DEN STORE OTTOUDDELING NOMINERING OG VINDERE Prisen for mest overbevisende at have demonstreret, at livet er andet end fotografi De nominerede er: Superflex På skolen var Jacob, Rasmus og Bjørnstjerne tre dygtige fotografer, og de blev alle efter Fatamorgana optaget på Kunstakademiet. Siden er det gået støt og roligt ned ad bakke. I deres udfordrende projekter om bio-gas og virtuel byplanlægning, som har været vist på museer over hele verden, er fotografierne kun med som dokumentation. En hvilkensomhelst tilfældigt tilstedeværende rådhusbetjent eller turist har været kvalificeret til at trykke på knappen, når billedet skulle tages. Jo kedeligere jo bedre. Superflex har med stor vægt demonstreret, at i kunstens verden kommer fotografiet i anden række. Charlotte Jou Kofoed Charlotte er husmor i Kulby. Her passer hun mand og to børn og er netop blevet gravid for tredje gang. I sin afslutningsopgave på skolen valgte Charlotte ni forskellige borgmestre fra hver sin Midtsjællandske kommune som modeller. Hårdhændet og respektløst dirigerede hun rundt med de stakkels mandfolk, der ikke turde andet end adlyde. Siden er det kun gået ud over Svend. Når solen skinner kan hun finde på at tage farvebilleder af børnene, men ellers er der langt mellem de kunstneriske bedrifter. Charlotte har for alvor opdaget, at familie er vigtigere end fotografi. Runi Brattaberg Da Runi tog fra Thorshavn til København for at gå på Fatamorgana, havde han sat sig det mål, at han ville være pressefotograf på Færøerne. Han arbejdede hårdt og energisk og blev hurtigt en kvalificeret reportagefotograf. Ofte når han stod i mørkekammeret, kunne man høre ham nynne, og på ekskursionen bemærkede de andre elever, at han sang højlydt, når han gik i bad. Umiddelbart efter afslutningen på Fatamorgana blev han ansat som operasanger ved Det kongelige Teater. Han havde aldrig lært at synge og aldrig drømt om, at han skulle være sanger. Efter to års ansættelse flyttede han til Helsinki og fik en solistuddannelse ved Sibelius-akademiet. I øjeblikket er han på vej til en ansættelse ved Operaen i Zürich. Hans elskede M6’er ligger med flade batterier på bunden af klædeskabet. Runi har erfaret, at livet er andet end fotografi. Vinder blev Superflex Prisen for den mest alternative opgaveløsning De nominerede er: Christian Bretton-Meyer Da Christian i sit afgangsprojekt skulle vise, hvad han havde fået ud af halvandet års undervisning på Fatamorgana, fremviste han 12 lysbilleder han havde fundet i sin morfars dødsbo. De gav sig ikke ud for at være andet end det de var: private turistminder fra en tur i alperne i begyndelsen af 60’erne. Morten Bo gav Christian en dundrende skideballe og kaldte afleveringen en tom provokation, men det generede ikke Christian. Han sendte seks af billederne ind til censurering på Charlottenborgs Forårsudstilling og fik antaget dem allesammen. Senere købte Statens Kunstfond to af dem for 4.000.- kr. Med sin alternative opgaveløsning indtroducerede Christian begrebet lånekunst på Fatamorgana. Camilla Hultén Camilla er nysgerrig, godtroende og aldrig bange for at prøve noget nyt. I en uge hvor Superflex var gæstelærere, stillede Camilla sig selv det helt logiske spørgsmål: “Hvordan laver man fotografier for blinde”. Hun reseachede og arbejde seriøst med problemet og blev dermed den første på Fatamorgana, der på den afsluttende udstilling kunne præsentere fotografier, der både kunne ses og føles. Med Camilla’s alternative opgaveløsning var blindfotografiet en realitet. Mark St. John Newell Mark var kommet fra U.S.A. til Danmark for at gå på Fatamorgana. I otte måneder arbejdede han med stadig mere uskarpe billeder indtil han en dag havde bygges sig et pinholekamera af en papkasse på størrelse med en ølkasse. Med et saligt smil kom han en lun forårsdag ind på skolen med kassen under armen og fortalte at han havde haft den mest vidunderlige dag og taget sit livs bedste billede. Han havde sat papkassen øverst på volden på Amager Fælled, hvorfra der er en pragtfuld udsigt over byen. Så havde han fjernet den sorte tapestrimmel der dækkede for knappenålshullet og eksponeret sit billede, mens han selv sad i græsset ved siden af. Eksponeringstiden var 8 timer. Med sin alternative opgaveløsning