SØLØVER I CIRKUS
Reportage
Cirkus Arena har startet forårssæsonen, traditionen tro har de slået telt op på Bellahøj, hvor de har daglige forestillinger frem til 10.april. Du skal fotografere hvad du nu kan få lov til omkring cirkus. En reportage om livet på pladsen, dyrene, træningen.
På onsdag 16. marts Kl. 18.30 er der premiere på den nye
forstilling.
Cirkuspladsen på hjørnet af Hulgårdsvej og Borups Allé mb
|
Malmös Granater
Malmö plages af stadig flere skyderier og eksplosioner fra håndgranater. Tidligere har konflikter mellem kriminelle grupper været koncentreret omkring belastede boligområder som f.eks. Rosengård, men de seneste episoder spreder sig over det meste af byen. Den øgede narkohandel ved Folkets Park sker samtidig med, at Malmö det seneste halve år har oplevet en eskalering af vold. Alene siden midten af juni er der i mindst ni tilfælde blevet anvendt håndgranater forskellige steder i byen, og selv om det hovedsageligt er gået ud over bygninger og biler, er også tre personer blevet såret. Men også adskillige skyderier har ramt Malmö, en person blev ramt af skud ved runddelen ved Folkets Park. Hændelsen har ikke nødvendigvis nogen direkte sammenhæng med de øvrige skyderier og granateksplosioner i byen, men skal ses som en del af samme tendens, hvor kriminaliteten i Malmö bliver mere og mere synlig, mener Mårthen Gunnarsson, der er chef for Folkets Park. »Man ikke bange for at skyde på åben gade eller sprænge granater, det siger vel noget om indstillingen i den kriminelle verden lige nu. Man er ikke bange for politiet. Man er ikke bange for noget,« siger han. Den svenske indenrigsminister, Anders Ygeman, har kaldt situationen i Malmö »helt uacceptabel« og politiet i Malmö får nu forstærkning fra National Operativ Afdeling under svensk politi. Mere langsigtet mener indenrigsministeren, at der brug for at rette op på de sociale problemer, som fører til kriminalitet. »Vi har haft 10-15 år med stigende arbejdsløshed, voksende kløfter og dårligere resultater i skolerne. Det er klart, at det smitter af på samfundsudviklingen og kriminaliteten,« udtaler han. De sociale skel er da også den største udfordring ifølge Mårthen Gunnarsson: »Vi har brug for at være mere bevidste om, at klassesamfundet er et problem. Der er folk, der siger, at indvandring er problemet, men det meste forskning viser, at det ikke er sådan, men at indvandrerne er den nye underklasse i dag.« »Det er ikke, fordi de er indvandrere, at de bliver kriminelle, men fordi de er blandt de fattigste i samfundet. Og det har altid været sådan, at det er blandt de fattigste, at man ser mest kriminalitet.« Du skal i fotografi fortælle om din holdning til problemet. Fortæl om klassesamfundet, om at være fattig i Malmö, om indvandrere som den ny underklasse, om belastede boligområdeder som Rosengården og om stemningen i Folkets Park og andre offentlige pladser. Giv udtryk for din personlige holdning til et væsentligt samfundsproblem i en serie dabatskabende fotografier fra Malmö. mb
|
Bajere på bordet
Alkohol er en væsentlig faktor i danskernes kultur, brug og misbrug er en del af folkesjælen. Vi drikker, når vi skal have det sjovt, og vi drikker, når vi er triste. Der skal flasker på bordet, når vi er sammen, og noget i glasset, når vi føler os ensomme. Alkohol er for mange en vane, for andre et uundværligt nydelsesmiddel, når der skal løsnes op for hæmningerne. Du skal lave en fotografisk beretning om danskernes alkohol-kultur. Om de unges weekendrus, om kvartalsdrankere og formiddags-pimpere, om spritbilister og drikkebrødre. Opsøg steder, hvor der drikkes og beskriv i billeder, hvordan du ser på dem, eller hvordan de ser på verden, når promillen er i top. Tag til medlemsmøde i Anonyme Alkoholikere, eller inviter vennerne til drukfest og fortæl om beruselsens lyksaligheder eller fortrydelsens forbandelse. En vægtig, personlig fotografisk beretning om den danske alkohol-kultur.
Aflever en serie fotografier eller video.
mb
|
Hvor fårene græsser
Tag Metroen til endestatton Vestamager og du er i en oase af åbne vidder, strandeng, hvor køer, heste og får holder græsset nede. Jorden er fugtig, sandet og salt og himlen høj og blå, her på Kalvebod Fælled ligger Naturcenter Vestamager. Et eldorado for naturelskere i alle aldre. Her er naturlegepladsen Himmelhøj, afmærkede ruter på stier, hytter spredt på området, og regner det, er der varm suppe og udstoppede dyr i friluftshuset. Du kan låne en cykel, holde fødselsdagsfest, studere frøer og tudser og biller og salamandre. Du skal tage på opdagelse på Kalvebod Fælled, og fortælle hvad du oplever, hvad er vigtigt at fortælle om naturen netop der, netop nu? En personlig beretning om en oase et kvarter fra Rådhuspladsen. Er det det flade landskab, de legende børn eller udstoppede ørne, der er det vigtige, bestemmer du, når bare du giver mig lyst til at være med. Imorgen onsdag 8.april XXXXXX skal du møde naturvejleder XXXXX på Naturcenter Vestamager, han er din kontaktperson på stedet.
Aflever en serie på mindst 6 billeder.
mb
|
DIGNITY OG DRUK
Teenagepiger er sårbare og mange er ulykkelige. Psykolog og daglig leder af Girltalk.dk Anna Bjerre skriver: I mit arbejde møder jeg hver eneste dag piger, som ikke føler sig elsket. I stedet mærker de frygt, ensomhed og tomrum. De stormer frustrerede rundt og leder efter det, nogen har fortalt dem om, nemlig kærligheden. Men det, de ser og jager, er ofte bare en dårlig efterligning Du skal i en billedserie fortælle om teenagepigers sårbarhed om deres rådvildhed, frygt og ensomhed, om åbenlys udfarende adfærd, druk og sex eller hemmelige destruktive tanker. 50 % af de danske teenagepiger har dårligt selvværd, 17 % skader sig selv, og de har svært ved at tale med deres venner, forældre eller kærester om deres vanskeligheder. Selvom mange af pigerne på overfladen ser ud til at have det godt, kæmper de indvendigt med dårligt selvværd og sociale medier har ikke hjulpet på problemet. Global Dignity Girls et internationalt forum for sårbare teenagepiger, der får piger til at tro mere på sig selv. Teenageårene er en sårbar og turbulent tid, og ofte er særligt unge piger voldsomt påvirkede af omverdenens krav til præstationer, udseende og succes i alle livets forhold. Derfor giver Global Dignity hvert år omkring 1000 teenagepiger i 7. til 9. klasse mulighed for blive mere bevidste om, hvordan de får positivt selvværd og troen på, at de er gode nok til at forfølge deres drømme. Det handler om at give unge piger et værdighedsboost, inspirere dem og give dem troen på, at de selv kan udøve en stor indflydelse på deres fremtidige karriere, udtaler Soulaima Gourani, formand for Global Dignity i Danmark. På fredag den 3. oktober arrangerer Global Dignity Girls sådan en event kl. 13-15 i Falconer Salen i København, og du har fået en billet. Skab kontakter, tag med i byen eller iscenesæt situationer, der giver udtryk for din holdning. mb
|
Natdyr
Natdyr er betegnelsen på dyr, der sover om dagen og er vågne om natten, grævling, flagermus, pindsvin men også visse mennesker. Når solen står op, gemmer de sig i en hule, men når mørket sænker sig, vågner de op og bliver aktive. Jager deres bytte, spiser og drikker, deres hørelse er mere veludviklet end synet. Nogle arter er sociale, de går efter larmen af fællesskab og elsker at jage i flok, skrige og danse, mens andre lister sig afsted i mørket, sniger sig ind på byttet og fortærer det i ensomhed. De er sky, tåler ikke lys, holder sig til mørket, undgår at møde fremmede og krummer sig sammen, hvis nogen skulle komme forbi. Du skal fotografere natdyr. Opsøg de sære individer, der lever om natten og fortæl, hvem de er, og hvad de laver. En personlig beretning om mødet med nattens sære eksistenser. Du skal nærme dig med forsigtighed, så du ikke skræmmer dem væk, og du skal passe på dig selv, for ufarligt er det ikke at opsøge et natdyr.
Aflever en serie eller video.
mb
|
HVIDE SANDE
Beretning
Sømandshjemmet i Hvide Sande har skiftet navn til Hotel Hvide Sande, for der er ikke længere en livlig trafik af fremmede skibe til havnen på tangen ud for Ringkøbing Fjord, idag er der langt mellem bådene og den lokale fiskerflåde tynder ud. Du skal lave en dokumentarisk reportage om Udkantsdanmark, om menneskene i Hvide Sande. Hvem er de, hvad synes du om dem, og er der noget interessant at fortælle? Hvad foregår der på Fisketorvet, i kirken, i skolen, på havet eller i havnen? Xxxxxxs bror afbejder i fiskeindustrien, ring til Xxxx 00 00 00 00 og få tips til hvem du kan besøge, hun er vokset op i Hvide Sande og kender alle i byen. En stemningsrapport med autensitet og personlighed, en fremmed kommer til byen uden andre forudsætninger end nysgerrighed og lysten til at gå på opdagelse. I morgen kl. 8:50 skal du tage toget fra København til Herning, her skal du tage bus 15 til Ringkøbing og der skifte til bus 580 som sætter dig af i Hvide Sande, hvor du skal bo på det tidligere sømandhjem i 4 dage. Lørdag tager du så den anden vej, med afgang fra Hvide Sande kl. 17:30 ankomst København 22:22 Du får kontanter med til at betale for bussen, men du skal huske at gemme billetterne for at få dem refunderet, når du kommer hjem. mb
|
SPILLEDJÆVLEN
Det ligger dybt i mennesket at søge lykke og rigdom, så det er ikke underligt, at lykkelotto har en kanonomsætning, folk køber sig til håbet om den store gevinst. Der bliver spillet som aldrig før. tips, enarmede tyveknægte, poker på nettet, roletten på casino. der bliver spillet på værtshuse, på færgen, på heste, på cafeer; computerspil, væddeløb, penge skifter hænder og nogle bliver vindere. Nogle få. Du skal opsøge mennesker, der spiller, steder der spilles og fortæller hvad, der foregår. Hvem er de, hvad laver de, og hvad er det, der driver dem? Opsøg håbet, begejstringen og glæden og vis os skuffelsen, nederlaget når ludomanien har fået et menneske til at krakkelere. Tag os med på en rejse til et farligt land, hvor drifterne og ikke fornuften bestemmer.
Aflever en serie eller video.
mb
|
BAG GLASSET
Hvad foregår der bag de lukkede vinduer, i stuen, i bilen, i bussen? Du skal tage snapshots gennem ruden og se, hvad der sker. Afsløre motivets hemmelighed og skabe nye nysgerrige syn, som måske ikke kun viser, hvad der er på den anden side af ruden, men også, hvad den spejler. Du skal skabe en beretning om at kigge gennem vinduer også udstillingsvinduer, som er skabt til at forføre og skabe opmærksomhed, tilrettelagte tableauer bag glas. Tag på opdagelse i en gennemsigtig verden og lad motiverne styre din rejse. Fortæl om det, vi skal se og det, vi ikke må se. Vær nysgerrig, nærgående men hold dig bag glasset. mb
|
KUNSTEN PÅ KROPPEN
Det er en ældgammel tradition, at lægge farveunder huden og skabe evige billeder på kroppen. Hvert folkeslag har sine traditioner, mønstre, figurer og symboler og hver tid, sine populæreste tatoveringer. Den i Danmark, der ved mest om tatoveringer især den gamle danske vikingetradition er xxxx. Hans viden, kunstneriske håndelag og arkæologiske interesse løfter tatoveringskunsten ud af sidegaderne og ind i kunstens verden. Hos xxxxxx bestræber vi os på at lave de bedst tænkelige tatoveringer til netop dig, og efter alle Kunstens Regler! Vi laver meget ofte tatoveringer som tegnes direkte på kroppen, og som således er designet direkte til den person, som skal bære den. Vi bygger meget på etniske og historiske motiver fra hele verden. Men med specielt udgangspunkt i vor egen historie - vikingetiden og bronzealderen. xxxx var en af de første til at genopdage de gamle teknikker, og han kan tatovere uden brug af tatoveringsmaskine. Tjørnetorne, flintesten og en steriliseret nål monteret på en gammel knogle er noget af det, han bruger, først for 100 år siden kom den elektriske tatoveringsmaskine. Fordelen er, at den hurtigt og præcist kan lave et mønster, men den evindelige brummelyd kan godt give psykisk pres. Når man tatoverer med hånden er det lydløst - altså lige bortset fra de »av«, der kommer fra den, der skal tatoveres. I 1996 blev xxxx, som den første tatovør nogensinde optaget som medlem af Billedkunstnernes Forbund. Idag xxxxx skal du komme til xxxxxx. xxxxxx venter dig og har lovet, du må fotografere ham og hans sted. En personlig beretning om xxxxxx.
Aflever en serie på mindst 6 billeder
mb
|
DEN BLÅ PLANET
For to uger siden åbnede Nordeuropas største akvarium i Kastrup, det er Danmarks Akvarium, der efter en menneskealder i Charlottenlund nu er flyttet til Amager med deres elektriske ål, krokodiller og piratfisk. Den Blå Planet er enstor og imponerende bygning, der er ikke sparet på noget og interessen for stedet er enorm. 700.000 gæster årligt forventer man, og der er over 100 medarbejdere. 3.000 dyrer flyttet med fra det gamle Danmarks Akvarium, 17.000 nye dyr er kommet til. Dermed rummer Den Blå Planet 20.000 fisk og havdyr fordelt på 53 akvarier med i alt syv millioner liter vand. Du skal lave en reportage om Den Blå Planet, fortælle om det arbejde, der daglig gøres, om pleje og fodring, om fisk og personale, om bygning og gæster, hvad er det for en oplevelse, der venter en, når man tager på udflugt til Den blå Planet? Tag stilling til det, du møder, vælg hvad der er vigtigt at fortælle og giv os i intense oplevede billeder en guidet tur både foran og bagved akvarierne. I eftermiddag xxxx klokken xxxx skal du komme til Den Blå Planet xxxxxx, og spørge efter xxxxx, han venter dig. Forinden skal du kontakte ham på telefonen og aftale nærmere, hvor du finder ham xxxxxx.
Aflever mindst 8 billeder.
mb
|
En Strofe i mit Sind
billeddigt
Danmarks store digter Tove Ditlevsen skrev livet igennem om sit forhold til barndommen, Barndommens Gade er indspillet af Anne Linnet og handler om opvæksten i en lille lejlighed i en baggård på Vesterbro. Hendes mest berømte digt Der er en lille pige blev efter hendes død fundet blandt andre efterladte digte og udgivet 1978 i samlingen Til en lille pige.
Der er en lille pige hvis hjerte ligner mit. Hun bor måske i Holstebro, måske i København. Hun lever andres drømme og har ofte mareridt. Hun skælver lidt når skingre stemmer råber hendes navn. Hun leger andres lege og klær dukker af og på, men det er svært at være som de andre. De voksne er så kloge og kan ingenting forstå om veje, hvor de ikke selv tør vandre. Den lille piges verden er beskyttet, god og tryg. Dens farlighed er skjult og fyldt med brøde. Hun elsker dragen der spyr ild fra heksens hule ryg, og pigen med de røde sko, der danser sig til døde. Hun elsker gamle salmer og den spinkle poesi, der klinger sprødt i rummet fra den fint ophængte måne. Hun elsker sagn om kærlighed, der evigt er forbi, og alle hendes dukker må de andre gerne låne. Jeg har så mange børn men ingen af dem ligner hende. Hun er en strofe i mit sind - og er dog til et sted. Vi mødes her i denne bog. Vi ses ved verdens ende, og drømmere og dårer skal vi dele dagen med. Du skal sætte digtet i billeder. Lade dig inspirere til en personlig fortælling, et fotografisk essay med samme tone, intensitet og kærlighed. mb
|
GRÅDIG GRÅDIG
Et billeddigt
En tanke af Celeste Arnstedt
Kære supermarket. Jeg var mæt før jeg mødte dig. Men så gik jeg ind og så dine fine hylder fuld af fristelser. Og nu er jeg evigt sulten. Jeg manglede intet, men nu mangler jeg pludselig alt. Her findes ting jeg ikke vidste jeg havde brug for. Men nu hvor jeg har set dem, må jeg have dem, jeg må have det hele med mig hjem. Jeg tænker på mit tomme køleskab. Tomme, kolde køleskab. Hvad fanden skal man med et tomt køleskab? Jeg fylder min kurv med ting og det føles fantastisk. Nu skal kurven kraftedeme fyldes! Og mens den fyldes, fylder den mig. Jeg tager det hele. Jeg går hjem og fylder mit triste tomme køleskab, nu er det ikke tomt og alt lader til at give mening. Men da jeg vågner, ser jeg mit køleskab aldrig har været i stik. Alt er ødelagt og jeg er mere sulten end nogensinde. Fuck dig satans supermarket! Digtet handler om forbrugerisme, men også om kultur. Om fristelse, grådighed, tilfredsstillelse, mening, begær, handling og mod. Om fortrydelse, erkendelse, forbandelse og hævn. Du skal sætte digtet i billeder. I et fotografisk værk skal du være lige så rammende aggressiv lige så præcis og konkret som digtet. Du behøver ikke lade din visualisering handle om supermarkedet eller dets varer, det er følelserne, der er det vigtige. mb
|
Afskedsbrev fra en morder
Han havde tænkt det grundigt igennem, fandt hvad han skulle bruge, klædte sig ud og gik afsted mod skolen. Han havde besluttet sig, Anton, vidste hvad han ville, men vidste også, hvordan det ville gå. Han var velforberedt. Derhjemme havde han efterladt et brev, som ville blive fundet, når det hele var forbi. Han ville ikke være gået i døden forgæves, han ville blive husket. Ikke savnet, men slet ikke glemt. Endelig følte han, at det var ham, der bestemte. Du skal sætte dig i Anton Lundin-Petterssons sted og fotografere hans afskedsbrev. En visualisering af hans sidste besked til de efterladte, hvad var det, han prøvede at fortælle? Forestil dig, hvad der gik gennem hans hovede, da han forberedte sit skolemyrderi, klædte sig ud og gik afsted med knive og sabel for at myrde i flæng. mb
|
Min Arendse
Han var provokerende åbenmundet, svulmende følsom, majestætisk stolt, Danmarks store digter Johannes Ewald, som skrev kongesangen om Christian i Røg og Damp og menuetten Elverhøj. Hans kunst var en hån mod middelmådigheden og værket “Levnet og Meeninger” er et monument over individualismens fødsel i Danmark, et budskab om frit at leve livet og overdådigt folde sig ud. I 1775 skriver han om sit livs kærlighed, Arendse, en tekst der først efter 25 år bliver offentliggjort i “Levnet og Meeninger”.
