© Andreas Nilsson / Fatamorgana

SOMMER 2004

FATAMORGANA DANMARKS FOTOGRAFISKE BILLEDKUNSTSKOLE

Download sommerprogram 2004 (pdf 492 Kbytes)
Tilmelding on-line

Fatamorganas sommerworkshops 2004 er tilbud til enhver om at blive klogere, få færdigheder, udfordre talentet og få bekræftet at livet er ikke lutter lagkage. Fristende tilbud fra Kundskabens Skole.
Hvad siger du til at stå i Det Organiske Mørkekammer når regner siler ned? Eller på en solskinsdag tage på dokumentar-event med Nicolai Howalt, levende workshop og spændende dialog?
Bliv guided gennem video-junglen af en af de mest erfarne videokunstnere, Kassandra Wellendorf eller udforsk grænsen mellem indre og ydre virkelighed. J.H.Engström, som er igang med trykningen af sin nyeste bog “Trying to Dance” kommer fra Paris for at lære os lidt om os selv, mens Trine Søndergaard, aktuel med bogen “Now, That you Are Mine” vil lære os lidt om de andre.
Drømmer du om selv at realisere en bogudgivelse, kan du tilmelde dig Henrik Saxgrens Drømmen om Bogen og få klar besked.
Iscenesættelse, fotofortælling og undervisning i Photoshop, der er rige muligheder for at blive fristet af et tilbud om at blive dygtigere til at se, bedre til at fotografere.
Tao Lytzen, som med projektet idDK i 2003 blev en uundværlig del af hverdagsdanskerens daglige morgenkaffe, tager på fotoeventyr med børn og unge og kigger på mindeværdige stunder med de modne, fristelser for alle aldre, på alle niveauer.
Kurserne tilrettelægges og arrangeres af daglig leder Maria Sahl Poulsen, som hver morgen vil anrette morgenbuffet for deltagerne klokken ni, en time før undervisningen går i gang.
Glæd dig til en sommer med oplevelse og mening.
Morten Bo

FATAMORGANA
Fatamorgana Danmarks fotografiske Billedkunstskole tilbyder ud over sommerkurser og workshops, en et-årig fotografi-kursus og to årlige fire-måneders kurser til personer, der vil uddanne sig til dokumentarfotografer eller billedkunstnere.
Skolens et-årige fotografi-kursus har ansøgningsfrist 1. juni og første skoledag 30. august.
Fire måneders kurserne Efterårshold 2004 og Forårshold 2005 har ansøgningsfrist 1. juni og skolestart 30.august og 31. januar.
Program kan rekvireres på 32 54 32 65 eller info@fata.dk
www.fata.dk holder dig løbende orienteret.
Fatamorgana Danmarks fotografiske Billedkunstskole
Strandlodsvej 15, 2300 København S.



© Ninna Nisbet / Fatamorgana

ISCENESAT PORTRÆT
TOVE KURTZWEIL
1 uges workshop 2-6.august
Forudsætninger: Skal selvstændigt kunne lave billeder i mørkekammer eller på computer. Medbring eget kamera
Tilmelding

Ansigtet er menneskets billede, med dets mange forskellige udtryk fortæller vi andre om glæde, sorg, om følelser og karakter.
Men vil du fotografere et ansigt forsvinder oprigtigheden, vi gør os præsentable og imødekommende. Du vil på kurset lære i iscenesatte portrætter at trænge ind bag facaden og vise mere end, hvordan man har det, når man bliver fotograferet.
Med lys, baggrund, udtryk og skarphed lærer du at forme billedet, så det også bliver interessant, når man ikke kender den pågældende.

TOVE KURTZWEIL
Kendt for bøgerne Moment, Retrospektiv, Rum-Tid og Rummelige dimensioner. Har afholdt og deltaget i et utal af udstillinger i Danmark og i udlandet. Arbejder som portrætfotograf, billedkunstner og underviser.


