På Skulderen af Kaptajn Klo

Skolelederens takketale ved afskedsreception for daglig leder Morten Nilsson og Camilla Stephan

MORTEN NILSSON

V i så en film sidste skoledag sidste sommer, Roy Andersson: Du Levende, på gaden foran en butik står en overordnet og dirigerer med en pegefinger en ekspedient, der står inde bag glasruden med en pudseklud, hen til de steder på ruden, hvor der stadig sidder noget snavs.
Resultatet er en satirisk, grinagtig forestilling med en pedantisk chef og en lydig medarbejder, der flytter sig hen, hvor der bliver peget, tørrer og pudser uden at hverken han eller vi kan se nogen forskel.
Eleverne lo hjerteligt, det var crazycomik. Den pligttro ekspedient vandrede besindigt fra den ene imaginære plet til den anden, ned på knæ og op på tå, han gjorde sit arbejde ansvarsfuldt og omhyggeligt, men hele tiden var der en plet, der manglede.
Med en karakteristisk underspillet humor, sagde Morten Nilsson bagefter til mig: Den der kender jeg altså godt!
Kære Nilsson du skal have ros for tålmodigt at have været vinduespudser for usynlige pletter, aldrig tøvede du, aldrig brokkede du dig, en pære, et cigaretskod og så tavlen, der skulle sprittes, altid stod du til tjeneste for chefens særprægede luner og lyst til at dirigere.
Men du var meget andet end spritter og skodsamler.
Det var dit første krav til jobbet som daglig leder, at du skulle komme med nye initiativer, og når Fatamorgana idag er meget andet end for seks år siden, skyldes det i høj grad dine succesfulde nyskabelser.
Du indførte portefolio review, som er blevet en hjørnesten i undervisningen. En skrantende standpunktsbedømmelse fik du omskabt til en hektisk fredag med 4-5 eksperter med hvert deres speciale, som kommenterede elevernes portefolier.
I ugen inden guidede du eleverne til hvordan en portefolio skulle se ud. Hvad man lagde vægt på i branchen. Houston, hvor du selv havde fået kommenteret din portefolio var inspiration til arrangementet, der blev en stor succes. Du forberedte, du arrangerede og du afviklede.
Haven med grill og bar var også alene din fortjeneste.
Murermesterens lagerplads og brombærkrat ved gavlen fik du annekteret, og med Runes og andre elevers hjælp blev det ryddet. En bar blev tømret sammen og et bålsted lavet af en olietønde, mens jeg malede stakittet og Troels lagde natursten som dansegulv.
Et stort og flot projekt, som idag er en uundværligt del af skolens værdigrundlag. Et væsentligt aktiv.
Når foråret nærmede sig, lokkede du, hver gang noget skulle gøres, med grillfest i haven og utallige skønne fester er det blevet til.
Du skabte rammerne for kvalificeret socialt samvær efter lukketid.
Din aldrig svigtende loyalitet, din evne til at skabe go’ stemning og lyst til at få tingene gjort har været af uvurderlig betydning.
På et tidspunkt flyttede du dit private kontor ud på skolen, en hængelås blev sat på døren, men den blev sjældent brugt, for du var der altid, også efter arbejdstid var du med til at skabe sammenhold og arbejdsglæde.
Du havde succes som daglig leder, og du havde succes som underviser.
Både dine faste onsdagstimer På Nettet og i Praxis, hvor du gav inspiration og tips til, hvordan man fandt rundt på nettet og kom ud i verden med sin kunst og som vejleder for 2.semester eleverne, roserne drysserede ned over dig for at være engageret, konkret og resultatorienteret.
Men lysten til også selv at komme ud i verden var stor, og da skolen blev bedt om ekspertice til et skrantende u-landsprojekt i Mali, sprang du til med sædvanlig gejst og gåpåmod.
En fotoskole midt i det mørkeste Afrika med uduelig ledelse og ingen elever fik du sat på skinner, og efter et år i Fataregi overtog du selv projektet og kunne med Thomas Damgaard stifte Commerce & Culture med billedsalg gennem Getty Images og en fast stab af fotograferende elever.
Det var fuldt forståeligt, at du for tre år siden valgte at gå på deltid som daglig leder og i gæstelæreruger få Camilla Stephan som vikarierende viduespudser.

