foreningen 67750 fatamorganaSkolelederens beretning ved bestyrelsens sommermøde 26. august 2009Sommerkurserne er slut, på mandag starter jeg mit 41. hold.Har netop fået en mail fra en sommerkursist, Malou som skriver:
Kære alle på Fatamorgana, Jeg er bare nødt til at sige til jer, at jeg simpelthen har nydt hvert eneste øjeblik i den her weekend...!! At få en energi-indsprøjtning af den slags Martin Lehmann gir til folk omkring sig, var helt fantastisk og samtidig har jeg lært rigtig meget om, hvad det egentlig vil sige at fotografere. Jeg sagde osse alt det her til Martin selv i går, men jeg synes også I skulle have et knus på mail fra mig :-) Lige nu kan jeg slet ikke OVERSKUE, at skulle vente helt til næste sommer med at komme ud til jer igen. Hvad det vil sige at fotografere, det er ikke så svært. du trykker på knappen og får et billede med hjem. Men hvad det egentlig vil sige at fotografere, det er noget helt andet. Jeg kan godt lide, Martin,at det du giver kursisterne ikke er information eller viden, men en indsprøjtning. Det ligner dig; energi, entusiasme, begejstring ned i sprøjten, på med kanylen og så bare stik til. Hvor længe siden er det du mødte Svalen første gang, hovedpersonen i den bog, der er på trapperne, det var ikke begejstring, der var i hans sprøjte, men det har der altid været i din. Som elev var du ikke til at tæmme, som lærer er du helt fantastisk. Du er bare The Champ.
Som tak for altid at have givet dig selv fuldt ud og gjort Fatamorgana til det, hun er, får du her et Mesterskabsfad med ordene: giv dem ikke hvad de ber om, men hvad de har brug for En entusiastisk lærer er vigtigt, men det betyder altså også noget hvem, der sidder på pinden. At pusle og nusse og kræve penge ind og vise tilrette og holde øje med og holde tiden og få det til at glide, det er altså også vigtigt. Sidst vi havde sommer-daglig-leder-vikar regnede det en nat så kraftigt at vandet, kloakvandet, om morgenen stod en halv meter overalt i kælderen. Men hun klarede det, Tea. Tog gummihandskerne på, lukkede øjnene og stak hånden ned i afløbet, greb fat i den druknede rotte, som sad fast under risten og hev den op i to stykker. Så kunne vandet løbe ud igen. Der skal særlige talenter til at være sommer-på pinden-vikar og Marie Lærke klarede det strålende i år. Jeg kiggede nervøst på skyerne, hver gang, der faldt en dråbe, men det blev ikke nødvendigt at fange rotter i år. Men det er ikke kun vikarjobbet hun kan, som marketingspraktikant var hun en stor gevinst for Fatamorgana, kørte rundt i landet og demonstrerede for unge på højskoler og medieskoler hvad det egentlig vil sige, at fotografere. Hun har netop aflsuttet uddannelsen på filmskolen med afgangsfilmen Kunsten at blive Set, og det er noget hun er rigtig god til. At blive set. Og hørt. Og altid tager hun Fatamorgana med. Lars Movin skriver i sin anmeldelse af hendes film i Information:
I Kunsten At Blive Set sætter Den sanselige Marie Lærke Wedel på sin egen forsigtigt prøvende facon sig selv på spil i en ren studieproduktion, hvor forskellige sider af den kvindelige seksualitet belyses i et dunkelt og antydende univers.
Som tak for hvad du har gjort på Fata, men især tak for at have taget hende med dig ud i verden, skal du have et hædersbæger og ordene: du er dit billede
På hjemmesiden er et forsidebillede af en ung dokumentarist, billedkunstner, der kommer en pige til undsætning, der har fået knippelsuppe foran Brorsonkirken. Jeg har tappet billedet af Kim, det hedder han, fotografen og han starter til foråret, i en stump video fra EkstraBladets hjemmeside. En Fatafotograf i første række til en natlig sitdown demonstration, det er en god nyhed. For 20 år siden var der godt gang i det politiske fotografi, dokudrengene tog til Prag, hvor der var gang i gaden, og Berlin, da muren faldt, nu er det politiske fotografi på vej tilbage. Og jeg bakker det op. Op til Europaparlamentsvalget kunne man bag på busserne se Morten Mezzerschmidts smilende ansigt og hans kommentar: Vi vil have Danmark tilbage. Men Fataelever havde lavet en serie plakater der fuldstændig lignede blot var det afviste asylansøgere fra Brorson Kirken der ikke særlig smilende med hånden under hovedet sagde: Vi vil have Danmark tilbage.