DRØMMEN OM BOGEN
Om at realisere en bogudgivelse
HENRIK SAXGREN
1 dags kursus 12.august
Forudsætninger: Medbring portefolie
Tilmelding

Hvad kræves der af en billedsamling, for at den kan blive til en bog? Hvor realistisk er det at drømme om at lave en fotobog? Hvordan skal den se ud?
Med udgangspunkt i kursisternes portefolier diskuteres muligheder og udveje.
Du vil få råd om, hvordan du kommer igang, kommer videre, bliver bedre og hvor langt du er fra dine drømmes mål.
Henrik Saxgren har altid været dybt engageret i produktionen af sine bøger, han kender forlagsbranchen også internationalt, og han giver gerne sin erfaring videre.

HENRIK SAXGREN
Har udgivet bøgerne Eftersyn, Pylonia, Landet uden Fædre, P.O.V. og Tid. I to årtier har han været en fremtrædende dokumentarfotograf, hans sorthvide småbilledskildringer fra Gaza, Haiti, Nicaragua blev forbillede for en generation af fotografers reportager. I de seneste år har han udforsket fotografiets andre muligheder for dokumentation.


FOTOGRAFISKE IMPULSER
På sporet af tidens avantgarde
TRINE SØNDERGAARD
3 dages kursus 11-13.august
Forudsætninger: Semiprofessionel dokumentarist, billedkunstner eller kunsthistorie og -teori interesseret.
Tilmelding

Hvad sker der ude i verden fotografisk?
Hvad laver de internationale billedkunstnere, når de arbejder med fotografi og hvad laver fotograferne, når de skaber billedkunst?
Der er netop nu mange forskellige bud på, hvor fotografiet skal hen, og kursisterne skal finde inspiration i tidsskrifter, kataloger og bøger.
Billeder, genrer og kunstnere vil blive diskuteret, og fotograferer du selv, skal du medbringe egne billeder og også give dit personlige bud på en fotografiske fornyelse.

TRINE SØNDERGAARD
Modtog International Albert Renger-Patzsch Prize for sit berømmede projekt om prostituerede i Skelbækgade, Now That You Are Mine. Har udstillet i Hasselblad Center, Galleri Asbæk, på Charlottenborg og senest projektet Versus - om mennesker og skulpturer på Thorvaldsens Museum. Uddannet på Fatamorgana og deltaget i World Press Joop Swart Master Class.



© Anders Birch / FATAMORGANA

FOTOFORTÆLLER
En uges intensiv historie
TOMAS LAGERMAND LUNDME
1 uges workshop 9-13.august
Forudsætninger: Ingen
Tilmelding

Oplægget vil være af litterær karakter, en novelle, et digt eller et uddrag fra en roman ect. og derefter vil en opgave blive stillet: fortæl en historie - den historie!
Og hvordan skal det så gøres? I tre billeder, i fjorten, i ét? Og hvordan fortæller man historier med sine billeder? Hvilke sammenstillinger, hvilke forløb?
Og hvordan fortæller man selv om sine egne billeder? Hvor meget skal man sige – og hvor lidt?
Hvor bliver det for tydeligt, hvor bliver det for meget? Og hvor bliver det ingenting - nul historie?
En uge, hvor fortællingen vil være gelænderet og ledemotivet. En uge, hvor ordet får betydning – og en titelbevidsthed bliver sat under lup, for ”Uden titel” holder ikke her!
Du vil blive rusket i skelettet og få øjnene op for en ny forestilling om fotografiet.

TOMAS LAGERMAND LUNDME
Født 1973, uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2002, udstillet gennem en længere årrække i ind- og udland, arbejder med tegning, fotografi, video, maleri, installation, ord, lyd, ophobninger, fortællinger. Billedkunstner men også forfatter, dramatiker og skribent.



© Espen Gleditsch / Fatamorgana

VIDEOKUNST 1
Hvad sker der, når man skifter fotoapparatet ud med et videokamera?
KASSANDRA WELLENDORF
2 dages workshop 2.-3.august
Forudsætninger: Ingen. Medbring videokamera og bånd
Tilmelding

Man kan ikke forvente et fotografisk billede af et videokamera. Videomediet har sine egne teknikker og sin egen æstetik.
Målet for dette kursus er at lære, hvordan man kan udnytte videoæstetikkens anderledeshed og undgå de klassiske begynderfejl. Der vil blive arbejdet med videobilledets dybde, farver, tekstur, bevægelse og forskellige billedstørrelser.
Gennem øvelser og eksempler diskuteres de forskellige muligheder og umuligheder.