*
Min gave til dig er et folkevognsrugbrød. I er lige gamle, og den har også soltag. Den har ydet en fantastisk indsats, loyalt stået til rådighed når der var brug for det. Den er godt brugt men har alligevel mange år i sig endnu, nu glæder den sig til igen at komme på tur.
En Safaribil, der spinder ved tanken om at skulle med dig til Mali og Afghanistan, hvor du planlægger dit næste projekt fotoskole og Vietnam hvorfor ikke? Med Commerce and Culture, der er plads til alle i bilen, og jeg ønsker dig held og lykke på rejsen.

CAMILLA STEPHAN

Camilla, du var værtinde, sprudlende glad og altid hjælpsom, elsket og respekteret, i tre år var du en altid kompetent tovholder i et ofte utaknemmeligt job.
Du gav fra starten udtryk for, at det der med tal ikke var din stærke side, men tålmodigt og loyalt tog du kurser i afregning og omfordeling, lønberegning og lokaletilskud, du ved om nogen, hvordan man beregner aktivitetstimer, og hvad de betyder for skolens økonomi.
Personlig kontakt var din hjertesag, alle, der kom på skolen blev godt behandlet, gæster, elever og gæstelærere. Kun en gang fik jeg en klage, det var da Anders Kirkegaard, maleren, brokkede sig over, at der ikke var nogen spiritpen i tavlerenden.
Men du tog ved lære og accepterede gæstelærernes ofte specielle karakter, og med dit åbne, imødekommende væsen fik du tingene til at glide og altid lagt en god stemning. Du har en væsentlig del af æren for skolens image.
Du arrangerede udstillinger, holdt kulturnat, oprettede facebookprofil, til markedsføring var du utrættelig og effektiv.
Men du var også et ordensmenneske. Når jeg kom med pegefingeren, så du helst at beskeden var sat op punkt for punkt. For det 1. for det 2. for det 3. så du kunne strege punkterne ud et for et efterhånden som pletterne blev fjernet. Det har ikke altid været nemt at dele kontor med Nilsson, som har sin helt egen opfattelse af, hvordan der skal se ud i en skrivebordsskuffe.
Mange af eleverne har studieturen med dig til New York som det absolut bedste, de oplevede på Fatamorgana.
Rasmus var en af dem, der kom hjem med stjerner i øjnene. Det var nu ikke så meget på grund af byen, men på grund af dig, og I har holdt sammen lige siden.
Du vil blive husket som den ubekymrede værtinde, den omsorgsfulde mentor, men jeg vil altså også huske dig for dit arbejde med tal og kolonner.

*
Du skal have en Blå Ara. Den sad engang på skulderen af Kaptajn Klo, nu skal du have den, ikke fordi den snakker en efter munden og gentager alt, hvad man siger, heller ikke fordi den elsker sit liv på pinden og spiser solsikkefrø, men fordi den er smuk. Ikke hel ung, men utrolig velholdt og ikke bange for stærke farver og store ord. Den elsker selskabelighed og har som du et frækt glimt i øjet.
Tak for alt, du gav.

KARIN RØRBECH

M en 1. juni var det slut, Morten Nilsson havde varslet sin opsigelse et halvt år forinden, så der var god tid til at finde den helt rigtige til jobbet, som nu igen blev en heltidsstilling.
Valget faldt på Karin Rørbech, som på mandag har premiere som driftleder for de studerende på efterårsholdet.
Karin, som er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole, blev inden der var gået en måned kastet ud i den værst tænkelige situation, regnen stod i tove fra himlen, gader blev til floder, kældre til swimmingpools og Fatamorganas til en kloak.
Umiddelbart før hun skulle afsted på ferie blev hun alarmeret af vagtcentralen og kunne i gummistøvler, mens hun holdt sig for næsen konstatere 30 cm brakvand overalt i kælderen.
Men selvom vandet var væk, da hun kom tilbage fra ferien, så var problemerne det ikke. Skimmelsvamp havde bredt sig overalt og truede med at sætte en stopper for sommerens bookede workshops.
Du viste både handlekraft, effektivitet og opfindsomhed, da computere og printere skulle reddes ud af svampemiljøet, inficeret inventar destrueres og et nødlazaret oprettes her i stuerne.
Forsikring, husejer, tekniknørd, kursister og Toves svampeallergi, alt tog du seriøst, og det skal du have tak for.
Du har bestået katastrofetesten med glans.
Jeg var på telttur, så du skulle selv træffe beslutninger, hundse med viceværten, lave computerrum, aflyse kurser og skaffe alternativ undervisningstue, da der manglede plads.
Blandt de 70 ansøgere, der havde søgt stillingen som daglig leder, var en del tidligere elever, men jeg endte med at vælge en, som ikke havde gået på skolen, der skulle nyt blod til Fatamorgana.
Og jeg skal love for, der kom nyt blod, det har været ren bloddoping.
Din iver og umiddelbare indstilling, din lyst til arbejdet og dine visioner er overvældende.
Du var ikke ansat i en uge, før du forhandlede leje af portvagten, den tidligere krambod for enden af bygningen, som du ville indrette til galleri. Og da eleverne åbnede udstilling i Dansehallerne, var det dig, der på skolens vegne bød velkommen, det var nyt blod, og jeg nød det.
I fredags kunne du så fortælle, at du til skolens konto havde fået overført kr. 150.000.- kroner til dækning af svampeskaden i den gamle sofa.