satte han ny Fatamorgana-rekord i eksponering. Vinder blev Christian Bretton-Meyer Prisen til den mest erotiske lærer De nominerede er: Erik Steffensen Erik har som den eneste lærer nogensinde stillet en pornografisk opgave. Da han som gæstelærer den første dag gav eleverne opgaven, viste han affotograferinger fra herre-magasiner og pornoblade. Opgaven lød: - Lav et stå-dreng-billede! Ved gennemgangen om fredagen var det bedste billede: en farmand i badebukser på stranden i Hornbæk. Med en ordentlig stå-dreng. En af pigerne havde fundet det i sin mors ungdomsalbum. Eriks interesse for et ophidset understel kommer også til udtryk i hans bog Rodin-improvisationer, hvor adskillelige annonyme, nøgne kvinder spreder ben for Erik. Han benægter selv at billederne er erotiske, men ingen andre er i tvivl: - Erik er en erotikkens mester. Johnny Jensen Når man snakker med piger, der gik på skolen i de festlige dage, hvor Johnny var fast ansat på skolen, kan de alle berette om hede elskovseventyr med Johnny. En måneskinstur i H.C.Ørstedsparken slutter med en nøgenbadning i søen. Et tilfældigt værtshusmøde fortsætter i en romantisk trekant. Sengen på Fatamorganas kontor blev i de år ikke kun brugt til at sidde på. Lisa, Hanna, Tine, Kirsten, Helle , listen over hans erobringer er lang, og alle pigerne smiler, når de fortæller om deres vovede eventyr med den sexede charmør. Per Folkver Ingen, der har haft Per Folkver som lærer, er i tvivl om, at han er endog særdeles glad for piger. Men hvad de færreste ved er, at han, da han lavede bogen Begrundet Begær lokkede alle pigerne på Fatamorgana og en mindreårige søster til på skift at møde op på Ragnarok om aftenen, for at han, når de andre fotografer var gået hjem, kunne fotografere dem nøgne. Et ondsindet rygte beretter, at han også selv smed tøjet under fotograferingen, men det er aldrig blevet bekræftet. Men sandt er det, at når han skal holde en tale og godt vil sikre sig de tilstedeværendes opmærksomhed, så smider han tøjet mens han taler. Per Folkver er en særdeles kvalificeret kandidat, der aldrig har været bleg for at give pigerne en hånd i bagdelen. Vinder blev Per Folkver Prisen til skolens største trendsætter De nominerede er: Anja Laub Methling Anja var en éner på sit hold. Hvor de andre piger gik i slidte cowboybukser og militærstøvler, gik Anja i højhælede sko og lang kjole. Fra det første dag var hendes iscenesatte billeder hemmelighedsfulde og uforståelige, og hvis andre - elever eller lærere - forsøgte at tolke dem, forstå dem eller antyde en skjult symbolik, blev hun aldeles rasende. Hverken Anja eller hendes billeder skulle forstås. Mystikken var en kvalitet i sig selv. Hendes serie af sukkerknalder på en trappe, én på hvert trin hele vejen op blev starten på den mystiske periode, som var dominerende på skolen i flere år. Anja var - om nogen - en trendsætter på skolen. Jessica Vulpius I et år kæmpede Jessica - i jagten på den kvalitet tilfældigheden kan give - gennem stadig grimmere billeder Endelig i sit afslutningsprojekt blev hun tilfreds, og det konceptuelle fotografi var født. I seks dage fotograferede hun med at automatisk pocketkamera alt, hun puttede i munden og viste på udstillingen i Filmhuset serien “seks dages fortæring”. Et langt sammenhængende bånd af 13x18 farvekopier, under alle de andre elevers billeder. Hendes gennemførte madstatistik havde tilfældighedens charme og blev startskuddet til den nye bølge på Fatamorgana: Konceptfotografiet. I de følgende år blev man ikke regnet for noget, hvis man ikke i sit projekt havde mange, tilfældige, grimme idébilleder. Anne Bjerge Hansen Da Anne i halvandet år havde forsøgt sig i adskillige forskellige fotografiske genrer, lavede hun - i forsøget på at finde sig selv - et selvportræt i en skov. Nøgen. Billedet, hvor hun står beklemt, fjern og frysende mellem bjørnekloerne satte skred i det nøgne selvportræt. At Morten til gennemgangen havde rakket billedet ned og kaldt det pinligt, gjorde kun sucsséen større. I de kommende to år lavede stort set alle piger på Fatamorgana billeder af sig selv uden tøj i alle mulige og umulige akrobatiske stillinger. Men Annes stilfærdige, nervøse selvportræt var det første. Vinder blev Anne Bjerge Hansen Prisen for at have