Havde jeg da og en Arendse? - Eller var det en Dulcinea, som min
IndbildningsKraft allene skabte sig, fordi den trængte dertil? - Ney,
ved Cupido, jeg havde en, eller egentligere jeg havdes af en deylig, en
fiin og skarpsindig, en ædel, en majestetisk Arendse - en af disse
skyggefulde Skjønheder, hvis Smiil er som Soelens igjennem en regnfuld
Himmel - hvis Vink er en gjennemtrængende en uimodstaaelig Straale af
tungsindet Dyd - en af disse bydende, mægtige, fortryllende Brünetter,
som man ikke kan see uden Ærefrygt og neppe elske uden Tilbedelse - En
Arendse, med store mørkebruune, straalende Øyne, med en lille kroged
Næse, en Mund hvorpaa Gratierne syntes at skjærtse, tykke kastaniebruune
Lokker, som beskyggede en sneeviid Hals, to runde, elastiske, svulmende
- - - o Himmel! - jeg glemmer mig! - men det vigtigste! - En Arendse,
med en dydig, en vittig, en satt og en høy Sjæl - en Arendse, med det
ømmeste Hjerte, som nogentid har slaaet bag ved et Snørliv! - Jeg havde
hende - O Himmel! - o mine Læsere! - O du, som Smerter har gjort følsom
og øm, du som mishandlet, forladt af Verden sidder i din ensomme Hytte
og læser dette Blad, for at forslaae din Kummer - lad en eneste
medlidende Taare dryppe derpaa! - Jeg havde min Arendse - og nu har en
anden hende!
Du skal i fotografi, som Johannes Ewald gør det i sproget, fortælle om den vidunderlige Arendse, hvem var hun? Giv slip på forlegen generthed og moralske skrupler og fold dig ud som Ewald i et overdådigt portræt af Din Arendse, som du ser hende.
Aflever en serie mindst 4 billeder Levnet og Meeninger mb
|
Er der Liv på Jorden?
For tre år siden gjorde forskere fra Århus en fantastisk opdagelse, de fandt en planat, man ikke før havde kendt, som lignede Jorden. Den er 2 1/2 gange Jordens størrelse, har klipper og vand og sandsynligheden for at der findes liv er stor. Keppler 22b kaldte de den ny planet, der befinder sig i en afstand af 570 lysår fra Jorden. Det er utænkeligt, at vi kan sende et menneske afsted for at lande på og udforske denne tvillingeplanet, men det er ikke utænkeligt, at et væsen fra planeten lander på jorden for at udforske vores planet. Forestil dig at du er sådan et væsen. Du bliver sat af på Amager Fælled og har 10 dage til at samle information om planeten Jorden inden du bliver samlet op og rejser hjem igen, og dit eneste redskab til at dokumentere de jordiske forhold er et fotografiapparat. Hvordan ser du planeten, og hvad vælger du at berette, når du kommer hjem. Dit sprog er billedet og din erfaring kun hvad du har oplevet blandt aliens på Keppler 22b.
Aflever en serie på mindst 8 billeder eller en video, der dokumenterer, at der også er liv på planeten Jorden.
mb
|
DIT RØDE HJERTE
Billeddigt
Tove Ditlevsen er 25 år, da hun i 1942 udgiver digtsamlingen Lille Verden, en kærlighedserklæring til gaden, kvarteret hvor hun voksede op men også til den, hun elsker. Du skal sætte Tove Ditlevsens digt i billeder, skabe dit personlige fotografiske digt, lige så kærligt, fortroligt og nænsomt som Tove Ditlevsens digt. Med musikalitet og nerve skal du som Tove Ditlevsen i digtet skabe et billede af forelskelsen, men også af ængstelsen for at miste.
Så tag mit hjerte i dine hænder,
men tag det varsomt og tag det blidt, det røde hjerte nu er det dit. Det slår så roligt, det slår så dæmpet, for det har elsket, og det har lidt, nu er det stille nu er det dit. Og det kan såres og det kan segne og det kan glemme og glemme tit, men glemmer aldrig, at det er dit. Det var så stærkt og så stolt, mit hjerte, det sov og drømte i lyst og leg, nu kan det knuses men kun af dig.
Aflever et billeddigt med mindst 4 fotografier eller en video.
mb
|
KUNSTUDSTILLINGEN KRYSTER
Den anarkistiske, progressive kunstnergruppe TroPest skal lave en større udstilling med temaet Kryster. Man er dybt frustreret over den politiske holdning og kulturelle trend, at ingen tager ansvar for deres handlinger. Politikerne undskylder sig med krisetider, finansfolk med markedskræfter og TV med seertal, man gemmer sig bag andres målinger og meninger og stikker halen mellem benene, når det brænder på. Kunstnergruppen vil skabe en række værker, installationer og aktioner, der udstilller samfundets kujoner. Dokumentere deres lyssky adfærd og bringe konsekvenserne frem i lyset. Du er inviteret til at deltage med en serie fotografiske værker, rekonstruktioner af Crime Scenes, gerningsstedersom gerningsmanden er flygtet fra. Billeder som virkeligheden så ud, men kun politiet fik at se. Billeder vi kunne have fået, men aldrig fik. Du skal rekonstruere fire specifikke begivenheder, hvor et menneske er blevet dræbt og drabsmanden flygtet. Kunstnerisk stærke, debatskabende bidrag til en bemærkelsesværdig, kulturel manifestation. Kunstudstillingen Kryster
70-årig kvinde bidt ihjel på tur i parken af sandsynligvis Pitbill Terrier.
10 årig pige på vej hjem fra skole på cykel, påkørt bagfra af flugtbilist. 15 årig stukket ned foran diskotek, dræbt med spark i hovedet og adskillige knivstik. 19 årig kvinde kvalt under forsøg på voldtægt i et klitområde
Aflever 4 fotografiske værker
mb
|
Status Symboler
De vigter sig med dyre ure, praler af deres dyre biler, går dyrt klædt og har dyre vaner, du skal fortælle i fotografi, hvordan din holdning er til tidens statussymboler og de personer, der smykker sig med dem. De fri markedskræfter har øget kløften mellem rig og fattig, i Kina er salget af eksklusiv status eksploderet, men også i Danmark er en generation af nyrige på jagt efter materialistisk status, det er blevet en del af tidens kultur. Du kan arbejde dokumentarisk og beskrivende, eller du kan arrangere med fantasi et fotografisk essay om tidens statussymboler, luksuslir eller bare-det-bedste.
Aflever en serie fotografier eller video.
mb
|
Kære Mor
Du skal i en hilsen til din mor fortælle det, du aldrig fik sagt med ord. Eller noget af det. Ikke det, hun godt ved eller det, hun helst vil høre, men noget af det, du gemmer på, som har gjort dig til den, du er. En personlig hilsen fra datter til mor.
Aflever en serie fotografi eller en video
mb
|
LEONARD OG SUSANNE
I forrige uge blev Leonard Cohen fejret på sin 80 årsdag stadig lige så afholdt, aktiv og sexet som altid. Hans første sang udgivet på CD 1967 var kærlighedssangen Suzanne. Du skal blive inspireret af Leonard Cohens sang om hans elskede Suzanne og skabe din helt egen fortælling, et nutidigt kærligheds essay, et visuelt poem: touch his perfect body with your mind. Et personligt essay om Leonard og Suzanne, en lovestory om at elske. Blive fanget af tonen, stemningen og gør kærligheden synlig.
Suzanne takes you down to her place near the river
You can hear the boats go by You can spend the night beside her And you know that she's half crazy But that's why you want to be there And she feeds you tea and oranges That come all the way from China And just when you mean to tell her That you have no love to give her Then she gets you on her wavelength And she lets the river answer That you've always been her lover And you want to travel with her And you want to travel blind And you know that she will trust you For you've touched her perfect body with your mind. And Jesus was a sailor When he walked upon the water And he spent a long time watching From his lonely wooden tower And when he knew for certain Only drowning men could see him He said "All men will be sailors then Until the sea shall free them" But he himself was broken Long before the sky would open Forsaken, almost human He sank beneath your wisdom like a stone And you want to travel with him And you want to travel blind And you think maybe you'll trust him For he's touched your perfect body with his mind. Now Suzanne takes your hand And she leads you to the river She is wearing rags and feathers From Salvation Army counters And the sun pours down like honey On our lady of the harbour And she shows you where to look Among the garbage and the flowers There are heroes in the seaweed There are children in the morning They are leaning out for love And they will lean that way forever While Suzanne holds the mirror And you want to travel with her And you want to travel blind And you know that you can trust her For she's touched your perfect body with her mind. mb
|
DET VAR KATTENS
Eventyr
Forestil dig du er en kat og skab et eventyr om noget, du har som kat har oplevet eller kunne have oplevet. En gribende beretning om den heltemodige kat eller lattervækkende beskrivelse af dens tåbelige ejere, hvad tror du kunne være interessant for andre katte og mennesker? Du har frie hænder til at digte og sætte i scene en forestilling fra kattens verden, eller du kan sætte dokumentariske billeder sammen til et eventyr, blot skal det være dig som kat, der fortæller din historie. mb
|
LYS I MØRKET
For 70 år siden kom størstedelen af den danske jødiske befolkning i sikkerhed i Sverige og undgik dermed at blive deporteret til KZ-lejre i Europa. Den spontane danske redningsaktion i oktober 1943 har siden stået som et opløftende lys i et ellers meget mørkt kapitel om holocaust i den europæiske historie og Museum Amager har derfor arrangeret et minde event i morgen aften. Elisabeth K571 det eneste tilbageværende skib som deltog i aktionen ud fra Dragør Havn, sejler i spidsen for en række danske og svenske både ud på Sundet, der vil være fakkeltog og lysevent på Peberholm af lyskunstneren Flemming Brantbjerg. 700 lys tændes, et for hver af de 700 jøder, der blev sejlet ud fra Dragør. Lysene holdes delvis af unge fra Sverige og Danmark. Til sidst tændes Øresundsbroens 8 km lange lyskæde, for i modsætning til i 1943 skal der være masser af lys i efterårsmørket på Øresund. Du skal skabe et fotografisk essay, som både viser, hvordan det var dengang, og hvordan vi mindes det idag. Reportage fra begivenhederne i Dragør imorgen aften, men også impulsive stemningsbilleder af, hvordan det må have været dengang, at være jøde på flugt. Hvordan har de følt det, da de i ly af mørket blev hjulpet ombord af modstandfolk, hvordan var det at ligge skjult i kutteren med fare for at blive opdaget af en tysk patruljebåd? Om følelsen af frygt og om lettelsen, da de kan gå i land i Sverige.
Aflever en serie nyoptaget sort/hvid fotografi, video eller slideshow
mb
|
Sult på Sult
Video
En udhungret forfatter vandrer rundt i vinterkolde Kristiania, hvor sulten og fattigdommen driver ham til vanvid. Det er handlingen i Knut Hamsungs debutroman fra 1890, der med et slag gjorde ham berømt. Sult er blevet en moderne kultroman, et hovedværk i modernistisk litteratur, med en menneskeskildring, som minder om den, vi senere finder hos forfattere som Franz Kafka, James Joyce og Samuel Beckett. Henning Carlsen genskaber det absurde og klaustrofobiske univers i sin film Sult fra 1967 med Per Oscarsson i hovedrollen som den ludfattige forfatter, en spirende kunstner, der trasker hvileløst rundt i byens brolagte og jordede gader i sine slidte sko i en evig søgen efter indre ro og anerkendelse som forfatter. Du skal vælge en scene fra filmen som du sætter i en nutidig sammenhæng. Beskriv i et personligt billedsprog hvileløsheden, tavsheden, elendigheden i en fortælling af idag. Hvordan ser rastløsheden ud her og nu, mørket og angsten? Hvordan vil du skildre Hamsuns figur, hvis handlingen udspillede sig i dagens København? I Sult skiller Hamsuns hovedperson sig systematisk af med enhver tro på ethvert system, og til slut, gennem den sult som han har pålagt sig selv, opnår han ingenting. Han har ingenting at holde sig i gang med – og alligevel går han videre. Han vandrer lige ind i det tyvende århundrede, din hoveperson skal vandre direkte ind i det enogtyvende. En nyversionering af en scene fra Sult, opdateret i tid og sted. Fire minutters intens video om at være være kunstner på vej 2016. mb
|
EN VERDEN UDEN LYD
Video
Du skal lave en video om at være døv, hvordan opleves verden, når man ikke kan høre? I samtale med andre døve eller tunghøre bruges tegnsprog, med normalt hørende bruges mundaflæsning eller tolk, men hvad med trafiken eller andet i hverdagen, hvor lydene har betydning? Tag kontakt til xxxx, der gik på Fatamorgana for et par år siden, hun er svært tunghør og kender miljøet. Hun vil kunne hjælpe dig med information og kontakter til døve, hvis du får brug for det. Giv os i en video fornemmelsen af ikke at kunne høre, hvordan det er at færdes i en verden uden lyd. mb
|
Den blinde Plet
Svenske My og islandske Bubba har netop været i USA og give koncerter, og det skal de igen, efter et kort besøg på Island, 8. november. Bubba, som hedder Gudbjörg Tómasdóttir gik på Fatamorgana i 2007-8 og valgte så Reykiavik Kunstakademi, designlinjen, men inden hun blev færdig, havde hun med quartetten senere trioen og nu duoen My Bubba & Mi fået så meget succes, at hun blev fuldtids professionel musiker. I sangen Blinde State fra albummet How it's done in Italy, forbander de Facebook og hylder nærhed. Til kroppen, til nuet, til hinanden. Er du træt af at skulle se og indse, så følg med til stedet, jeg har skabt af duft og toner. Du skal sætte sangen i billeder. Slideshow eller video, skab med Gudbjörg og My en musikalsk fortælling om kærlighed.
Blinde state If you are tired of seeing things come and find a blind state I have designed we can walk with our nose we can talk with our toes through tactile trails and smell details smooching, pineapple rag, make out It's ever dark but don't be scared take my hand, we can walk the long way home cause we're off the hook from devil's tool facebook take my hand, we can walk the long way home But beware, keep your nostrils far away from the maple tree poison earwax birds may sing sweet, but when heard, you'll drown in the south sea
4'06 Blind State fra album How it's done in Italy
https://www.youtube.com/watch?v=ns6tlV1fo4Q http://ohmybubba.com mb
|
Livet begynder med Dig
Edit Piaf, Frankrigs store visesangerinde var allerede som 22-årig en feteret diva, der fyldte teatre og koncertsale med begejstrede tilhørere. Hendes skæve barndom i fattige kår gav hende styrke og vilje, men også frygt for ikke at slå til, miste publikum og berømmelse og igen ende i usle kår. Som 38-årig kom hun på afvænning for morfinmisbrug, men nedturen er igang, psykiske problemer og afhængigheden af morfin forværres og få år efter er hun så fysisk og psykisk nedslidt, at ingen regner med at opleve hende på scenen igen. Men så er det, hun på Olympia i Paris synger sangen, skrevet til hende: “Non, Je ne regrette rien”
Nej ingen- ingenting nej, jeg fortryder intet Ikke de gode ting, der blev gjort for mig heller ikke de dårlige, det hele er ligemeget Nej ingen- ingenting nej, jeg fortryder intet Den er betalt, fejet væk, glemt jeg er ligeglad med fortiden Jeg mindes skuffelsen jeg tændte ilden Mine sorger, mine glæder jeg behøver dem ikke længere Fejet væk er min fortid bevægende elskov fejet væk for evigt jeg efterlader ingenting Nej intet, intet nej, jeg fortryder intet Ikke de gode ting, der blev gjort for mig heller ikke de dårlige, det hele er ligemeget Nej intet, intet nej, jeg fortryder intet Fordi mit liv, mine glæder idag, begynder med dig Du skal sætte sangen i billeder, optage og editere en nutidig, personlig billedside til den udødelige vise. Edith Piaf: Non, Je ne regrette rien 2:22 mb
|
MESSE I BILLEDER
I 1620 på grænsen mellem barok og renaîssance komponerede Mogens Pedersøn, som på det tidspunkt var vice-kapelmester ved Christian IVs hofkapel en messe for fem stemmer, Missa Quinque Vocum. En CD med denne messe indsunget af Ensemble Amaryllis fik i året hvor den blev udgivet en Grammy som bedste CD i sin genre. Messen varer ialt knap 12 minutter. Første del, Kyrie, varer 2.53 Du skal sætte Kyrien i billeder. Stills eller levende billeder editeret til korsangen i finalCut. I billederne skal du spille sammen med Mogens Pedersøns komposition, ikke underlægge dig hans personlighed og tidstypiske, andægtige tone, men heller ikke skille dig ud som en fremmed uforsonlig partner. Respekter komponistens intentioner, giv plads til musikken, men vis også din egen holdning, din egen tid. Du skal fange musikkens skønhed og storhed og gøre billedsiden til en ligeværdig del af musikvideoen. Et harmonisk, helstøbt kunstværk, påbegyndt i det 17. århundrede af komponist Pedersøn færdiggjort i det 21. århundrede af billedkunstner Holst. mb
|
SommerPresto
En af norden største violinister er Mari Silje Samuelsen, “med sin smittende utstråling på scenen, energiske og teknisk brilliante fiolinspill, samt hennes musikalske egenskaper som favner svært bredt, har Mari Silje Samuelsen etablert seg som en av de ledende fiolinistene i sin generasjon i dag. Alene og sammen med sin bror har hun gjestet både Carnegie Hall i New York , Kreml i Moskva og Théâtre des Champs-Élysées Paris.” Til jul fylder hun 30 ¨år og så spiller hun på en G.B. Guadagnini vilolin fra 1773. Antonio Vivaldi, født i Venezia 1678 som søn af en violinist ved Markuskirken er en af barokkens mest fremtrædende skikkelser. I 1725 komponerede han De fire Årstide som har fået enorm betydning for genrens udformning og violinspillets teknik. Du skal sætte Mari Silje Samuelsen indspilning af Vivaldis Summer Presto fra De fire Årstider i billeder, redigere nyoptaget fotografi til lydsiden i FinalCut Dans med, men lad dig ikke forføre, giv plads, men giv også modspil, vær imødekommende men ikke underdanig og skab med Mari og Vivaldi et nutidigt værk. www.youtube.com www.samuelsenmusic.com mb
|
Dansen om Bjarke
Med Bjarke Ingels har Danmark fået en arkitekt i verdensklasse, hans evne til at skabe indre og ydre rum har sat Danmark på verdenskortet, men også herhjemme er der utallige eksempler på hans nyskabende arkitektur, som altid bunder i funktion og behov og altid ender med at blive opsigtsvækkende anderledes i udtryk og stil, Bjarke Ingels ser stort, er nyskabende og 2. oktober fyldte han 40. Det vil Arkitektforeningen fejre med et større arrangement for 450 inviterede gæster til en overdålig middag for eliten indenfor arkitektur og kultur, hvor Bjarke i taler og fremførelser vil blive hyldet som fortjent. Som et indslag i festlighederne skal du producere en video, som udelukkende består af klip fra Bjarke Ingels byggeri, en visuel symfoni, der er lige så fordomsfri og fabulerende som hans byggeri, en hyldest til ham, der skabte det. Tag os med på en visuel rundtur til nogle af hans mest ikoniske projekter, VM Bjerget i Ørestaden stod færdigt i 2008. Det vilde byggeri er i virkeligheden et kæmpe parkeringshus med lejligheder på toppen. Samme år vandt projektet prisen som verdens bedste boligbyggeri. Brug lysets skiften, murenes spil, skrukturer, former, linjer i et visuelt storslået, stumt musikalsk værk på ca. fire minutter. www.aok.dk mb
|
TROENS MIRAKEL
Video
Carl Th. Dreyers filmatisering i 1955 af Kaj Munks skuespil Ordet var en stor succes, filmens slutscene, hvor den døde Inger vækkes til live, står som en af filmkunstens store magiske øjeblikke. 4:36 Efter at have født en dødfødt søn, døde hun selv i barselssengen. Hendes datter Maren og den stærkt troende Johannes, beder ved Ingers kiste til Gud om at få hende opvækket fra de døde og miraklet sker. Ordet regnes som en af Dreyers vigtigste og bedste film, og den blev hans største kommercielle succes, der vandt mere hæder og fik flere priser end resten af hans film tilsammen. Den samlede danske og internationale presse var stort set enige om, at her var tale om et mesterværk. Filmen vandt Guldløven ved Venedig-filmfestivalen, fik den amerikanske kritikerpris Golden Globe samt tre Bodil-statuetter. Carl Th. Dreyer skriver i forordet til sit manuskript: Formålet med filmen må være at få tilskuerne til stiltiende at godkende forfatterens idé - således som den kommer til udtryk i filmens sidste afsnit - nemlig, at den som er stærk nok i troen, også ejer magten til at gøre undere. (...) Tilskuerne skal bringes til at glemme, at de ser en film, og suggesteres eller om man vil hyptoniseres til at tro, at de overværer en guddommelig handling. Du skal i et nutidigt, personligt sprog genskabe slutscenen i Ordet. Med enkle midler skal du skildre et troens mirakel og de reaktioner det giver. Du er ikke bundet af personer, dialog eller location, kun af Carl Th.'s tanke, nemlig at den som er stærk i troen ejer magten til at gøre undere. Henvend dig til tidens publikum, forhold dig til tro og død og giv os lov at glemme, at det kun er film. mb
|
GRAND OLD WINNER
Video
Når Danmark til maj skal afholde internationalt Melodi Grandprix i København, er det fordi vi sidste år i Malmø vandt med melodien Only Teardrops. Eurovision Song Contest finale finder sted lørdag 10. maj på det gamle skibsværft B&W på Refshaleøen og man forventer 10.000 publikummer og 170 millioner seere. Et pressecenter bygget til anledningen har plads til 2000 reportere. Tre gange har Danmark vundet Eurovision Song Contest, i 2013 var det Emmelie de Forest, i 2000 Brødrene Olsen og i 1963 Dansevise med Grethe og Jørgen Ingmann 3:13, og det er blevet besluttet, at man som optakt til showet vil spille de tre melodier til nyoptagne billeder. Sangene skal være de originale men billedsiden, tre forskellige kunstneres personlige kommentar. Til sangen, til tiden, til showet, til Danmark, til kærligheden, eller hvad de tre kreative, billedkunstere finder vigtigt at vise verden, mens vi lytter til vinderne. Du er udvalgt til at sætte sangen Dansevise fra 1963 i billeder. En forrygende, personlig billedserie, stills eller levende, stumme billeder, der kan skabe opmærksomhed om Danmark, give europæerne noget at snakke om, grine ad eller bliver forargede over. mb
|
HVISKENDE VERDEN
I 1970 indspillede gruppen Pink Floyd sangen If og du skal nu 44 år efter sætte musikken i billeder. Lad tonerne føre dig med på en rejse til en anden verden. Lad dig fange af den intense, fortrolige nærhed, lad dig forføre, leg med og fortæl os hvad du oplever. Du skal være respektfuld overfor tonerne, må ikke overdøve sangen, men heller ikke være underdanig, følgagtig, har du ikke noget vigtigt på hjerte, som har brug for netop den musik? Giv tonerne ny betydning og skab med Pink Floyd et nutidigt og anderledes værk.