*
Du skal have et smykkeskrin, ikke til de smykker, du ikke har og ikke får råd til, men til al den ros du får.
Glem ikke roserne, gem dem til trange tider, jeg lover dig, du får brug for dem en dag.
Motivet på skrinets låg og sider er en afslappet sammenkomst foran stalddøren, med spillemand og hund og høns og børn og øl i store krus, en hyldest til fritid, familie og fest.
I baggrunden ligger en kirke gemt i skoven, men det kunne lige så godt have været en fotografisk billedkunstskole, velkommen til Fatamorgana.

DAVID

J eg husker tydeligt morgenen efter syndfloden, der var en søndag, nyhederne handlede kun om oversvømmelse, Karin var officielt gået på ferie, og jeg var hendes sommervikar.
Så da meldingen kom, at skolen stod under vand, havde jeg brug for assistance, og jeg fik fat på David, som på cykel var nået næsten ud til forældrene i Holte, men tilbød at kigge forbi skolen på hjemvejen.
David, du har været fantastisk, du tog ansvaret på dig og sørgede for, at der blev pumpet og renset og flyttet rundt og tørret op. Du ordnede nøgler og alarm og behøvede ikke, hvad du ellers var blevet bedt om, at vande blomsterne ved hoveddøren.
Det er ikke sin skyld, at skimmelsvampen følte sig hjemme i kælderens porøse gibsvægge.
Du sprang til som vikar, da praktikanten meldte fra, du stod parat, da Indoor/Outdoor skulle bruge en stativnørd, du var aktiv i Fatamorgana Festivallen, og så elsker du at gå alene rundt i ødemarken med kamera og sovepose.

*
Som tak skal du have et uundværligt redskab for en friluftsfotograf, en spejderdolk. Det er ikke en almindelig dolk, en 72-årig mand fra Åkirkeby har brugt vinteren på at snitte og skære og sy og sakse, alt har han lavet selv, kun bladet har han købt. Skaftet af kirsebærtræ er fra hans egen have, og han har slebet det hånd-ergonomisk så det er en drøm at holde på.
Jeg håber, at I kan få mange gode timer sammen, på dine kommende ture med stativ og sovepose - og altså også en dolk i bæltet. Tusind tak for hjælpen

KATRINE BACH HANSEN

M en også andre elever skal have tak for deres indsats i det forløbne år, eller tidligere elever, for da jeg sidste år på denne dag opfordrede til, at der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle gentage successen ved årets fotofestival, meldte Katrine Bak sig, selvom hendes tid på Fatamorgana var slut.
Som primus motor i Fatamorgana Festivallen er det i høj grad din fortjeneste, at det blev en succes. Du har været en utrættelig arbejdskraft, holdt møder, søgt sponsorer, afholdt kokurrencer, arrangeret portefolioreview og fest, lejet lokale, trykt plakat, skaffet hjælpere og fået Jägermeister til at donere 700 rør som desværre viste sig at være tomme. Jeg er imponeret over, hvad du med de øvrige i festkommiteen har udrettet.
Øllerne var store, musikken høj, konkurrencen hård og entreen billig, utroligt at det økonomisk kunne løbe rundt. Når man ser bort fra de påtvungne overflødige sikkerhedsvagter og lokumsvogne så balancerede økonomien.
Det var uvurderlig god reklame for skolen det, du udrettede, jeg er stolt over, at festivallen bar skolens navn.

*
Som tak skal du have en værdifuld gave, eller en kopi af det værdifulde.
En kopi af en kopi af det mest værdifulde danefæ, fundet i muld for 372 år siden, brugt som drikkebæger af Christian 4.s søn, stjålet 1802 og smeltet om. Genskabt efter en gibsafstøbning, udstillet og stjålet fra Kongernes Jelling 2007 men fundet igen. Guldhornet er som digtet af Öehlensläger et ældgammelt Minde, der skal komme og svinde!
Dette er en miniaturekopi af en af kopierne, som skal minde dig om, at det værdifulde ikke altid er originalen, men altid fortællingen.