Det havde været næsten umuligt at få ham ud af Gaza, Pamela, som arrangerede hans besøg takkede os mange gange fordi vores danske regering havde gjort det muligt for ham at få visum. Og nu var han her. Camilla, daglig leder havde fået et møde i stand en formiddag, Banaan oversatte og vi fik historien indefra. Af en lokal dokumentarist, billedkunstner. Men også andre kom på besøg, Søren Bidstrup Årets Pressefotograf, vi var de første til at hylde ham med flag og balloner og champagne, og Joachim Ladefoged kom forbi en aften med sine bodybuilders og fik stillet nærgående spørgsmål som han nødig ville svare på. Og Jacob Aue Sobol blev fejret, balloner og champagne, han havde lige fået Leicas European Publishers Award og vi fik dugfriske billeder fra Tokyo. Fantastiske billeder. Et stærkt, personligt dokument om kærlighed. Når Jacob søsætter et nyt projekt, får jeg lov at holde tale, han oversætter talen til engelsk og på den måde når mine ord hele vejen rundt om jorden. Fortællingen om, hvad det egentlig vil sige at fotografere. Det skal du have tak for, Jacob. Altid har du Fatamorgana med dig i bagagen, i dit engagement, i din mission, dit fotografi. Jeg er stolt over at vi får lov at være med. På et tidspunkt spurgte jeg dig i en mail, om du ville træde ind i bestyrelsen, men du svarede ikke. Du var på sælfangst, og du var forelsket. Kameraet stod på kaminhylden og computeren gemt væk. Det gør ikke noget, din betydning for Fatamorgana er uvurderlig og jeg vil bede dig modtage et synligt bevis på skolens og foreningens taknemmelighed. En færøsk billedskærer med interesse for vikingetid og runer har skåret i træ en kopi af en løvefigur fra et smykke fundet i en vikingegrav. Med originalbilledet som forlæg har han så støbt i bronze sin egen version af den stiliserede løve. Den skal du have med ordene: kunst er at elske og kærlighed er at kunne
Verden kom til os og eleverne tog ud i verden, på studietur til Kina, hvor Bjørn Nørgaard åbnede døre og året efter til New York netop som Obama blev indsat som præsident.. Sara Skorgan Teigen sendte jeg til Island for at skildre finanskrisen og det var også hende, der blev valgt til at deltage i en workshop i Marseille inviteret af Atelier Devisu, alt betalt 10 dage med Antoine d’Agata og udvalgte studerende fra hele verden. Det var en kanonsucces og samarbejdet fortsætter næste år. Alle andre skoler betaler for at være med, vi får det gratis, fordi de, og måske især Antoine, så gerne vil have en fra Fatamorgana med.
Han var der i foråret, han var der i sommer og han kommer til efteråret . Charlotte rejser rundt i verden på workshops, hun er en rejsende ambassadør, taler altid godt om Fatamorgana og kommer med tips og råd om nye kræfter. Hun har netop sendt mig en mail:
Det første portræt med mit nye storformatkamera blev af min ældste søn, efter han var blevet slået ned af en gruppe indvandrere en søndag nat. Jeg var næsten en halv time om at stille skarpt. Var lidt i tvivl om jeg som mor, kunne tillade mig, at sætte en chokeret ung mand i focus på denne måde, men han er jo vant til at stille op. Og moralen har jeg jo som elev på fatamorgana, lært at sætte på stand by Det var Charlotte, der tog det kærligste billede nogensinde på Fatamorgana af sine tre nøgne drenge stillet op til fotografering. Sorthvid barut. Moralen har du lært at sætte på stand by, men ikke kærligheden til fotografi, gnisten, når det gælder og glæden når det lykkes. Som lærer for 2.semesterelverne var du et hit - Hun er altså go, kunne de fortælle mig på facebook, eleverne, efter din debut som lærer. Jeg var ikke sikker på, at det ville gå godt, men du overtalte mig og det er jeg lykkelig for. Du skal have en pris for din smittende begejstring og for altid at have Fatamorgana med, når du rejser. Og får du brug for en hjælpende Ånd, så gnider du bare på Alladins Lampe, så kommer Ånden og giver dig lov. Den skal du have med ordene:
kunsten er at give slip, uden at kende vejen Der var også en anden, der var go, og det var lidt af et problem. anders kierkegaard havde jeg fået overtalt til at være lærer for 2.semestereleverne en uge han er surrealistisk maler med en stor og stærk personlighed. vanvittig god til at se og udtrykke sig han havde haft en fantastisk uge med alle eleverne på det forrige hold, men var blevet overvældet af det store antal, nu havde han så bare 15. Men der var en ting, jeg slet ikke havde taget højde for, og det var at læreren for de andre elever, de nye 15 var Ada Bligaard Søby. Ada er videokunstner, multitalent, for Ada er alting muligt, en uge med Ada og dit aktivitetsniveau er i top. Ada kan sætte igang og begejstre, få selv den tristeste til at følge med og netop den uge var der CPH-DOK videofestival i København. Så der sad kapaciteten, maleren og mesteren Anders Kirkegaard i sofaen med et par pligtopfyldende elever, næsten alle andre var fulgt med Ada til de levendes verden. Hun er en magnet på de studerende, Ada, lærer ingen noget, men trækker dem gennem oplevelser og øvelser så at de får en masse ud af det. Det rykker helt vildt, når Ada er lærer. Anders Kirkegaard sendte en mail, at han aldrig mere vil være lærer samtidig med en anden. Det kostede tre gule enker fra den lokale købmand og en megastor undskyldning. Anders er god, men det er Ada altså også, og derfor skal du have en Pris, et sølvdrikkebæger med billeder på låg og sider, motivet er folkeliv foran husmandsstedet med spillemand og gang i den. Du skal være lærer igen til efteråret, og det bli’r ikke sammen med en mester på finansloven. Modtag bægeret med ordene ikke få at vide, men finde ud af Fatamorgana er skabt af de lærere, der underviser, Tuija Lindström kom og Kine Ravn og Eva Merz, og dig, Tove, hvad skulle vi gøre uden dig. Du kan noget ingen anden kan. Og du tør være yngre end de unge og friere end de frigjorte. Du har nøglen til frihed, kan du huske, husker du den sorte kant, hvordan du klippede den væk. Dokumentaristernes adelsmærke, selve beviset på at de fortalte den ubeskårede sandhed, den klippede du væk. Du har altid været forud for din tid. Du er en øjenåbner, stiller spørgsmål og lytter, diskuterer, får eleverne til at arbejde sammen, belærer aldrig men giver altid råd. Du kan alt det, jeg aldrig har kunnet, stjernetegn og hyggesnak og så friheden. - Hvorfor skal det være så provokerende, sagde du engang da jeg pralede af min dristighed. Nej, du behøver aldrig provokere, for du har ingen regler at skulle bekæmpe. Fatamorgana er i høj grad præget af dig, og din frihed. Du har nøglen til frihed i dig og får nu også en nøgle om halsen, en æresnøgle som tegn på min taknemmelighed. Og du får den med ordene: frihed er at vælge, ikke at flygte. Jeg fik en dag med bud en buket hvide roser og en hilsen fra New York. Det var Nina Worren, der ville sige tak for mit brev til ankestyrelsen, jeg skrev, at Nina var et stort talent, at hun selvom hun var nordmand var en gave for dansk fotografi og at det var urimeligt, at hun ikke kunne få sin SU længere. Hun fotograferede for sjov og ikke for at blive professionel, stod der i afslaget Mit brev virkede, Nina fik sin SU og jeg fik blomster. Dit arbejde i SHOK, i Fatamorganas bestyrelse og din altid positve omtale af skolen vil jeg sige dig tak for.