Pink Floyd: If (Waters) 4:31 indspillet i Abbey Road, London 1970. Fra albummet Atom Heart Mother.
www.youtube.com/watch?v=e2G8EWy-plM mb
|
FARLIG FART
185 danskere mistede livet i trafikken i 2013. Over 100 døde som følge af ulykker på landevejene. For at få danskerne til at sætte farten ned, har Rådet for Sikker Trafik i samarbejde med politiet, 77 kommuner og tankstationen Q8 lavet en ny kampagne, hvor budskabet om, hvor meget fart betyder for sikkerheden, er central. En kampagne, der skal få børnene skal overtale deres forældre til at køre langsommere. I løbet af de næste tre uger vil 7.000 plakater alle tegnet og malet af børn blive stillet op langs danske landeveje med ordene »Sænk farten - en lille smule betyder en hel del«. Og så vil man producere små 3-5 minutters videoer, som børn selv har lavet, eller kunne have lavet. Du skal lave sådan en video. I et barnligt sprog få forældre, der kører for stærkt til at tænke på familien og sænke farten. »Vi vil med den nye kampagne opfordre til, at man letter foden fra speederen. Ikke for vores skyld, men af hensyn til dem, man holder af,« siger Michelle Laviolette, projektleder i Rådet for Sikker Trafik. Ifølge Pelle Guldborg Hansen, der er adfærdsforsker på RUC, spiller kampagnen på vores behov for at leve op til vores eget selvbillede - det der i videnskabens verden kaldes egokonsistens. - Vi vil meget gerne handle i overensstemmelse med vores billede af os selv, og når det kommer til vores børn, har vi et meget stærkt billede af vores egen moral, forklarer han. Videoerne skal kunne vises på You-tube og hjemmeside og Rådet for Sikker Trafik lægger vægt på at videoen ikke ligner en løftet pegefinger fra en institution, men barnets helt egen påmindelse til far eller mor.
Aflever en færdigredigeret video 3-5 minutter.
mb
|
PUSSY RIOT COPENHAGEN
Nadesjda Tolokonnikova gik sidste mandag i sultestrejke. I en fangelejr langt fra Moskva skal hun afsone to år i arbejdslejr for uinviteret at have optrådt foran alteret i en katedral. Maria Alekhina fik også to år, begge har de børn, som ikke får mulighed for at besøge dem. Verden over protesteres over fængslingen, man demonstrerer, laver happenings, tidens idoler støtter dem fra åbentlystscenen. Pussy Riot laver politisk kunst. Kirke og kapital, præsident og politi, fængsler og fashion er noget af det, de bekæmper, og midlet er events med kulør og satire og aggressiv promotion. Og kunsten, de videoer de i redigeret form lægger på Youtube. Du skal som Pussy Riot med kulørt elefanthue og et aggressivt budskab lave events i København og dokumentere det i video eller stills. Ikke så omfangsrigt eller opsigtsvækkende, ikke så velforberedt eller ulovligt, men med samme holdning skånselsløs politisk kunst. Bliv inspireret af Pussy Riot af deres humør og farver og impulsive performance. Hvor alle der sympatiserer med Pussy Riot agiterer for, at de fængslede skal sættes fri, skal du derimod med Pussy Riot Copenhagen fortsætte, hvor de slap. руппа Pussy Riot жжет путинский гламур mb
|
LOVE ME TWO TIMES
Du skal lave en musikvideo, hvor lyd og billede spiller sammen. Hvor billedet danser til musikken og musikken spiller op til de billeder, du viser. Eneste lyd er sangen Love Me Two Times, en liveoptagelse med The Doors fra en koncert i Stockholm 1967. Billedsiden skal være din helt egen fortælling i stills og/eller levende billeder, en nutidig lovestory eller bare musikalske sanseindtryk, der formidler stemning og tone i Jom Morrisons rå, men også blide sang. mb
|
DET SATANS LIV
Albummet Nærmest Lykkelig med Steffen Brandts tekster og musik blev 18 år efter udgivelsen i 1988 del af den danske kulturkanon under populærmusik. Og populær, det var den, 180.000 solgte eksemplarer. Steffen Brandt som en generation af unge har nydt live på Roskilde eller til Grøn Koncert har med sit lune sprog og melodiske musik fået idolstatus. Han er en af de få fra firserne, der stadig er aktiv, turnerer og giver koncerter. Du skal sætte sangen Kys det nu, det Satans Liv fra albummet Nærmest Lykkelig i billeder. Optage levende billeder eller stills og editere i Finalcut en billedside til den gamle landeplage. Lad billederne danse med tonerne og motiverne lege med ordene. Giv sangen ny betydning og giv os lyst til at synge med. Tænke, mindes og kysse det satans liv. En nutidig personlig musikvideo.
Jeg tænkte nå men det' så livet Sådan ser det altså ud Lidt krøllet sammenbidt og gennemblødt Og helt almindeligt Der er nogen chancer som man selv kan ta' Og flytte rundt med hvis man synes Lidt op og ned, du ved man klarer sig Åh gud hvor åndssvagt Kys det nu, det satans liv Ja grib det, fang det Før det er forbi Og kys mig nu, godnat, farvel Og gå, nej ta og bliv Alligevel
Kys det nu, det Satans Liv fra livekoncert med TV2. Musik og tekst af Steffen Brandt: 3'40
mb
|
BOLIGNØD OG TOMME HUSE
Det er et kanonproblem at skaffe bolig til alle, der flytter til København for at studere. På sofaformidling.dk tilbyder de, der har en bolig, at boligløse i en periode må sove på sofaen. Det paradoksale er, at mens byen har mangel på boliger til studerende, så står der stadig masser af ejendomme tomme, og hver gang unge flytter ind med deres soveposer og rygsække, bliver de lige så hurtigt smidt ud af politiet. Du skal lave en video om boligmangel og desperation. Om et tilsyneladende uløseligt dilemma og de studerendes evindelige problem. En videodagbog, hvor du gør problemet synligt og giver os din personlige mening, hvad synes du om politikerne, de unge, sofaerne og tomme huse? Opsøg problemet, fortæl os hvad du oplever, og giv os mulighed for at danne os en mening. Jonas sover lige for tiden på sovesal på et Hostel med syv andre, han ikke kender. "Sure sokker, værelseskammerater, man ikke ved, hvornår kommer hjem, og fraværet af stilhed, når man har allermest brug for at være sig selv," det har været Jonas hjem i den første måned af hans studiestart.. "Jeg prøver virkelig at være positiv, men det er ret skræmmende ikke at have noget rigtigt sted at bo. Jeg sover gerne et par dage på gaden, hvis det er det, der skal til." Om Huset i Rantzausgade, der tre gange er blevet ryddet af politiet fortæller en af de unge: "Huset har stået tomt i flere år. Det er fuldstændig absurd, når man tænker på den bolignød der er i øjeblikket i København, tusindvis af studenter har ikke har noget sted at bo. Mange går hver dag forbi adskillige tomme huse og bygninger, det er en social forbrydelse at lade et stort hus stå tomt. Det er en menneskeret at have et sted at bo."
Aflever en videodagbog 5-8 minutter
mb
|
FORÅRSDAGE
Hver dag de kommende to uger skal du optage og klistre ind i din dagbog dagens billede, som er et billede, der udtrykker dig på netop denne dag. Dit humør, din længsel og interesse. Hvad har du lavet, hvem har du mødt, hvordan har du det? Du skal ikke være selve motivet, men vi skal fornemme dig bag kameraet. Stemning, udtryk, location, tilstand tag en masse billeder og vælg hver dag det eller de billeder, der bedst beskriver personen Silje netop denne dag. Du må ikke springe dage over og du må ikke senere lave rettelser eller redigere. Billederne er kun til dagbogen, de skal ikke tages for at blive vist frem. Et personligt minde om forårsdage i København. Er der opslag i dagbogen, som ingen andre skal se, må du dække dem til ved gennemgangen.
Aflever dagbogen med mindst 11 billeder, et for hver dag.
mb
|
Reklamens Magt
I en kultur hvor produktion og forbrug er afgørende for velstand bombarderes befolkningen med reklamer. Jo større produktion jo flere reklamer, multinationale koncerner kæmper for større markedsandele og reklamekampagner er afgørende for deres financielle succes. I bybilledet, i toget, på tv, på nettet, i biografen, hver gang borgerne viser interesse for et eller andet bliver de afbrudt af en reklame. I sportskampe, på apoteket, i radioen, reklameblokke breder sig i alle medier, lys og lydreklamer gør alt for at blive set og hørt, hvor mennesker færdes, og reklamerne har udelukkende til formål at øget forbruget og centralisere produktionen. Enkelte samfund har begrænset reklamers udbredelse, der er i Danmark forbud mod tv-reklamer for spiritus, forbud mod reklamer på fremmed grund langs offentlig vej, forbud mod reklamer i Statsradiofonien, men generelt er de lokkende annoncer i stadig vækst. Konkurrencesamfundet kræver mere og mere opmærksomhedskrævende annoncering. Du skal tage stilling til reklamers udbredelse og i fotografi give udtryk for din holdning. Hvordan har du det med kommercielle budskaber i det offentlige rum? Hvordan ser du på uvedkommende afbrydelser, er det ligegyldigt, komisk eller bare irriterende? Dan dig en mening og giv udtryk for den i fotografi. Underholdning eller forbandelse, giv din mening tilkende i en serie stærke, personlige fotografier. mb
|
Cyklepigerne
Da Poul Henningsen i 1933 begyndte optagelserne til hans berømmede Danmarksfilm hyldede han cykelpigerne, de stod for alt det smukke, frisk luft, tid til at kigge på byens tårne, sflagrende skørter og smil på læben. Den kulturradikale Poul Henningsen var en fortaler for cyklismen. Du skal i billeder fortælle om dit forhold til byens cyklister, til cyklekulturen idag. Hvordan er det at cykle i byen, og hvordan har de det, cyklisterne? Flere gennemgående stier udelukkende for cyklister er ved at blive anlagt på Christianshavn og fra Nørrebro til Nordhavn, men er du også af den opfattelse, at cyklekulturen i København bliver prioriteret og tilgodeset? En debatskabende personlig serie om cykler og cyklister fra cyklebyen København 2015.
Aflever en serie mb
|
SÅ HELLERE NØGEN
Verden over demonstreres mod den stigende produktion af pelse, jagt på vilde dyr alene for at bruge pelsen eller opdrætning af mink, ræv og kaniner i trange bure under kummerlige forhold vil demonstranter og dyreværnsforeninger have stoppes. Danske rævefarme har fået 15 år til at nedtrappe produktionen, men det er alt for længe mener man. Der gøres et stort arbejde globalt og nationalt, Anima i Danmark blev stiftet for 15 år siden og har altid arbejdet aktivt ud fra den simple filosofi, at dyr har grundlæggende rettigheder, bl.a. retten til ikke at blive udsat for unødvendig smerte. Man har hovedfokus på dyr i pelsindustrien, da det er her flest dyr bliver udsat for mest lidelse. Alt for mange har ingen anelse om, hvad dyr bliver udsat for og de industrier, som tjener penge på at behandle dyr dårligt, ønsker ikke at vise det sande billede. Faktisk gør de alt for at dække over de dårlige forhold gennem vildledende reklamer og mærkning. Det er op til os at fortælle sandheden og sikre at mishandlingen stopper, skriver Amina. Det er lykkedes foreningen at få over 160 virksomheder til at erklære, at de ikke sælger pels i deres forretninger, og listen vokser. Dyrenes Befrielsesfront var i 90erne minkavlernes største skræk fordi aktivister brød ind i minkfarmene og slap minken løs, men foreningen er gået i opløsning og befrielses aktioner er sjældne idag, selvom Danmark er i den absolutte top, når det gælder avl af mink i bure. Du skal i fotografi give udtryk for din holdning til pels som beklædning. Et debatskabende, personligt værk om et kontroversielt emne. mb
|
NÅR KÆDEN HOPPER AF Københavns Kommune med borgmester Frank Jensen i spidsen har planlgt en cykelrute gennem Christianshavn og Christiania uden at hverken Christianshavnere eller Christianitter er inddraget i planlægningen. Formanden for lokaludvalget Poul T. Cohrt skriver i en pressemeddelelse: Siden Københavns Kommune i 2009 første gang luftede idéen om at etablere en cykelrute gennem Christianshavn, har man fra kommunens side stædigt fortsat i det forkerte spor uden vilje til at inddrage de lokale interessenter. Christianshavns Lokaludvalg gjorde fra start opmærksom på, at idéen var god, men udførelsen slet, og den planlagte linjeføring meget uheldig på en række steder. Men disse indvendinger har Københavns Kommune siddet overhørig. Du skal tage stilling til projektet og i fotografi give udtryk for din holdning. Skab debat om ruten, ideen, det konkursramte brobyggeri og kommunens holdning til christianshavnere og christianitter. På lørdag 4. oktober kl. 14 inviterer vi tilhængere og modstandere til en hyggelig cykeltur på Christianshavn og Christiania for at besigtige de mest udsatte steder på den planlagte cykelrute. Vi mødes foran den Grå Hal og langs ruten vil der stå hjælpere for at guide folk rundt inde på Christiania og ude på Christianshavn. Pressen og politikere vil blive inviteret samt alle vores venner. Derefter samles vi i den Grå Hal til taler og musik. Aftenen slutter ca. kl. 22. Din aflevering kan være en dokumentarisk skildring, arrangeret dokumentarisme eller iscenesat event, kun du bestemmer hvad budskabet skal være, og hvordan din holdning skal komme til udtryk i fotografi. Christianshavns Lokaludvalg (og givetvis vore medborgere på Christiania også) vil gerne have den cykelsti. Vi vil glæde os til at sige velkommen til andre i vor dejlige bydel, også selvom de kun er på kortvarig gennemrejse. Vi strækker hånden ud og foreslår, at alle interessenter (forvaltning, donorer og lokalområde) sætter sig ned omkring et bord (gerne et af vore borde) og taler om, hvorledes vi kan redde stumperne af det fastkørte projekt og få en løsning, som fungerer til alles glæde. mb
|
Kunsten og Kønnet
Stadig flere kvinder tager kampen op med den kommercielle indistris stereotype kropsideal. I modeblade og annoncer lokkes unge piger til at købe sig nye bryster, slanke sig tynde om hofterne og barbere sig, så man lever op til et dikteret ideal. Ens krop er ikke noget, man accepterer, men noget man designer, det støder stadig flere kvinder, der kæmper for naturens ret til at give kvindekroppen individuel karakter og insisterer på, at den uanset alder er smuk. Du skal i en serie fotografi give udtryk for din holdning til den nøgne kvindekrop, skabe debat om tidens ideal, om selvforståelse og naturlighed om retten til at være anderledes. På onsdag 29. oktober er der hele dagen fra 12-00 temadag Kvindelige Forbilleder i spillestedet Stengade. Koncerter, artist talk, debatter med spotlight på kvinder i musik. kl. 16 er der debat med overskriften: Hvad er vigtigst kønnet eller kunsten? Mød op og tag del i debatten, måske der er inspiration at hente. mb
|
KVINDEKAMP OG KØBESEX
Debatoplæg
I anledning af Kvindernes Kampdag skal du udarbejde et fotografisk debatoplæg om Sex Kærlighed og Spiritualitet. Om sexchikane, købesex og scoretricks. Er tantramassage så vidunderligt som Rene Toft Simonsen siger, og skal det være kriminelt at ringe efter en escortpige? Er det moralsk forkasteligt at flirte med venindens kæreste og bør insimination af lesbiske barnløse være en samfundsopgave? Vælg et eller flere emner og giv din mening tilkende i fotografi, om brystimplantater til purunge piger og politiets behandling af voldtægtsofre. Polygami og pornografi. Tag fat på det, der interesserer dig og giv os noget at debattere. I kulturhuset, Lyrskovsgade 4 er der på kvindernes kampdag på lørdag 8.marts Feministisk Heldagsevent - om køn, krop og hverdagssexism. Klokken 14-16 workshops med emnerne Mænd, sex, vold og Hverdagssexisme. Gider mænd tage barsel?, Hvordan tager vi magten over kvindekroppen tilbage? og Er der et kvindeliv efter kontanthjælpsreformen? Bagefter vil der være demonstration under parolen Forbyd Sexkøb Nu! mb
|
KILLING
Politisk fotografi
60 demonstranter mistede livet på Uafhængighedspladsen i Kiev torsdag 19. februar og det dramatiske blodbad i Ukraine førte til præsidentens fald og flugt. Fire dage efter stormede oprørere en militærpost i Afghanistan, trængte ind på kasernen og dræbte 20 afghanske soldater. I syrien er situationen kaotisk, lørdag blev byen Aleppo igen ramt af tøndebomber og mindst 20 personer dræbt og søndag blev 21 civile dræbt i en anden landsby da islamistiske oprørere stormede byen. I USA uddannes flere droneoperatører end piloter, deres job er via satelit at styre missilbevæbnede droner mod mål i Yemen, Pakistan, Afghanistan, Irak og bekæmpe, hvad de regner med er terrorister. Hver dag dør uskyldige fordi de tilfældigvis er i nærheden af det hus eller den bil, der blev ramt. Killing er idag et anerkendt middel i kampen for magt, og du skal i en billedserie give udtryk for, hvor du står politisk, humanistisk og religiøst, når det handler om at slå ihjeld. På baggrund af den aktuelle politiske situation skal du skabe et fotografisk værk, der udtrykker din holdning til begrebet Killing. Tag stilling til distancehenrettelse uden rettergang, selvmordsbomber og hævntogter, bevæbnede demonstranter og religiøs fanatisme. En fortælling om droner, barrikader, snigmord og terror, et personligt værk om tidens myrderi. mb
|
KA DU LI HINGST?
