© Jacob Aue Sobol 1999



PROGRAM
Fatamorgana, Danmarks fotografiske Billedkunstskole er en forening, der inden for rammerne af Folkeoplysningsloven tilbyder undervisning til personer, der ønsker at uddanne sig til billedkunstnere og dokumentarfotografer.
Et kortere skoleophold kan give adgang til en udenlandsk fotoskole eller kunstakademi, et længere kan danne grundlag for professionel virksomhed.
På skolen vil eleverne få indsigt i fotografiets kvaliteter som kunstnerisk udtryksmiddel, få mulighed for at dygtiggøre sig gennem eksperimenter og opgaveløsninger, ved udstillingsbesøg og foredrag.
Eleverne undervises af en række af de bedste danske og svenske fotografer.
Blandt skolens lærere er fotograferne og billedkunstnerne Henrik Saxgren, Tove Kurtzweil, Per Folkver, Anders Petersen, Superflex, Stig Stasig, Thierry Geoffry, Nicolai Howalt, Per Morten Abrahamsen, Kent Klich, Anne-Li Engström, Tina Enghoff, Mysan Arvidsson, Henrik Brahe, Jytte Rex, Mads Gamdrup, Johnny Jensen, Linda Orloff, Klaus Holsting samt Morten Bo, som er hovedlærer og skoleleder.
Daglig leder er Lise Grue.
Skolen har plads til 20 elever, heraf kan skolens projekthold, elever, der har gået på skolen mere end fire måneder, højst være på 10.
Skolen har lokaler i den indre by i København.
Fatamorgana Danmarks fotografiske Billedkunstskole
Teglgårdsstræde 5
1452 København K
Telefon og fax: 33 15 68 66.
Elevtelefon: 33 15 69 66
fatamorgana@fata.dk
www.fata.dk

Styrelsen
Skolens protektor er Christer Strömholm.
I skolens bestyrelse sidder Bjørn Nørgaard, fotograferne Tove Kurtzweil, Henrik Saxgren, Per Folkver, skoleleder Morten Bo samt tidligere elever Sine Fiig og Trine Søndergaard. Suppleanter er Morten Nilsson og Henning Hjorth.

Undervisning
Fotografi er et sprog. Eleverne skal Iære at udtrykke sig i billeder og læse billeder. Men fotografi er også et redskab. Et redskab, der skal bruges til at uddybe den personlige erkendelse og frigøre uudnyttede kræfter.
Undervisningen foregår fra 1. september - 31.december og fra 1.februar - 31.maj dagligt ki. 9 - 17 med mulighed for aften- og natarbejde, skolen er åben for eleverne døgnet rundt.
Grundøvelserne er en række skitseopgaver med hver sit sigte: konfrontation, reportage, dokumentation, formidling eller fri kunst. Endelig er der et afsluttende projekt efter eget valg: dokumentarisk, iscenesat, bearbejdet fotografi eller konceptkunst. En række gæstelærere, alle udøvende, professionelle fotografer og billedkunstnere stiller deres egne opgaver, som de selv følger og tilsidst kritiserer ved en fælles gennemgang.
Alle opgaver afsluttes med en fælles gennemgang.
Herudover er der studiekreds med emnet billedanalyse samt ugentlige besøg af indbudte gæster.
Elever, der har gået mere end fire måneder på skolen udgør skolens projekthold. De arbejder primært med egne opgaver af længere varighed.
Kurset stutter med en fælles ophængning på et lokalt udstillingssted: Rampen, Fogtdals Fotocafé, Krasnapolski, Stadens Museum for Kunst eller lignende.

