RÅD&RUSK Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt råd. 8/11/04 (52) mb © Håvard Haugen/Fatamorgana Flere spørgsmål og nye svar Når du fotograferer et andet menneske, så tænk på, hvorfor du gør det. Om det er personens ansigtstræk, du vil vise eller personens tilstand? Er det vigtigt for dig at fortælle, at en person har to øjne, eller at han er i tvivl? Skal vi se, hvordan han ser ud, når han stiller op til fotografering, eller når han forsøger at gemme sig? Skal dit billede vise, hvordan han gerne selv vil se ud, eller hvordan du ser ham? Skal vi tro, at du fortæller den fulde sandhed, eller skal vi have på fornemmelse, at der gemmer sig hemmelighed, som vi måske aldrig får at vide? Vil du tage bedre billeder, skal du stille flere spørgsmål. Og finde stadig nye svar. Morten Bo |
RÅD&RUSK Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt råd. 1/11/04 (51) mb © Gry Friis Jørgensen/Fatamorgana Den blå time Lyset er blødt og forsigtigt, menneskene er ikke personer med ansigt og udtryk, men figurer, konturer og silhuetter - du skulle prøve det, at fotografere i skumringstimen! En ringe dybdeskarphed giver dig mulighed for at gøre motivet uvirkeligt som en drøm. En større dybdeskarphed og til gengæld lang eksponeringstid: 10 sekunder i hånden f.eks. bliver godt, hvis du ellers holder apparatet nogenlunde stille. Detaljerne forsvinder og du fanger de store former, de afgørende træk. Der er noget ganske særligt ved sådan et vinterbillede, det ligger langt fra sommerens skarpe badebilleder med kulør og detaljer, eller indendørsbilleder med flash. I skumringstimen bliver det hele mere rundhåndet, man hænger sig ikke i småting, bliver gavmild og overbærende. Det er de store linjer og blågrå nyancer, der tæller. Der er ingen grund til at lægge kameraet på hylden bare fordi sommertiden er forbi. Udenfor venter en verden af motiver. Morten Bo |
RÅD&RUSK Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt råd. 25/10/04 (50) mb © Mads Andersen/Fatamorgana Fotografer med maven Du må godt bruge hovedet, når du overvejer, hvor du skal tage hen for at fotografere. Og du må godt tænke dig om, når du pakker udstyret i tasken, Men mens du fotograferer, skal du glemme, at du har et hovede og tage billeder med maven. Med hjertet eller underlivet bare ikke hjernen. Hvis en musiker tænker på tonerne, mens han spiller, lyder det forfærdeligt, og det er ikke anderledes med fotografi. Kloge billeder er udspekulerede billeder. Vi mærker, at du har regnet den ud og føler os manipuleret. Det skal give et kick at fotografere, du skal mærke suset: giv slip og bliv revet med. Giv underbevidsthed og intuition en chance. Føler vi at billederne er oprigtige, lader vi os gerne forføre. Morten Bo |
RÅD&RUSK Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt råd. 18/10/04 (49) mb © Frederik Fensbo/Fatamorgana Karakterløs optik Det kan godt være, du er glad for din zoomoptik, fordi du altid har mulighed for at vælge brændvidde efter motiv, men den har altså nogle alvorlige bivirkninger. Den går kun ned til blænde 4,0 eller højst 3,5, og det er slet ikke nok. Med en optik der har blænde 1,4 får du otte gange så meget lys i søgeren, og du er ikke tvunget til at bruge flash, hvis du går indendørs. Zoom er en dårlig idé, fordi den er karakterløs. Med en 24mm vidvinkel eller en 85mm tele vil du lære brændviddens karakteristiske verdensopfattelse at kende, du vil blive fortrolig med din optik og kan bruge energien på at frame dit billedet og stille focus. Men det værste er nok, at dine billeder bliver statiske og kedelige. For når du altid kan køre omgivelserne frem og tilbage med en zoom, lærer du aldrig at placere dig rigtigt. Du vender dig til at stå stille, hvor du skulle være i bevægelse. Morten Bo |
RÅD&RUSK Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt råd. 11/10/04 (48) mb © Charlott Markus/Fatamorgana Elsker du ham alligevel? Din skuffe bugner af billeder, der viser hvor smuk verden er, og hvor vidunderlig din kæreste er, billeder du bliver i godt humør af at kigge på. Men også hurtigt træt af. Hvis du vil lave billeder med betydning, skal du vise at verden er smuk, selvom den er fuld af grimhed, og at du elsker din kæreste, også når han eller hun ikke er vidunderlig. Undgå det indlysende og oplagte, den smukke udsigt og det store smil. Vis os at du smiler på trods af problemer og nyder udsigten, selvom det er svært. Billeder, der vækker undren varer længere end billeder, der bekræfter. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 4/10/04 (47) mb © Louise Pape Thomsen/Fatamorgana Skru ned for farven Får du lavet dine farvebilleder på et minilab, er det Kodak eller Fuji, der bestemmer, hvilken farve verden har, men arbejder du digitalt så bestemmer du selv. Og så kan du skrue ned for blusset. Hvis du altid sætter fuld styrke på græs og himmel og røde skjorter, har du sværere ved at skabe dynamik i dit billede. Når farverne skriger om kap, kan du ikke bruge dem til at fremhæve et sted eller en ting, og nuancerne drukner i farvekrigen. Du skulle prøve at fjerne farverne og erstatte dem af en enkelt tone, og det behøver ikke være farveløst gråt eller sort, det kan godt være blåt eller brunt med forsigtige nyancer i retning af andre kulører. Brug farve som du bruger skarphed og kontrast, det bedste er ikke altid den kraftigste. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 27/9/04 (46) mb © Kirstine Autzen/Fatamorgana Lad billedet stille spørgsmål Du informerer altid i dine billeder, viser os hvad du har set, eller hvad du synes, eller hvad du synes, vi skal se. Du skal også lade billedet stille spørgsmål. Giv os så mange informationer, at vi har mulighed for at finde et svar, og lad det så sitre af hemmelighed, giv os noget at undres over. Dit billede skal ikke være en rebus med et facit, som kun du kender, snarere en opfordring til at bruge fantasien og finde på en løsning. Et svar. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 20/9/04 (45) mb © Rune Bjørk Mandsbjerg/Fatamorgana Flash/natlys Du skulle prøve at indstille kameraet på et halvt eller helt sekund, når du tager billeder om natten med flash. Du undgår, at baggrunden bliver et sort hul, og bevæger du dig, eller bevæger lysene sig, får du striber, streger, spiraler og stjerneskud i mørket. Forgrunden bliver skarp og præcis og baggrunden et gnistrende lyshav. Ret kamereraet mod kæresten når I næste gang efter en nat i byen er på vej hjem i en taxa. Og stil så tiden på langsom. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 13/9/04 (44) mb © Lotte Fløe Christensen/Fatamorgana Det meditative billede Efter en dag med billedbombardement hvor alle råber i munden på hinanden og vil have dig til at blive forskrækket eller forarget eller købe noget bestemt eller synes noget bestemt er det meditative billede en befrielse. Græsplænen efter at pindsvinet er gået. Eller tæppet for scenen, før forestillingen begynder. Det meditative billede skal være handlingstomt, det må ikke have noget budskab eller fortælling, men alligevel skal det være præcist og konsekvens. Det skal leve i kraft af toner, farver og struktur, mislykkes det, ender du med en livløs, meningsløs forladthed. Du skal ikke beroligende lulle i søvn, men skabe rum for det uvisse. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 6/9/04 (43) mb © Hannah Modigh/Fatamorgana |
Baggrunden smitter Har du lyst til at give en person, du fotograferer en afklapsning, så lad ham eller hende få en vindueskarm i nakken eller et vandrør ned gennem hovedet. Men vil du være respektfuld overfor din model, så find på noget mindre drastisk. Du ser måske kun ansigtet når du fotograferer, men kameraet ser også baggrunden og baggrunden smitter af på din model. Billedet går helt ud til kanten og alt på billedet bliver opfattet som din fortælling om personen. Eller det sted eller den ting du har valgt at fotografere. Sørg for at hovedmotivet fortæller det vigtige, og lad baggrunden fortælle resten. Det er en god ide at gøre baggrunden uskarp, så vi ikke bliver distraherede, men laver du den skarp, skal du også tage stilling til den. Vælge og vælge fra. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 30/8/04 (42) mb © Ditte Marie Størner/Fatamorgana Dynamisk framing Din billedramme er ikke bare scenen hvor handlingen udspiller sig, eller du har placeret det, vi skal se. Rammen er indholdets verden. En løber på vej ind i billedet har masser af plads, masser af tid, men en fugl der er på vej ud af sin verden har fart på, vi kan ikke følge med. Du skal med din framing eller udsnit fortælle, hvad du mener om det, du ser. Placerer du en person lavt i billedet opfatter vi det som lavt i verden og verden er enten samfund eller selvtillid eller karriere, det bestemmer du. Sådan gør du mennesker store og små, sådan skaber du fart og spænding Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 23/8/04 (41) mb © Marta Dorotha Zajac/Fatamorgana At vælge billeder Til dig, der netop har fået kigget sommerens mange snapshots igennem vil jeg sige: Lav nu billederne færdige. Sæt dem i rækkefølge og vælg de bedste. At vælge billeder er ligeså vigtigt som at vælge motiv. Og så skal du få lavet store forstørrelser eller print af de bedste. Er billederne digitale, så lav et slideshow. Lad et stykke musik bestemme hvilken rækkefølge billederne skal vises i og i hvilket tempo. Om alle byer og statuer er med er mindre vigtigt. Prøv at lav en stemning og ikke et katalog. Og er billederne interessante for andre end din kæreste og nabo, så vis dem på din arbejdsplads og hæng dem op på den nærmeste café, for kun hvis du bringer dine billeder ud til folk, kan de reagere på dem. Og ros og kritik er nu engang nødvendigt. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 16/8/04 (40) mb © Pernille Paungreen/Fatamorgana Skraldespandsmetoden Er du løbet tør for ideer, er du låst af vaner, er du træt af altid at lave de samme kedelige billeder, så skulle du prøve skraldespandsmetoden. Gå affaldsbunken igennem for iturevne billeder, fejlprint, kasserede kopier, der har ligget delvist fixeret i skraldespanden i ugevis. Find tabte negativer frem fra krogene, jo flere ridser jo bedre. Gå på jagt efter kasserede fejlskud med røde flammer og solreflekser, eksponeringer der kom til at lappe ind over hinanden og spejlingen, der ødelagde din affotografering. Bliv inspireret af tilfældighedens charme til at bryde ud af dødvande. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 9/8/04 (39) mb © Louise Dyring Nielsen/Fatamorgana |
Drunknet i kommentarer Tit, når jeg bliver bedt om at kommentere til et billede, tænker jeg, om det ikke var bedst at lade være. Lade billedet tale for sig selv. Holde det helt fri for ord, for mening, lade dets stemning eller handling stå alene. Men når jeg så tænker på, hvad analysen, bevidstgørelsen, erkendelsen kan føre til, så putter jeg alligevel ord på billederne, vel vidende, at det ikke altid er en fordel for hverken den, der har lavet dem, eller den, der skal kigge på dem. Overdrevet analyse af ens kunst eller adfærd kan tage modet fra enhver, bremse kreativiteten og få os til at slå knude på os selv. Nogle billeder skriger på kontakt, på analyse og svar. Andre skal beskyttes mod for mange kommentarer. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 2/8/04(38) mb © Tor Helge Svendsen/Fatamorgana |