debatoplæg
Europa står i flammer et skamløst svindelnummer er opdaget og forargelsen kender ingen grænser, der er puttet hestekød i pizzafars. Du skal undersøge og skildre, hvad det er, der får blodet i kog, når mennesker opdager, at de måske har spist hestekød. Tonsvis af kødboller og findusretter og pizzahak overalt i Europa bliver destrueret i disse dage, og du skal i billeder fortælle hvorfor. Du skal opsøge, finde og skildre den kærlighed, der findes mellem menneske og hest, afhængighed og stolthed. Fra onsdag 6.marts til og med søndag afholdes Higstekåring og Hestemesse i Herning, en multibegivenhed inden for hesteverdenen, og du er akkrediteret som dokumentarist, billedkunstner. I fire dage skal du opsøge kærligheden, stoltheden og fortælle i fotografi, hvad du synes om det, du møder. Der vil være konkurrence i dressur og springning, auktion over unghingste og rideheste, fremstilling af hingste til kåring, unghestechampionat for 5-årige rideheste, specialclinic i springning og et stort gallashow med heste og kendte artister. Vær nysgerrig, koncentreret, tag stilling til det, du ser og kom hjem med en uddybende, personlig fortælling, der kan få os til at forstå, hvorfor reaktionen mod hestekød i madvarer er så voldsom. På onsdag 6. marts skal du til Herning med lyntog, afgang Hovedbanen xxxx ankomst Herning xxxx. Du skal bo på værelse nr. xx i kælderen i et hus med 7 værelser og fælleskøkken. xxxx. Koden til hoveddøren får du inden du rejser.
Aflever en serie på 8-12 billeder, slideshow eller video.
mb
|
Café Copenhagen
Reportage
I 1967 var Anders Petersen 23 år og elev på Christer Strömholms fotoskole i Stockholm. Han kendte til Christers projekt Vennerne på Place Blanche, han elskede at fotografere og ville bare være den bedste. Som helt ung matros havde han været på et sømandværtshus i Hamborg og livet der valgte han at skildre i perioder de kommende år. Han fik lov at sove i køkkenet, han blev ven med alle gæster, alle accepterede at han fotograferede, og efter tre år hængte han alle billeder op i cafeen, det var hans første udstilling. I denne periode havde han Christer som både lærer, mentor og grunden blev lagt for et livslangt venskab Otte år senere blev de bedste billeder udgivet i bogen Café Lehmitz som idag er en klassisker indenfor personlig dokumentarfotografi. Du skal på samme måde opsøge et sted, værtshus eller klub og med samme intensitet skildre menneskene på stedet. Sorthvid personlig reportage, der holder traditionen i live, at være ydmyg og karismatisk og være del af det miljø, du skildrer. mb
|
Flygtninge Næstved
reportage
Antallet af flygtninge, der søger asyl i Danmark er stigende, og for at gøre det mindre attraktivt for udlændinge at søge asyl ,har udlændinge- og integrationsminister Støjberg besluttet at opføre teltlejre til indkvartering istedet for at anvende de bygninger, der står tomme. "Det er trist og forargeligt, symbolpolitik der skal holde asylsøgerne væk" skriver generalsekretæren for Røde Kors i en pressemeddelelse. I Næstved blev der i januar indviet to teltlejre udelukkende til mandlige beboere med plads til ialt 400 i 50 telte på Beredskabsstyrelsens gamle træningsbane. Indkvarteringsoperatør er Langelands Kommune. Når alt er på plads, vil der være plads til 590 asylansøgere. Du skal tage til Næstved og lave en reportage om livet i lejren. Hvem er de, hvordan lever de og hvad synes du? Gør os klogere på livet som flygtning i en dansk teltlejr. mb
|
Unge i Rådmandsgade
reportage
Over en trejdedel af Danmarks hjemløse er unge mellem 18 og 29 år, og der er en kraftig stigning blandt de 18 - 24 årige, på bare fire år er antallet steget til det dobbelte. I Ungeherberget Rådmandsgade 60 kan der bo 20 unge på enkeltværelser, dobbeltværelser eller på 3-mandsstuer, men kun akut og kortvarigt, samt 10 unge i Nødherberget. På samme adresse er der værested, rådgivning og andre aktiviteter for hjemløse unge, hvis liv er præget af højt tempo, misbrug, psykiske lidelser og enorme sociale problemer. Missionen blandt Hjemløse har eksisteret siden 1893, idag hedder de We-Shelter og de driver Rådmandsgade i samarbejde med Socialforvaltningen og Askovgård. Du skal opsøge de hjemløse unge og give dit helt personlige billede af hvem, de er. Hvad laver de? Hvem mødes de med? Hvor overnatter de? Føler de sig som hjemløse? Hvad med stolthed og selvværd? En dynamisk reportage om dine oplevelser blandt unge, der kommer i Rådmandsgade 60. mb
|
MUSICAL PÅ NÆSGAARD
Reportage
I marts måned er det tid til Næsgaard Efterskoles store musicalopsætning. I den kommende uge lægges bøgerne til side, og alle skolens elever og ansatte arbejder sammen om opgaven. Eleverne beslutter selv, hvad musicalen skal handle om, de skaber selv scenerne, forfatter replikkerne, komponerer musikken, skriver tekster, bygger scene og designer kostumer. Musicalen opføres første gang fredag for venner og gamle elever, lørdag er der forestilling for forældre og familie. Du skal følge arbejdet med opsætningen af musicalen fra i morgen tirsdag til søndag og lave en større reportage. Sekretær xxxxx og forstander xxxxx har inviteret dig til at bo på et værelse i xxxxx og givet dig lov at fotografere.
I morgen tidlig klokken xxxx skal du med toget fra xxxxx
mod xxxxx og stå af i xxxx, hvor du tager bussen
til xxxxx. Derfra er der et stykke at gå til efterskolen.
På søndag xx.marts tager du hjem igen med bus fra Stubbekøbing kl. xxx ankomst København xxxx mb
|
MED GULDØL PÅ BÆNKEN
Vi møder dem på Christianshavn Torv, grønlændere med en guldbajer i hånden og et skævt smil, her holder de til, de socialt udsatte ofte hjemløse grønlændere. Du skal lave en reportage om grønlænderne, komme tæt på personer i miljøet og give en skildring af hvem de er. 40-50 personer fra den tidligere danske koloni er havnet i Danmark og nu søger trøst i misbrug og samvær med ligesindede på pladsen med de grønlandske statuer. Hvordan klarer sig, hvor bor de, og hvad synes du om dem? Er de anonyme, ynkværdige stakler eller har de også drømme, glæder, sorger og godt humør? De fleste er personer, der har opholdt sig på gaden over længere tid. En del af dem er helt ude af det offentlige system. Nogle fordi de ikke kan finde ud af, hvor de skal henvende sig, andre fordi de har haft dårlige erfaringer med det offentlige system. En del af dem er fløjet herned fra Grønland på en enkeltbillet. I starten bor de hos familie og venner men efter en tid går det ikke mere og de ender på gaden, hvor de finder sammen med andre grønlændere. Ofte kender de ikke den offentlige forvaltning i Danmark, kender ikke deres rettigheder og pligter. De har svært ved at bede om hjælp, og tit ber de først om hjælp, når det er for sent. mb
|
Jord under Neglene
Flere unge er begyndt at flytte på landet i store og små kollektiver. De vil væk fra ensomheden og den forbrugerfikserede by, hvor de sunde værdier er druknet i stress og konkurrence, der ulmer et oprør i udkantsdanmark. Yduns Have på Samsø er et lille økologisk landbrug og kreativt fællesskab, drevet af fire unge økologer. Her dyrkes mere end 100 forskellige sorter af grøntsager, frugt og urter, særligt udvalgt efter den bedste smag og kvalitet. Jorden dyrkes efter principper om selvforsyning, frugtbarhed og biodiversitet med stor idealisme og kærlighed til jorden. For knapt et år siden flyttede 26 årige Fredrik Sahlin og hans kæreste Ea til Yduns Have. »At flytte til udkanten var klart en ideologisk beslutning. Jeg havde lyst til at komme ud, hvor værdien rigtig bliver skabt. Et sted, hvor det var muligt selv at producere og have hænderne i jorden,« siger Fredrik. »Jeg tror, at folk har behov for at skabe frem for at forbruge. Mange af de værdier, man mangler i byen, er mere nærliggende på landet. Kollektivet og fællesskabet. Man er mere selvforsynende og mindre afhængig af systemet. Her på Samsø har penge mindre betydning.« Du skal lave en reportage fra Yduns Have, et portræt af personerne på stedet, en personlig beretning om et idealistisk initiativ. Imorgen tidlig klokken 6:56 skal du med toget fra Københavns Hovedbanegård til Kalundborg og herfra med færgen til Ballen på Samsø, hvor Fredrik venter dig på havnen. Sammen kører I de 8 kilometer til Yduns Have i Alstrup. Du skal medbringe sovepose og vil få stillet seng til rådighed i de frivilliges hytte. Du spiser sammen med dem mogenmad, frokost og aftensmad, det koster kr. 50.- kr/døgn På søndag 4.oktober tager du færgen mod Kalundborg fra Ballen Havn 17:30 og toget fra Kalundborg til København med ankomst 20:25. mb
|
Bræk og Brok
Hvad foregår der på hospitalet, hvordan er det at være indlagt, at være ansat, hvordan er stemningen på stuen, på gangen, på kontoret, og hvad mener du om de forhold, du møder? Du skal den næste uge fotografere på Bispebjerg Hospital. Patienter, ansatte, stemning og vilkår en personlig rapport fra et offentligt sygehus. I morgen tidlig klokken 8:00 skal du komme til et introducerende møde med klinisk underviser Erik Drejer og afdelingssygeplejerske Ingeborg Jørgensen, indgang 7A, 3.sal tv. mødelokale 2. Fotograferingen foregår på afsnit M50 Ortopædkirurgisk afdeling, og det er en betingelse, at patienter, du fotograferer, udfylder en samtykkeerklæring, som du afleverer til afdelingssygeplejersken. Fotograferer du personale, skal de give deres mundtlige tilladelse. På fredag 2.oktober fra kl. 14 er der på Christiansborg Slotsplads demonstration for sundhedsfagligt personale under parolerne: * Flere hænder i sundhedsvæsenet! * Slut med nedskæringer! * Mindre bureaukrati! Ved demonstrationen vil formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen holde tale. Det er sygeplejerske Heidi Simonsen, der har taget initiativ til demonstrationen, og hun mailer: "Cecilie skal være SÅ velkommen til at tage alle de billeder hun ønsker. Fra klokken ca. 12 er jeg inde på Chr. Borgs Slotsplads." "Vi får stress, vi brokker os, fordi vi ikke kan klare mere, vi laver utilsigtede hændelser, vi føler ikke, at vi kan udføre vores pleje af syge mennesker ordentligt, hvilket fører til endnu mere stress, depressioner og langtidssygemeldinger" "Hvis vi vil komme det her til livs, så bliver vi nødt til selv at gøre noget. Bedre kår for patienter og personale. Til alle inden for sundhedssektoren, patienter og pårørende." Du skal fotografere ved demonstrationen og aflevere en personlig, kreativ reportage om vilkår og protest i sundhedssektoren. mb
|
Årets Jagt
Hvad er det, der er så skønt med heste, hvorfor er ridning en udbredt sport, og hvorfor flokkes folk til Dyrehaven hvert år den første søndag i november, når der er Hubertusjagt? Du skal de kommende 10 dage blive klogere på de spørgsmål. Opholde dig så meget som muligt i hestemiljøet, fotografere dagligdagen på en rideskole, komme tæt på en rytter, følge forberedelserne til søndagens event og lave en unik reportage om årets Hubertsjagt. I eftermiddag kl. 17:00 skal du møde xxxx i xxxx Rideklub, xxxx. Hun er medlem af xxxx og skal deltage i jagten på søndag. Hun har givet tilsagn om, at du de kommende uger må fotografere hende og hendes hest, og Rideskolechef xxxx har givet dig lov til hver dag at fotografere miljø og dagligdag i staldene. I morgen og onsdag kan xxxx ikke, så der skal du bare fotografere i Stalden, men fra på onsdag har xxxx fri en uge og tid til dig. Vær nysgerrig, kreativ, lad energien sprudle og tag mig med på opdagelse i en ukendt verden. Det er formand for xxxx, xxxxx, der har formidlet kontakten, og jeg har tilgengæld lovet hende, at hun må bruge dine bedste billeder fra Hubertusjagten på klubbens hjemmeside. mb
|
Fantasy Nail Art
Dansk Kosmetolog Forening arrangerer i weekenden 7. - 8. marts Danmarks største og mest prestigefyldte Negle Mesterskab i Radisson Falkonér Hotel på Frederiksberg, og du er akkrediteret som fotograf. Der bliver konkurreret i disciplinerne Mixed Media, Soak Off Manicure, Fantasy Nail Art, Akryl og Géle. Der bliver også afholdt mesterskab i Vippe Extensions. Betingelse for deltagelse er, at du har Dansk statsborgerskab, er Certificeret Vippetekniker og endelig, at du kan påsætte minimum 60 vipper pr. øje på max 2 timer. I audienssalen vil der være Danmarksmesterskab i Make-Up. Konkurrencerne varer fra 10 - 18 lørdag, og fra klokken 20 er det så cocktail party med top underholdning og live musik. I mere end 60 boder og stande vil branchens leverandører tilbyde kosmetiske produkter og tjenstydelser, så der vil være masser at se på og prøve for de mange gæster, der besøger Beauty15. Du skal lave en personlig beretning om Beaty15. Dan dig en mening om negle og vipper, om skønhed og mode, modeller og kosmotologer, Xxxxxxx fra Danske Kosmotologer har givet dig lov at fotografere. Du skal fotografere under hele arrangementet, der starter med opstilling og klargøring fredag 6. marts 16 - 22, messen åbner for publikum lørdag kl. 10 og om søndagen er det fra 10 - 18.
Aflever en serie på ca. 12 fotografier mb
|
Når Nålen Prikker
De har det allesammen, tatoveringer, at være tatoveret er blevet en del af tidens kultur, tatovørernes kælderbutikker findes overalt. Du skal lave en dokumentarisk reportage om tatovør-miljøet, hvem er de, hvad laver de og hvad synes du?Tag på opdagelse i en verden af evige billeder og fortæl i fotografi om din oplevelse. I tætte stemningsfulde optagelser skal du give os fornemmelsen af selv at være tilstede, når nålen prikker i huden og tatoveringen bliver skabt. Det evige billede under huden.
