© Tilde Juul / FATAMORGANA

JUBILÆUMS PROGRAM 2014
FATAMORGANA DANMARKS FOTOGRAFISKE BILLEDKUNSTSKOLE


WORKSHOP
Morten Bo: Sommerskole for Børn og Unge 12-16 år Er afholdt
Fryd Frydendahl: Det personlige arkiv Aflyst
Natascha Thiara Rydvald: Det magiske portræt
Carolyn Drake: Translating the experience of life
Mette Frandsen: Vis din virkelighed
JH Engström: Det personlige udtryk
Joachim Adrian: At åbne en dør
Jens Olof Lasthein: Under skindet
Kaspar Bonnén: Vis noget andet

FESTIVAL
SUPERNOVA Fatamorgana Photography & Video Art Festival på Hven


 

Sommerskole for børn og unge 12-16 år ass. Emilie Morgan Hemmingshøj og Amanda Tang

7.-11. juli 2014
20 timers undervisning mandag – fredag kl. 12-16
kr. 1.600,-
Ikke tilskudsberettiget

At opdage så tidligt som muligt, at et barn har billedsyn er en kæmpe fordel. Talentet kan udvikles i tide og give barnet succes og anerkendelse og større chancer senere for at skabe sig en karriere som fotograf, dokumentarist, billedkunstner eller designer.
På sommerskolen vil der hver dag i en uge blive stillet opgaver, der udfordrer kursisternes billedsyn, skærper opmærksomheden og tester talentet.
Gennem personlige samtaler og fælles billedkritik vil børn og unge med samme interesse blive udfordret visuelt og sprogligt stimuleret.
Sommerskolen er blevet en tradition på Fatamorgana, 2014 er den fjerde sæson, hvor børn og unge kan blive inspireret og udfordret af Morten Bo. Her er link til sidste års opgaver og billeder.

Morten Bo stiftede 1989 fotoskolen Fatamorgana, hvor han siden har undervist og siden 2010 også holdt sommerskole for 12-16 årige børn og unge. www.mortenbo.com

Tilmelding
 

DET PERSONLIGE ARKIV 28. juli - 1. august 2014
40 timers workshop mandag-fredag
DKK 2.800,-
Aflyst

Det personlige arkiv. Vi har det allesammen, erfarne billedmagere eller ej.
Ideen er at udforske billederne vi har i det personlige arkiv. Skabelsen og det der allerede er skabt. Hvordan og hvornår bliver det personlige fotografi interessant for andre at se på?
Hvornår bliver hverdagsbilledet til poesi? Eller et poetisk produkt? Hvordan kan dets forskellige materialer indsamles, organiseres og præsenteres.

Fryd Frydendahl bor og arbejder i New York. Uddannet på Fatamorgana og International Center of Photography 2009. Hun har flere bogudgivelser bla ”summer of yes” 2012, ”vinter” 2013 og store udstillinger bag sig. www.frydfrydendahl.com
CCNY Interviews: Allen Frame & Fryd Frydendahl
The Character's present - FRYD FRYDENDAHL

Tilmelding
 

DET MAGISKE PORTRÆT 28. Juli -1. august 2014
40 timers workshop, mandag - fredag
DKK 3.600,-

Natascha er en mester i det personlige portræt. Hun opbygger portrætterne ved hjælp af lys, location og hjerte. Natascha deler ud af sine hemmeligheder.
Hvordan får du det optimale ud af det lys, der nu engang er, når du ikke har adgang til flash og lamper? Hvordan lægger du skyggen?
Du vil lære at udnytte de oplagte muligheder lys giver dig i dine fotografier. Så er det lige meget, om det er en glødepære, solen, månen eller blot et stearinlys.
Du vil arbejde med, hvordan man kan bruge miljøer og locations til at uddybe et portræt og gøre det magisk og vedkommende.
Skab stemninger og historier uden brug af flash, men blot ved at udnytte det lys der er og hvad locationen byder.