Troværdighed Det er ikke kun når billeder er bevismateriale, at de skal være sandfærdige. Også billeder der skal digtes videre på, billeder, der rummer eventyret eller en fabel skal man kunne stole på. Begynder man først at tvivle på billedet falder det fra hinanden, tæerne krummes indad og vi skynder os videre. Dine billeder skal være troværdige, også selvom de ikke er sandfærdige beretninger om handlinger, der har fundet sted. Selvom de hverken er skarpe eller tydelige skal de alligevel være til at stole på. Og husk så altid at efterlad en løs tråd et eller andet sted, så at tilskueren kan brodere videre på din sandhed. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 26/7/04(37) mb © Hilde Elisabeth Osen/Fatamorgana |
Slideshow Du skulle prøve en regnvejsdag at sætte en række af sommerens billeder sammen i et forløb til et stykke musik, jeg siger dig, det er utroligt, hvad der sker med billeder, når de får lyd på. Når de får ralation til andre billeder, når de bliver brikker i et spil - det er noget helt andet end både levende billeder og tavse. Lav ikke for hurtige skift, giv øjet tid til at gå på opdagelse og arbejd så kreativt med billedskiftet. Det er ikke ligemeget, hvad der følger efter hvad. De smukkeste, mest velmente billeder kan forkert anbragt blive meningsforstyrrende dumheder. Og når du så har lavet det første enkle 3-minutters slideshow er jeg sikker på du er blevet bidt af det og vil arbejde videre, lave længere sekvenser. Måske med andre lyde end musik - bare ikke tale, så bliver billederne illustrationer og fyld. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 19/7/04(36) mb © Nan Na Hvass/Fatamorgana |
Lyt til billedets fortælling Et godt billede sætter noget i gang. Det er fuldt af detaljer, som spiller sammen til en helhed, der er både en rød tråd og små hemmeligheder, fremfor alt er det spændende at gå på opdagelse i. Digte videre på. Tro ikke dit billede fortæller netop den historie du havde forestillet dig, da du tog det, eller da du valgte at vise det frem, måske er det noget helt andet. Og historien det fortæller er aldrig helt den samme, ingen får det samme ud af det, for historien kommer ikke kun fra billedet. Tilskuerens fantasi spiller med. Når du viser dine billeder til andre så glæd dig over den historie, de giver fra sig, også selvom det er en helt anden, end du egentlig havde tænkt dig. Pres folk til at udtale sig og lyt til de mange forskellige fortællinger dit billede rummer. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 12/7/04(35) mb © Morten Nilsson/Fatamorgana |
Portrættet Et portræt skal gerne vise noget mere end, hvordan en person ser ud. Hvis portrættet er godt fortæller det også noget om håb og frygt. Er portrættet billedet af et ansigt er det i høj grad øjnene, der taler, er der liv i dem, eller er de matte, slidte. Blikretning og lys er vigtigt, og fortroligheden, personen skal slappe af, give sig hen. Men et portræt kan også være en person i fuld figur og så er det ikke nok at blikretningen er i orden og lyset og livet i øjnene, så skal resten af personen også være med. Tøjet, siger en masse om mennesker men også deres attitude er vigtig, hvordan står hun eller sidder, hvad laver hun? Altsammen er med til at tegne portrættet. Men også baggrunden er vigtig, det er ikke lige meget, hvad der er bag personen i et portræt. Er baggrunden enkel og rolig er billedet anderledes end hvis den er urolig med styrtende linjer og skæv horisont. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 5/7/04(34) mb © Jane Vorre/Fatamorgana Feriebilleder Ferie! Uanset hvor du tager hen har du kameraet med dig, men du har et problem: du tør ikke gå tæt på. Billeder taget bagfra giver os en fornemmelse af at være udenfor, vi er på opdagelse, men for generte til at give os til kende. Man har let en fornemmelse af at belure andre mennesker i dine rejsebilleder. Benyt dig af at du med et kamera har lov til at se folk an forfra, kigge dem i øjnene. Til at interessere dig for hvad de laver, hvad der foregår, løft apparatet og giv dig tilkende, det er ikke flovt at lave billeder. Og bliver du træt af konfrontationen, de mange forklaringer, afslag og stivnede smil, så forelsk dig i en stille karakteristisk detalje, for det er ikke nødvendigvis mennesker du skal gå tæt på. Det er oplevelser. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 28/6/04(33) mb © Trine Søndergaard/Fatamorgana Den lille afvigelse Det ikke absolut nødvendigt at fejlfremkalde, stille uskarpt, slå knude på motivet eller vende kameraet på hovedet når du i et billede skal trænge ind under overfladen og fortælle om en følelse eller en fornemmelse. En lille beskeden afvigelse fra det normale, kan også gøre det. Havde pigen her holdt hånden lidt anderledes, så havde det været et helt almindeligt billede af en pige, der kæler med sin kanin. Men hånden er forkert, for skæv, for stor, fingrene for lange og sammen med det intense blik, det indadvendte udtryk giver hun noget fra sig, som ikke er overflade. Men noget andet. En fornemmelse eller mistanke. Men trænger fornemmelsen ikke igennem til os, der kigger på billedet, er vi ikke modtagelige for den lille drejning, den lille afsporing af den faktiske handling, så virker den ikke og billedet bliver dårligt. Ligegyldigt. Tit er det bare en hårsbredde det drejer sig om. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 21/6/04(32) mb © Frederikke Friderichsen/Fatamorgana Rejsebilleder Når du sidder i flyveren på vej til Kos og kigger ud på skyerne og det er så smukt, og du så løfter kameraet for at tage et billede, så tænk på, at din auto-focus-indretning automatisk stiller skarpt på det nærmeste: nemlig vinduet. Det bliver altså en pløret gang flødeskum, du kommer hjem med og ikke årets go-card. I det hele taget skal du bruge dit fotografiapparat lidt bedre. Du skal ikke betragte billederne som bevismateriale: Veninden foran domkirken eller på den ukendte soldats grav. Du skal ikke bare knipse når seværdighederne sejler forbi. Brug dit kamera som et redskab til at skrabe i overfladen med. Som et middel til at komme i kontakt med folk, en undskyldning for at trænge dig på og opleve andet og mere end, hvad der står beskrevet i turistguiden. Og så iøvrigt få taget nogle dejlige billeder, som ikke fås som postkort. Brug kameraet til at gøre rejsen mere spændende og brug rejsen til at gøre dig dygtigere til at fotografere. Det er nemlig ikke nok at løfte auto-æsken hver gang du ser noget smukt, du skal fange både duft og stemning, du skal nå ud gennem flyvinduet med din skarphed, ud og finde engle i skyerne. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 14/6/04(31) mb © Julie Ulvestad Salvesen/Fatamorgana Kunst eller sport Når fodbold er bedst, er det kunst! Nej, skal vi ikke kalde kunst for kunst og sport for sport uanset om der bliver scoret 25 selvmål, eller billedet er malet på bagsiden af et lokomsbrædt. Kunst er billedsprog. Og en kunstner en, der udtrykker sig i billedsprog. Godt eller dårligt. Når fotografi ikke er kunst, er det fordi det er en afbildning, en registrering, et bevismateriale. Her gælder helt andre regler for en kvalitetsvurdering: skarphed, farvelighed, genkendelighed skal være maximal, så tæt på originalen som muligt, intet må overlades til fantasien. Kvaliteten kan man måles med en lup og en lommeregner. Som i sport. En videofilm af et bankrøveri, optaget af et automatisk kamera over døren er ikke kunst, det er en teknisk registrering. Jo skarpere billede, jo bedre. Kunst bliver det først, når videoen bliver vist i en art-cinema. Men så er uskarpheden også en kvalitet. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 7/6/04(30) mb © Kefer Rohan Engh/Fatamorgana Skrot forventningerne Mange prøver, når de går rundt med apparatet, at fotografere noget, der ligner et billede, de har set, eller et billede de forestiller sig, eller et billede, de drømmer om at tage. Prøv i stedet at lægge forventningerne på hylden og se hvad der sker. Se, og tag synet med hjem, hvis der er noget ved det. Især, hvis det fortæller noget nyt. Viser noget ingen har set før. Eller viser det vi kender på en ny måde. Overraskende. Uforudsigeligt. Anderledes. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 31/5/04(29) mb © Marta Dorotha Zajac/Fatamorgana Leg med lyset Glem ikke i dit arbejde med lyset, at du i lige så høj grad arbejder med skyggen. Hvadenten du bruger flash, pærer, spot eller Vorherres eget lys, så udnyt lysets lovbundne regelmæssigheder. Og skyggens. Skarpt lys giver hårde skygger, blødt lys giver tegning i skyggen, kig i dit kamera, se og tænk! Og leg med skyggen. Sæt en potteplante ind i lysets stråler, et spejl, et stykke matteret glas, eller et løsthængende stykke stof eller en hånd . . . dig selv! Det er ikke altid et billede er bedst, når det er pladret til med lys, det er ikke altid kroppen er smukkest når vi ser den fuldt ud, skarp og tydelig, måske er det sjovere, at vi selv skal finde den i billedet. Mellem skyggerne. Leg med lyset. Men leg også med skyggen. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 24/5/04(28) mb © Sisse Stroyer/Fatamorgana Gør oplevelserne synlige Så er der ingen undskyldninger mere, lyset er der, farverne, hvis du ikke allerede har fundet kameraet frem så se at få det gjort, du skal ikke nødvendigvis vente til feriekufferten er pakket. Hvorfor? - Fordi du er nødt til at fotografere! Mennesker har en skabertrang så stærk som sexualkraften, sådan er det bare, du er skabt til at give dig tilkende på en kreativ måde, så hvis ikke du spiller musik, danser, maler eller tegner, så bliver du simpelthen nødt til at fotografere. Det er nødvendigt, at du gør dine oplevelser synlige, at du konkretiserer dine visioner. At du sætter dig spor. Og hvis der ikke er tilskuere omkring dig til daglig, som kan kommentere dine skaberier og komme med opmuntrende tilråb og skulderklap eller kvalificeret modspil, så må du opsøge nogle. Fatamorgana arrangerer i august måned workshops med kendte og ukendte, der er simpelthen ingen undskyldninger for ikke at komme igang. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 17/5/04(27) mb © Ditte Haarløv-Johnsen/Fatamorgana Snapshot Så er det tid til snapshots! Som navnet siger skal du først og fremmest være hurtig. Du skal være parat. Stil kameraet på rigtig tid og blænde, hvis det da ikke er automatisk, hold fingeren på aftrækkeren, hold øje med alt, der bevæger sig og gør dig klart, hvad du er ude efter. Og kommer det så pludselig imod dig, det gode motiv, så skyd først, spørg bagefter. Men selv med en koncentreret indsats og en god portion held må du indstille dig på, at du skal fange mange situationer for at lave et godt billede. Og når du så har øvet dig gade op og gade ned i at fange en god situation, så øv dig i at fange to i samme billede. Ikke kun to, som kysser hinanden, men også hende eller ham på bænken, der skæver til dem. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 10/5/04(26) mb © Therese Fische/Fatamorgana Ned i knæ! Mange ting har afgørende indflydelse på, om du laver et godt billede: lyset - om det er blødt eller hårdt, hvordan det falder på motivet, eller øjeblikket - det afgørende øjeblik, fik du det? eller optikken - om den tager det hele med eller bare et udsnit, filmen - om den er grovkornet undereksponeret overfremkaldt, - om det er Photoshop eller dit lokale minilab, der har stået for billedbehandlingen, men måske allermest: din placering. Hvor befinder du dig, når du trykker på knappen. Nogen snakker meget om beskæring af billeder som en kreativ mulighed, jeg vil foreslå man istedet diskuterer fotografens position. Gå ned i knæ eller gå lidt til vejrs, så tager du bedre billeder. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 3/5/04(25) mb © Lisbeth Johansen/Fatamorgana På med begejstrings-optikken! Så kom vi gennem endnu en vinter med indeklemt rastløshed og fortabelse i detaljer. En huleagtig mørkestemning ligger over vinterens billeder, noget spindelvævstungt, jeg kan næsten høre flagermusene gabe kæberne af led. Men nu er vinteren slut, der skal luftes ud og pakkes ned, nu skal der skub i det uoverlagte og impulsive, kærligheden. Nu skal der gang i reportagen, i de nære, vedkommende fotografier. Af mennesker. Tæt på. Nøgne piger, grimme mænd, frække unger, fotografiske humørbomber og krasse uforskammetheder. Det udspekulerede og fortænkte hører vinteren til. Nu er det faneme blevet forår! Se så at få pudset begejstrings-optikken og skrub ud i lyset! Det er tændt! Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 26/4/04(24) mb © Sanne Juel Böckhaus/Fatamorgana |