Aflever en serie på ca. 8 billeder eller en video.
mb
|
Folket Fester
Imorgen onsdag 8.april vil Århus stå på den anden ende, garderhusarerne og den kongelige Stald-Etat ridder gennem byen i spidsen for kareten med fødselaren Margrethe, der fylder 75 år og hendes prinsgemal. Kronprinseparret, Joachim og Marie ankommer til Århus Rådhus og klokken 12 vil regentparret blive hyldet fra balkonen, hvorefter der vil være fødselsdagskagebord i Ridehuset for byens borgere og gæster flankeret af garderhusarregimentet. Klokken 18.30 begynder gæsterne at ankomme til Musikhuset til festforestilling, de kongelige ankommer kort før klokken 20, hvor det hele begynder. Du skal lave en reportage om festlighederne i Århus. Om byen og borgerne på den store dag, det er første gang Musikhuset i Århus danner ramme om en officiel fødselsdagsfejring af regenten, TV2 sender hele dagen direkte fra Århus og transmitterer festforestillingen. En personlig, veloplagt reportage om en by, der flager, et folk, der fester, kongerige og mediecirkus. Tag stilling til det, du møder og giv udtryk for din holdning i en reportage, som vil blive bragt i en særudgave af xxxxxx Weekendtillæg. Ugen efter onsdag 15.4. vil der være pressemøde på Fredensborg, og dagen efter på selve fødselsdagen morgenvækning, xxxxx. Torsdag 16.4 vil karetturen blive gentaget i København, og du vil have mulighed får at supplere dine optagelser fra Århus med enkelte fra København, hvis du kan nå det, for deadline for aflevering er fredag morgen.
Aflever en serie på ca. 8 billeder.
mb
|
Katastrofens monument
Med få timers varsel blev en by med 50.000 indbyggere evakueret, de måtte have tøj på kroppen, tage penge og pas med og smykker, men ikke andet, ingen bagage, ingen ejendele, alt blev efterladt i spøgelsesbyen Pripyat. Det er 29 år siden at alt af værdi i den forladte by blev stjålet og solgt videre, vegetationen har siden bredt sig, og forlystelsesparken står nu som et rustent monument over den hidtil værste nukleare katastrofe i fredstid. Du skal lave en reportage fra Chernobyl. Rundt om det tidligere atomkraftværk er en sikkerhedszone på 10 km hvor radioaktiviteten er høj og udenom endnu en zone på 30 km, hvor det kun er tilladt at opholde sig ledsaget af en guide. Enkelte beboere er trods radioaktiviteten vendt tilbage til deres bolig i området, hvor naturen har bredt sig og dyrelivet stortrives. Imorgen onsdag 8.april klokken xxxx skal du med xxxxx til Wien og derfra videre til Kiev i Ukraine, hvor du skal bo på Hotel xxxxxx. Fredag-lørdag skal du på guidet tour til Priuyat og overnatte på det tidligere hotel. Søndag 12. april xxxxx flyver du så tilbage til Wien og videre derfra til København, hvor du lander xxxxx. Der er strenge krav til til hvad man må og ikke må i sikkerhedszonen, så pas på dig selv og ret dig efter guidens instrukser. Giv os noget at se på i en personlig, oplevet reportage. Og noget at tænke over... mb
|
DET ER HER DET SKER
120 stats- og regeringschefer, ministre og lige så mange toperhvervsfolk var til generalforsamling i FN sidste uge, politikere og kendisser mødtes for at diskutere verdens accellererende klimaproblemer. FN-chef Ban Ki-moon har gjort kampen mod klimaforandringer til sin store mission og sammen med Helle Thorning-Schmidt har han været på Grønland for at se resultatet af klimaforandringerne på indlandsisen. Den verdensberømte Jakobshavn Isbræ ved Ilulissat smelter med stor hast og nye målinger viser, at den allernordligste del af indlandsisen smelter langt hurtigere end klimaforskerne hidtil har troet. alle forskere er enige om, at vi har undervurderet klimaændringernes alvor. Det arktiske område er kommet i fokus også på grund af risikoen for miljøkatastrofer, debatten om råstofudvinding, turisme og containertrafik i området, nu det snart bliver isfrit. Der er skruet op for forskningen i det artiske område. Tættest på Nordpolen ligger øgruppen Svalbard, den har status som internationalt forskerområde. Her gælder særlige regler for indrejse og arbejdsvilkår, unge forskere står i kø for at komme til Svalbard, det er her det sker. Og det er her det internationale samfund har deponeret frø fra samtlige jordens afgrøder. Men Svalbard er også turistmål med luksus hoteller, snescooter eventyr og isbjørne safari. Nordlys og vintermørke. Du skal lave en reportage om livet på Svalbard. Opsøge forskere, studere klimaet, fortælle i fotorafi om det helt specielle miljø som kun findes på Svalbard. På onsdag 1. oktober kl. 710 skal du fra Copenhagen Airport med fly til Svalbard. Du ankommer klokken 1210 og skal bo i kriseværelset i Gjestehuset 102 Silje Gustavsen venter dig. Fredag flytter du til en 4-sengsstue og på næste mandag 6. oktober klokken 12:40 flyver du så hjem igen.
Aflever en serie på 10-12 fotografier
mb
|
SKATING
Der er 16 skateparks i København hvor drenge, piger, børn og unge bruger al deres fritid, de elsker at skate og mange er knalddygtige. Du skal skildre livet i skateboardparkerne, hvem er de de unge, hvad laver de, og hvad synes du om dem og deres sport? Fortæl om skating men også om miljøet. I nærgående, nysgerrige billeder skal du komme tæt på en sport, et miljø og en generation af unge, der har fundet sammen om deres helt store interesse, skating. Israels Plads, Israels Plads Bowl, Gryden, Linnésgade 6, 1361 København Amager Strandpark, Jollevej 8, 2300 København Hullet, Ryparken Skatepark, Ryparken bowl, Lyngbyvej 97, 2100 København Ø Løbehjulsparken, Frederik V's Vej 7, 2100 København Jarmers Plads, Jarmers, Ledges omkring en kontorejendom, Jarmers Plads, 1551 København S Port 4130, Refshaleøen Amager skatepark, 1100 m2 træbowl paradis på Refshaleøen. Skatehallen kan skates, men tjek åbningstider, Refshalevej 189, 1432 København Tårnby skatepark, Langs Øresundsmotorvejen ligger en betonpark, Blykobbevej, 2770 Kastrup Enghave Plads, Enghave skatepark er en lille sjov skatepark, Enghave Plads, 1670 København V Prags Boulevard, Charlotte Ammundsens Plads, Rampen, Prags Boulevard 80, 2300 Copenhagen Skatepark, Royal Copenhagen, CPH, Københavns mest populære indendørs skatepark, Skatehallen kan skates, men tjek åbningstider, Enghavevej 80, 2450 København SV Nansensgade, Icy Hills, Nansens, , Charlotte Ammundsens Plads, 1359 København K Alis Wonderland, Wonderland, Alis, Tjek åbningstider, Sydområdet 30, 1440 København K Fælledparken Skatepark, Edel Sauntes Allé 3, 2100 København Ø Vanløse Skatepark, Vanløse Skatepark, Jyllingevej 38, 2720 Vanløse Islands Brygge Skatepark, Bryggen, Islands Brygge 4, 2300 København S Nørrebro Skatepark, Nørrebro Parken, Farumgade 6, 2200 København N mb
|
Camp Totale
Nu er den gal igen, regering og folketing med undtagelse af Enhedslisten har tilladt at man i Vendsyssel borer efter skifergas. I en tid hvor kloden er truet af drivhusgasser fra fossile brændsler, og Danmark har lagt en plan om så hurtigt som muligt at skifte til vedvarende energi, der rigger man boretårne til i Nordjylland for at oliekapitalen kan suge det sidste gas ud af undergrunden. Men gæve nordjyder protesterer. Når man ikke kan stole på de vagte politikere, så må folket tage over, og det gør man i Dybvad. På nabogrunden til boreområdet har man indrettet en camp for alle, der vil protestere mod den kontroversielle boring. “Campen ligger på nabogrunden til skifergasborepladsen, hvor vi låner plads hos Anne-Marie og Carsten, der har en større gård med travheste. Her låner vi et stykke jord og andre mindre faciliteter. Det er meget rare mennesker og de deltager også selv meget aktivt i campen. Aktiviteterne rundt om campen er mange og tegner godt. Vi er blevet tilbudt både en campingvogn og en mandskabsvogn, så faciliteterne i årets kolde måneder udvides med mulighed for ophold i lukkede og isolerede rum. Campen råder over mange forskellige faciliteter og der kommer hele tiden flere til. Der er kontor i et lille anneks og også et badeværelse, hvor der er et bad og et toilet med træk og slip. Centrum for campen er det store informationstelt, med borde og stole til når vejret er dårligt. Foran teltet er der etableret et fuldt udstyret udendørs-spejderkøkken, hvor der dagligt bliver lavet kaffe og te samt varm mad til aften. Bag fællespladsen er deltagernes telte opstillet til brug, når de overnatter i lejren. Der er ligeledes stillet en campingvogn op – venligt sponseret til overnatning. Vi spiser fælles morgenmad hver dag. Dagen igennem er der forskellige aktiviteter, som kræves udført for, at en camp kan overleve på sigt. Der skal tilberedes forskellige måltider, ryddes op, hentes og hugges brænde, lige som der også skal være tid til at hygge og sludre med de besøgende, vi har hver eneste dag. Hver dag kl. 16.30 mødes vi i campen og går sammen til borepladsen og synger fællessang. Vi stiller os op foran indgangen og synger, så vagterne også får lidt åndelig føde og ikke kun skal stå og tænke på den katastrofe, de måske vogter over. Vi har fundet nogle gode gamle danske sange og skrevet enkelte om, så de passer til temaet. Campen støttes i høj grad af de lokale og det lokale forretningsliv, der har ydet store og gode bidrag. Uden dem ville campen ikke kunne eksistere. Bl.a. derfor er der stort fokus på at inddrage den lokale befolkning i alle aktiviteter og det er derfor også virkelig dejligt at så mange fra nærmiljøet kigger forbi i ugens løb. Her er nok at lave, og folk er meget velkomne til at komme og præge campen.” Du skal lave en reportage om Camp Totale, beskriv stemningen i lejren, fortæl hvad der foregår, dan dig en mening og formuler den i fotografi. Skolen betaler din transport. www.totalprotest.dk mb
|
Sjov i Tivoli
Tivoli fejrer Holloween i denne uge, “vi har indhyllet vores hyggelige have i spindelvæv, pyntet med fugleskræmsler og græskar i tusindvis.” Hver dag klokken 10’30 er der Vampyrmus i Shanes hus, klokken 15 er der udklædte børn på plænen hvor vinderen får en præmie, og 16:30 er der Halloween-parade med Hekse, Harlekin og Pjerrot. Klokken 13 og 15 er der Rasmus Klump Halloween-show og hver aften klokken 21 Zombie danseshow på Krageborgen. Alle sejl er sat for at familien Danmark kan få en eventyrlig oplevelse. Tivolis ejer, Tobaksfirmaet Chr. Augustinus Fabrikker er med HotelTivoli og TivoliCasino løbet ind i et stormvejr af kritik fra især Tivolis Venner, som ser med bekymring på de senere års udvikling i retning af et kommercielt og strømliniet Tivoli, hvor havens traditionelle tilbud har måtte vige for ekstreme forlystelser og tvivlsomme spekulationer. Du skal lave en dokumentarisk beretning om forlystelsesparken, tag stilling til det, du ser og giv din mening til kende i en personlig reportage. Er der sjovt i Tivoli?
Aflever en serie på mindst 8 fotografier. mb
|
NÅR MÆND ER MÆND
Dokumentarisk reportage
Manderollen er til debat i disse år, usikkerheden breder sig om kønsidentitet og urinstinkt, skal vi presses til at vaske op og tvinges til at skifte ble? Skal typiske mandefag nu infiltreres af kvinder, er den rå mandechargon i arbejdsskuret ved at dø ud og kværnen erstattet af en lada? Er det snart slut med porno på brandstationen og pinupper på værkstedet? Du skal i en dokumentarisk reportage opsøge og skildre miljøer, hvor mænd stadig er mænd, hvor mandens urinstinkt folder sig ud og ingen er i tvivl om hvem, der bestemmer. Er det til fodboldkamp eller i garagen at mænd er mest mænd, eller på værtshuset med kammeraterne? Store maskiner og sorte negle er det specielt mandigt eller er det mandigt at bande, true og gå med kniv? Er det jagtinstinktet der er typisk mandigt, så tag på bukkejagt, er det at spille med musklerne, så find en bodybuilder. mb
|
LEVE MED ET HANDICAP
Opsøg et barn på 8-12 år der lever med et handicap og fortæl i dokumentarisk reportage om barnets hverdag. Hvordan er det at være anderledes, at skulle kæmpe med både sygdommen og andres diskrimination? Hvordan er det at være barn med en medfødt defekt eller sygdom og kende prognosen for hvordan den udvikler sig? Hvordan er det at vide, at du er totalt afhængig af medicin, protese eller kørestol og aldrig vil kunne klare dig selv? Og hvordan fungerer familien, slider det på forældre og søskende, at der skal tages specielle hensyn til et handicappet barn? Foreningen Sjældne Diagnoser er en paraplyorganisation for 48 forskellige patientforeninger der hver især samler pårørende til personer med en bestemt sygdom.De vil sikkert hjælpe dig til at finde et barn, som du kan følge og fotografere.
Aflever en serie eller video.
Foreningen Sjældne Diagnoser www.sjaeldnediagnoser.dk
mb
|
VANER OG VILKÅR
For rygerne er det pisseirriterende, at de bliver mobbet udenfor for at få sig en smøg. Og for morgenbilister lige så surt at skulle køre i kø hele vejen til arbejde. Du skal dokumentere i fotografi, hvordan mennesker i det daglige irriteres af vilkår, de ikke kan ændre på, men bare finder sig i. Cyklister i fodgængerfeltet, kontrollører i Metroen, generende mobilsnak eller hundelort på gaden. Opsøg steder, hvor irritationen blusser, hvor elendige vilkår og tåbelige vaner bliver synlige og gå tæt på med kameraet. Hvem er de, og hvad synes du? Lattervækkende komik, politisk satire, underfundig iagttagelse eller nærgående afsløring. En markant, fotografisk reportage om de afgørende øjeblikke, hvor hverdagens paradoksale problemer bliver synlige. Du kan vælge et enkelt emne for hele serien eller sprede dig over mange forskellige vaner og vilkår.
Aflever en eller flere serier á 4 billeder
mb
|
FAGENES FEST
På dagen for Folketingets åbning har fagbevægelsen indkaldt til demonstration på slotspladsen under parolen: Ja til fællesskab - Nej til forringelser. En samlet folkelig manifestation, hvor der anvises, hvilken vej den politiske udvikling bør gå. "Det er på tide, at vi står sammen på tværs af faggrænser for at vise en fælles vej" Demonstrationen starter klokken 16.30 på Christiansborg Slotsplads, men inden da er der fire stjernedemonstrationer, der sætter fokus på de fire politiske hovedtemaer for demonstrationen: Velfærd, flere arbejdspladser, bedre uddannelser og sikring af grøn omstilling. Stjernedemonstrationerne starter klokken 15 forskellige steder i byen. Dagbladet Politiken har bestilt dig til at lave både en større billeddækning fra demonstrationerne men også illustrative fotografier fra hvert af de fire områder, man demonstrerer for. Redaktionen giver dig frie hænder til at skabe en kreativ, dynamisk billedserie med holdning, personlighed og gerne et glimt i øjet. Mener du noget om optog, fagforening og folketing? Har du en holdning til el-biler og hjemmepleje, til jobformidling og universitet? Og har du en mening, hvordan kan den så kommunikeres på et opslag i Politiken? mb
|
KORPUS OG KONDI
Mere end nogensinde har kroppen idag fået staus, men dyrker korpus og jagter skønhed, der bliver trænet, løbet og pumpet jern som aldrig før, fitness er blevet en livsstil, skønhed et ideal. Du skal i en dokumentarisk reportage tage os med til træning, fortælle hvem, der kommer, hvad de laver, og hvad du mener. Har du en holdning til bodybuilding, løbebånd og cykelmaskiner så giv udtryk for den i en personlig reportage. Opsøg kondiløbere og motionscyklister, vær med, når de styrketræner og skyggebokser og giv os mulighed for at danne os en mening om tidens store trend, vejen til the perfect look. Informativ beretning, rammende satire eller agitation for en smukkere krop. mb
|
TOSOMHED
Opsøg steder, hvor kærligheden findes og skab i et fotografisk essay en fortælling om at elske. Hvordan ser forelskelsen ud, tilbedelse, forførelse, begær eller elskov? Dyb inderlig kærlighed eller brusende løssluppen forelskelse, tag på opdagelse i kærlighedens land og lad dig blive inspireret til en personlig, fotografisk love-story. En dokumentarisk beretning om kærlighed. mb
|
THE GARAGE
dokumentarisk reportage
he Wrenchmonkees kalder de sig, xxx og xxx som sammen med xxxx i fem år har bygget motorcykler for bikere, der vil køre på noget helt specielt. Individuel styling og dynamiske køreegenskaber er idealet, der svejses og strammes og skrues og males, så at hver kunde får netop den bike, der passer til ham. xxxx har passion for motorcykler, kunst og alt der er retro. Han er dokumentarist, billedkunstner og stærkt inspireret af subkultur og design, mens xxxx ud over at arbejde i Garagen også spiller trommer i forskellige rockbands. Du skal lave en dokumentarisk reportage om The Garage, fortæl om xxxx og xxxx, om kunder og venner, bliv forelsket i cyklerne, lad dig forføre af blanke styr og kulørte stel, giv dem en chance for at komme personligt til udtryk, både motorcykler og mandfolk. Lad os mærke, at Wrenchmonkees er en lidenskab mere end en forretning, tag os med på en rejse til et særpræget miljø, hvor frihed er målet og lidenskaben motor. Idag klokken xxxx skal du komme til Garagen i xxxx hvor xxxx venter dig og vil vise dig rundt. Sammen aftaler I, hvordan og hvornår fotograferingen skal foregå. Jeg har lovet xxxx, at han må bruge dine billeder på hjemmeside og facebook.
Aflever en serie på mindst 8 billeder.
mb
|
SEJLADS PÅ SUNDET
reportage
Hver morgen klokken 8 afgår fra Lautrupskaj i Nyhavn et skib med lystfiskere, der sejles ud i Øresund for at nyde den friske vind og de vuggende bølger, mens de drømmer om den store fangst. Siden 1991 har rederiet Spar Shipping udover sejlads til Flakfortet, Middelgrund og Veen også daglige udflugter for lystfiskere. Du skal lave en dokumentarisk reportage om Spar Shipping. Fortæl om stemningen ombord, om fangst og fiskere, hvem er de, lystfiskerne, skipperen, bådsmanden hvad laver de, og hvad synes du? Giv os i oplevede billede en personlig skildring af livet på havet med Spar Shippings både. I morgen tidlig før klokken 8 skal du gå ombord på lystfiskerfartøjet der ligger på Lautrupskaj i Nyhavn. xxxxxxx, som ejer rederiet har givet dig lov at sejle med på tur og tage billeder, hvis det kan ske uden gene for passagerer og besætning. Turen slutter samme sted klokken 15. Fotografering øvrige dage aftaler du med xxxxxx, som jeg har lovet at må få lov at bruge dine billeder på hjemmeside og i markedsføring.