Natascha Thiara Rydvald er uddannet stilfotograf og filmfotograf med 15 års erfaring som visuel historiefortæller. Teater, dans, opera og portrætter er Nataschas specialitet. Ingen anden har den brede baggrund, der gør Natascha Thiara Rydvald til en efterspurgt dokumentarist, billedkunstner på de danske scener. Hendes flair for det filmiske og erfaring i at instruere giver hendes billeder et skær af magi og betydning. www.rydvald.com

Tilmelding
 

TRANSLATING THE EXPERIENCE OF LIFE 4. - 8. of august 2014
40 hour workshop monday - friday
DKK 3.600,-

This workshop is about translating the experience of life with a camera, using your internal guide to explore and interpret the surfaces around you.
Your goal will be to create images that are honest and determined by your own voice and mind. Whether you are photographing something familiar or strange, whether you're exploring inside your own skin, entering the lives of others, or finding meaning in objects or landscape, you will work to narrow the gap between you and your subject, between your ideas/feelings and the resulting image.
You will then translate your experiences into a series of images that speak together fluidly.
This is not about documenting reality, but about purposefully interpreting it.

Carolyn Drake is a documentary photographer whose work has focused on Central Asia for the last seven years. Her acclaimed first book, Two Rivers, was published in 2013, and she is the recipient of a Guggenheim fellowship, a Fulbright Fellowship, and the Lange Taylor Documentary prize, among other photography awards.
Carolyn studied Media/Culture and History at Brown University and photography at the International Center of Photography and Ohio University.
In addition to pursuing self-driven photography projects, she often accepts editorial commissions from clients such as The New Yorker and National Geographic. www.carolyndrake.com
Moving Walls 18: Carolyn Drake

Tilmelding
 

VIS DIN VIRKELIGHED 4. - 8. august 2014
40 timers workshop mandag-fredag
DKK 2.800,-

Vis ikke virkeligheden, men vis din virkelighed med billeder man kan mærke.
Virkeligheden skal belyses gennem dig, og ud af det kommer ikke bare det gode billede, men det troværdige billede.
Billedet som betyder noget for os, og som vi kan mærke.
Kom et skridt nærmere dit eget unikke billedsprog ved at gå tæt på dig selv, bruge sanserne, hjertet, følge instinktet, bruge maven og fotografere med hjernen på 'off'.
Vi skal dyrke tilfældighederne og arbejde intuitivt, og processen skal være en leg.
Vær forberedt på at det bliver et intenst forløb, og at du kommer til at udfordre dine fotografiske metoder. Mette Frandsen deler ud af sin erfaring og giver tips og tricks til, hvordan man vælger de bedste billeder?
Hvilke blokeringer møder man, og hvordan tackler man dem? Hvordan bliver man bedre til at møde og fotografere mennesker? Hvordan følger man instinktet, maven og hjertet, når man fotograferer?

Mette Frandsen er uddannet fra Fatamorgana og Danmarks Medie - og Journalisthøjskole (fotojournalist). Hun arbejder som freelancefotograf, samtidig med at hun underviser i ind - og udland i henholdsvis personligt fotografi og fotojournalistik. Hun afholder workshops, laver udstillinger og sælger sine værker. Hendes første bog og prisvindende projekt, "Sin City - a dream come true" udkommer i 2014. www.mettefrandsen.com

Tilmelding
 

DET PERSONLIGE UDTRYK 11. - 15. August 2014
40 timers workshop, mandag - fredag
DKK 4.800,-

JH Engström er en eftertragtet underviser som brænder for sit fotografi, han forfører verden med sine meget personlige billeder og fortællinger.
I hans arbejde bliver vi bliver bragt til et punkt af usikkerhed. Billederne er lige så foruroligende, som de er smukke.
Han forsøger ikke at give svar gennem sine billeder, han stiller i stedet endnu flere spørgsmål.
På workshoppen arbejdes der med det personlige udtryk, både når det gælder, hvad du fotograferer, og hvorfor du gør det.