Du var dygtig på Fatamorgana, men efter et år på ICP er du blevet en kapacitet, jeg er fuld af beundring. Der er brug for en dokumentarist, billedkunstner som dig, der ikke skjuler sin sentimentalitet, elskovssyge og oprigtighed. Men du kan også blive vred som du blev det på ankestyrelsen. En hædersgave skal du have, et glas designet og pustet af Evelyn Sivertsen, nordmand med lille glasværksted i nexø, jeg har selv set det blive lavet Modtag det med ordene: vis ikke, hvad du kan, men hvem du er SHOK og spark. er blevet til i kølvandet på et Fatamorgana ophold og det er vigtigt for skolen at de findes. Kirstine Autzen har som medlem af Spark været med til at sikre at det lille Galleri og fotograffællesskab i Jægersborggade stadig eksisterer og viser skiftende udstillinger af stor kvalitet, Mette Juul, en tilbagevendende gæst på Fatamorgana så jeg første gang i Spark. Du var som elev en gevinst for skolen og jeg glemmer ikke, at du straks sagde ja, da jeg pludselig skulle bruge en kælderpraktikant med dags varsel. Det og din indtræden i bestyrelsen skal du have tak for. Og et erindringsglas fra Nexø med ordene: du skal vise en vej, bilde ind men ikke overtale. Hun vil ind, helt ind, hun tager tøjet af sine modeller og mere endnu. Når hun er helt derinde, hvor det gør ondt, så placerer hun dem i en krog, gemmer dem, holder igen og får det til at blæse i vinden hvad meningen er. Vi skal ikke se det hemmelige, men vide det er der. Line Hjort er en knaldgod dokumentarist, billedkunstner, der netop har indgået aftale me Jacob Aue Sobol om kontorfællesskab, og han kan godt glæde sig. For Line er sjældent loyal, hun er altid klar til udfordringer, og så er hun dybt koncentreret i sit arbejde. Det har været en fornøjelse at mærke din entusiasme selv længe efter at du forlod skolen. Du er en elev, jeg er stolt over og siger dig tak for dit arbejde i bestyrelsen med et erindringsglas og ordene: sig sandheden, men aldrig hele sandheden
Og så hører det med til Beretningen, at vi har fået et erstatningskrav på 20.000.- for at have solgt en bukseløs vinterbader. Casper Christensen var stille og beskeden, han gik på journalisthøjskolen, men turde ikke så meget, ville godt lære at være modig. tog orlov og fire måneder på Fata. Fire måneder øver han sig i at nærme sig et andet menneske, tilsidst tager han modet til sig og fotograferer i sit afslutningsprojekt vinterbadere på Amager Strand, netop som de en kold bælgsort morgen er kommet op af vandet splitter nøgne. Med Flash. En skøn serie som han var rigtig stolt over, udstillede på christiania og fik trykt i Magazinet Downtown. Det var Astrid Dalum på Journalisthøjskolen i Århus, der havde rådet ham til at tage et ophold på fata. Selv havde hun året før fået rigtig meget ud af sine 4 måneder. Var allerede optaget i Århus, men ville godt et smut omkring Fatamorgana først.
Lidt mere omtale end du brød dig om, men sådan er det, når man er modig og laver opsigtsvækkende billeder Det koster. Du bringer Fataånden til århus og det skal du have tak for. Og et erindringsglas. Det skal du have med ordene: kunst og fotografi skal være farlig Sara Lubich blev optaget på forårsudstillingen med et personligt karakterfuldt billede. Et forhæng. Det var modigt. Jeg havde ellers gjort hvad jeg kunne, da hun var elev for at fremprovokere lidt nærkontakt, jeg sendte hende på fisketur på øresund med raske mandfolk, men det endte med interieurebilleder af skibet mens det ligger og vugger ved bolværket. Sara viste den gode vilje med masker og iscenesættelse på sin gamle skole, men endte med tyste, intense interieurer. Jeg skulle selv skabe underholdningen, hendes fotografi var blot igangsætter. billedet blot en ramme. eller et fortæppe. Og jeg lærte at det at være modig ikke altid er at gå i flæsket på folk og flå tøjet af dem.. vi dannede det perfekte par til dandsetourneringen det år, Sara og jeg, jeg bestemte retningen, og Sara fik det til at se ud af noget. en ærefuld 3.plads blev det til. Tag imod Evelyn Sivertsens glas med ordene: billedet er ikke det, du ser, men det, du forestiller dig Dandsetourneringen, ja det er rigtigt, jeg besluttede at lægge marmorgulv i haven så jeg ikke faldt omkuld når jeg dansede til festerne, fik et godt tilbud på 25 kvadratmeter og Troels brugte et par uger på at lægge det i stabilgrus, fantastisk blev det, ikke en lunke ikke en bule, bare dybt professionelt.