Aflever en serie på mindst 8 billeder
mb
|
ARBEJDSKAMP
1. april blev alle organiserede lærere på folkeskoler, privatskoler, efterskoler og erhvervsskoler lockoutet, de får ingen løn og må ikke opholde sig på skolernes område. De uorganiserede, tjenestemænd og andre ansatte må ikke på skolerne undervise eller passe de elever, hvis lærere er lockoutede, det er del af den arbejdsretslige aftale, som kaldes Den danske Model. Ifølge Den danske Model er det udelukkende arbejdsmarkedets parter, der gennem forhandling skal nå frem til en overenskomst. Du skal skildre følgerne af den lockout, der har givet forældre pasningsproblemer og virksomheder problemer med at tilbyde pasning, for hvis en virksomhed lader ansatte kigge efter børnene, vil lønudgiften blive betragtet som et skattepligtigt personalegode. Da det er Kommunernes Landsforening, der har lockoutet, er der ingen hjælp at hente i kommunale institutioner, og da finansministeren har tilkendegivet, at han ønsker at Kommunernes Landsforening skal stå fast på deres krav, er der heller ingen hjælp at hente i de statslige. Konfliktramte vil aktionere, forældre forsøge at finde smuthuller og børnene være kastebold i en konflikt, hvis eneste formål er at skabe kaotiske forhold. Du skal opsøge konflikten og skildre forholdene. Lærere der aktionerer, møder der bliver holdt, skoler der står tomme, børn der bliver passet, en undersøgende, nysgerrig rapport om både hvad du oplever, men også hvad du mener. Aflever en kronologisk billedserie, hvor du fra dag til dag beretter om udviklingen og forhåbentlig også om afslutningen. Dokumentation af en arbejdskamp.
Aflever en serie på mindst 8 billeder
mb
|
BANNER PÅ BANKEN
Cypern er på randen af økonomisk kollaps, før dem var det Spanien og året før Grækenland, der skulle reddes fra økonomisk katastrofe. Finanskrisen har bredt sig fra Waal Streets finansmarkeder og rejst en bølge af protester. Penge bliver ikke skabt ved at en nation trykker sedler, men ved at banker foretager udlån af penge, de ikke har. Det kapitalistiske system er under pres og bevægelsen OCCUPY kæmper for et systemskifte, hvor banker stilles til ansvar, og mennesker og ikke penge styrer verden. 15. november lancerede Danske Bank reklamekampagnen New Standards, og få dage efter rasede tusindvis af danskere på bankens Facebookside. Kampagnen havde til formål at rette op på bankens ramponerede image efter finanskrisens udbrud, men forsøget faldt til jorden, og folk blev rasende over, at man i reklamen blandt andet brugte billeder af Occupy Wall Street. Occupy-scenen blev senere klippet ud, men det ændrede ikke på, at danskerne følte sig trådt på, og kårede New Standards til årets værste tv-reklame. Først var det den hykleriske kampagne, der udløste negative reaktioner, nu raser folk over at Danske Bank vil opkræve gebyr af småsparerne for at have en konto i banken. De store går fri, jo mindre du har stående på din konto, jo højere gebyr. Det er blevet for meget for Hus Forbi, der i en pressemeddelelse fornylig bekendtgjorde, at de nu havde vendt Danke Bank ryggen: Det er vort håb, at virksomheder og foreninger, der ønsker social og etisk profil vil følge vort eksempel og flytte deres konti. Tiden er kommet, hvor OCCUPY Denmark har besluttet at lave en aktion mod Danske Bank. Man vil opsætte et stort banner, der dækker bankens forside og så vente på, at politiet kommer, fjerner banneret og anholder aktivisterne. Hele aktionen skal dokumenteres og lægges ud på de sociale medier for at gøre opmærksom på problemet og fortælle, at OCCUPY bevægelsen også er aktiv i Danmark. Det er blevet besluttet, at banneret ikke skal kommunikere med parole eller slagord, men med et billede. Et fotografi, der både giver bevægelsen identitet og er et bliksfang, der huskes. OCCUPY har brug for at netop du visualiserer bevægelsens formål.
Aflever et bannerbillede samt billede af banken med ophængt banner.
mb
|
På Flugt
dreng på flugt gennem Danmark til Norge. Hvordan drengen bliver hjulpet af aktivister, sejlet til Sverige, kørt nordpå til en ubevogtet grænseovergang og videre til Oslo banegård. Artiklen vil blive bragt i magasinet Ud&Se over tre opslag, og du skal illustrere artiklen med egne nyoptagne fotografier. Redaktionen ønsker ikke at anvende dokumentarisk, fotografisk materiale fra hverken den aktuelle begivenhed eller andre situationer, hvor flygtninge er indblandet. Ordet illustration i betydningen ikke dokumentarisk skal tages bogstaveligt. Stemningsfulde billeder, der giver læseren lyst til at læse artiklen og huske den, når den er læst. Ud over Illustrationer i stort format skal du også lave et lay-out med angivelse af placering af både tekst og billeder. mb
|
Hvor går Grænsen
Forfatteren Riikka Pulkkinen vakte opsigt med sin debutroman Grænsen, som udkom på dansk 2012. Ved udgivelsen skrev Sophie Engberg Sonne i Politiken: Forfatteren tager livtag med adskillige tabubelagte emner såsom aktiv dødshjælp, cutting og uetiske kærlighedsforhold. 'Pulkkinen dømmer ingen, men stirrer tabuerne lige i øjnene på befriende direkte vis.' I romanen er Anja Aropalo er en 53-årig professor, hvis mand er kommet på plejehjem med Alzheimer’s i svær grad. Hendes liv er ved at falde fra hinanden, og hun tager derfor en svær beslutning. Uddrag af Grænsen af Riikka Pulkkinen: Den dag Anja Aropalo havde besluttet at dø, var luften sød og tæt, som vævet af sukker. Det var august og stadig varmt, nætterne var også varme, men mørke som i syden. Om morgenen var Anja vågnet med en krystalklar tanke: I dag skulle planen gennemføres. Ikke mere tøven, ikke flere svage øjeblikke. I dag skulle det være. Anja Aropalos ensomhed havde nu varet to år. Ensomheden havde siddet som en skærende smerte under brystbenet, siden hendes mand forlod deres hjem. Det føltes, som om hele hendes krop var forurenet med ensomhed; hun mærkede savnet som en underlig form for fysisk smerte, forskellige uplacerbare jag i kroppen og en konstant dunken. Hun følte ikke nogen særlig trang til at græde, bortset fra nogle gange om natten når hun vendte sig i sengen og famlede ud i tomheden ved sin side. For det meste havde hun bare den der dunkende fornemmelse i kroppen. Anja var på vej hjem fra en indkøbstur. Tanken fra om morgenen havde ud på eftermiddagen forvandlet sig fra en hensigt til en beslutning. Hun havde først været inde i byen og ordne diverse gøremål og så på vejen hjem i supermarkedet og på apoteket. Brød, ost, mælk til kaffen, kød til middagen. Og Doxal. Pillerne lå på bunden af hendes håndtaske, halvfems styk i en sirlig blisterpakning. „Mod depression“ stod der på recepten. Det havde været overraskende nemt at få medicinen. Anja bestilte en tid hos lægen, tog derhen og fortalte om sit liv. Lægen foreslog antidepressiv medicin, og Anja sagde henkastet, at hun hellere ville have en af de ældre typer medicin, Doxal måske, Triptyl kunne også gå an. „Jeg får så voldsom kvalme af de nye typer antidepressiva, ser De. Bivirkninger,“ tilføjede Anja, stadig henkastet. De udvekslede forstående blikke. Lægen udskrev en recept på Doxal for tre måneder. „Hvor er det dejligt nogle gange at få lov til at behandle patienter, der forstår, hvad der er til deres eget bedste og tager ansvar for sig selv, sådan som Dem,“ sagde lægen, da de gav hånd til afsked. Anja undgik lægens blik, forlod rummet uden at se sig tilbage, fortsatte ud på gaden, satte farten op og fortsatte med at gå, indtil hun nåede til en vej flankeret af blomstrende hestekastanjer, og skammen så småt begyndte at aftage. Hun havde været hos lægen i juni, og nu var det august. Noget havde fået Anja til at udsætte det. Først var der de blomstrende syrener. Dem skulle hun se. Der er to uger til jordbærrene kommer, tænkte hun sidst i juni. Der er vel ingen, der ønsker at dø midt i jordbærsæsonen. Anja måtte erkende det uundgåelige: Hun kunne ikke dø. Ikke nu. I stedet var der en anden, der skulle dø, en, der havde bedt om det. Det var det ansvar, hun var blevet givet, sådan lød bønnen. I sammenligning med dens knusende vægt blev tanken om hendes egen skæbne florlet. mb
|
ELSKELIG SUKKEN
Publius Ovidius Naso blev med sin med sine erotiske digte i bogen Ars Amatoria i årene før vor tidsregning den mest populære og feterede digter i Rom. Men hans vovede og umoralske poesi blev en torn i øjet på magthaverne, og Ovid blev landsforvist i år 8 f.Kr. Man kunne tro at tiderne har ændret sig de seneste to tusind år, men på det erotiske område, er der ikke sket så meget, sexuallivet er stadig tabubelagt område og elskovskunsten af Ovid er ligeså aktuel idag som dengang. Kvinde, lad Elskovens Fryd til den inderste Marv dig betage, og lad den samme Lyst fylde din Elsker og dig! Aldrig det glødende Sprog og den kælne Mumlen maa standse, aldrig de æggende Ord midt under Favntagets Leg. Tro mig, man skal ikke skynde sig frem imod kulminationen. For når man tager sig tid, bliver den opbygget bedst. Når du har fundet de steder din pige kan li du berører, lad ingen fordom og skam holde din finger derfra! Så kan du nyde de skælvende glimt hun får i sit øje: som når et glitrende hav bølger i synkende sol. Dertil kommer der blide protester og elskelig sukken, gisp i tilfredshedens fryd, søde uartige ord. Du skal skabe illustrationer tilen nyudgivelseaf Ovids Elskovskunsten som både er en hyldest til erotikken og en brugsvejledning for uvidende, her et et sengeråd til kvinder: Her må hver kende sig selv og sin krop og finde sin stilling. Ikke enhver tager sig godt ud i den samme figur. Hvis I er skønnest forfra, er det rigtigst at ligge på ryggen, er det bagfra I er bedst, vend da bagsiden op!
Aflever en serie eller samling mb
|
SNEHVIDE
Askepot, Tornerose, Hans og Grethe, Rødhætte og Snehvide er gamle folkesagn, vandrehistorier, der gik fra mund til mund, og som blev skrevet ned og udgivet af de tyske brødre Grimm i starten af 1800-tallet. Det var alle grumme, barske fortællinger, der blev ikke holdt igen på grusomhederne, når de onde skulle have deres straf, Askepots søstre fik øjnene hakket ud og Snehvides onde stedmoder måtte danse sig til døde i gloende jernsko. Historierne er i utallige genfortællinger og filmatiseringer, ikke mindst Disneys tegnefilm, gjort til nænsomme børneforestillinger, erotik og brutalitet er fjernet og ondskaben gjort eventyrlig. Forlaget Space Poetry har besluttet at genudgive enentyret, som det blev udgivet af E. Jespersens Forlag i 1904, men nu rigt illustreret med nutidig fotografi. Du skal illustrere Snehvide, men denne gang til et voksent publikum. Hvad siger fortællingen dig idag, er der noget i eventyret, der åbner for en forståelse af tidens ideal eller samfundets krise? mb
|
BORTE, LIGE NU
illustration
Henrik Ibsen, Norges store forfatter forlod, da han blev 36 år Norge for de følgende 27 år at bo i Rom og Munchen, hvor han skrev sine store værker Peer Gynt og Kejser og Galilæer. Med disse værker stillede han sig i spidsen for det moderne gjennombrud i europæisk åndsliv. Han behandlede i sine dramaer centrale og kontroversielle temaer i det moderne samfund, kvinders stilling, moralsk hykleri og magtmisbrug, forholdet mellem sandhed og moral, frihed og pligt, miljøhensyn versus økonomiske interesser, han var tidens store samtidsdramatiker. I 1891 vendte Ibsen tilbage til Norge hvor han døde 15 år senere. 20. marts i år ville Henrik Ibsen være fyldt 185 år og i den anledning ønsker Ibsenselskabet at udgive en hyldest til den gamle digter. Bogen vil indeholde interviews med forfattere, teaterfolk og historikere og vil blive indledt med digtet Borte! illustreret af en norsk kunstner og dokumentarist, billedkunstner, der i fotografi giver sit personlige bud på, hvad Ibsens ord betyder idag for hende og hendes generation. Siger digtet os noget idag, 142 år efter, det blev skrevet?
Borte!
De sidste gæster vi fulgte til grinden; farvellets rester tog nattevinden. I tifold øde lå haven og huset, hvor toner søde mig nys berused. Det var en fest kun, før natten den sorte; hun var en gæst kun, og nu er hun borte. Digtet beskriver stemningsfuldt et farvel til de sidste gæster efter en fed fest med musik og uforpligtende flirteri. Men der er også noget mere. For mellem linjerne er digtet også udtryk for en livsopfattelse, et menneskesyn, for som Ibsen skriver: festen var kun en gæst, og nu er hun borte. Du skal på samme måde i dit billeddigt skabe stemningsfulde fotografier, der med kunstnerisk nerve udtrykker dit menneskesyn, din personlighed.
Aflever 6 fotografiske illustrationer
mb
|
Den evige Taber
Du skal iscenesætte tre situationer fra det virkelige liv så realistisk som muligt. Scenerier, der som Gregory Crewdsons gennemarbejde episoder fortæller en detaljeret historie om tiden, menneskene og dig. Vær lige så præcis som Crewdson, lige så insisterende. De bundne opgaver er:
1. Nyuddannet politibetjent på sin første opgave, at dirigere færdslen i et trafikeret kryds, hvor trafiklyset er gået.
2. Taberen af finalen ved Danmarksmesterskaberne i kickboxing alene i omklædningsrummet efter kampen. 3. Senil dement beboer på blindeplejehjem har forladt institutionen uden at nogen har opdaget det og flakker nu hjælpeløst rundt i nabolaget.
Aflever 3 fotografiske værker i A3
mb
|
DEN HVILELØSE VANDRING
Hvileløst vandrer hun omkring i de nattestille gader, som leder hun efter noget, hun ikke kan finde. Der er ingen fornuft i hendes færden, intet mål og ingen retning. Men overalt hvor hun færdes, efterlader hun sig synlige spor: sin hat, sko, taske eller tøj. Ingen har nogensinde set hende, men tøj og ejendele - hængende på hegnet, smidt på jorden eller flagrende i vinden - røber, at hun har været der. Du skal følge sporene og fortælle historien om genfærdets hvileløse vandring. mb
|
BEGÆRETS PRIS
iscenesættelse
Marlene Dietrichs sidste filmrolle var som en baronesse, der i årene efter første verdenskrig driver et bordel med gigolos. David Bowie spiller en gigolo, der efter at have tjent som preusisk officer under krigen nu betjener Berlins finere ældre kvinder. Filmen Just a Gigolo havde premiere i 1978. I en enkelt scene 3:39 mødes de to verdensstjerner, baronessen og gigoloen og luften er tyk af sex, penge og dekadence. Marlene Dietrich fik $250.000 for to dages optagelser i Paris, mens resten af filmen blev skudt i Berlin, så i virkeligheden mødte de aldrig hinanden, ungdommens idol og stumfilmens primadonna. Du skal digte videre på scenen, hvor Bowie bliver rekruteret af Baronessen og i fotografi fortælle hvad, der så skete. Skab et essay, der som scenen emmer af begær og beregning. Brug de karismatiske karakterer til et fotografisk digt om at holde facaden, give slip på hæmninger, betjene og dominere, flirte og udnytte. Giv personerne nyt liv i en nutidig fortælling om et sexuelt grænseland, som altid har været betagende hemmelighedsfuldt. Et tabu. Filmen er forlængst glemt, den var et anmelderflob, blev rakket ned og hurtigt taget af plakaten. Men nu skal du vække karaktererne til live i et personligt og aktuelt billeddigt.
Aflever en serie på mindst fire billeder.
mb
|
GIV KUNSTEN VINGER
Parafrase
Sex-paralyseappeal fra 1936 og Wilhelm Freddie i arbejdet med kopien
i 1965
Mere end nogen anden kunstner står Wilhelm Freddie (1909-1995) i dag som dansk kunsts enfant terrible. En kunstner, som havde eksperimentet som sit livsværk, og som gang på gang søgte den direkte konfrontation med tidens bornerthed og dobbeltmoral med skandaler, beslaglæggelser, udstillingscensur og fængsel. Tiden var ikke til Freddie. Overalt blev hans værker sablet ned. Hans samtid forstod ikke hans passion for løsrevne kropsdele, skandalerne haglede ned over ham. Wilhelm Freddie havde i 1936 lejet kunstnerværtshuset Paletten på Amagertorv i København. Her udstillede han blandt andet en kvindebuste med titlen 'Sex-paralyseappeal'. På kinden var malet en erigeret penis Dét var for meget for borgerskabet. Wilhelm Freddie blev anklaget for 'offentlig udstilling af utugtigt indhold' og fik en bøde på 200 kroner eller 20 dage i spjældet. Dommen blev anket til Landsretten, som halverede den, og Freddie valgte at sidde de ti dage af. Busten blev konfiskeret og opbevaret på Kriminalmuseet. Forud havde Akademirådet frakendt værket enhver kunstnerisk berettigelse. I protest mod at han ikke i 1965 kunne få udleveret den beslaglagte buste til at vise på en udstilling, lavede han så en kopi. Få minutter efter at udstillingen var åbnet, stod politiet der igen. Kopien blev beslaglagt, udstillingen lukket, og der blev igen rejst tiltale mod Wilhelm Freddie. Han blev også denne gang dømt i Byretten, og igen efter at Akademirådet havde frakendt værket enhver kunstnerisk kvalitet. De studerende ved Kunstakademiet protesterede og demonstrerede, og ved Landsretten blev Wilhelm Freddie så frikendt og fik sin buste tilbage. Dommen udløste en heftig debat om pornografilovene, som blev endeligt ophævet fire år senere. Du skal lave et fotografisk værk, der som Freddies Sex-paralyseappeal er opsigtsvækkende, anstødeligt og forud for sin tid. Som Freddie skal du forny og udforske surrealismen med sort humor og et glimt i øjet. Hvad er det tidens bonerte borgerskab ikke kan tåle og kunstens vogtere nægter at acceptere? Gå til grænsen af det tilladelige og giv kunsten vinger. Lad surrealismen være ikke en stilretning, men som Wilhelm Freddie udtrykte det "en mental tilstand og en livsholdning". mb
|
Linjen Fire
Linien var en sammenslutning af abstrakt-surrealistiske kunstnere, dannet 1934 af blandt andre Ejler Bille og Richard Mortensen. De samlede den nyskabende kunst, revolutionære inden for alle kunstens områder, og udgav tidsskriftet Linien. Fra 1947-1952 forsatte sammenslutningen med nye yngre medlemmer bl.a. Albert Mertz og Richard Winther under navnet Linien II. Gruppens kunstneriske program gik ud på at analysere billedet, udelukke tilfældigheder og gøre sig til herre over billedets syntaks. Men så kom Ole Schwalbe til, ryddede lærredet og skabte et univers med nøje gennemtænkte balancer mellem få enkeltelementer, felter og linjer. Allerede i de tidlige sort-hvide billeder fornemmes noget meditativt. De geometriske figurer skulle skabe ro i sindet. Bevidstheden bringes til hvile i formen. Derved fik den konkrete kunst et åndeligt indhold og en funktion i det moderne, stressede og kaotiske samfund. Det var "konkret realisme" – den dynamiske vekselvirkning mellem figur og grund på billedplanet. Fremstillinger, der ikke forestiller noget. Billeder og skulpturer, der ikke skal opleves som andet, end hvad de er i sig selv. Eller som Kandinskij skrev: ”Kunstværket skal ikke ligne, det skal være". Med udstillingen Linien 3 (1956) var Ole Schwalbe med til at danne den ny generation af danske konstruktivister. Han var rektor for Kunstakademiets Billedkunstskoler 1974-79 og har skrevet bogen Fra kubisme til informel kunst. Du skal fortsætte, hvor Ole Schwalbe slap. Studere hans maleri og i fotografi skabe værker, der som Schwalbes og Kandinskijs ikke skal ligne, men være. Hvis Linjen skal genopstå i fotografi, hvordan vil Linjen4 så komme til at se ud? mb
|
Vilhelm Hammershøj Interior Strandgade
De åbne Døre
Den danske maler Vilhelm Hammershøj boede med hustruen Ida i Strandgade 30 på hjørnet af Kongens Nytorv og Nyhavn, i mange af hans idag mest berømte malerier er motiverne lejlighedens interieure, stilfærdige, beskedne udsnit af boligen med hustruen stående i lyset fra vinduet eller som på maleriet Interior Strandgade 30 fra 1901, i skyggen. Du skal lave en nutidig gendigtning af det stramt komponerede værk med de åbne døre. Vær lige så stilistisk stram som Hammershøj, lige så rig på nyancer og lige så dæmpet i kuløren. Genskab i et personligt, fotografisk værk den fortrolige, knirkende tavshed, fornemmelsen af at tiden er gået i stå.