VIDEOKUNST 2
Hvordan arbejder man kunstnerisk med videomediet?
KASSANDRA WELLENDORF
3 dages workshop 4.-6.august
Forudsætninger: Ingen. Medbring videokamera og bånd
Tilmelding

Videomediet er blevet brugt i mange sammenhænge. Fra privatoptagelser af familien, tv-reportager og fiktionsfilm til koncept- og installationskunst.
På kurset opfordres elever med erfaring fra kunstfotografi og/eller videokunst at diskutere og afprøve nye udfordringer af mediet. Kan man arbejde kunstfotografisk med videomediet, eller starter man helt forfra med at skabe sit personlige udtryk?
Hvad gør det bevægelige medie ved ens framing?  Man kan ikke umiddelbart overføre teknikkerne og erfaringer fra fotografi til video, men kan der være en fordel i at komme med sit stillbilledsyn til videomediet i modsætning til andre, der angriber videomediet fra en narrativ vinkel?
Gennem øvelser ser vi på mulighederne i det materiale, eleverne selv filmer.

KASSANDRA WELLENDORF
Freelance instruktør og videokunster. Arbejder i mange forskellige genrer og medier - dokumentar, fiktion, animation, interaktion, installation. Har produceret film siden slutningen af 1980erne, og har udstillet og deltaget i en lang række internationale festivaler, ligesom hun har modtaget flere filmpriser og kunstlegater. Hendes film distribueres af Det Danske Film Institut, bl.a. Storvask, Close, Landskaber og Storbyportrætter.
kursus: Bachelor B.A. i Film og Medier.



© Mads Andersen / Fatamorgana

DOKUMENTAR-EVENT
NICOLAI HOWALT
4 dages workshop 17.-20.august
Forudsætninger: Eget kamera
Tilmelding

Det er øjnene, der ser og ikke motivet, der er afgørende for hvordan en dokumentarisk beretning kommer til at se ud. Samme handling og tilstand på samme sted kan fortælles på mange måder og komme til at se helt forskellig ud.
Sammen med kursisterne vil Nicolai Howalt opsøge flere locations, lærerrollen bliver omdefineret fra at være autoritet til medspiller og kursisterne vil lære om forskelligheden i at dokumentere.
En levende workshop med et par dage på optagelse, fælles mørkekammer- og computerarbejde på skolen og diskussion om de færdige billeder.
Spændende dialog om dokumentarfotografi.

NICOLAI HOWALT
Har udgivet bøgerne 3x1 og Boxer og udstillet på Galleri Asbæk, Fotografisk Center, Brandts Klædefabrik og Charlottenborgs Efterårsudstilling. Fik i 1997 Agfas Internationaler Preis für Jungen Bildjournalismus. Uddannet på Fatamorgana og deltaget i World Press Joop Swart Master Class.


DET ORGANISKE MØRKEKAMMER 1
TUNE ANDERSEN
2 dages workshop 2.-3.august
Forudsætninger: Medbring negativer
Tilmelding

Få indblik i de mange muligheder der er i et sorthvid mørkekammer for at skabe dynamik i dine billeder. Lær at bruge svækker, toner, at ridse og kolorere.
Tag gummihandsker på og mærk kemien.
Du lærer ved at prøve og målet er, at du gennem billedprocessen flytter dine personlige grænser. De psykologiske og seksuelle.
Du har mulighed for ugen efter at fortætte hvor du slap i DET ORGANISKE MØRKEKAMMER 2.

DET ORGANISKE MØRKEKAMMER 2
TUNE ANDERSEN
2 dages workshop 9.-10.august
Forudsætninger: Medbring negativer
Tilmelding

Få indblik i de mange muligheder der er i et sorthvid mørkekammer for at skabe dynamik i dine billeder. Lær at bruge svækker, toner, at ridse og kolorere.
Tag gummihandsker på og mærk kemien.
Du lærer ved at prøve og målet er at du gennem billedprocessen flytter dine personlige grænser. De psykologiske og seksuelle.
Deltog du i DET ORGANISKE MØRKEKAMMER 1
fortsætter du, hvor du slap, der er plads til alle på forskellige niveauer.