Du er en fantastisk brolægger og en fremragende kok, men du er altså også go, når det kommer til billeder. Stills og video. På blaffetur til portugal eller blaffetur til bremen, altid var det rejsen, der var det vigtige, ikke hvor du kom hen. Det har været en fornøjelse at være din lærer og arbejdsgiver, jeg har stor respekt for dit arbejde. Var der for mange intriger og hvisken i krogene på skolen var det dig, der tog det op på Fællesmødet efter først at have orienteret mig. Du turde, og du gjorde. Det skal du have tak for. Jeg opdagede til optagelsesudvalgsmødet, at du kunne fremtrylle en fantastisk komponeret middag og var lykkelig for, at du kunne komme idag. Og jeg glæder mig til at smage på dine lækkerier. Du skal have en flaske en sauvignon. Der er løver og våbenskjold, krone og manke og en heste diligence på vej. Modtag den med ordene: vejen og ikke målet Jo, kort efter 10 års jubilæet i 1999 flyttede vi fra Teglgårsdsstræde til Amager og 75 tidligere elever hjalp til med indretning, jeg har stadig et “charlotte-hjort-rohde-loft” det hun malede og en “jacob-aue-væg” jeg husker tydeligt hvem, der malede hvad. Den første, der meldte sig til den minderige maleweekenden med hvid dug, kandelabre og levende musik var michael madsen. han trådte til, da jeg bad ham være computerlærer, vi havde trods alt en enkelt computer i det, der nu er kontoret. Men jeg skal love for, der er sket noget på de 10 år, og jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det var gået hvis vi ikke havde haft michael. Du har været en stor kapacitet for skolen, altid parat til en nu-og-her-løsning. altid overbærende, når skolelederen koger over. Og så kan du bage pandekager, det glemmer de aldrig dem, på hytteturen, også socialt har du haft stor betydning. Den tekniske udvikling, de svinske brugere, den lousy økonomi, ofte har det været en kamp, men du har altid kæmpet, aldrig givet op. Derfor får du nu en tapperhedsmedalje. En slipsenål for heltemodig indsats. Motivet er et sværd med bronzeindfattet ædelsten, sæt den i flippen, i øret eller lad den ligge i marmoræsken. Som tak for dit arbejde i bestyrelsen og tegn på skolens taknemmelighed får du den med ordene: et billede er først færdigt når det bliver set Da vi flyttede udvidede jeg skolen med 10 elever. Jeg troede først at de 10 skulle være en selvstændig afdeling Værkstedsholdet, men ret hurtigt blev det gjort til en studiegruppe Studieliv og Studie Laura da Liv Carlé gik på barsel, Fotografiske Impulser med Trine Søndergaard var den sidste studiegruppe inden grunden blev lagt til det, deter idag, en overbygning, jeg har alle nye og på 2.semester har de så en ugentlig vejleder. Tomas Lagermann Lundme var vejleder en del år, så kom Birgitta Lund og Charlotte Haslund Christensen. Charlotte var med til at starte Studiet på Værnedamsvej med andre Fatamorgana-piger og den dengang daglige leder Laura Eriksen. Charlotte har gået et år på ICP i New York og så har hun hovedet fuldt af ideer, tips, råd, og projekter. På vores hjemmeside ligger hendes impulsive projekt JUMP og hendes konceptuelle Natives. Jeg er glad for, at vi har måtte trække på din kompetence og velvillighed. Som gæstelærer, som vejleder og som rundviser når du har noget nyt at vise frem.
Breaking Sterotypes et Seminar med kunstnere fra Mellemøsten var dit arrangement og det var flot, at det blev Fatamorgana, der fik lov at fylde pladserne ud. Dine projekter har altid været politiske, det er der brug for. Om palestinensere, om danskernes rødder og dine egne. Du tager ansvar, for dig selv og for andre. og du står ved, hvad du mener. Jeg er taknemmelig for at du stadig er en del af Fatamorgana og vil derfor give dig som anerkendelse Kent Klichs bog Beth-R med ordene: åbenhed kræver ansvar, ansvar kræver mod StudieAlfred blev til studieAlice (opkaldt efter lauras førstefødte), så her i foråret studieAdrian og studieAdam med de fremragende debuttanter Joachim Adrian og Adam Mikkelsen og til efteråret er det så studieOlof med Olof Olsson. Rebekka Ehlers var vejleder i studieAlice og det var ikke kedeligt. Rebekka boltrer sig i fotografiets forestilling, elsker det iscenesatte og så gør det ikke noget man får sig en griner undervejs. Hendes satiriske portrætter af uniformerede mænd, præst, oberst og fodboldfan, som hun lavede, da hun gik på Fatamorgana husker jeg stadig som stærke sager og efter et eller blev det to et halvt år i Italien på Fabrica, har hun udviklet en skøn funklende farverig, idebaseret stil med over- og undertoner, fabrica var det helt rigtige for dig, rebekka, altid har du sværmet for det opsigtsvækkende, aldrig været bange for at lave en forestilling og give