Fotografi er almindeligvis delt op i genrer efter motiv: portræt, landskab, bryllup, arkitektur eller profession, der er mode- reklame- presse- og amatørfotografi.
Jeg vil lave en anden opdeling.
Jeg vil dele fotografiet op efter hvad, det kan. Registrere, informere eller fortælle historier.



Registrerende fotografi viser, at det fotograferede findes. Billederne er bevismateriale. Det afbildede findes og det er, som det ser ud.
Min nyligt afdøde mors 32 efterladte albums er en besøgsregistrering. Packshots af de mennesker, der besøgte hende, som gjorde det nemt at bladre tilbage og se hvor længe siden det var, du havde besøgt hende sidst.
Registrerende fotografi skal være objektiv. Det skal være skarpt, og det hele skal med.
Det skal være matarialetroværdigt, glas skal gengives som glas og et ansigt som et ansigt.
Pasbilledet skal vise hele ansigtet. Jeg fik billedet retur, da jeg første gang i banken bestilte et hævekort, fordi den ene side af mit ansigt var mørkt.
Dagen efter kom jeg tilbage med et nyt billede, hvor min lyse side var kopieret spejlvendt og klistret ind over den mørke side. Det var fake, men det var lyst.
Kreativitet er bandlyst i registrerende fotografi, befriet for pynt og pjank og mening må må det ikke røbe hvem, der har taget billedet.
Pege-på-billedet: Mor se! er registrerende fotografi og overvågningsbilledet. Packshots og affotografering. Bevis, men langt fra sandhed.



Informativ fotografi giver dig anvisninger, oplysning, det er styret af viden og indsigt og er visuelt sandfærdigt.
I informativ fotografi skal fotografen prioritere, hvad er det, jeg skal have at vide.
Du skal ikke kun informere om at flasken findes, og at den er lavet af glas, du skal også fortælle om stemningen, de den blev trukket op.
Klassisk dokumentarfotografi er informativ. Du holder du med de udstødte, nødlidende, du har et budskab. Og du lufter din indignation. Informativ fotografi er afsløring og propaganda, det er en opskift, en køreplan, de formidler budskab og holdning.
Billederne må godt være personlige, men personen må aldrig skygge for motivet. Meningen.



Kreativ fotografi
Kreativ fotografi er som kreativ bogføring fuld af fejl. Fordrejninger og manipulation for at opnå en gevist. Men det er også et unikt personligt værk, skabt med entusiasme, ambition, langt mere interessant end den korrekte bogføring. Kreativ bogføring fortæller sandheden - ikke om virksomhedens tilstand, men om den kriminelles bedrift. Den viser holdning og personlighed.
Det kreative fotografi er noget andet end registrering, noget andet end informativ fotografi.
Det er en fortælling, og der er en fortæller.
Tonefaldet betyder ligeså meget som indholdet, måden historien fortælles på. Stemmen, altså personen bag har afgørende betydning.
Fantasi er vigtigt, hvis sandheden skal frem, nytter det ikke at holde sig til tallene, så skal der både overtales, formuleres og skjules, det kræver fantasi. Det registrerende fotografi er udtryk for korrekthed, vil du vise sandheden må du skabe den. Kun kreativ fotografi kan vise sandheden.
Registrering: Det findes.
Information: Hvordan det ser ud
Kreativ Fotografi: Hvordan det er.
Kreativ Fotografi er en forestilling. Et nummer. Et stykke. En dans. En historie.