Aflever et værk i samme størrelse som Hammershøjs maleri fra 66 x 55 cm
mb
|
TOGTOUR MED MUSIK
Alle tiders største filmkomedie Some Like It Hot af Bill Wilder fra 1959 med Tony Curtis, Jack Lemmon og Marilyn Monroe vandt The Golden Globe som bedste filmkomedie men blev bandlyst af the Catholic Legion of Decency. Kort fortalt går handlingen ud på at to mandlige musikere for at få et job søger optagelse i et turneorkester i den lette genre, hvor kravet er, at du skal være kvinde. Filmen foregår i forbudstidens Amerika, og hvor de to musikere Joe og Jerry bærer på hemmeligheden, at de er mænd i kvindetøj, bærer Sugar Kane, den blonde, naive ukuele spiller på den hemmelighed, at hun drikker i smug. Joe og Jerry ankommer i højhælede sko til banegården, slutter sig til det opstemte orkester og kommer på togvognens dametoilet til at afsløre Sugar i at tage sig en dram af sin lommelærke. Toget fuldt af piger på sjov, to mænd med løse brystproteser og en ældre mandlig toursekretær, der har et godt øje til Josephine og Geraldine som Joe og Jerry kalder sig, hvad kan der ikke komme ud af det? Du skal fortælle i billeder om togturen. Hvad sker der, hvordan udvikler det sig? Fortsæt den muntre komedietone, det kitchede teater, det musikalske spil, men gør det på helt din egen måde. Din billedserie eller video skal kunne stå alene, Billy Wilders filmoplæg skal alene være igangsætter og inspiration til en barsk satire eller grinagtig billedsketch. I filmen ender Joe på divanen i en eksklusiv lystyacht med Sugar, som tror han er en rigmand mens Jerry bliver friet til af en aldrende milionær. Da Jerry smider parykken og erklærer, at han ikke er en kvinde men en mand, så er det vi får filmens slutreplik, som siden er gået over historien: "Well, nobody's perfect." mb
|
Vasily Kandinsky (18661944) Composition 8, July 1923.
Oil on canvas (140 x 201 cm) Guggenheim Museum, New York KOMPOSITIONENS MESTER
Vasiljevitj Kandinskij var russisk maler og kunstteoretiker. Han afbrød som 30 årig en lovende karriere som jurist for at gå på kunstakademiet i Munchen. I starten arbejdede han med landskabsstudier, men i 1908-9 udviklede han en række landskaber i stærkt forenklet stil, han kaldte sin nye malerier for improvisationer eller kompositioner. De landskabelige elementer opløstes mere og mere for omkring 1910-11 at gå over i ren abstraktion Sit kunstsyn fremstillede han i bogen "Punkt und Linie zur Fläche" (1926), der beskriver billedets formopbygning. Kunstneren er den hånd, der spiller den ene tone efter den anden for at skabe vibrationer i sjælen. Hans værker blev af nazisterne stemplet som degenereret kunst og destrueret, men enkelte overlevede blandt dem Composition 8, som han selv vurderede som et højdepunkt i sin karriere. Kandinsky var det abstrakte maleris far og i 2012 blev en skitse til et af hans værker solgt på Christies Auktion i London for $23 millioner. Du skal studere Kandinskys formlære og skabe i fotografi en gendigtning af Kandinskys Compositon 8
Aflever et enkelt værk i samme proportion som Kadinskis original 35x50 cm lavformat, eller en serie af mindre fotografier i sorthvid eller farve.
mb
|
Den Danske Hund
Louis Bunuel og Salvador Dali lavede i surrealismens unge dage en stumfilm, der siden er blevet en klassiker i filmkunstens historie. Filmen er et oprør mod undertrykkelse, elite og selvtilstrækkelighed, borgerskabet bliver hudflettet i groteske optrin, stat og kirke i et overdådigt sceneri hvor to katolske præster bundet til to flygler med et blodigt offer slæbes gennem stuen. Du skal lave en parafrase på Den Andalusiske Hund. Genskabe i fotografi det groteske sceneri i et nutidigt perspektiv, hvis det ikke idag er kirkens formynderi, der skal forhånes, hvad er det så? Vær lige så opfindsom, fortællelysten, lige så bevidst manipulerende og respektløs, lige så naiv og dumdristig som Dali og Bunuel, brug alle fotografiets muligheder i din gendigtning af scener fra den berømmede stumfilm fra 1928. Vær symbolsk, mystisk, absurd, men aldrig overfladisk. Grotesk men aldrig komisk.
Aflever en serie fotografi, installation, dokumenteret performance eller video.
|
LEONARDOS LÆRLING
Hans utrættelige arbejde med menneskets anatomi der førte til hans enestående værker står stadig som en suveren kunstnerisk bedrift, Leonardo kunne få kærligheden frem i et ansigt, muskulaturen i en krop som ingen anden siden ham, det er som om han i sit maleri får sagt hvad der på den tid var umuligt at sige og som det idag er svært at forstå, at Leonardo elskede i sine billeder. Det var kropsligt begær og skjult kærlighed der drev ham frem. To måneder sad han fængslet i 1476 anklaget for sodomi, utilbørlig omgang med en 17-årig dreng, selv var han 24 og slap kun fri på grund af mangel på beviser. Da han senere i livet som 38-årig velgører og protegé tager en ti årig dreng Salai til sig og med tiden bliver hans mentor og elsker er han mere forsigtig. Der findes ingen konkrete beviser på deres kærlighedsforhold, men i billederne hvor Salai står model for bibelske motiver eller romerske guder stråler billedet af elskov. Da Leonardo dør som 67 årig efterlader han en stor del af sine værker til elskeren Salari, som har været tro mod ham gennem 30 år. Men da da Vinci dør ryger Salari ud af historien. Du skal i skikkelse af Salari fortsætte, hvor Leonardo slap. Med fotografiets som værktøj, skal du studere anatomien. Give menneskerkroppen sjæl, give liv til Leonardos motiver og blive tidens fortografiske Salari. Mesterens lærling.
Aflever skitser og færdige værker i Leonardo da Vincis ånd
mb
|
I SKIKKELSE AF EN KVINDE
Billedet kom til at introducere den nye, lyse tid, renaîssancen. Det klassiske, rene, uskyldige som siden oldtiden havde været glemt eller undertrykt blev igen et ideal. I skikkelse af en lys, nøgen kvinde i en muslingeskal fødes i billedet en hel ny kultur, som i de følgende århundreder kom til at ændre menneskers vaner, tænkemåde, udseende og moral. Du skal lave en fotografisk gendigtning, en parafrase over Botticellis maleri. En nutidig personlig version af det berømte billede, din helt egen fortælling om tidens og fremtidens ideal og moral i skikkelse af en kvinde. Lav en opbygning som Botticelli med personer omkring hende, men om de skal svæve som engle og blufærdigt forsøge at dække hendes nøgenhed, bestemmer kun du. Tænk stort, vær dristig og skab med intuition eller omtanke et visuelt manifest, der er lige dig, lige nu, og med tiden alle os andre.
Aflever et billede lavformat 60 x 37 cm
mb
|
SUSANNA I BADET
Susanna i Badet 1647 Olie på træ 76 x 91 cm af Rembrandt
Susanna, en ung smuk kvinde går en dag ned for at bade i dammen i haven, hvor hun bor med sin rige man Joachim. Der bliver hun, da hun begynder at tage tøjet af, antastet af to ældre mænd, jødiske dommere, der først lægger an på hende, så forgriber sig på hende og Susanna råber om hjælp. Men da råbene bliver hørt og hjælpen kommer, påstår de to gamle, at de overraskede Susanna, mens hun forlystede sig med en ung mand under et træ. Susanne bliver ved en retssag dømt til døden ved stening, fordi man tror på de to gamles forklaring og ikke hendes. Men da sender Gud Sct.David til retten for at udspørge de gamle hver for sig, hvilket træ de unge elskende lå under, og da de ikke udpeger samme træ, bliver Susanna frifundet og de gamle liderlige jøder stenet. Du skal lave en nutidig gendigtning af den gamle fortælling, din helt personlige beretning om at være nøgen, blive misbrugt, dømt af løgne og frikendt ved Vorherres hjælp
Aflever et ophængningsklart værk i samme størrelse som Rembrandts maleri: 76 x 91 cm
mb
|
MORE MONSTERS
Frem til 21. april udstiller maleren Michael Kvium på Museum of Modern Art Aalborg sit seneste projekt Real Monsters. Helt nye billeder malet specielt til denne udstilling. Kvium har altid i sine værker skildret mennesket med brutal fantasi. Surrealistiske misfostre med groteske deformationer, men altid har det været mennesket som skabning, han gjorde grusom. I udstillingens mammutstore værker går han anderledes politisk til værks. Nu er det myndigheder og magthavede han hudfletter, dommere, bisper, bedragere og genier, han målretter sin kritik mod amerikansk imperialisme og den tavse middelklasse, der løber kondi og lufter hund. Real Monsters. Du skal fortsætte, hvor Kvium slap og digte videre på hans fortælling om hvem, de virkelige monstre er. I fotografiske fantasier skal du som Kvium med kærlig twist og et glimt i øjet udstille dine fjendebilleder. Hvem synes du fortjener den ære at blive hængt ud som tidens deforme monstre? Enkle portrætter af bizarre typer, både bidsk satire men også skønhed, for selvom Kviums figurer er ækle, er billederne af dem både smukke og kærlige.
Aflever mindst 4 kvadratiske værker.
mb
|
MANDEN PÅ PALLEN
Undersøgelse
Lav en præsentation af en befolkningsgruppe ved at fotografere personerne en ad gangen stående på en medbragt palle. Det kan være muslimer efter fredagsbøn, turister på strøget, eller de, der er gået udendørs for at ryge. Placer din palle et strategisk sted og få så personer fra målgruppen til at placere sig på pallen og blive fotograferet i fuld figur. En fotografisk statistik over individer, der har noget tilfælles. Er det kunder i Aldi, kirkegængere en søndag, gæster på vej i Zoologisk Have, eller hvad du nu synes kunne være interessant. Et stramt koncept med mange billeder. mb
|
Offentlig Ansat
Så er den gal igen, forhandlingerne på Rådhuset om næste års budget er afsluttet, på torsdag vedtages det i Borgerrepræsentationen og de offentligt ansatte protesterer. Landsforeningen af Socialpædagoger, BUPL i Hovedstaden, Københavns Lærerforening og fem andre faglige organisationer i København har indkaldt til demonstration på Rådhuspladsen i eftermiddag mandag 28. september klokken 16:00 Kravet er, at der skal afsættes ekstra 300 mio. kr. til børn, unge og velfærd. Du skal tage til demonstration og skabe kontakt til en eller flere offentligt ansatte demonstranter, der vil give dig lov at følge dem på arbejde og fotografere dem i deres dagligdag. Hvordan går det i skolen, i vuggestuen eller børnehaven? Ungdomsklub eller fritidshjem. Hvordan er det at være kommunalt ansat i en tid med nedskæringer? Og hvad synes du? Et personligt, kreativt portræt med holdning og engagement. mb
|
MINE VENNER
Du skal lave en serie dobbeltportrætter af dine nærmeste venner. Det ene portræt skal vise det ydre, det andet være det indre. På det ene portræt skal vi se, hvordan din ven eller veninde ser ud, tøj, frisure, make-up, attitude, måske nogle rekvisitter, et objektivt, informativt billede af eksistens, denne person findes. På det andet skal du finde ind til sjælen, hvad gemmer sig bag facaden, et subjektivt, følsomt billede af personens identitet, hvordan har du det med denne ven? Hvad betyder han for dig, og hvorfor er han eller hun din ven? mb
|
POLITIKER OG PRIVAT
portræt
De har det hårdt for tiden, politikerne, mediepresset er enormt, meningsmålingerne brutale, hver dag kommer nye beskyldninger, mistænkeliggørelser, afsløringer og nye dyk fra tinderne. Folkevalgte hænges udi medierne eller forfølges som jaget vildt, en formand må trække sig, en minister gå af og statsministeren må dementere, at hendes mand er bøsse, det er ikke let at være politiker. I sidste uge fik en partiformand Folketingets præsidium til at ekscludere en journalist og en dokumentarist, billedkunstner, fordi han følte sig chikaneret, hvorefter redaktøren udtalte, at måtte de ikke komme på Borgen, ville de møde op på privaten, det er ikke nemt for tiden at være både politiker og privat. Du skal portrættere personer fra forskellige partier, hvordan er de som politikere og som mennesker? Kom tæt på personer, der har politik som levevej og fortæl i fotografi, hvem de er. Og især hvad du synes. Karsten Lauritzen, retspolitisk ordfører for venstre er 30 år. Hans far var borgmester i Løgstør, selv blev han landsformand for Venstres Ungdom og som 24-årig valgt til Folketinget. Han bor i Hjørring og pendler til jobbet. Frem til søndag er ude at rejse, men næste uge stiller han gerne op.
Aflever en serie portrætter af mindst to politikere, hvoraf den ene er Vestres unge løve, Karsten Lauritzen
mb
|
SKØNNE SKIKKELSER
Optag en serie forførende smukke portrætter af personer, der ser godt ud. Billeder af skønne skikkelser, dejlige kroppe fotograferet med lyst. Vær omhyggelig med lyset og kameraets position. Tag stilling til skarphed og attitude og vær opmærksom på det signal, du sender. Giv os lyst til at kigge, nyde og drømme. Og digte videre på dit sceneri, for ikke kun personen skal være forførende, det skal situationen også.
Aflever 6 fotografier af både piger og mænd.
mb
|
Coco til Mænd
promotion
Fashion designer Coco Chanel åbnede 1910 i Paris sin første butik, hvor hun med stor succes solgte hatte til de parisiske kvinder. Hendes første parfume var Chanell no.5, som lige siden har været en af de mest eftertragtede parfumer blandt kvinder, der vil signalere exclusiv, feminin generøsitet. Selv sagde hun om sin parfume, at den var "usynlig, uforglemmelig, varsler din ankomst og udsætter afrejsen." Livet igennem var hun optaget af tidens kunst, Pablo Picasso var en nær ven og Igor Stavinsky hendes elsker. Coco Chanel døde 1971 men hendes virksomhed blomstrede med nye ejere, og er idag større end nogensinde. I efteråret blev en ny parfume for mænd lanceret: Bleu de Chanel. Den er kendetegnende ved de samme karakteristiska som Chanel no.5 men nu designet til mænd. Desværre har markedsføringen vist sig at være helt forfejlet, og en nansat chef har derfor besluttet, at det perfekte, stilsikre studielook skal erstattes af kunstnerisk udformede optagelser, det skal være slut med at ligne alle andre. Nu skal Cocos karakter sætte sig spor i reklamerne. Du skal optage en række fotografier, der visualiserer de dyre dråber. Skabe kampagnebillede Coco ville være stolt over. Bliv ven med duften og fortæl i fotografi, hvor fantastisk den er, parfumen. Exclusiv, maskulin, generøs og lige det Coco ville elske hos en mand. mb
|
MED HÅR PÅ BRYSTET
Tøjmærket Matinique skal have præsenteret deres badeshorts og underbukser til mænd på mandlige modeller til brug for en større kampagne i annoncer, magasiner, på reklamestandere og plakater og det er vigtigt for firmaet at fotografierne ikke kommer til at ligne de sædvanlige modebilleder, men at de vækker opsigt ved at være anderledes. Brug alle din kreative talenter i valg af modeller, locations og optagelse og få mænd til at ønske sig de exclusive modeller og deres kærester til at opfylde deres ønsker. mb
|
GYLPEBARN OG BLESKIFT
Promotion
Komikeren Christian Fuhlendorff turnerer i øjeblikket med sit nyeste stand-up show - Det er ligegyldigt hva' andre tænker, ikke? Et show om det almindelige, genkendelige liv som småbørnsfamilie med hus, bleskift, parforholdsdiskussioner og mangel på søvn. Der er grove jokes om konen Karina, om gylpebarnet Konrad. "Jeg vil give et indblik i min familie; er konen stadigvæk gammel, er min datter stadigvæk irriterende, barn nummer to og alt det der andet pjat, jeg plejer at fortælle om. Men jeg vil også slå ned på et par ting, som vi i samfundet har fundet en konsensus omkring: Er voldtægt overhovedet den værste forbrydelse og hvorfor må jeg ikke slå mit barn? Kan I mærke det? Der er lagt i kakkelovnen til en hyggelig aften." Med sit seneste show For at gøre en kort historie lang, vandt Christian Fuhlendorff prisen som årets komiker ved Zulu Comedy Galla 2015. For at få gang i billetsalget - showet kører frem til 1. juni - er det besluttet, at få lavet en serie promotion billeder, der kan bruges på flyers, hjemmeside, plakat, som appetitvækker. Fotografisk billedkunst, der behandler samme emne som Christian Fuhlendorff i showet, men på en for kunstneren helt personlig måde. Billeder, der pirker til tidsånden og dens tabuer, klask til det hellige almindelige familieliv. Billederne skal ikke være illustration af hans show, og han selv må ikke figurere på billederne, så når du på fredag 18. marts skal se showet i Viften, Rødovre er det kun for at fornemme stemningen og fange tonen. Aflever en serie med forskellige situationer, hvor du i et personligt sprog skaber debat om tidsånd og tabuer. Om småbørnsfamiliens vilkår.