os lov at smile. sprudlende fotografi, ikke underligt, det var brazilien du tog til efter endt tjeneste med studieAlice. Du skal have tak for dit sprudlende sind, dine rappe replikker og skønne billeder med en spilledåse og ordene: fotografi er altid en forestilling Absalon Kirkeby skulle også have gået på 2. semester, men noget gik galt. Han blev optaget på Kunstakademiet i København. Men han var slet ikke færdig med Fatamorgana, så han fik lov at gå som hospitant et halvt mere, mens han gik på Kunstakademiet. Det er sjældent at møde en elev som Absalon. Dybt loyal, superkoncentreret og med et billedsyn ud over det sædvanlige. Jeg fortalte ham, hvordan han på akademiet hurtigt ville finde andre udtryksformer end fotografi, men selvom han tog alle mulige workshops i alle mulige værktøjer, så er fotografiet stadig det han brænder for. Det har været en fornøjelse at være rådgiver for hans projekter, bogen PSUDO som både var hans Fatamorganabilleder og en del nye og hans kommende, som bliver endnu bedre. Han er en arbejdsnarkoman, er i tvivl til det sidste, aldrig bange for at bede om hjælp og så sælger han godt. Debutudstilling på Galleri Christina Wilson på Esplanaden, der er stil over Absalon. 24 flasker slotsaftapning kvitterede hans mor Vibeke Windeløv med, da han sluttede på Fata, fordi hendes Absalon var blevet så glad. Og en eksklusiv middag med kalvemedaljoner og kulturlivets spidser, det var en oplevelse. Da jeg pludselig manglede en kælderpraktikant den sidste måned trådte Absalon til som en selvfølge. Og klarede det i fin stil fra 8-10 om morgenen inden han tog til undervisning på kunstakademiet. Jeg har grund til at være taknemmelig for din indsats også som medlem af bestyrelsen. Du bringer Fatamorgana ud i verden og ind i krogene og jeg glæder mig hver gang over at se dine nyeste billeder. fik en mail fra dig i søndags:
kom hjem fra tokyo i nat,
sommerheden dér var massiv i sin fugtighed, de tusinder af lys, skilte der skinnede natten lang og de mange millioner mennesker, gjorde det svært at vælge at sove, nogensinde. så er denmark stille, dejlig stille, har lige sovet 13 timer og er udhvilet som aldrig før.
man malede hjerter på muren i det delte Berlin. en besked til dem på den anden side, men de kunne ikke se det. Alligevel malede man. en demonstration af, at kunsten betyder noget, man gjorde muren, den rædselsfulde mur mellem øst og vest, smuk. du skal have et af murens billeder, ikke et fotografi, men selve billedet. det blev slået i stykker, da muren faldt, derfor får du kun en bid, tilgengæld er det autentisk. og du får det med ordene: ikke gøre hvad der bliver sagt, men bruge, hvad du hører Jeg skal hilse fra Henrik Saxgren, han kunne ikke komme fordi der var trykstart i tyskland på hans nye bog. Han holdt tale for eleverne, da de udstillede i kødbyen i maj og fortalte hvordan han var gæstelærer i den uge Berlinmuren faldt.
- da jeg kom på skolen mandag morgen, råbte jeg til eleverne, at ugens opgave skulle løses i Berlin. Det blev en stille uge for mig, for som jeg husker det, tog langt de fleste af eleverne af sted. Alle dokudrengene tog til berlin og henrik sad tilbage med de stilfærdige indadvendte, det blev en stille uge. men da drengene kom hjem, Tao Lytzen Lars Skree, christoffer regild udstillede de deres bedste billeder på assistenskirkegårdsmuren med titlen: Muren på Muren. Vi sad i min bil, parkeret overfor mens det regnede, kan jeg huske og snakkde om hvor meget det skulle regne før vi pillede billederne ned. Men vi kom i avisen. det vigtige var ikke billederne, men omtalen af dem. Saxgren holdt også tale dengang for 20 år siden og det gjorde en helt ung Jens Lasthein også, jeg skal hilse. Han kommer som gæstelærer om to uger ned fra stockholm. han er idag en af sveriges mest roste af sin generations dokumentarfotografer. Han elsker stemningen på Fatamorgana, nyder at komme på skolen. skrev efter sit sidste besøg:
Der var fuld gang i den nede i underetagen med snak og høj musik til langt ud på natten, hver nat. Aktivitet, energi, nysgerrighed, fantasi, målbevidsthed, arbejdsomhed, udholdenhed, mod... ja listen kan gøres lang. og så er de er gode til at snakke om hinandens billeder, ærligt og lige ud af posen. Mange af dem fra pionertiden i Teglgårdsstræde underviser idag. Laura Eriksen er leder af fotografi på medieskolen københavn Gertrud Thermansen var mangeårig leder af medieskolen lyngby, Johnny Jensen har haft skolen for fotografi i mange år, Henning Hjort har sendt mig mange lever fra sin grundtvigs højskole og Helle Weitling fra glostrup produktionsskole. og Nilsson, der dengang hed Morten er for udenrigsministeriet ved at starte fotoskole