JH Engström bor og arbejder i henholdsvis Sverige og Frankrig. Er uddannet fra Photography and Film Department at Gothenburg University i 1997 og har et hav af bogudgivelser bag sig. Bl.a. "Shelter" (Bokförlaget DN, 1997), "Trying to Dance" ( Journal 2004) nomineret til "Deutsche Börse Photography Prize 2005" og "Wells" (Steidl 2010). Han er repræsenteret af Galerie VU i Paris og GUN Gallery i Stockholm. www.jhengstrom.com

Tilmelding
 

AT ÅBNE EN DØR 11. - 15. august 2014
40 timers workshop mandag-fredag
DKK 2.800,-

At åbne en dør til steder, hvor du ikke høre til. Til mennesker, du ikke kender. En reportageworkshop i at bruge kameraet til at turde. Det ukendte, det dragende, det farlige. Hvordan du kan bruge dig selv, når du fotograferer.
Hvordan dette nærvær i optagelsen, kan blive til nærvær i fotografiet. Så man kan se, det er dig, der har taget lige netop dét billede.
Om at sætte sin signatur i billederne.

Joachim Adrian er uddannet fotojournalist. Siden 2009 har han været ansat som fotograf på Dagbladet Politiken. I 2013 blev han kåret som årets pressefotograf. Joachim arbejder fotografisk bredt, men altid med et stærkt personligt udtryk. www.fotosild.dk

Tilmelding
 

UNDER SKINDET 18. -22. august 2014
40 timers workshop mandag-fredag
DKK 3.600,-

Virkeligheden under skindet, en workshop i personligt dokumentarfotografi.
Vi tager udgangspunkt i virkeligheden, den ydre virkelighed omkring os. Den vi møder i det offentlige eller det private rum, den vi er fortrolige med eller ser for første gang.
Men den virkelighed, der interesserer os, er den indre. Den vi har inden i os, hver især, men som er så svær at sætte ord på.
Derfor prøver vi at fange den i billeder.
Det vil være en praktisk workshop. Der skal fotograferes. Meget. Og på alle tider af døgnet. Du vil blive udfordret og rykket ud af de trygge rammer.

Jens Olof Lasthein er født i 1964 i Sverige og opvokset i Danmark. Han er uddannet fotograf fra Nordens fotoskole i Stockholm 1989-1992 og har siden arbejdet som freelance fotograf i Stockholm.
Han underviser ofte på Fatamorgana og har altid stor succes.
Han laver både reportager og portrætter for magaziner og aviser, samtidig med at han arbejder på sine egne selvvalgte projekter. Han har blandt andet udgivet bogen ”Moments in between” i 2000 som har vundet adskillige priser og ”White Sea, Black Sea” i 2008. I foråret 2014 udkom hans seneste bog ”Home Among Black Hills” www.lasthein.se
Portrait: Jens Olof Lasthein

Tilmelding
 

VIS NOGET ANDET 18. - 22. august 2014
40 timers workshop mandag-fredag
DKK 2.800,-

Vis mig nu noget andet!
Fortæl mig en hemmelighed.
Eller vis mig noget som du ikke har fortalt til nogen før. Demonstrer for noget du synes er vigtigt. Gå ud i byen og lav verden om!
Vis mig noget andet end det du plejer. Du har måske en praksis. Der er måske noget du er god til. Ja du er rigtig dygtig måske. Men du søger stadig at finde alt det, du ikke vidste.
Var der ikke noget, vi skulle have gjort, noget vi havde glemt? Noget som du gerne ville have sagt? En du aldrig fik talt til. Noget du gerne vil konfronteres med. Eller konfrontere verden med?
Så vis mig alt det! Vis mig noget andet end du plejer. Så kan det være jeg også gerne vil se det, du ellers har lavet.

