Præsentation af prisoverrækkerne:

Jeg vil godt bede én af skolens faste støtter om at overrække den første Otto i kategorien
Prisen for mest overbevisende at have demonstreret, at livet er andet end fotografi
Han var med i de glade dage på Samsø i 88, hvor eleverne hentede ham ved færgen og førte ham - på ladet af en budcykel - i triumftog til højskolen.
Han holdt festtalen ved Fatamorganas indvielse i 89.
Han sørgede for at berømtheder som Salgado og Mary Ellen Mark besøgte skolen, hvilket jeg siden ofte har pralet med.
Han skaffede ved godt lobby-arbejde 1/4 million til skolens jubilæumsbog.
Han er styrelsesmedlem, gæstelærer og tilkaldevikar.
Han har sat sit gode navn og rygte på spil ved altid at tale Fatamorganas sag.
Jeg vil godt bede Henrik Saxgren komme herop.


Prisen for mest alternative opgaveløsning,
vil blive overrakt af den, der længst har været på toppen i dansk fotografi
I 40’erne var han avanceret amatør.
I 50’erne alle unge fotografers idol.
I 60’erne den uovervindelige konkurrence-dokumentarist, billedkunstner.
I 70’erne socialrealistisk barrikadefotograf
I 80’erne kunstnerisk rejsefotograf.
I 90’erne forelsket i en arabisk skønhed på 18 år og stadig blandt de bedste til at fotografere
Da Fatamorgana startede var han den første jeg sikrede mig som gæstelærer.
Hans opgave til Tao Lytzen, Christoffer Regild, Morten Nilsson og de andre reportagedrenge var: “Et tomt rum”
Det ærgrede ham, at eleverne fandt opgaven lidt for alternativ.
For 60 år i fronten af dansk fotografi fik han i år statens livsvarige kunstnerlegat.
Byd velkommen til Viggo Rivad


I kategorien mest erotiske lærer
vil prisen blive overrakt af et af de nyere navne i dansk fotografi.
Hun kommer fra Esbjerg og trives bedst i stiv kuling.
På skolen fandt hun hurtigt sammen med de to mest vilde drenge og sammen hærgede de byen tyfonagtigt.
Under et natligt togt, hvor de var ude for at tage nøgne selvportrætter blev hun anholdt for blufærdighedskrænkelse.
I sine billeder spærrer hun vildskaben inde.
Torden-tunge portrætter af grønlændere med tæmmet urkraft.
Et kæmpe afskåret laksehovede, sølvglinsende rå. Skønhed i døden.
Hendes billeder er på vej til Northern Festival i Scotland, for at repræsentere Danmark.
Der vil altid være blæst om Eva. Eva Mertz


Prisen til skolens største trendsætter
vil blive overrakt af den mest succesfulde af de unge dokumentarfotografer.
Han arbejder engageret og eksperimenterende på at forny den dokumentariske reportage. Er altid på udkig efter en ny metode, en ny vinkel.
I to år gik han på Fatamorgana og hvis han ikke tilsidst var blevet smidt ud, gik han der endnu, for han elsker at lære.
Og lære fra sig. Han har de sidste par år været en temperamentsfuld, entusiastisk underviser, trods sin unge alder en meget kvalificeret gæstelærer, der ikke er bange for at sige, når der er et billede, han ikke forstår.
Hans roste serie af brødrene på Djursland gjorde ham kendt i Danmark.
Hans berømmede billedserie fra Afghanistan gav ham international anerkendelse.
Men rigtig berømt er han først blevet i aften, hvor han er nomineret både i kategorien bedste billede og bedste dokumentarist, billedkunstner. Nicolai Howalt


Prisen for at have sovet mest på skolen.
vil blive overrakt af den person, der i fremtiden vil få fornøjelsen af de overnattende elever. Hende, der skal vække dem om morgenen.
Hun er karakterfuld og bestemt, hun er disciplineret og beslutsom, hun er varm og forstående og så har hun ikke en pind forstand på fotografi.
Tilgengæld er hun et talgeni.
Der har aldrig i skolens historie været den orden i regnskaberne, som der har været efter at hun blev ansat.
Men selvom hun er go’ til tal, så er det elevernes problemer, der optager hende mest.
Hun elsker at sidde på kontoret og i timer lytte til en elevs traumer, for tilsidst at give en konkret anvisning på en løsning.
For hun er nemlig praktisk anlagt, og for hende er problemer til for at blive løst.
Med sin psykologiske tæft og en boremaskine reparerer hun alt på skolen der er gået i stykker.
Lille af vækst, men stor af betydning, byd velkommen til daglig leder på Fatamorgana, Lise Grue


Så er vi nået til Prisen til den mest gestalt-psykologiske lærer. Den skal overrækkes af en elev, der i høj grad kunne bruge lidt gestalt-terapeutisk terapi.
Da hun på skolen skulle løse den første obligatoriske opgave: Fotografér et menneske du ikke kender, var hun fast besluttet på at køre med politiet på udrykning.
Drømmen om at køre med hylende sirener over for rødt- på jagt efter ukendte - har aldrig forladt hende.
Sådan er hun og sådan er hendes billeder.
Farverige kopier, der sprudler af liv og spænding.
Men der er også nogen andre.
Stilfærdige varme iagttagelser, brudstykker af nærhed og tryghed.
For sådan er hun også.
For to år siden, da hun lige var startet på ICP, modtog hun, for sine billeder, et amerikansk legat, nok til at dække et års skolegang og ophold i New York.
For fire måneder siden holdt hun fernisering på sin første udstilling. I går solgte hun alle billederne til en direktør for et reklamebureau. Cash.
På mandag starter hun på filmskolens dokumentarist, billedkunstner-linje.
Med sine kreative evner og lyst til at køre med udrykning har hun alle muligheder for få succes
Camilla Hjelm Knudsen .