Instinktiv fornemmelse
Mennesket er skabt med en instinktiv viden om rigtigt og forkert. Når du mærker det rigtige, føler du lyst, velbehag. mens det forkerte giver dig utryghed og smerte
Vi er skabt med sanser, der advarer mod det forkerte og belønner når vi vælger det rigtige
Smerten får mig til at trække hånden til mig, velvære belønner mig for at have spist mig mæt.
Duft, smag, lyd, berøring, hver sans har sin måde at sige rigtigt og forkert på
Det har synet også.
Vi kalder det smukt og grimt.
Ordene har haft så stor succes, at de bruges om meget andet end det, vi ser. En tanke kan være smuk, en lugt kan være grim.
Det rigtige kalder vi smukt, det forkerte eller ubrugelige kalder vi grimt, pletter på gulvtæppet er grimt, men køber du et nyt plettet gulvtæppe kan det være smukt.
Ikke alle er lige gode til at se og fornemme visuelt, alle er født med evnen, men mister den gennem livet.
Der er dem med gehør og dem med billedsyn.



Hvad er smukt?
Proportion har afgørende betydning, forholdet mellem stort og småt. Størrelsen af hovedet på en voksen i forhold til kroppens størrelse vil du opfatte som rigtigt, altså smukt.
Vi er skabt af det gyldne snit. 5/8 er en målestok, menneskets proportion.
Deler du en flade i forholdet det gyldne snit, vil du opfatte det som rigtigt. Du genkender det.
Mennesket er i det ydre symmetrisk, så symmetri vil opfattes rigtigt, som harmonisk altså Yes!
Smukt er lig tryghed, det ligger i generne at her er en artsfælle.
Instinktiv visuel nydelse.
Kompositionen er afgørende, altså elementernes placering i fladen, om der er ligevægt.
Men også perspektivet betyder noget, frøperspektiv er altså uhyggeligt, du skal op i menneskelig øjenhøjde for at skabe harmoni.
Og formerne, smilet opad og surhed nedad. To store buler der mødes i en spids, et hjerte uhmmm guf!
Og farverne: pastelfarver bløde og nænsomme. Vi tiltrækkes af nogle sammensætninger, andre er frastødende.
Kontrastfarver rød grøn, at finde røde bær på grønne buske: nam nam, de skal plukkes. Det er betryggende at have små tilfældige røde pletter i hjemmet, bogreolen, tapet. Yes, bær der skal plukkes. Det er genetisk bestemt tryghed.



Hvad er grimt?
Det grimme er utrygheden, abnormiteten, sygdom, mørket med skjulte farer, eller en zigzaglinje der slanger sig afsted UHA!
Torne, forlis, kaos. Fremmede.
Den komposition der vil føre til kollision eller kollaps
En proportion der ligner en alien. Michael kviums stankelbens misfostre er fascinerende grimme, farver, der skriger, det er uharmonisk. en selvlysende skriggrøn plasticbold på græs er totalt isoleret..
Som i tonernes verden er der i den visuelle harmoni og disharmoni som mennesket er skabt til at opfatte.
Du er skabt til at afkode synet om det er smukt og attraktivt eller grimt og ubehageligt. Om det er rigtigt eller forkert.
Men du har også erfaringen, genkendelsen og den er forskellig fra menneske til menneske, så det du finder smukt synes andre er grimt.
Bolden i græsset bliver til harmoni for den, der skal ud at spille.
Jeg hader symmetri fordi det er majestætisk, enerådende selvforherligende, det er så indiskutabelt, så færdigt.
Smukt og grimt er altså individuelt betinget, men også et spørgsmål om kultur. Det smukke billede er billedet af det, du som individ finder rigtigt. Mens det der, det er altså forkert! Du får lov at bestemme hvornår et syn er smukt og hvornår det er grimt. Du har et behov for at vælge, bestemme og fortælle hvad du synes.



Det værdiladede billede
I kreativ fotografi skaber du som dokumentarist, billedkunstner det værdiladede billede.
Du bruger proportion, komposition, farve, lys, skarphed til at give billedet værdi.
Men det er op til den, der ser at aflæse værdien som smuk eller grim. Rigtigt eller forkert.
Du kan ikke i kreativ fotografi fortælle mig, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, men du kan give mig mulighed for at finde ud af det.