TUNE ANDERSEN
Har altid skabt opmærksomhed med sine meget personlige udstillinger, “Stranger Than Paradise” i New York, “Spleen” i Paris. Hans billeder af en nøgen pukkelrygget mand stående på en fløjlspude vakte opsigt og forargelse, da det blev vist på udstillingen “i.a.(Intet abnormt)” Repræsenteres af Galerie Susanne Højriis.



© Kristina Bengtsson / Fatamorgana

PHOTOSHOP 1
Billedbehandling for begyndere og let øvede
ULRIK JANTZEN
2 dages kursus 16.-17.august
Forudsætninger: Ingen. Begrænset deltagerantal
Tilmelding

Arbejder du med billeder og computer er et vist kendskab til brugen af Photoshop en forudsætning.
Du skal vide noget om formatering, om opløsning og dpi, og du skal kende forskel på CMYK og RGB, og hvordan man skifter fra det ene til det andet.
På kurset vil du få indblik i de vigtigste elementære fakta og lære, hvordan du fremover selv opsøger information, når du har problemer.
Du vil få vist, hvordan du arbejder med Photoshop i praksis, hvilke redskaber du skal anvende og hvordan, og du får mulighed for at prøve selv.
Men der bliver også tid til tricks, tips og fotofif.

PHOTOSHOP 2
Billedbehandling for viderekomne og rutinerede
ULRIK JANTZEN
1 dags kursus 20.august
Forudsætninger: Et vist kendskab til brugen af Photoshop. Begrænset deltagerantal
Tilmelding

Du vil få noget mere at vide om, hvad Photoshop kan og hvordan du nemmere anvender programmet til både print og web. Du vil blive undervist i de hjørner af Photoshop, hvor du ikke kommer til daglig, stifte bekendtskab med de mere avancerede værktøjer og manøvrer.
Du vil få vist, hvordan du nemmere arbejder med Photoshop i praksis, og du får mulighed for at prøve selv.
Et kursus der giver dig koncentreret information om fakta men også tricks, tips og fotofif.

ULRIK JANTZEN
Uddannet på Journalisthøjskolen 2002 med to års praktik på Berlingske Tidende. Deltaget i World Press Joop Swart Master Class 2002 og arbejder som freelance dokumentarist, billedkunstner.



© Anni Lauesen / Fatamorgana

PÅ FOTOEVENTYR
Giv dit barn en chance for at udfolde sig krativt
TAO LYTZEN
2 dages workshop 16.-17.august
Forudsætninger: For børn og unge
Tilmelding

Tag på motivjagt med Tao, få en på opleveren og lær hvordan du skal få oplevelserne med hjem.
Højt tempo og masser af billeder, både højre og venstre hjernehalvdel kommer i sving.
Opdag at det er en leg at fotografere, få selvtillid og mod på at bruge kameraet til andet end feriebilleder og fødselsdage.
En åben udadvendt workshop for fotointeresserede sønner og døtre.

MINDEVÆRDIGE STUNDER
Om at gemme livets gode øjeblikke
TAO LYTZEN
3 dages workshop 18.-20.august
Forudsætninger: For de modne
Tilmelding

Hvordan ser et billede ud, hvis du skulle fortælle, hvad der gør dig glad om morgenen?
Sæt focus på din hverdag og tag billeder af hvordan du har det, hvad der gør dig glad, og hvad der gør dig trist.
Fortæl med enkle billeder hvem du er, se hverdagen med nye øjne, har du en historie at fortælle?
Livet leves og billederne skal hjælpe dig med at huske det. De gode stunder og korte glæder.
Kurset henvender sig bredt til alle modne fotointeresserede.

TAO LYTZEN
Projektet idDK hvor han hver dag i 2003 havde et pletskud fra et sted i Danmark i Berlingske Tidende var en kraftpræstation, der blev lagt mærke til. Billederne blev i foråret vist i Øksnehallen og fås som bog. Tao Lytzen er uddannet på Fatamorgana og Nordens Fotoskole.