sovet mest på skolen De nominerede er: Tao Lytzen Når Tao ikke var ude at fotografere var han på skolen. Ikke fordi han ikke havde noget sted at bo, men fordi han aldrig havde tid til at tage hjem. Når han efter et døgn i skolens mørkekammer havde brug for lidt søvn, gik han ovenpå til et tomt, uaflåst værelse, hvor han havde anbragt en gammel madras på gulvet og fik sig et par timer på øjet. I fire måneder boede Tao på Fatamorgana, spiste i køkkenet, arbejdede i mørkekammeret, sov på madrassen og tog bad i håndvasken på wc. Thorbjørn Reuter Christiansen Ingen opdagede, at Thorbjørn flyttede ind, før det var for sent. I starten ovenattede han, fordi han endnu ikke havde fundet et sted at bo. Efter 14 dage overnattede han fordi han havde fundet et sted at bo. På skolen. Under hvert bord, i hver en krog stod en af Thorbjørns papkasser og poser med ting. De andre elever tog det pænt, men da han tilsidst havde sine venner på besøg hver aften og først ud på morgenen faldt i søvn på sofaen midt i svinestien, blev det for meget for resten af holdet, og han fik påbud om at finde sig et andet sted at bo. Halvandet år efter at Thorbjørn var holdt op på skolen, hentede han efter talrige opfordringer sine sidste papkasser. Henrik Christiansen Henrik boede hos forældrene i Odense. I de første fire måneder som elev, sov han hver nat i sin egen seng, men havde ofte svært ved at komme op i så god tid, at han kunne nå at møde på skolen inden undervisningen var forbi. Efter en general-skideballe ændrede det sig. I de følgende to perioder boede Henrik på skolen og tog kun hjem i week-enderne. Når han idag går rundt med en skæv ryg og hovedet på skrå skyldes det de mange nætter i skolens - ikke spor magelige - sofa. Vinder blev Thorbjørn Reuter Christiansen Prisen til den mest gestalt-psykologiske lærer De nominerede er: Kent Klich Som den ærke-svensker Kent er, interesserer han sig for menneskets psyke. Alt andet er overfladisk og uinteressant. Hans undervisning går ud på at få eleverne til at bryde igennem de ydre lag, der beskytter den ømfindtlige psyke. Det pæne, almindelige og korrekte bliver i løbet af Kents uge skrællet af og om fredagen er underbevidstheden blotlagt. På hans sommerworkshop i sidste uge fik han adskillige af de mere følsomme drenge til at bryde sammen, fordi han rodede i deres barndomstraumer og fik dem til at tage en konfrontation med deres fortrængte fader-kompleks . Kents gestalt-terapeutiske evner er uovertrufne. Mysan Arvidsson Mysan er i besiddelse af nogle særligt udviklede dybde-psykologiske evner, der gang på gang har forbløffet eleverne. Bedst som de tror, han opmærksomt lytter til, hvad de fortæller, er han på vej dybt ned i deres sjæleliv, hvor han med korte, forstående spørgsmål pirker til deres ømme punkter. “Han fik mig til at sige ting, jeg aldrig har fortalt til nogen før” sagde Soujato efter hans sidste konsultation. Da han som medlem af optagelsesudvalget blev præsenteret for et mørkt, lettere uskarpt billede af en uskyldig børnejakke på en bøjle i entréen, var hans kommentar typisk gestalt-terapeutisk: “Er det ikke lidt pædofilt!” Anders Petersen Når elever har haft Anders Petersen føler de sig født påny. Med smittende entusiasme og gestalt-terapeutiske evner har han vist eleverne en ny måde at være menneske på. En bedre måde. I løbet af hans uge forkaster de alt, de tidligere har troet på. Deres hverdag ændrer mønster, de fotograferer på en ny måde, de begynder at bruge nye udtryk, kort sagt: I Anders Petersens uge ser de lyset! Fremover vil deres liv være delt i to: Før og efter de blev ven med Anders. Med stor erfaring, kunstnerisk nerve, talent for det dramatiske og en stor portion gestalt-terapi har Anders Petersen haft afgørende betydning for de elever, der var så heldige at få ham som gæstelærer. Vinder blev Anders Petersen Prisen for at have haft størst betydning for Fatamorgana De nominerede er: Michael Opstrup Michael var ansat medarbejder på Ragnarok, da Morten Bo i januar 1989 fik den idé, at han ville starte en fotoskole. Beskeden til Michael var klar: “Find ud af hvordan det kan financieres”. Michael satte sig ind i lovgivningen, researchede økonomien på eksisterende skoler, og fandt en praktisk mulig løsning: -Fritidslovens