Kaspar Bonnen er født i 1968 og bor og arbejder i København. Han gik på Fatamorgana i 1992, er uddannet fra Det Kongelige danske kunstakademi årgang 1993 – 1999 og arbejder både med maleri, skulptur og installation. Kasper er en anerkendt dansk kunstner og er repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Aros, Arken og Moderna Museet, Stockholm. www.kasparbonnen.dk
Kasper Bonnén på ARoS.


 

SUPERNOVA
22. - 24. august 2014
Festival på Hven fredag-søndag
DKK 500,-

Fødselsdagen fejres med en festival på øen Hven. Med fest, musik, kritik, debat, film, billig mad og dans i natten.
Billetter fås på place2go.com

Læs alt om SUPERNOVA Fatamorgana Photography & Video Art Festival på siden supernova.fata.dk.



 
TILMELDING WORKSHOP

Natascha Thiara Rydvald: Det magiske portræt
28. Juli -1. august 2014
40 timers workshop, mandag - fredag
DKK 3.600,-
Carolyn Drake: Translating the experience and life
4. - 8. of august 2014
40 hour workshop monday - friday
DKK 3.600,-
Mette Frandsen: Vis din virkelighed
4. - 8. august 2014
40 timers workshop mandag-fredag
DKK 2.800,-
JH Engström: Det personlige udtryk
11.-15. August 2014
40 timers workshop, mandag - fredag
DKK 4.800,-
Joachim Adrian: At åbne en dør
11. - 15. august 2014
40 timers workshop mandag-fredag
DKK 2.800,-
Jens Olof Lasthein: Under skindet
18. -22. august 2014
40 timers workshop mandag-fredag
DKK 3.600,-
Kaspar Bonnén: Vis noget andet
18. - 22. august 2014
40 timers workshop mandag-fredag
DKK 2.800,-


Anvend aa oe ae og AA OE AE i stedet for å ø æ og Å Ø Æ
Navn

Adresse

Postnr. og by

Kommune (Kun kursister bosiddende i Danmark uden for København)

CPR-nr. (Kun kursister bosiddende i Danmark uden for København)

Telefon
Mobil
E-mail


Jeg tilmelder mig de afkrydsede kurser og indbetaler det samlede beløb til:
DANSKE BANK Reg.nr. 9541 Konto nr. 274 00 44 128
Swift-bic DABADKKK IBAN nr. DK23 3000 2740 0441 28
Husk at anføre dit navn på indbetalingen!

Du er først tilmeldt workshoppen, når vores bank har registreret din indbetaling.
Hvis du fortryder din tilmelding, kan du senest 14 dage før workshop start via mail kontakte daglig leder Trine Chrzan på infofata.dk, og det fulde beløb vil blive tilbagebetalt.
Arbejdsledige, studerende på SU og lærlinge med uddannelseskontrakt vil få nedsat kursusafgiften med kr. 48.- pr. dag, såfremt de er bosat i Københavns Kommune.
Kurserne gennemføres med tilskud fra Folkeoplysningsudvalget, dog ikke kurset for børn og unge 12-16 år, og det er derfor et krav, at deltagerne er fyldt 18 år.
Deltagergebyret inkluderer ikke forbrug af materialer.
Du vil modtage en mail med beskrivelse af de praktiske ting omkring workshoppen, når din indbetaling er registreret.



FATAMORGANA DANMARKS FOTOGRAFISKE BILLEDKUNSTSKOLE
Strandlodsvej 15, 2300 København S. 32 54 32 65  info@fata.dk

Foredrag tilrettelægges og afvikles af Henrik Saxgren, bestyrelsesmedlem Fatamorgana.
Workshops tilrettelægges og afvikles af Trine Chrzan, daglig leder Fatamorgana.
Festival tilrettelægges og afvikles af frivillige tidligere elever samt Morten Bo, skoleleder