Individuelle opfattelser
Men hvis jeg føler, at jeg ikke må vælge, at du har taget belutningen for mig, så står jeg af. Din åh-så dejlige solnedgang eller yndige lillebror på potte, jeg ser det som blændværk, kedsommeligt ligegyldige klicher.
Klubbilleder er et skældsord for fotografi, der kun ude på at imponere, storskrydende, indholdsløse selvfølgeligheder, præmiebilledet får bundkarakter, fordi jeg ikke fik lov til selv at vælge.
Portrættet af den fatttige dreng med gelatinetunge tårer der løber ned over kinderne, kalder på lillemors yngelplejeinstinkt.
Der er ingen vej udenom, du er fanget i en omsorgsfælde.
Billedet skal være værdiladet, men det må ikke være en ordre. Ikke bedrevidende eller frelst.
Kreativt fotografi fortæller en historie, fortæller om smukt og grimt, om rigtigt og forkert.
Det fortæller mig ikke hvad, jeg skal mene, men giver mig mulighed for at finde ud af det.




Hvad er så det gode billede?
Her handler det ikke om smukt og grimt men om kvalitet.
Hvad gør et billede til bedre end andre?



Sandhed
Det skal være sandfærdigt.
Sandhed defineres forskelligt, i religionen er kristus sandheden. det jeg tror.
På frelsens Hærs bygning står bøjet i neon i 1.sals højde det lysende budskab: Kristus er Sandhed.
I den akademiske naturvidenskabelige verden er det ikke det, du tror, men det, du ved, der er sandhed. Beviset.beviset sandhed.
lad dig ikke narre af placeboeffekten, den er en utilregnelig fodnote, den gælder ikke.
Men sandheden, når det kommer til kunst og kreativitet er hverken det, du tror eller det, der kan bevises men det, der ligner.
Sandheden er en gengivelse, jo mere det ligner jo større sandhed.
Men ikke bare ligner det, du ser men også det, du hører, mærker, lugter. Fornemmelse. følelse, stemning. tvivl, jo mere det ligner, jo mere sandfærdigt er det og jo bedre et billede.
Men der er nogle problemer.
Når billedet slet ikke ligner det synlige, men derimod ligner indholdet.
Jeg fotograferede Birgit Bjørnvig til en valgplakat, hun stillede op til Europaparlamentet, og af de mange portrætter jeg tog, var de fleste vellignende, når det galt det ydre, men et enkelt skilte sig ud og viste karakter og sjæl. Men da Birgit Bjørnvig så sig selv på plakaten, var hun grædefærdig: - Ikke engang min egen familie kan kende mig!
Billedet skal ligne for at være sandfærdigt, men problemet opstår, når den, der kigger på det tror, det skal ligne noget synligt, så kommer spørgsmålet: - Hvad skal det forestille?
Et billede af tvivlen, øh... det kan jeg ikke forstå, hvad er meningen?
Jamen kreativ fotografi skal ikke forstås, det skal mærkes.
Sådan er det også med troen, det er et problem, hvis man vil bevise at Kristus er sandhed.
Jamen Guds eksistens skal du ikke bevise, ham skal du tro.



Ærlig
Det kreative fotogafi skal være oprigtigt, troværdigt, til at stole på. er det et budskab skal det være noget du mener og er det en følelse skal den komme fra hjertet.
Det utroværdige billede er løgn, falskhed.
Det er gennemskueligt, påtaget, anstrengende.
Du kan sammenligne det med ansigtets mimik, et smil er oprigtigt, når det kommer fra hjertet, men er en klam facade, når det forsøger at dække over sandheden. Vær varsom med sminke, pas på med pynt.
Det gode billede skal være sandt, troværdigt men også forførende.



Forførende
Billedet skal gribe mig og forføre. Tage mig ved hånden og trække mig med. Mani: hånd og pulere trække, skubbe. Du skal manipulere.
Det skal have menneskelige egenskaber, føre mig ind i junglen, rundt i labyrinten, tage mig med i karussellen, op at flyve. Det skal være medrivende, begejstre mig eller få mig til at ryste af skræk. Det gode billede skal ville noget med mig, det skal være nogen, have karakter og sjæl.



