Født medBilledsyn af Morten Bo Når jeg hører det i radioen, på gaden eller læser det i avisen, at det er et stort handicap at være en dårlig læser, og at staklerne for at kunne følge med skal gå til specialundervisning, have bogstavtræning og staveterapi, og mon ikke det lykkes læreren at mobbe dem så meget, at de også skal til psykolog og have støttepædagog, så føler jeg i sandhed, at vi lever i et U-land. Nogle er født med gehør, andre med billedsyn og så er der dem, der er skabt til at sætte de små sorte i rigtig rækkefølge. Problemet er at kun bogstaverne tæller, at billedsyn ikke bliver respekteret og for det meste slet ikke bemærket. Et medfødt billedsyn, der aldrig bruges svinder lige så langsomt. Jo mere energi du skal bruge på det, du ikke magter, jo mindre er der tilbage til det, du egner dig til. Og har lyst til, for sådan hænger det sammen, at gør du, hvad du har lyst til, så gør du også, hvad du er skabt til. Det er de skriftkloges egenskab, at de opfatter visuelt i én dimension, lineært fortløbende, mens de med billedsyn opfatter i to dimensioner, de ser hele fladen på en gang. Og de husker billedet som en flade. Problemet er, at det ikke som det skrevne lader sig kommunikere som lyd. Du kan ikke tale et billede. Ikke underligt, at der er fuld gang i fotograferingen. Man kæmper sig gennem ugens lineære strabadser for at slappe af i weekenden med det vidunderlige billede. Du kan blive helt høj af at bruge dine medfødte egenskaber, finde motiver, vælge en vinkel og snitte i verden, gå tættere på, ændre indstilling, kigge og skabe. Og derhjemme se igennem, vælge ud, sortere, behandle og printe; så skønt det er at bruge sine ubrugte talenter, bare nu nogen gider kigge og måske sige, hvad de synes. Uha, det er svært, for det har vi aldrig lært eller taget højtideligt, at sætte ord på billeder. Det har der aldrig været brug for eller tid til. - Nahaa--aaj hvor pææ--nt! Så begynder du at forklare, hvad meningen har været, og pludselig er det ordene og ikke billedet, der snakkes om. Men det er ikke kun hjemme hos dig, det er sådan, sådan er det også, når du uddanner dig på et kunstakademi, ordet er vigtigere end synet. Selvtilliden hos de velformulerede, sprogligt begavede er større end hos dem med billedsyn og talefejl. Jeg gør på Fotoskolen Fatamorgana, hvad jeg kan for at spotte elever med billedsyn og give dem al den respekt og opbakning, de aldrig fik i skolen, hjemme eller blandt vennerne. Desværre er billedsynet når du når op i trediverne ofte så misligholdt, at det har mistet både vilje og kraft, bedst er det, når det er blevet holdt vedlige og skærpet. Når der i fritiden har været godt gang i fotograferingen. Men det viser sig tit, at hvis eleverne presses til at glemme, hvad de har lært og bruge krybdyrhjernens glemte instinkter, så blomstrer de og skaber fantastiske værker. Så kommer de hjem med lommerne fulde af motiver og fortæller, at det har været som et trip. - Jeg blev helt høj af at fotografere! Kender du det, at glemme alt og alle, når kameraet kommer op foran øjnene? At tiden forsvinder, når du jagter et motiv? At du husker et billede, men glemmer en dato? Man skal være 18 år for at tilmelde sig de lange kurser på Fatamorgana, men til juli holder jeg Sommerskole for 12-16 årige. Hver dag i en uge vil jeg stille opgaver, der udfordrer børnenes billedsyn, skærper opmærksomheden og tester talentet. De skal på motivjagt, vælge, skære, forme, synes, de skal bruge deres medfødte evner og blive høje på fotografi. At opdage så tidligt som muligt, om et barn har billedsyn, er en kæmpefordel. Har barnet talent skal det bruges og udvikles, visuelle successer i de unge år gør chancerne større for, at de senere kan skabe sig en karriere som billedskaber eller fotograf. Morten Bo: Sommerskole for Børn og Unge 12-16 år 19. – 23. juli 2010 Mandag-fredag klokken 12-16 20 timers undervisning DKK 1.500,- www.sommer.fata.dk