© Thomas Havlykke / Fatamorgana

YTTRE / INRE
Grænsen mellem ydre og indre virkelighed
J.H. ENGSTRÖM
3 dages workshop 18.-20.august
Forudsætninger: Kursisterne skal medbringe eget kamera og kunne arbejde selvstændigt med billed-fremstilling i mørkekammer eller på computer
Tilmelding

Workshoppen kommer att handla om den osynliga gränsen mellan yttre och inre verkligheter.
Eleverna kommer att få närma sig ett högst personligt fotografiskt anslag. Detta gäller både vad och hur de fotograferar.

J.H.ENGSTRÖM
Er uddannet i Göteborg og haft stor succes med sin sorthvide dokumentariske bog “Härbärge”, hvor han på fornemste vis fører traditionen fra Christer Strömholm og Anders Petersen videre.
Hans nyeste bog “Trying to Dance” er ved at blive trykt.


Kursusbeskrivelser


TILMELDING

ISCENESAT PORTRÆT TOVE KURTZWEIL 1 uges workshop 2-6.august kr. 2.000.-
DRØMMEN OM BOGEN HENRIK SAXGREN 1 dags kursus 12.august kr. 500.-
FOTOGRAFISKE IMPULSER TRINE SØNDERGAARD 3 dages kursus 11-13.august kr. 1.500.-
FOTOFORTÆLLER TOMAS LAGERMAND LUNDME 1 uges workshop 9-13.august kr. 2.000.-
VIDEOKUNST 1 KASSANDRA WELLENDORF 2 dages workshop 2.-3.august kr. 1.000.-
VIDEOKUNST 2 KASSANDRA WELLENDORF 3 dages workshop 4.-6.august kr. 1.500.-
VIDEOKUNST 1+2 KASSANDRA WELLENDORF 1 uges workshop 2.-6.august kr. 2.000.-
DOKUMENTAR-EVENT NICOLAI HOWALT 4 dages workshop 17.-20.august kr. 1.800.-
DET ORGANISKE MØRKEKAMMER 1 TUNE ANDERSEN 2 dages workshop 2.-3.august kr. 1.000.-
DET ORGANISKE MØRKEKAMMER 2 TUNE ANDERSEN 2 dages workshop 9.-10.august kr. 1.000.-
DET ORGANISKE MØRKEKAMMER 1+2 TUNE ANDERSEN 4 dages workshop 2.-3. og 9.-10.august kr. 1.800.-
PHOTOSHOP 1 ULRIK JANTZEN 2 dages kursus 16.-17.august kr. 1.000.-
PHOTOSHOP 2 ULRIK JANTZEN 1 dags kursus 20.august kr. 500.-
PÅ FOTOEVENTYR TAO LYTZEN 2 dages workshop 16.-17.august kr. 1.000.-
MINDEVÆRDIGE STUNDER TAO LYTZEN 3 dages workshop 18.-20.august kr. 1.500.-
YTTRE / INRE J.H. ENGSTRÖM 3 dages workshop 18.-20.august kr. 1.500.-

Navn

Adresse

Postnr. og by

Kommune

CPR-nr. (Kun kursister bosiddende i Danmark uden for København)

Telefon
Mobil
E-mail


Jeg tilmelder mig de afkrydsede kurser og indbetaler a conto Kr. 500.- til

Kreditornummer 89 37 57 11
BG Bank konto nr. 0440 274 00 44 128
Fremsendt på crosset check

Restbeløbet betales senest 8 dage før kursusstart. Kun hvis kurset aflyses eller er overtegnet vil beløbet blive tilbagebetalt.
Arbejdsledige, studerende på SU og lærlinge med uddannelseskontrakt vil få nedsat kursusafgiften med kr. 56.- pr. dag såfremt de er bosat i Københavns Kommune eller på Frederiksberg.
Kurserne gennemføres med tilskud fra Folkeoplysningsudvalget.
Deltagergebyret er incl. morgenmad og kaffe, men excl. materialer.