Teknik
Der arbejdes både med farve og s/h digitalt og i mørkekammer. Grundliggende fotografisk teknik og kamerabetjening forudsættes bekendt, den mere avancerede må eleverne selv tilegne sig gennem eksperimenter og ved selvstudier.
Lærervejledningen vil primært bestå i at stille opgaver, bistå med udvælgelse af negativer eller dias til print eller kopiering, samt løbende og endelig kritik af de færdige billeder. Der gives ikke egentlig undervisning i fototeknik.
Skolen har en Power Mac G3, 17” Apple Studio Display, Epson Stylus Photo Printer 750, Agfa DuoScan T1200 flat-bed og dias/negativscanner samt en Sony D2 CD-brænder.
Det står eleverne frit for, om de vil arbejde i mørkekammer med sort/hvide billeder eller lave farvenegativoptagelser, scanne negativerne og printe deres billeder. Udstyret er til rådighed døgnet rundt.
Hvis eleverne vil kombinere mørkekammerarbejdet med digital billedbehandling kan de scanne sort/hvide kopier, bearbejde dem i Photoshop og printe resultatet.
De, der har behov for det, kan brænde en CD med deres billeder og tage dem med sig.

Orden og Rengøring
Eleverne sørger selv for orden og oprydning på skolen. På skift står de for rengøring af filmrum og mørkekammer, de er ansvarlige for eventuel misligholdelse og ødelæggelse, og de har ansvaret for, at skolen holdes aflåst uden for undervisningstiden.

Tilmelding
Et optagelsesudvalg bestående af skolens leder samt tidligere og nuværende elever udvælger to gange om året de kommende kursister.
Ansøgning om optagelse på Efterårsholdet skal ske inden 1. juni, ansøgning om optagelse på Forårsholdet skal ske inden 1. november.
Normalt søger dobbelt så mange som der er plads til.
Ønsker man optagelse på skolen, skal man sende den udfyldte tilmeldingsblanket sammen med en motivering for at ville gå på skolen og 10 kopier i farve eller s/h, papirkopi, dias eller print. Midt i juni eller midt i november gives besked om hvem, der er optaget, og de, der har fået afslag vil få tilbudt, ved en personlig samtale, at få afslaget begrundet.
Eleverne skal ved skolestart være fyidt 18 år og have dansk personnummer. Man tilmelder sig skolen for fire måneder ad gangen.
Eleverne betaler for at gå på skolen. Deltagelse på et firemåneders kursus koster kr. 16.000.- Beløbet includerer kaffe, the, telefon, kemi i mørkekammer, farve til printer og udgifter til rustur (ikke mad)
Gebyr for Forårsholdet betales med halvdelen l.december og resten inden 1. februar, for Efterårsholdet halvdelen 1. juli og resten inden 1. september.
En betingelse for deltagelse er at man kan arbejde selvstændigt med billedfremstilling i mørkekammer eller på computer, at man har arbejdet seriøst med fotografi og har intentioner om at uddanne sig som billedkunstner eller dokumentarfotograf.
Et stort engagement er en forudsætning.

Skolekort
Skolens elever vil ved at fremvise deres skolekort kunne købe fotografisk udstyr og fotografiske materialer med betydelig rabat hos skolens leverandør Goecker Handel, Titangade 13A, ligesom kortet giver gratis adgang eller reduceret entré på en række muséer, udstillinger og gallerier.

Sommerworkshop
Skolen afholder hver sommer workshops med kendte fotografer.
Programmet for skolens sommerworkshops, hver af en uges varighed bliver sendt til interessserede kort efter påske.

Skolens reglement
Motivation er den bærende kraft. Kun arbejde, der udspringer af lyst har værdi.
Kreativ udfoldelse er en pligt. Engagement er en forpligtelse og udfoldelse et krav.
Ros og kritik er selvfølgeligheder. Alle er åbenmundede og modtagelige.
Ubetinget åbenhed hersker. Ulmende utilfredshed, skjult misundelse eller hemmelighedskræmmeri findes hverken hos elever eller hos lærere.
Enhver har ret til personlig samtale. Fortrolighed og individuelle hensyn skal vurderes højt. Både faglige og personlige hensyn skal tages alvorligt.
Skolen har døgnåbent. Eleverne har krav på at kunne arbejde når som helst og har derfor også pligt til at holde skolen låst uden for undervisningstiden.
Eleverne betaler selv for film, filmfremkalder og papir, og de har derfor også ejendomsretten og copyrighten til deres film og kopier.
Skolen har dog ret til at disponere over elevarbejder i markedsføringen.
Ved offentliggørelse af billeder, lavet på skolen som elevarbejde skal Fatamorgana krediteres.