid til overmål har bevist sin berettigelse. Skolen varetager nogle opgaver, som de mere formaliserede fotografuddannelser ikke tager på sig, primært den konsekvente afsøgning og rendyrkelse at elevernes personlige og kunstneriske potentiale. Som sådan er Fatamorgana en perfekt forberedelse til en egentlig fotografuddannelse. Det store antal professionelt arbejdende fotografer, som i deres karrieres begyndelse har lagt vejen omkring Fatamorgana, viser at skolens metoder bærer frugter.
Rune Gade, Information
|