At gemme lys At fotografere er at gemme lys. Hvad leret er for keramikeren og malingen for maleren, er lyset for fotografen, af lys skaber du dine fortællinger og visioner, genskaber stemninger, fastholder hændelser, skaber minder om glemte fornemmelser. Se på ansigtet, inden du trykker af, hvordan lyset falder på kinden, kig på næseskyggen, leg med den ved at flytte ansigtet eller kameraet eller flyt på lampen, hvis det ikke er Vorherres lys du arbejder i. Se lyset. Og arbejder du med flash, så forestil dig lyset inden du trykker af: uhæmmet, kridtet tæt på, døsigt, træt længere væk, men altid rette stråler uden svinkeærinder. Se farverne, øv dig i at se lampelys orange og dagslys blåt, for sådan er farverne, og øv dig i at fotografere i blandingslys, for netop sammenblandingen af koldt og varmt er så rigt på udtryk, et godt materiale, når der skal skabes stemninger: blåt fra vinduet og rødt fra lampen, eller blåt fra himlen og orange fra oplyste vinduer. Hvad lyd er for en musiker er lys for en dokumentarist, billedkunstner, gem det i dine billeder, det gnistrende modlys, det flygtende medlys. Og farverne. Duftene må du nøjes med at huske. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 19/4/04(23) mb © Anna Strand/Fatamorgana Noget på hjerte Er det ikke det allervigtigste krav at stille til dig, der fotograferer, at du skal have noget på hjerte? Vi skal i billederne mærke din nysgerrighed, din begejstring eller afsky, din gejst efter at vise en stemning eller begivenhed, som har holdt dig fast. Et uundværligt sekund eller en afgørende tilstand. Og omvendt, findes der noget så ligegyldigt og uinteressant som billeder, der er taget af kedsomhed eller af sur pligt? Hvadenten det er pressefotografen, den lokale portrætfotograf eller dig. Ligegyldig hvor flotte billederne er, hvor meget de ligner rigtige billeder, kendte billeder, gode billeder, ligegyldig hvor meget stil eller smartness de rummer, hvis de er uengagerede eller beregnende, så er de ulidelige at kigge på. Hvis ikke trangen til at opleve og fortællelysten stråler ud af billederne, så virker de ikke. Bliver til affotograferinger, fotobeviser eller matte, tamme postkort, der nok kan fremkalde minder, men ikke give en oplevelse videre. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 12/4/04(22) mb © Jacob Hoeck/Fatamorgana Kameraet som Notesblok Forår, så er det endelig blevet forår og har du ikke allerede gang i kameraet, så se at få det fundet frem, verden venter på at blive foreviget. Historiske begivenheder, lyset, når du vågner, fugle i flugt under himlen. Men fremfor alt dig selv. Fortæl om det, der interesserer dig, om den du holder af. Fortæl, hvad du synes, hvad du føler og mener. Og når du så har fået taget en film - foruden den, der sad i kameraet - så lad være at putte kameraet i skuffen igen, lad det ligge fremme på bordet, og brug det, som du ellers bruger en notesblok. Og skulle der være billeder, der vil længere end til albummet, så tag dem med til åbent hus på Fatamorgana 7. maj og få en kommentar. Morten Bo |
Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt
råd. 5/4/04(21) mb © Bjørn Bertheussen/Fatamorgana Tegne med lys Strejflys, modlys, diffust lys, lamper, flash, solskin, eller en punktformet lyskilde, der bevæger sig i mørke, mens lukkeren står åben, og lyset tegner sig på filmen som linjer og pletter. Jeg ser en del billeder, der benytter sig af den teknik, men de er ofte med det samme motiv: en vej om natten. Hvide striber i den ene side, røde i den anden, det ser spændende ud første gang man ser det, men det bliver så kedsommeligt i længden. Prøv det selv. Gå på jagt med stativ og selvudløser og bliv forbløffet. Selvfølgelig kan du i første omgang vælge det mest nærliggende, vejen med bilernes hvide og røde lygtestriber med lyskurvenes rødt-gult-grønt tændt på én gang, men du kan også kaste dig ud i noget mere avanceret som et tordenvejr f.eks. eller hvorfor ikke selv tage et par kulørte lommelamper med og lav dit helt personlige lysmaleri. Lad dig overraske. Morten Bo |
RÅD&RUSK
29/3/04 (20) mb Guide for begyndere til bedre billeder. Hver uge et nyt råd. © Katrine Dollerup/Fatamorgana Efterkopiering -Jeg synes du skal efterkopiere armen her i forgrunden! -Det har jeg gjort. -Så giv den lidt mere! Han gik igen gennem slusen ind i mørket og lavede en ny kopi. Og gav armen lidt mere. Da han lidt efter kom ud igen var armen var blevet en anelse mørkere, men den var stadig alt for hvid. -Jeg synes du skal give den mere lys. -Jamen jeg har altså givet den dobbelt så meget. -Så giv den ti gange så meget. Tre gange mere kom han ud med kopier, hvor armen hver gang blev en smule mørkere. Umærkeligt mørkere. Men stadig ikke mørk nok. Det var som om negativet nægtede at lade lyset slippe igennem. Først da vi sammen lavede en kopi, hvor fotopapiret blev belyst med hvidt lys - uden negativ - på det sted, hvor armen var, hjalp det. Så blev den mørk. Mørk nok. Har du sommetider det samme problem, at et negativ nægter at samarbejde, så lad dig ikke kue. Det er dig der bestemmer, og kan du ikke få lys igennem negativet, fordi det er for tæt, så giv fotopapiret lys inden negativet sættes i apparatet, eller efter at det er taget ud. Er et billede for lyst, har det ikke fået lys nok. Ligemeget hvor meget det har fået. Der findes ingen undskyldninger for kridtede arme eller en overbelyst himmel, alt fotopapir kan blive sort. Det er kun dig, der bestemmer. Morten Bo |