TRINE CHRISTENSEN

G od reklame for skolen var det også da Trine Christensen var projektleder på 2200 Hverdagsritualer et andet arrangement under Copenhagen photo Festival.
Nørrebros beboere kunne sende billeder af deres hverdag til en censurkommitte med så kompetente folk som Jacob Holdt, Martin Asbæk og Joachim Ladefoged.
Jeg blev vildt begejstret på turen ned ad Nørrebrogade, hvor butikkernes vinduer var en lang fotoudstilling. Mit eneste bidrag var portoen på invitationerne, alt andet klarede Trine med en gruppe nuværende og tidligere elever.
Sådan vil Fatamorgana gerne promoveres, som medarrangør af et nyt, spændende initiativ, der sætter focus på hverdagsbilleder med indhold.
Du har med dit energiske arbejde nedbrydt grænserne for hvad en udstilling er, fjernet fordommene om at kunstfotografi er elitært og skabt respekt om fotografiets muligheder og betydning.

*
Den græske Apollo, Søn af Zeus og Leto, var grækernes Gud for poesi, musik og orakler. Han var solens gud og lysets og havde fotografiet været opfundet, havde han også været fotografiets gud, du skal have en torso af Apollo fra år 460 før Kristus, af Onatas fra Aegina.
Tusind tak for din indsats

SIMON BUE SCHRØDER

E t Fatamorgana initiativ der viste sig levedygtigt blev søsat af fire elever for 8 år siden, de indrettede mørkekammer og galleri i Jægersborggade og kaldte sig Spark.
1. marts 2003 sagde jeg i min åbningstale Velkommen til verden, Spark og har siden fulgt deres udstillingsaktivitet gennem årene, ofte var det jo ex-fataer, der fik deres udstillingdebut i de små lokaler. Jeg udstillede selv med min svigersøn Jacob Hoeck i 2005 og har ofte været på besøg med elever.
Mørkekammeret blev nedlagt, man skiftede ud i indehaverkredsen, økonomien skrantede, og her i foråret, hvor Simon Bue Schrøder var den eneste af de oprindelige Fataer tilbage og udsigten stod på underskud, valgte man at lukke butikken.
Men i alle årene var Spark et sted, som på bedste vis formidlede billedsyn og respekt for fotografi. Tilsidst sad Simon tilbage med aben, og han skal have tak for det store arbejde, han har lagt i kontorfællesskabet og specielt i galleriet.

NINA WORREN

E t andet beundringsværdigt initiativ sat igang af en gruppe Fatamorgana elever har også i år måtte dreje nøglen om. I 8 år var foreningen SHOK forum og mødested for enhver med aktiv interesse for fotografi.
De arrangerede udstillinger, holdt billedaftener, deltog på messer og SHOK var rugekasse og arnested for kommende fotografer, men i sommer var det slut.
Jeg havde fået et varsel, for det magnoliatræ, som jeg fik af SHOK for 6 år siden til min fødselsdag, og som hvert forår blomstrede i min gårdhave overlevede ikke vinteren. Da foråret kom var grenene tørre, knopløse stilke, så vidste jeg, noget var i gære.
Men stort var det, at SHOK, da beslutningen blev taget om at opløse foreningen, valgte at donere deres opsparede formue til Fatamorgana. Kr. 9.000.- fik jeg overrakt af Nina Worren med den klare besked, at hun ikke ville vide, hvad pengene blev brugt til.
En betingelsesløs gave, det var generøst, og det skal du have tak for.
Det er godt at vide, at jeg næste gang et kvalificeret Fatamorgana initiativ mangler startkapital kan give en økonomisk håndsrækning.

*
Ved Vesterhavet, inde bag klitterne på den anden side af tangen ligger fjorden med siv og stille vand, her slår gæssene sig ned, når de er på træk. Lokale jægere venter dem, men når skuddene knalder, flyver gæssene op og fortsætter deres rejse mod nord.
Du skal have en platte med sådan en rødhovedet kortnæbbet grågås, der netop er sluppet fri af haglene og på vej videre på sommertogt til Svalbard.
Tusind tak for donationen.