Karakterfuldt
Og det skal have en holdning.
Det gode billede har en holdning, det mener noget.
Giver ikke svarene men stiller de vigtige spørgsmål. Det har karakter, det erkender og forenkler.
Det er billedet af en tilstand, du skal forholde dig til og reagere på.



Personligt
Vi skal kunne mærke mennesket i billedet og mennesket bag billedet, det skal være personligt.
Billedet af et landskab, objekt, stemning, et øjeblik eller en ulykke, hvis det skal være godt, skal det skal ikke bare være billedet af et motiv, men også et billede af den, der så det. Hvem er det, der fortælle historien?



Forestillingen
Og så skal fortælleren være bevidst om at det, der leveres er en forestilling. Ordet billede skal tages bogstaveligt. det er lissom noget andet.
Det er en genskabelse, en visualisering i stramme rammer.
To dimensionalt firkantet op på væggen eller ud på skærmen, kun form og farve og genkendelighed må anvendes, det er en forestilling.
Et nummer. tæppet går til side og vi leger, at kulisserne er det, de forestiller.
vi skal bare være enige om reglerne, så opleves teatret som virkelighed.
Men putter du virkeligheden ind på scenen, så går det galt. Hvis straffefanger i Horsens spiller sig selv i et teaterstykke, så strejker de kongelige skuespillere, så er kontrakten brudt, den uskrevne aftale mellem scene og publikum.
Det samme med et kreativt fotografi, vi skal være enige om reglerne.
Når kunst er et bandeord på Journalisthøjskolen er det fordi, man ikke vil acceptere reglerne i kreativ fotografi.
Der er forbud mod at bruge Photoshop til andet end justering. Kreativitet er både i bogføring og fotografi kriminelt.
Man benægter at nyhederne er en forestilling.
Man sammensætter nyhederne af de mest underholdende filmklip, men gør alt for, at det ikke bliver en forestilling. Andres katastrofe må ikke underholde.
I japansk nyheds-tv fra jordskælvskatastrofen er der indslag med ulykkelige, der leder efter savnede i ruinerne - til musik. Kreativ, musikalsk sørgedans.
En nyheds forestilling.



Fyldigt
Det skal være fyldigt, dybt, have mange lag, være myldrende komplekst og alligevel enkelt og overskueligt
Selvfølgelig må det kreative fotografi være underholdende, interessevækkende, have mere at byde på end blot blikfang. Det må godt rumme lag på lag af holdning, forførelse, fortælling, vise en vej, være debatskabende, det er utroligt så meget et enkelt billede kan rumme.
Den ene dag viser det sig fra en side, den næste dag fra en anden, jo mere enkelt og overskueligt det er, jo mere kompleks7t må det også være.

---

Fotografi er indbildning
Der skal to om det gode billede, den som laver det og den som ser det.
Når du ser et billede, der ligner, så henter du den virkelighed frem fra erindringen som det ligner. Ser du en grøn mark med græssende køer, så henter du i erindringen den oplevelse, du havde med grøn mark og græssende køer.
Din oplevelse af fotografiet bliver ikke kun det, øjnene ser men også det, du husker.
Din oplevelse med køerne på marken var trist fordi vejret var dårligt og manden sur, men billedet du ser, er et ubekymret solskinsbillede.
Så det billede du skaber i hjernen er dels fotografiet, dels den triste erindring, men nu er manden glad og romantisk og solen skinner.
Du skaber dit eget billede.
I kommerciel fotografi handler det kun om at få folk til at skabe deres egne billeder.
Erstatte deres gråvejrs erindringsbilleder med lykkesolskins-situationer og et nyt køleskab.
Hvis du kan bilde folk ind, altså få dem til at skabe et attraktivt billede i hjernen, bevist eller ubevidst, så vil de gøre hvad de kan for at virkeliggøre dette billede. Køleskabet bliver en del af drømmen.
Det er derfor reklamefotografi er så klamt.
Arlas solskinsgræssende køer på mælkekartonen er svindel og bedrag, og vi elsker det.
Vi vil meget hellere have det glade billede af solskin og sommer, når vi køber mælk end uhyggelige billeder af virkelighedens industrielle kodrift.
Det kreative fotografi er indbildning.
Det skaber et billede i den, der ser som ikke kun er det billede, du har leveret, men et miks af erindring, lyst, erfaring, oplagrede billeder og så dit fotografi.
Erindringen er måske kun billeder, og erfaring kun billedsprog, måske består din og ale andres hukommelse udelukkende af billeder.