(19) 22/3/04 mb © Lisbeth Johansen/Fatamorgana Forårsregn Du bruger alt for ofte kun dit kamera når solen skinner og det er søndag. Eller på rejse, når regnen holder op. Synd nok, for det er i uvejret, at de flotteste billeder gemmer sig. Det er i forårsstormen, i haglbyen at tætheden, dramatikken og det ustyrlige venter på at blive fanget. Det er i skumringens vindsus, at mystikken spiller os et pus, at det ukendte prikker os på skulderen og får os til at glemme det trivielle og forudsigelige. Er du solskinsfotograf fordi du er bange for dråber på linsen, så tag en klud med. Og en paraply. Morten Bo |
(18) 15/3/04 mb © Per Juul Poulsen/Fatamorgana Sæt lyd på Har du svært ved at snakke om billeder, forklare med ord, hvad du føler, så prøv at sætte lyd på. Når et billede er kedeligt er lyden som et langt gab, og når det er spændende er den som en speedway-cykel, der venter på at starten går. Det kan alle forstå. Er fornemmelsen ikke er så ligetil endda bliver lydbilledet mere nyanceret, avanceret. Lad stumper af børnesange, vindsus og bølgeskvulp blande sig med trafiklyde, eder og englefløjt. Lad sproget blive musik, ikke nødvendigvis smukt, men udtryksfuldt. Gode billeder er fulde af lyd. Prøv selv! Morten Bo |
(17) 8/3/04 mb © Lotte Fløe Christense/Fatamorgana En god historie Det er ikke altid nok bare at trykke på knappen, når du ser verden omkring dig i søgeren, for det du så fotograferer, er filmens opfattelse af virkeligheden, og ikke din egen. Hvis du vil fortælle en historie om følelser og fornemmelser, om noget har været dejligt eller væmmeligt eller kedeligt eller spændende, så skal du blande dig i hvad kameraet laver. Så er det dig, der skal lave billedet og du skal ikke kun lade apparatet arbejde. Det er ikke utidig manipulation at give virkeligheden farve, sminke den eller klæde den af. Ramme den ind. Når bare resultatet ender med at blive en god historie. For det at lave et godt fotografi, er nemlig det samme som at fortælle en god historie. Morten Bo |
(16) 1/3/04 mb © Anna Strand/Fatamorgana Fingeraftryk Der er nok mange, der har brug for at blive mindet om, at det er dig selv, du laver billeder af, når du fotograferer. Dit valg af motiv, skarphed, lys - alle billedets elementer er valgt af dig, du kan slet ikke undgå at sætte dit helt eget stempel på billedet. Dit fotografiske udtryk er personligt som dine fingeraftryk, hvis du prøver at være en anden i dine billeder end dig selv, så falder billederne til jorden med et brag. De 'holder' ikke, er overfladiske, udspekulerede, man tror ikke på dem. Men de er stadig selvportrætter. Inden du beslutter dig for dit næste billede, så kast lige et ekstra blik på det og spørg dig selv: Er det mig? Morten Bo |
(15) 23/2/04 mb © Eva Marie Rødbro/Fatamorgana |
Et godt billede
Hvilke krav stiller jeg til et godt billede, spørger jeg tit mig selv, og hver gang giver jeg et nyt svar. Denne uge lyder svaret: Samme krav som til et godt cirkusnummer: Det skal være spændende, men ikke dumdristigt. Opfindsomt, men ikke anstrengende. Nyt og alligevel genkendeligt. Morsomt , men ikke fjollet. Dynamisk, men ikke forvirret. Oplevelsens varme skal give dig fornemmelse af nærhed og tryghed, og det lille kolde gys skal holde dig vågen og koncentreret. Og så skal kostumerne passe til nummeret: klovnen skal have lapper på bukserne og fangeren tricot. Ikke omvendt. Billedet eller nummeret skal ikke nødvendigvis være sandfærdigt, linedanseren må godt drille, spille et par fejltrin på linen, fotografiet må godt være arrangeret eller manipuleret, når bare det er troværdigt. Når bare jeg føler, at det er livet det handler om, og at nummeret er udført med ærlighed. Når stumper af fryd og frygt, af tillid og afsky, af alvor i leg rammer mig, og jeg morer mig i hjertet, så er nummeret lykkedes. Så er billedet godt. Morten Bo |
(13) 09/2/04 mb © Joen Petersen Vedel/Fatamorgana |
Skjulte kræfter Med en vis del omtanke og en vis del intuition bliver al kunst til. En idé og lidt held. Mening og tilfældighed. Intuitiv kunst, eksperimenterende kunst, hvor kunstneren kaster sig ud i noget, han mindst af alt selv aner hvor ender, hvor fejlen og det uventede er grundliggende elementer, der er den kreative udvælgelse en afgørende del af skabelsesprocessen og musikken eller billedet skal ikke ligne nogen forestilling, men kun give associasioner, genkalde følelser eller overraske. Jeg møder tit den opfattelse, at kunst, der er resultat af en tilfældighed, ikke har kvalitet, men det er forkert. For mig er det eneste, der tæller: det endelige udtryk, improvisation eller efter noder. Bevidst eller tankeløst. I musik, maleri som i fotografi. Er du et flaksende gemyt, der aldrig har ro på dig og ikke kan bestemme dig, så lav et billede med idé. Planlæg det og udfør det, som du har tænkt dig det. Men er du et ordensmenneske, der aldrig er i tvivl, fører du en stabil og rolig tilværelse, så flip ud i en række uoverlagte eksperimenter med kameraet. Lad det selv arbejde. Lad det uoverlagte få en chance. For sådan skal du bruge kunsten: finde skjulte kræfter i dig selv. Morten Bo |
(12) 02/2/04 mb © Marit Silsand/Fatamorgana |
Farlige billeder Kunst skal være farlig, sagde Kirsten Christensen, billedkunstner og gæstelærer på Fatamorgana og jeg er helt enig. Kunst skal pirre og ryste, skubbe til fordomme, fremprovokere reaktioner, åbne for skjulte følelser eller lyster. Kunst skal være grænseoverskridende - for kunstneren og for tilskueren - den skal nedbryde skel og flytte grænser, udvide rammerne for vores erkendelse, vores sansning af omverdenen, accepten af os selv. Når dine billeder er kedelige er det fordi der ikke er nogen overraskelser, ingen udbrud. Lidt smartnes, lidt smukhed, lidt ligegyldig accept af, at alt er, som det skal være. Slap terapi uden visioner. Giv dig selv lov at flytte grænser, lav farlige billeder. Morten Bo |