paragraf om aftenskoler. Et aftenskolekursus kunne maximalt være på 160 timer, men ved at lægge fire hold efter hinanden med de samme deltagere, kunne skolen få financiet et fire-måneders-kursus 8 timer om dagen for 20 elever. Michaels pionérarbejde har haft afgørende betydning for skolens eksistens. Laura Eriksen Efter at have gået på skolens første hold, blev Laura ansat som skolens første daglige leder. I en årrække var hun med moderlig omsorg og ansvarsfuld forvaltning en afgørende årsag til skolens succes. Alle følte sig velkomne, serviceniveauet var højt, hjælpsomheden stor. Den åbenhjertige måde hvorpå hun tog imod elever og gæster blev et kendemærke for Fatamorgana, noget man snakkede om ude i byen. Da der for nogle år siden var brug for en barselsvikar trådte Laura igen til og faldt naturligt ind i rollen som sjælesørger, kunstnerisk vejleder, regnskabschef og reservemor. Hendes betydning for skolen har været stor. Morten Nilsson Indtil 1999 var Morten Bo økonomisk ansvarlig for Fatamorgana. Er der fejl i elevlisterne eller unøjagtigheder i regnskaberne, kan kommunen kræve hele tilskuddet tilbagebetalt af den økonomisk ansvarlige. På et tidspunkt fik skolen med fire timers varsel besked på at finde en ny økonomisk ansvarlig ellers ville skolen miste sit tilskud for det kommende år på 400.000.- Man ville ikke længere godkende Morten Bo, fordi han boede i Frederiksberg Kommune.. En telefonopringning til Morten Nilssons mobil var nok. Svaret kom uden betænkning: ”-Selvfølgelig!” Om det var hensynet til til de kommende elever, eller fordi han i farten ikke kunne overskue de økonomiske konsekvenser, vides ikke. Skolen kan ikke eksistere uden virkelige venner. Morten Nilsson er en af dem. Vinder blev Laura Eriksen Prisen til udstillingens bedste dokumentarist, billedkunstner De nominerede er: Magnus Bergström Med maskinel råhed og konsekvent metode skildrer Magnus i sin serie af skadestuens patienter både gadens rå vold og sygehuset kolde gange. Rødt blod i grønt neonlys. Et absurd samfund i absurde billeder. Søren Bidstrup Få fotografer kan forene det sentimentale og det dokumentariske med kvalitet. Sørens billeder fra Kukes i Albanien handler både om menneskers lidelse og goddommelig tilgivelse. Personlige billeder, der aldrig mister aktualitet. Kefer Rohan Engh I to serier polaroider med snap-shottets charme, overrumples vi af hverdagens tilfældige hændelser. Vand, der sprøjter, en hund, der springer. Vi fascineres af øjeblikkets skønhed og fotografiets magi. Frank Sebastian Hansen Fem farvemættede signaler fra en sær verden. Registreret og iscenesat. Kopierne er tilstede og tager plads i helheden. Gør sig selv uundværlige. Billeder der er, fremfor billeder der viser Nicolaj Howalt I ni kvadratiske billeder af Dorthe Henriksen eksperimenterer Nicolaj med det dokumentariske fotografi. Han kombinerer den intime oplevelse, den naive registrering og den lunefulde tilfældighed i et dristigt anderledes værk. Vinder blev Søren Bidstrup Prisen for udstillingens bedste billede De nominerede er: Laura Eriksen Lauras poetiske billede af to badende piger er enkelt, harmonisk og impressionistisk. Vandets spejling og emulsionens farvekorn forener sig i en sand symfoni af varme minder. Avanceret fotografi med en klassisk estetik. Nicolai Howalt I billedet af Dorte Henriksen skildrer Nicolai menneskets paradoksale modsætninger. Drømmen om erotisk nærhed, frygten for at udlevere sig selv. Drømmen om at være smuk og præsentabel, accpten af at vrangen vender ud. Tine Borch Nielsen Vi er på rejse over skyerne over skyerne, i evig sol og total stilhed. En harmonisk, drømmende tilstand og dog med udsigt til en rumskibsformet turbine. Tines fotopolymergravure forener himmelsk drøm og jordisk virkelighed. Trine Søndergaard I et ildevarslende, malerisk landskab møder det voldsomme temperament og den forladte evighed. Ildskær på himlen og el-masters monotoni. En fascinerende og skræmmende nattevandring Jane Vorre Janes absurde, sprællende tvekønnede kvinde eller mand er grum og frastødende. Vi væmmes ved forestillingen om store bryster og rejst lem på samme person. Som en fabel lokker det med spænding og uhygge. En iøjnefaldende fotografisk gyser. Vinder blev Laura Eriksen