Fotografiet som katalysator.
Et kreativt fotografi bringer forskellige billeder frem i forskellige mennesker. Det skal du som dokumentarist, billedkunstner forholde dig til.
Det kan du som dokumentarist, billedkunstner benytte dig af. Du kan lave billeder, som ikke i sig selv er noget, men som prikker til et af de billeder folk i forvejen har.
En bombe i turbanen på Muhammad og fanden er løs.
Det har den fordel, at du ikke behøver hver gang at vise alt fra bunden, men kan nøjes med at prikke til et eksisterende billede og så komme med en kommentar eller tilføjelse.
En hvid kvinde, der ammer et sort barn, så er der dækket op til skabsracisten.
Ser du en kjole til venstre og et jakkesæt til højre, vil du selv skabe en forestilling om mødet mellem mand og kvinde.
Pigen har næseblod, på gulvet ligger en sort stavlygte. Billedet varsler spænding, drama. Elementerne er der, du skal selv få spillet igang. Fri mig for billedtekst, jeg vil selv have lov at lave historien.
Kreativ fotografi befriet for forklaring og anvisning skaber aktive seere.
Det pirrer fantasien og får os til at besvare spørgsmål og hente billeder frem fra erindringen, der kan bruges eller trænger til at blive revideret.

---

I det massive billedudbud folk er udsat for, er det klart at man oparbejder en immunitet. Man trænes til i at overse billeder.
Vi bombarderes med billeder, der vil bilde os hvad som helst ind, så uanset hvor godt et kreativt fotografi, du laver, vil det drukne i mængden.
Det er fristende at råbe højere end alle andre, være større, provokere mere end andre, lokke med større præmier, mere gevinst.
Bybilledet bugner af visuelle skrighalse der vil udnytte din svaghed og få dig til at købe budskaber om varer og meninger, som du slet ikke har brug for. Læssevis af ligegyldige billeder.
Det interessante billede, er det billede, du har brug for.
Billeder ingen har brug for har ingen betydning. Men det betyder ikke, at du skal lave de billeder, folk vil have.
Skal meningsmålinger bestemme, så ender du med en lind strøm af behagesyge produkter.
Nej, dit kreative fotografi skal gøre en forskel.

---

Det skal gøre en forskel. Ikke selve billedet, men det billede det skabte i folk.
Kunstnere benytter ofte konceptet: mit billede er en bombe, jeg lader springe, og så må vi se, hvad der sker.
De er så bange for at opdrage folk, missionere og belære at de lægger ansvaret fra sig, tænder lunten og ser hvad, der sker.
Jo større effekten er, jo større er kunsten. Hvad det satte igang og kom til at betyde, føler de ikke er deres ansvar.
Kreativ fotografi må ikke blive et ansvarsfrit bombekoncept.
Dit kreative fotografi skal gøre en forskel, men du skal være bevidst om denne forskel, og du skal føle dig ansvarlig.
Ønsker du at vække opsigt skal du præcisionsbombe, gå efter målet, dit mål.
Du skal ville noget, ikke bare skabe ravage.
Du skal være stolt, når dit billede fører til bedre opførsel af bedre mennesker i en bedre verden.