(11) 26/1/04 mb © Jonas Kasper Jensen/Fatamorgana Metode Helt afgørende for kvaliteten af dine fotografier, og dermed for din glæde ved at fotografere er den metode du anvender. Eller måske ikke så meget hvilken metode, men at du overhovedet har en metode. At du er dig din metode bevidst. Metoden kan være at gå efter natbilleder med lang eksponeringstid, og så er det klogt at have stativet med i rygsækken, eller det kan være at tage skud fra hoften med en lydløs Leica med en vidvinkel. Eller det kan være tætte modlysbilleder eller dobbeltbilleder. Men der er ikke meget metode i at tage hele udrustningen på nakken og ustandselig skifte optik og kamera og veksle mellem farve og s/h mellem bevægede motiver og stillestående. Det er da kun til at blive dødforvirret af og frustrationen breder sig selvfølgelig til billederne som bliver overfladiske og intetsigende. Fordybelse tager tid. Og den kræver en metode. Vælg en metode der passer til dit humør, og skift så metode når humøret skifter. Morten Bo |
(10) 19/1/04 mb © Trine Chrzan Olsen/Fatamorgana Der findes ingen regler - bryd dem! Det er dokumentarist, billedkunstner og billedredaktør Per Folkvers første og vigtigste regel, når han skal lære unge mennesker at fotografere. Selvfølgelig er det er god regel at sætte filmen rigtigt i kameraet og eksponere så forholdsvis korrekt, at der kommer noget på billederne, men alle de skrevne og uskrevne regler om, hvordan et godt billede skal laves, eller hvordan det skal se ud er til for at blive overtrådt. Ikke sådan, at du nødvendigvis laver stor kunst fordi du bryder reglementet, men fordi de regler, som Per Folkver påstår ikke eksisterer, let kan blive en spændetrøje. En fængselscelle, hvor fantasien sidder spærret inde og surheden og pedanteriet breder sig og det hele kommer til at handle om at overholde regler og ikke fantasere fotografisk. Du skal bryde med alle vedtagne regler og vante forstillinger. Også de uskrevne. Få gang i kreativiteten og giv dig selv lov at fantasere. Morten Bo |
(9) 12/1/04 mb © Frederik Fensbo/Fatamorgana Du har lov at glo! Tæt på, gå tættere på! Alt for mange af dine billeder lider af at være taget for langt fra. "If your pictures aren't good enough, you aren't close enough", skrev Robert Kapa, berømt amerikansk dokumentarist, billedkunstner - hvis dine billeder ikke er gode nok, så er du ikke tæt nok på - og tæt på betyder ikke bare at du står klods op af personen, du fotograferer, det betyder også, at vi ser ham forfra. Man skal turde, når man fotograferer. Turde gå tæt på mennesker og ikke være genert ved at iagttage dem gennem søgeren. Vi har altid lært, at man ikke må stirre på folk - hvad glor du på? - og jeg er sikker på, at det var den vigtigste grund til at jeg selv blev dokumentarist, billedkunstner: så havde jeg lov til at glo. Jeg havde fået en undskyldning for at stirre, det var blevet en del mit job. Og jeg har altid elsket at iagttage mennesker gennem søgeren, tæt på, bare kigge og kigge. Men det er ikke bare motivet, personerne eller objektet du skal gå tæt på, det er også handlingen, meningen. Du skal koncentrere billedet. Koncentrer dig om et udtryk, og gå tæt på det. Dyrk det. Alt for mange af dine billeder er taget for langt fra både motiv og mening. De er blevet ligegyldige, og det er det værste der kan ske med billeder. Morten Bo |
(8) 5/1/04 mb © Pernille Paungreen/Fatamorgana Lyst til at digte videre Fotografi er et sprog, billeder er fortællinger. Ordløse beretninger om tilstande og begivenheder. Nogle billeder serverer det hele på et fad mens andre, og det er de mest interessante giver mig lov at blande mig. Det er når man får lyst til at være en del af et billede, at det er bedst. Når man får lyst til at gribe ind, være med og blande sig. Når du næste gang skal kopiere eller printe billeder så gå lidt hurtigt hen over de fotografiske vittigheder, de letkøbte blikfang man hurtig er færdig med, og gå i stedet på jagt efter tilstande, der kan indfange tilskuerne. Holde os fast og give os lyst til at digte videre. Morten Bo |
(7) 29/12/03 mb © David Høgsholt/Fatamorgana Skønheden Der skal være en mening med skønheden, skønhed uden mening, uden dybde og lidenskab er en floskel. Et tomt hul. Jagten på skønhed og dramatik bliver intetsigende effektjageri, hvis ikke der er nogen mening med det. Det bliver kedsommeligt og - ja, udramatisk og uskønt. Hvis ikke vi tror at det farlige er farligt og at skønheden er mere end en overfladisk hinde, så bliver det hele utroværdigt og tamt. Det gælder også grimhed. Virkelig ætsende betydningsfuld grimhed kan virke stærkt betagende uden overhovedet at være uskønt, tværtimod. Grimhed kan sagtens være skøn, men der skal være mening med den. Alt for mange billeder er meningsløse. De bærer skønheden på overfladen, grimheden er tom og hul, intetsigende. Billederne forbi på et par sekunder, ikke værd at fordybe sig i. Jeg elsker skønheder og grimheder jeg kan leve mig ind i, som engagerer og holder opmærksomheden fanget. Morten Bo |
(6) 22/12/03 mb © Pelle Rink Jørgensen/Fatamorgana Sandheden Mærkeligt, som fotografi kan give virkeligheden en ny drejning, få det der faktisk skete, til at se helt anderledens ud. Nej det er faktisk ikke så mærkeligt, det er en del af fotografiens væsen at forvrænge, forskyde, skubbe til tid og størrelse, blot mærkeligt at vi stadig forventer af fotografiet, at det skildrer virkeligheden. Sandheden. Da jeg sidst holdt foredrag for billedjournalistelever om pressefotografi var alle meget, - - MEGET! - - indstillet på kun at vise sandheden i avisens billeder. Ikke noget med manipulation! Ingen forvrængninger. Men efter at jeg havde gennemgået dagens avis billed for billed og demonstreret, hvor lidt virkelighed, der var tilbage i fotografierne, måtte de give mig ret i, at hvis det er sandheden, man ønsker at give videre, så må man selv skabe den. Den kommer ikke af sig selv. Det er de kreative kræfter, der skaber billedet, fotografens valg. Virkeligheden, den lægger bare krop til. Morten Bo |