i Mali. Nilsson har altid været mulighedernes mand. ligemeget hvad, jeg foreslog eller ønskede, så var svaret JA. aldrig problemer. Altid er han igang med noget, kunst, job eller kickboxning, han har 8 arme og evnen til at lukke af, når urimelige bebrejdelser vælter ned over ham. Efter et stressende freelanceliv blev han headhuntet som daglig leder og har siden fjernet forhindringer, begravet problemer og alligevel haft tid til en karriere som billedkunstner Et mangearmet multimenneske, der har styr på tingene og er en væsentlig årsag til at eleverne trives på skolen. Og at jeg trives Du skal have en ganesh. Ganesh har 8 arme, elefanthoved og er uddannelsens gud, skæbnens. Han er guden, der fjerner hindringer. Shri Ganesha er den mest afholdte af hinduismens mange guder, og så er han gud for porte og døre. Modtag denne bronzefigur i den originale pose med ordene: kunsten er, at have ambition om det højeste og acceptere det mulige. Nilsson er til grillfester, det er ham der har indrettet haven med bar og borde og nu også dansegulv. og der bliver holdt fest, mange kontakter er blevet skabt der, hvor der før var brombærkrat og entreprenørlosseplads. Her mødes nye og gamle elever, nogen er forlængst over alle bjerge, andre kommer trofast, hver gang der bliver inviteret til fest. Ellinor Forsberg, Trille på cykel og så Charlotte. Charlotte Pardorf har været trofast gæst, en væsentlig del af skolens netværk. I teglgårdsstræde var hun som pippi langstrømpe, troede hun kunne alt, hvis ikke det modsatte var bevist. Havde lyst til det hele og kastede sig uden forbehold ud i alt bare for at prøve det. Hver gang jeg til en af vore ferniseringer eller fester møder charlotte bliver jeg varm om hjertet og får de sidste bulletiner fra Sankt Hansgade. Du skal have en erindringsglas med ordene:
En anden hjertevarmer er Fryd, hun er født med et sjældent billedsyn, min opgave på Fatamorgana var at gøde og vande og holde ukrudtet væk. Aldrig fortælle hende, hvad hun skulle gøre, aldrig kigge på kontaktkopier. Intet måtte hun få at vide, ingen måtte hun kopiere, når hun visualiserede sine fornemmelser, følelser, vrede og foragt, så så blev det vidunderligt, personligt, frækt, dynamisk og anderledes. Og den linje har du fortsat. Da jeg i november fik Fogtdals dokumentarist, billedkunstner pris blev du kaldt hjem fra new york hvor du gik på ICP for sammen med Kajsa Gullberg at modtage et rejsestipendie på 50.000 kroner for portrætbogen FamilieAlbum. Men ikke kun Fogtdal havde fået øje på, at her var et særligt talent, Da Erik Steffensen søsatte en nyversionering af Charlottenborgs Forårsudstilling ringede han og skulle have dit nummer, for, som han sagde: - Hun er da helt fantastisk. Bogens opslag blev vist på udstillingen, og jeg fik lov at bringe billederne på skolens hjemmeside. Du fortjener at få en flidspræmie og jeg har fundet en bog en nøgleroman fra 1941, der beskriver stemningen på Fatamorgana meget godt fra dengang du gik der, det slidte, vissengrønne betræk, de tavse piger. Den hedder Magisterens Børn, hør her:
KAPITEL I. “I skulde opføre jer ordentligt mod jeres Far, næsten aldrig har han andet end Sorger og Kvaler af jer!” I nogen Tid var der stille i den store Stue, hvor hvert møbel vel nok med deres slidte, vissengrønne betræk kunde have fortalt en Del om svundne tiders Glæder og Sorger. Men den slutter godt:
Som gennem en taage saa hun Faderens Ansigt. Hun vilde svare, men kunde ikke faa et ord frem. En hulken gennemrystede hende. “Tilgiv mig, far!” Modtag flidspræmien med ordene: sandheden er altid din egen
Hendes far havde gået på Christer Strömholms fotoskole sammen med Anders Petersen og nu ville hun vise verden at en ny stjerne var tændt. Verden og sin far. Det blev nu projektet om morsan, en skøn samling intuitive, kærlige billeder, der blev adgangsbillet til Kunstakademiet, hvor hun nu har gået i fire år. Og hun fotograferer stadig. Jeg klager altid, når jeg møder dig, over at jeg synes det går for langsomt. Er du vred på mig? ringede du efter jeg til en fernisering havde skældt dig ud for at være doven. Det håber jeg, du kan tilgive. Seks år er selvfølgelig noget andet end otte måneder. Du skal have en opmuntringspris, brevpresse i massiv messing, en havskilpadde. I det rette element er den en konge af format, men på land, går det altså ikke for stærkt. Modtag den med ordene: ikke finde sig selv, men skabe sig selv Jacob Hoeck har som lærer på Teknisk Skole sendt en del elever til Fatamorgana, han er en omvandrende reklame for skolen i sit sprog, sin estetik, sit billedsyn. Det følsomme snapshot er blevet dit speciale og jeg elsker at se når der er nyt på dine vægge.