SARA LÜBLICH

T il Foreningen Fatamorganas generalforsamling, var der i år kommer et forslag fra Sara Lublich, om at arrangere gammel elevfest. Der blev diskuteret og arrangeret og der blev nedsat en festkommitee med dig, Sara som vognstyrer.
Du har arrangeret pølsevogn, fået liveband til at spille, sendt inivtiationer ud og takket være dit initiativ og arbejde i festudvalget kan vi så i aften fejre skolens fødselsdag, 22 år er hun blevet, med telte i gården og bar med vin i haven, for jeg har til lejligheden brygget en fødselsdagsvin, som jeg håber folk - gamle elever og deres kærester og alle jer, der er kommet her idag - vil drikke rigeligt af og dermed financiere udgifterne til musik og pølsekones natarbejde.

*
Modtag denne smukke japanske kvinde med guldtråds broderinger og langbenede slidser i kjolen, det er en halskæde holder som skal få perlerne ud af skuffen og op i lyset og minde dig om at skønhed ikke skal spærres inde, men bæres udenpå.
Tusind tak for dit initiativ og arbejde.

TROELS JENSEN

O g endelig er der grund til at hædre dem, der har gjort afskedsreceptionen til andet end ord og snak, Troels, det har været en fornøjelse at arbejde sammen med dig, vi har nydt dine lækre retter, igen, for efter et år hos Kaospiloterne i Århus er du nu tilbage i Storbyen hvor du netop er startet på Filmskolen, heldigvis. Så ved jeg hvor jeg har dig, når jeg igen får brug for din ekspertice.

*
Men livet er ikke lutter salat og hjemmebag, nogle gange skal der bøf på bordet, og så er en bøfhammer og benhugger uundværlig. Med den kan du partere en kronhjort og perforere en tyksteg, den er skarp som en guillotine, jeg har selv slebet den.
Tak for hjælpen.

RASMUS MALMSTRØM

O g Rasmus, tak for de sangen, sød musik og smukke toner, og tak for billedet du sendte mig af dig med opsmøgede ærmer og hvide handsker mens du bladrer i Richard Avedons efterladte helark-barut-originaler, det er hans berømte portræt af Karen Blixen, der ligger øverst, fantastisk. Du fik en praktikplads i Richard Avedon Foundation og var fyr og flamme. Med ærefrygt i stemmen mailede du: Hans dagbøger og gamle Rolleiflex kamera staar i skabet ved siden af mig.

*
Du skal have noget fra den tid, et præcisionsinstrument fra halvtredserne. For en musikalsk tekniknørd er præcision og stabilitet af afgørende betydning, og Sekonics Exposure Meter er ifølge brugsvejledningen et Extra sensitive, precision Instrument. Og så er den batteriløs, den er altid tændt og været det siden Avedon var dreng.
Tak for hjælpen.

TOVE KURTZWEIL

M idt i juli startede Fatamorganas sommerprogram med en sommerskole, hvor jeg underviste 10 piger og en dreng i alderen 12-16 år og det var en skøn uge hvor alting fungerede og der var ikke et øje tørt, da vi sluttede ugen af med blåbær og brusvand med billeder på væggene, med diplom og udtalelser og imponerede forældre.
Men så kom Tove. Den næste workshop var med Tove Kurtzweil som underviser og intet fungerede. Tove er altid et hit i sommmerprogrammet, så kurset var velbesøgt og kælderen tømt for vand. Tilgengæld blomstrede skimmelsvampen.
Mørkekammeret måtte lukkes, computerne flyttes, og da Tove skulle vise lysbilleder og Karin fandt frem til mine kodak karusseller, virkede de ikke. Karussellerne virkede ikke, det digitale virkede ikke, kælderen virkede ikke, øjnene var røde af skimmelsvamp og knopperne bredte sig og alligevel kunne Karincitere dig for at sige, at du aldrig havde haft det bedre.
Du er altså fantastisk, Tove. Intet kan bremse din positive indstilling, igen i år blev din sommerworkshop en succes.
Det var også en succes, da du sidst gav portefolio review til mine elever, og det vil det også blive, når du midt i september tager tørnen en uge som gæstelærer for 20 nye håbefulde.

*
Jeg er faldet for denne her notisbog som er hjemmelavet derude, hvor læder er læder og papiret er gult. Den dufter af bog og respekt for notatet. Forsiden er en blomstrende tidsel og håndskrevet tekst, der er noget Toveagtigt over den, som hverken børnearbejde eller kommerciel fidus har kunne ødelægge. Og så skal du skal altså bare bruge en blyant.
Tusind tak for dit store arbejde for skolen.

Tak til bestyrelse og venner fordi I kom. Nu vil Rasmus underholde med endnu et par sange, og I skal tage for jer af Troels lækkerier, der er rigeligt af brusvand, go’ fornøjelse.

skolelederens beretning ved bestyrelsens møde 26. august 2011. morten bo