(5) 15/12/03 mb © Majken Rasmussen/Fatamorgana Der skal to om et godt billede Gode billeder er billeder der vil noget. Billeder, der trænger sig på uanset om det er med et politisk budskab, et malerisk eller humoristisk, om det er en miljøskildring, begivenhed eller formstudie. Dårlige billeder er ligegyldige. Kedelige, kan ikke fange opmærksomheden, man tænker på andre ting, falder i søvn, blikket bliver ikke standset og tvunget til at stirre. Men er du blevet fanget af et billede, så giv dig tid. For det gode billede giver ikke det hele fra sig på en gang. Der skal fortrolighed til, så lukker det sig op. Og husk at der altid er to om et godt billede: Den der har lavet det, og den der kigger på det. Morten Bo |
(4) 8/12/03 mb © Julie Breuning/Fatamorgana Troværdighed Hvor ofte sker det ikke, at tæerne krummer sig i skoene, når reklamerne løber over skærmen og en skuespiller forsøger at overtale dig til at bruge et bestemt produkt - alt for tit talentløst og pinligt! Utroværdigt. Jeg vil såmænd gerne overveje at købe en slankevibrator eller leverpostej, hvis der var bare skygge af troværdighed i overtalelsen, hvis aktørerne troede lidt på sig selv. Det samme gælder fotografi. Jeg vil gerne forføres, rives med, begejstres, men det kræver, at jeg tror på de løfter, der bliver givet, ellers bliver det hele for komisk og pinligt. Når jeg synes et billede er dårligt, er det ofte fordi det mangler troværdighed. Hvis jeg tror på et billede, kan man få mig med på hvad som helst, hvis jeg mærker engagement og vilje til at være oprigtig, så er jeg nem at lokke, lader mig gerne forføre. Men mærker jeg at et billede er et forsøg på at narre mig, udspekuleret snyd, så krummer jeg tæerne i skoene, tager mig til hovedet og tænker, at fotografi er for godt og smukt et medie til at blive misbrugt på den måde. Morten Bo |
(3) 1/12/03 mb © Liv Carlé/Fatamorgana |
Mal med
mørke Lyset, det er lyset du fotograferer, uden lys er der ikke noget billede, og med et dårligt eller kedeligt lys får du også et dårligt eller kedeligt billede som regel. Men er lyset spændende: de første lave solstråler, der kigger frem under tordenskyerne eller morgendisens diffuse blødtegner, så bliver billederne også spændende. Kan blive det, i hvert fald. Men det er jo tilladt at hjælpe lidt til i mørkekammeret, det analoge eller digitale. Eftereksponere. Lægge lidt mørke til i kanterne, så at billedet lyser op i midten, gemme det uinteressante bort i det dunkle og lysne hovedmotivet. Sætte spot på det væsentlige. Eller gå mindre bogstaveligt til værks og dække motivet med falsk lys helt eller delvis for at tilføje virkeligheden den dystre tone, den ængstelse eller tvivl som ikke var til at se med øjnene. Du kan ikke undvære lyset, hverken Vorherres store projektør, Philips gadelamper eller dit eget i mørkekammeret. Mørkelyset. Du skal bruge det med lige stå stor selvfølge som du bruger det andet lys, vær modig, utraditionel, fantasifuld. Optag lyset med kameraet og gå så hjem og mal med mørke. Morten Bo |
(2) 24/11/03 mb © Asa Baldursdóttir/Fatamorgana |
Du skal overraske Fotoalbummet bygger på genkendelsens glæde, det er en erindringscomputer, en mindebank, en udviddet hukommelse, billederne skal vise, hvad man helst vil huske, de skal være stikord til de oplevelser, man nødig vil miste. Det er private billeder. Det du skal vise, er overraskelsernes billeder. Billeder af det uforudsigelige, billeder, der flytter rundt på mine fastgroede forestillinger, billeder, der trænger sig på, som jeg ikke kan lade være at vende tilbage til, fordi de fortæller mig noget, jeg ikke vidste. Noget selvmodsigende, ulogisk, usandsynligt. Jeg elsker overraskelsernes billede, det er ligesom at rejse: det er spændende, at komme et nyt sted hen. Og det nye, det anderledes behøver ikke være ekstremt eller voldsomt, tit er det den lille afvigelse, den lille vibration, der giver den store spænding Det er den, der gør, at du ser ind bag facaden. Ind bag motivet, bag øjnene. Helt ind i dine egne fordomme. At eksperimentere med fotografi er at finde nye ukendte stier, nye veje, og kan du ikke få øje på uopdagede motiver, så kan du bare se de gamle på en ny måde. I et nyt lys. Der er folk, der elsker at vende tilbage til steder, hvor de har været før, for at genopleve og mindes, og så er der dem, der aldrig kan holde sig til stierne, når de går tur i Troldeskoven. Morten Bo |
(1) 17/11/03 mb © Trine Søndergaard/Fatamorgana Koncentration Det er den af mest almindelige fejl ved dine billeder, at de er alt for ukoncentrerede. De rummer ganske vist motivet, men der er også så meget andet. Man bliver forvirret af at se på dem, føler sig usikker, har svært ved at fange meningen og holde opmærksomheden fanget. Gode billeder går tæt på. Tæt på ansigtet, solpletten, sceneriet, tæt på meningen med det hele. Vores opmærksomhed skal ledes i en bestemt retning, vi skal styres ind i en handling, fænges af en intensitet. Det er ikke nok, at ansigtet befinder sig i billedet, at solpletten er der, hvis der også er så meget andet distraherende, der leder opmærksomheden på afveje. Tænk på det næste gang du går ud med kameraet. Hele billedfeltet hører med til billedet, det er ikke tilstrækkeligt, at du i søgeren kan se, hvad du gerne vil vise frem, du må heller ikke kunne se andet. Og lad nu være at tænke at du bare kan beskære billedet når du kommer hjem, det er sjældent den bedste idé, nej, der ingen vej uden om: du må tættere på, hvis du skal lave bedre billeder. Morten Bo |