Det har været skønt at arbejde sammen med dig, som elev var du lyttende, som dokumentarist, billedkunstner er du følsom og som far til mine tre børnebørn Sixten, Vitus og Cornelius er du bare alt, en svigerfar kan ønske sig. Som tak for tålmodighed, loyalitet og promovering af skolen skal du have en takkepris, William Egglestons Paris med ordene: det smukke er ikke det behagelige, men det rigtige
Jeg har fulgt dig fra skelbækgade til asbæk, fra dokumentarist, billedkunstner til billedkunstner, fra søgende sorthvid til stilsikker farve, og jeg er imponeret. Ikke underligt du vader i succes for hver gang du lancerer et nyt projekt så stråler det af vilje til at ville det her. der er en indiskutabel nødvendighed som giver mig tryghed, jeg kan stole på billederne, de er meningen. Jeg elsker dine billeder. dine mennesker og din mening. og dine sønderhopiger, der når de går i marken og sandet fyger bærer burka, en traditionel ærkedansk egnsdragt, sådan skal det siges. Statens Kunstfonds tre årige stipendie er fuldt fortjent, jeg er stolt på dine vegne. I græsk mytologi kom døde sjæle til dødsriget ved at krydse den mytiske flod Acheron, som de blev sejlet over af færgemanden Charon. Men det var ikke gratis, man skulle have penge med. Ellers kom man til at stå for evigt på den anden bred. Derfor gik fiskerne altid før i tiden med en guldring i øret. Du skal have to gyldne mønter til at sætte i ørerne, mønter med portræt af Alexander den Store. måske er det ikke rigtigt guld, måske er det slet ikke rigtige mønter fra oldtiden, og måske er det heller ikke rigtigt, at man skal betale, når man dør, men sandheden, der kan bevises, er ikke altid den vigtigste. Ofte er det vigtige, sandheden du tror. Modtag ørenringene med ordene: kritik gør stærk, hæder gør ydmyg Men der er en, der mere end nogen anden har gjort sig fortjent til en 1.præmie. Hvert år til foreningens generalforsamling møder hun på skolen for at være dirigent og tage referat, Momo Friis. Altid er hun parat til at gøre en indsats, støtte eller komme med råd. Dit aktive arbejde i foreningens bestyrelse har være af stor betydning og det skal du idag have tak for. Du holder Fataånden i live, troen på, at den findes. Da studiet på Værnedamsvej var ved at gå i opløsning var det dig, der tog ansvaret på dig, lejede lokalerne og skabte et nyt dokumentarist, billedkunstner-sammenhold og fællesskab. Sammenhold og fællesskab, det er lige dig, intens, oprigtig nærhed. Trofast og kærlig er du, tænk hver gang siden Momo sluttede på fatamorgana har hun på første skoledag forår og efterår sat en blomst ved kokkendøren med en varm og kærlig hilsen. Jeg er taknemmelig for din opbakning og er ikke i tvivl om at du skal have 1.præmien som er en glastallerken, jeg har sandblæst specielt til dig. Modtag den med ordene Vil du være en bedre dokumentarist, billedkunstner, må du blive et bedre menneske Og med de ord går jeg over til næste punkt på dagsordnen. skolelederens beretning ved bestyrelsesmøde 26. august 2009 i anledning af fatamorganas 20 års fødselsdag. morten bo |