Prisen for at have haft størst betydning for Fatamorgana skal overrækkes af en ung dokumentarist, billedkunstner, der er fattig, fræk og forelsket.
Og så er hun rasende god til at fotografere. Der er et “tidens touch” i hendes billeder som har givet hende stor succes.
Som aflutningsprojekt på skolen fotograferede hun de andre beboere i opgangen, hvor hun boede. Kærligt humoristisk og frækt.
Iscenesat fotografi med dokumentarisk præg.
Serien gav hende så meget berømmelse, at hun blev inviteret til at udstille på Charlottenborg.
Denne gang valgte hun at skildre gadens prostituerede. Skelbækgades udstødte eksistenser.
Billederne - nu i farve - var pågående, skæve, konfliktfyldte som pigerne selv.
En ny og anderledes agressiv fortælleteknik
Serien blev trykt og rost og rygtet bredte sig til resten af verden, at en ung, dansk komet var på vej.
Når hun i morgen tager til Sverige for at åbne sin næste udstilling, er det på invitation fra Hasselblad Center i Göteborg. Trine Søndergaard


Prisen til udstillingens bedste dokumentarist, billedkunstner vil blive overrakt af en ægte Fatamorgana-pionér.
Én, der var med fra starten, og som det aldrig lykkedes at slippefri.
I starten af sin karriere var han til klassisk reportage, men idag gør han sig mest bemærket med eksperimenterende farvebilleder.
Han er uddannet på Journalisthøjskolen, arbejder som free-lance-dokumentarist, billedkunstner og hader at lave momsregnskab.
Han har fotograferet fanger i fængsel, strippere på natklub og tatoveringer på damelår.
Hans billeder er fremragende og hans efterskat enorm.
Da skolen i 1989 skulle bruge en rask mand til at bygge borde i mørkekammeret sagde han ikke nej.
Da eleverne begyndte at arbejde i farve og hurtigt skulle bruge et lysbord, sagde han ikke nej.
Da jeg bad ham træde ind i skolens styrelse, sagde han ikke nej.
Da jeg bad ham blive Fatamorgana’s øverste ansvarlige, sagde han ikke nej.
Han er åben, eksperimenterende og kreativ, men han har ét problem: Han kan ikke sige nej.
Morten Nilsson


Overrækkelsen af Prisen for udstillingens bedste billede
vil blive foretaget af en af skolens bedste lærere.
Hun er dynamisk, engageret, hurtigtalende og stresset.
Hun har altid travlt, fordi idéerne til nye projekter hele tiden står i kø for at blive realiseret, og hun elsker at arbejde med fotografi.
Når hun underviser på skolen, lægger hun alt andet tilside og koncentrerer sig kun om eleverne.
Arbejder på at få eleverne til at gøre sig fri af det vante og prøve noget nyt.
Hun er en skarp iagttager, en fremragende dokumentarist, billedkunstner, en kreativ igangsætter.
Og så er hun en avanceret grafiker, der p.g.a. tidspres måtte sige nej til at designe skolens jubilæumsbog.
Hun skulle lave sin egen. Tina Enghoff


Otto-uddelingens jury har besluttet at uddele en Æres-Otto til Tove Kurtzweil.

I kategorien: den mest elskede var der kun én kandidat. Dig.
År efter år forsøger jeg at indprinte eleverne, at de i kunstens verden har den fulde frihed.
Og alligevel fortæller de mig på hver eneste hold, at først i din uge som gæstelærer går det op for dem, at de har den fulde frihed.
Mens jeg taler om frihed, så er du frihed. Et levende eksempel på hvad frihed er, og hvad frihed kan bruges til.
Din undervisningsform er i et og alt er stik modsat min og din uge er altid en tiltrængt oase for eleverne.
De arbejder i grupper og leger sig igennem opgaverne.
Du taler ikke til eleverne, I snakker sammen.
Gennemgangen har ikke karakter af en forevisning, det er en rundbordssamtale.
I dine uger er alting lidt mere menneskeligt.
Jeg har ofte forsøgt at efterligne dig, og det har hver gang været en fiasko.
Efter ti år er jeg kommet til den erkendelse, at skolen simpelthen ikke kan undvære dig.
Fatamorgana vil ikke være Fatamorgana uden dig.
Eleverne og jeg beundrer dig for din dygtighed, din evne til at engagere dig, og vi elsker dig for din varme og altid gavmilde måde at være tilstede på.
Du har ingen irriterende mobiltelefon i lommen.
Gennem 30 år har du vist veje for en generation af eksperimenterende drømmere. Veje, ikke vejen, for det er en del af din personlighed ustandselig at skifte retning. Hele tiden at finde nye veje.
I dansk fotografi har du forlængst markeret dig som fuldstændig utilregnelig.
Skiftevis genial og helt uforståelig. Og netop som man tror at have afluret dig din hemmelighed, finder du en ny vej og man fatter igen ikke en brik.
Dine talrige udstillinger og bøger vidner om et avanceret og frihedselskende billedsyn. Du leger dig til dine billeder, man bliver let af at kigge på dem. Mærker den sande frihed.
Når du ikke forlængst er blevet forgyldt og dekoreret er det kun fordi, der er én ting, du ikke dur til: Du forstår ikke at møve dig frem.
Jeg vil godt overrække dig en hædersbevisning for dit arbejde på Fatamorgana, en Otto, som tegn på at både elever og jeg sætter pris på din kærlighed.

Morten Bo