Christian Fuhlendorff - 'Det er ligegyldigt hva andre tænker, ikk?'
xxxx 00.marts kl. 00 Kulturhuset xxxx, Rødovre mb
|
Miraklet på Guldagervej
Det lille kosmetikfirma Naturfarm Pharmacy på Guldagervej i Esbjerg har i 40 år produceret hår- og hud plejeprodukter og det er Carsten Børge Nielsen, der har udviklet og produceret de økologiske naturprodukter. Man anvender de dyreste råvarer og produktionen har derfor været begrænset, kun 5 medarbejdere er ansat i produktionen. Men nu er der sket noget, der fuldstændig vil ændre situationen de kommende år, for Carsten har skabt en ny hudplejechreme, der bygger på ekstrakt af citrusstamceller, han har udviklet en formel, der hjælper til at gendanne det cellenet, der gør huden spænstig og glat, så huden får en ungdommelig og sund udstråling. Green-Door Fruit Stam Celll Face Chreme og Face Serum har haft enorm succes i Kina og nu vil man med en større kampagne markedsføre produktet på det europæiske, amerikanske og danske marked. Du skal skabe kampagnens fotografiske image. I firmaets ånd skal du visuelt forføre potentielle kunder, så at produktet bliver kendt og respekteret. En serie fotografier, der kan skabe et stærkt brand for det nye produkt. En serie anderledes, bemærkelsesværdige fotografier, der uden at vise produktet giver det et image af betydning og værdi.
Aflever en serie.
mb
|
SuperTurbo
Verdens smukkeste bil er danskproduceret, i Præstø på Sjælland finder du bilfabrikken Zenvo, hvor Jesper Jensen og Troels Vollertsens nu i 6 år har arbejdet på fremstillingen af en enestående eksclusiv automobil, i november 2013 blev den for første gang præsenteret for Verdenspressen ved Dubai International Motor Show og i marts 2014 for det europæiske publikum ved International Geneva Motor Show i Schweits. Zenvo ST1 hedder den - S for Super, T for Turbo - ligger i spidsen, når det gælder gennemført design og kvalitet. Hidtil er bilen til 750.000 € markedsført som en vildbasse med en 6.8 liter V8 motor, en matcho hyperbil med hjulspin og accelleration fra 0 til 100 km/t på 3 sekunder og en topfart, der bliver elektronisk begrænset til 375 km/t. Men Zenvo ST1 er ikke kun en fartdjævel, den kan også bruges som en fornuftig familiebil og i en kommende kampagne skal Zenva ST1 have netop det brand. Et image, som kan tiltrække en større gruppe potentielle købere end den nørdede, fartglade ungkarl. Du skal fremstille 4 fotografier, der kan brande ST1 i den kommende kampagne. Der er intet motivkrav, du har din fulde kunstneriske frihed, blot må der ikke være nogen bil på dine billeder. Et billede af bilen vil af en grafiker sammen med firmaets logo blive placeret et passende sted alt efter anvendelse. Annoncer, plakater, bannere, covers, dine fire billeder skal gøre både kvinder, mødre og den bløde mand interesserede, og så håber drengene i Præstø, at resultatet kan ses i en øget efterspørgsel.
Aflever 4 billeder.
mb
|
PÅSKEÆG FRA BURHØNS
xxxx
COOP som driver butikskæderne Brugsen, Irma, Fakta og Kvikly har lagt en ny stategi, der vil lægge vægt på øget medlemsindflydelse, og i medlemsbladet Samvirke skal der nu i højere grad end før lægges op til debat om butiksvarerne og besvares læserspørgsmål. Samvirke vil til påske lave et temanummer om æg. Alle billeder man har af æg er idiototiske, kedelige vi ved jo godt hvordan et æg ser ud, man har derfor besluttet at du skal lave er serie kreative, anderledes æggebilleder. Illustrationer eller selvstændige æggehistorier, reportage om æg og æglægning, brugen af æg eller sjov med æg, påskeæg eller spejlæg eller hvad du vil, når bare læserens nysgerrighed bliver styrket og interessen øget for Samvirke som forbrugerens seriøse magasin. Det overordnede mål er at fortælle kunderne, at det er dem, der bestemmmer, om det skal være buræg eller æg fra fritgående høns, der skal på hylderne, for lige nu ser det sort ud. Folk vælger det billigste. Sæt æg til debat i Samvirke, gør det sjovt at være kunde i coop
Aflever en samling billeder
mb
|
SLUT MED SLATNE SMIL
promotion
Widex har i mere end 50 år produceret høreapparater til tunghøre, det familieejede, danske selskab har idag forhandlere i mere end 100 lande. Med en verdensmarkedsandel på 10% er Widex blandt de seks største høreapparatproducenter i verden. Lige siden starten i 1956 har det været et problem at markedsføre deres produkter med andet end tekst eller packshots, for hvordan skal man i billeder vise, at man kan komme til at høre bedre? Deres nyeste produkt, som er betydeligt mindre end deres tidligere høreapparater skal primært markedsføres til unge på det skandinaviske marked, og man har derfor valgt en ung kunstner og dokumentarist, billedkunstner til at optage fotografier, der i forbindelse med mindre billeder af produktet kan få unge til at anskaffe sig et eller skifte deres gamle apparat ud med et nyt. Du skal fremstille mindst 4 stærke kampagnebilleder til brug i annoncer, brochure, på hjemmeside og billbords, seriøse blikfang for et produkt, der kan bæres uden at det kan ses, men som øger forståelighed, indlæring og livskvalitet for tunghøre. Tag stilling til målgruppe, aflæselighed og stemning og skab i kunstnerisk fotografi dine helt egne visioner om hvor godt, det kan blive eller hvor galt, det kan gå. Billeder, der i modsætning til de slatne smilebilleder som anvendes i øjeblikket taler til et ungt publikum.
Aflever mindst 4 kampagnebilleder uden tekst.
mb
|
Krudttønden
Kulturhuset Krudttønden på Østerbro blev for alvor kendt, da der midt i februar udspillede sig et blodigt skuddrama, hvor fire betjente blev såret og en filminstruktør dræbt. Sympatien for stedet og personalet har været stor, man er kommet sig over forskrækkelsen og har besluttet, at nogle af de økonomomiske donationer, der fulgte i kølvandet på den tragiske begivenhed, skal bruges på udsmykning af Kulturhuset. Nu skal der kunst på væggene både i teatersalen og i foyeen, og det skal være fotografi, nyoptaget, personligt, kunstenrisk markant fotografi, der taler til husets brugere, giver nyt liv til de tomme vægge og er i pagt med stedets ånd. Et gennemgående tema, der binder lokalerne sammen er at fortrække, men det er ingen betingelse. Du har frie hænder til at lave, hvad du finder rigtigst.
Aflever enkelte billeder i mindre format samt opstalt af den foreslåede ophængning.
mb
|
SLOTSKIRKEN
Udsmykning
Christiansborg Slotskirke er noget særligt. Den blev bygget som kirke for det tidligere kongeslot Christiansborg, som brændte, mens kirken stod tilbage, og da det nuværende Christiansbog blev den så Folketingets kirke. Det er her Folketingets medlemmer med de kongelige holder andagt på Folketingets åbningsdag, men kirken er også for Københavnerne. Som naboen, Thorvaldsens Museum er Slotskirken rigt udsmykket med relieffer og statuer, men forværelset, rummet, der fører ind i kirken er ualmindelig trist, med tomme, hvide vægge. Det vil man gøre noget ved. Der er derfor afsat midler til en kunstnerisk udsmykning af forværelset, store, stærke værker, der kan forberede de besøgende på en kirkelig oplevelse. Man har intet krav om hverken motiv eller udformning, blot skal det være fotografiske billeder udført af en ung, lovende kunstner med respekt for stedets særlige karakter og stemning. Du skal foreslå en ophængning af værker i det billedløse forværelse, mindst to store fotografier men gerne fire eller flere. Det er vigtigt for Slotsstyrelsen at du har frie hænder til at skabe et helt personligt, nutidigt værk. mb
|
ROSENGÅRDSBADET
Malmö Kommune har gjort meget for at gøre det socialt belastede boligområde Rosengården attraktivt for beboerne. For to år siden blev Rosengårdsbadet renoveret, alle vinduer i gadeplan blev dækket til, og der blev indført specielle åbningstider for kvinder. I udstrakt grad blev der taget hensyn til områdets religiøse og kulturelle magfoldighed. Kommunen har endvidere besluttet for at bedre byens image at gøre Malmö til en kulturby. Alle offentlige institutioner, også Rosengårdsbadet skal have ny kunst på væggene, og man har derfor bedt dig komme med forslag til en fotografisk udsmykning af svømmehallen Rosengårdsbadet Nyoptaget fotografisk billedkunst på de lange hvide vægge. Enkelte sted i huset hænger der allerede fotografier, men de tilfredsstiller slet ikke kommunens kunstneriske ambitioner, de bliver pilleet ned og istedet bliver det din opgave, at give stedet karakter og gæsterne en kulturel oplevelse. Tag stilling i dit forslag til svømmebadets gæster, til områdets karakter og byens ønske om at gøre Malmö til en kulturby.
Aflever mindst 8 fotografier mb
|
BAG MAGTENS MÆND
Under Danmarks formandskab af UNs Security Council juni 2005 blev der fra dansk side taget initiativ til, at den monumentale, symboltunge udsmykning i mødesalen i FN-Bygningen i New York skulle erstattes af noget mere nutidigt vedkommende. Man er nu endelig enedes om at få en ung international kunstner til at udføre en kvalificeret udsmykning af samme størrelse og placering som den eksisterende, og vil derfor bede dig komme med forslag til et fotografisk værk. Iscenesættelse eller snapshot, dokumentar eller fantasi, en collage med mange billeder eller bare et enkelt, valget er alene dit. Hvad synes du skal være bag magtens mænd, når der næste gang stemmes, om man skal gå i krig eller give freden endnu en chance? mb
|
KAMPEN PÅ HEGNET
udsmykning
I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag på fredag 8. marts har man i Metrobyggeriets udsmykningsudvalg besluttet, at hegnet på Kongens Nytorv mellem dAngleterre og Store Kongensgade skal udsmykkes med meterstore fotografier, der kan skabe debat om kvindens stilling idag. Kunstnerisk stærke billeder, der sammen giver din personlige fortælling om, hvorfor det stadig er vigtigt at afholde kampdag for kvinder, oghvorfor man også i København markerer dagen med demonstration, taler og musik, det er på Rådhuspladsen klokken 16. Beslut dig for en tone, en stemning, en holdning, tag stilling til formidling og budskab og skab et opsigtsvækkende værk, der kan fylde hegnet med inspiration og give forbipasserene noget at tænke over.
Aflever 8 fotografier som skitser 1:10 og angiv deres placering i oversigtbilledet fra pladsen
mb
|
Med Menneske Lighed
Undersøgelse
I 1966 erklærede FN den 21.marts som dagen for bekæmpelse af racistisk diskrimination. Det blev netop denne dag, fordi politiet 21.marts 1960 dræbte 69 mennesker ved en fredelig demonstration i byen Sharpville, Sydafrika. Der var i den anledning i lørdags en større demonstration foran Christiansborg og i eftermiddag en noget mindre på Staunings Plads samt et arrangement indenfor hos fagbundet FOA. Jacob Holdt, Danmarks eneste sande orakel når det kommer til racisme holder tale, men der er også musik og fællesspisning. Formålet med demonstrationen og arrangementet er at "styrke båndet mellem mennesker og give tonen i flygtninge- og indvandrerdebatten en anden og bedre lyd." Du skal fotografere begivenheden, men også skabe kontakt til en person, som kunne være interessant af følge i sit daglige arbejde. En der har racismeproblemet inde på livet, det kan være en fra menneskerettighedsbevægelsen, SOS - mod racisme, Røde Kors eller Jacob Holdt. I en serie undersøgende oplevede billeder skal du komme nærmere en forståelse af rascismen i Danmark 2016 Går det helt i fisk med racismen, er det for svært eller umuligt at fotografere, så er der en anden demonstration torsdag den 31. marts klokken 16 på Christiansborg Slotsplads: Nej til krig i Syrien! Demonstrationens hovedbudskab til politikerne er: "Ingen tropper eller kampfly til Syrien! Det er i strid med folkeretten, uden FN-mandat, og vi er ikke inviteret. Nej til dansk krigsdeltagelse." Opgaven er den samme, men her er emnet: Danmark som krigførende Nation. mb
|
Den virkelige Dansker
Folketingsvalget nærmer sig, til november eller før skal du på stemmesedlen sætte kryds ved en kandidat eller parti, som skal repræsentere dig i Folketinget. Valgkampen er gået igang, partierne ruster sig. Hidtil har det været Dansk Folkeparti, der kunne samle den indvandrerkritiske højrefløj, men når partierne også Dansk Fokeparti rykker mod midten, hvem skal så fylde pladsen ud til højre? Det skal Danskernes Parti. Du skal finde ud af hvem de er, de fædrelandskærlige entusiaster, der kæmper for Danskernes Parti, opsøg personer, der deler partiets opfattelse og holdning, og fortæl om deres stærke og svage sider, om dit syn på dem som mennesker. Tag os med på en udflugt til et miljø vi kun kender fra overskrifter, hvem er de, højrefløjens partisoldater? Kan vi forstå dem? Kan der bygges bro?
Aflever en serie på mindst 6 billeder. mb
|
Fri for Gæster
Mange danskere er flove over regeringens fremsatte lovforslag, at vilkårene for asyl til flygtende syrere skal strammes. En familie, der er blevet splittet kan ikke blive genforenet det første år efter flugten til Danmark, det er for en stor del af befolkningen uforenligt med opfattelsen af os selv som humanister. På lørdag 1. november 14-16 er der demonstration mod asylstramninger på Christiansborg Slotsplads, arrangeret af Gæstfrie i Halsnæs, en facebookgruppe, som blev dannet i protest mod byrådets nedlæggelse af asylcentret i Auderød. Foreningen der arbejder for et medmenneskeligt Halsnæs og Danmark inviterer til en fredelig demonstration på Christiansborg Slotsplads i et forsøg på at bringe regeringen og de øvrige partier på mere medmenneskelige tanker og få dem til at droppe de varslede asylstramninger. “I en tid, hvor op imod 51 millioner mennesker er på flugt fra krig, vold, forfølgelse og sult, varsler den danske regering asylstramninger. Det er uanstændigt.” Det nystiftede parti Nationalpartiet stiftet af tre brødre med pakistansk blod, som vil fokuserer på at fremme danske værdier som respekt, tolerance og sameksistens, bliver mødt med hadske kommentarer og trusler. Du skal interessere dig for emnet og i en serie billeder give udtryk for din personlige holdning til danskerne og den førte politik. Hvem er de, dem der sviner de pakistanske brødre til på Facebook, og hvem er de politikere, der foreslår at oprette flere lejre til flygtninge i Tyrkiet og Jordan, så vi slipper for at få flygtningene herop? mb
|
SOLARIE SUND
Kroppen, det betyder rigtig meget for mange mennesker, hvordan deres krop ser ud. at holde sig slank, muskuløs, solbrændt og have tatoveringer strategiske steder er vigtigt for både unge og ældre. Brysterne skal rettes til, musklerne trænes, solariet gøre dig lækker og piercing give dig personlighed og karakter. Du skal undersøge denne kropsinteresse, hvem er det, der går til bodybuilding, og hvordan foregår træningen? Eller tag i solariet og fotografer drømmen om at ligge blandt palmer i det hvide srand og bare blive dejlig. Koncentrer dig om et enkelt sted eller vis os flere forskellige former for kropskultur, det vigtige er, at du har en mening og fortæller, hvad du synes. Pinlig afsløring eller nøgtern beskrivelse af den nøgne krop.
Aflever en serie eller video.
mb
|
FOLK FORBI
Hvem er det, der handler i Netto en hverdag formiddag? Eller venter på på bussen lørdag nat? Du skal i registrerende billeder fotografere personer i fuld figur, der alle har det samme ærinde på samme tidspunkt. Tag opstilling med kameraet foran en rolig baggrund på udvalgte locations og lav en systematisk registrering af de personer, der tillader det. Ens billeder af forskellige mennesker, der tilsammen tegner et portræt af en kultur og et folk. En systematisk personstatistik, hvor tøj, tasker og attitude alene fortæller noget om personerne. Et stramt koncept, hvor du bestemmer sted og tidspunkt og resten er overladt til tilfældigheden.
Aflever flere serier A4 fotografi på højformat fra flere forskellige steder.
mb
|
KUNST PÅ KUNST
I Kongens Have kan man frem til 13. oktober opleve en kurvet pallissade, den er resultatet af en konkurrence, udskrevet af Akademisk Arkitektforening. Opgaven var at komme med forslag til en pavillion i nordisk træ, et arkitektonisk værk, der var tilgængeligt, offentligt, innovativt og udfordrende. Et vidnesbyrd om nogle af arkitektfagets aktuelle kundskaber og muligheder. Vinderne var tegnestuen Fabric, og det er deres Trylletromler, der er blevet opført. Du skal gå på opdagelse i det arkitektoniske værk og fortælle, hvad du oplever. Hvad er værd at huske, når det om to uger bliver pillet ned? Tag billeder i forskelligt lys, på forskellige tidspunkter af dagen, i alt slags vejr. Hvad synes du er det vigtige, menneskene, træet, lyset, stemningen eller bevægelsen, når du går rundt mellem buerne? Form, struktur, skygger og skikkelser. En serie stærke personlige fotografier fra Trylletromlerne i Kongens Have. Dokumentation af en installation men også inspiration til fotografisk fornyelse. mb
|
HETZ OG HÆRVÆRK
Så er den gal igen, en rockerborg i et boligkvarter skaber problemer, og naboerne gør hvad de kan for at få dem smidt ud. Da grundejerforeningens formand Lars Georg Jensen, Tudskærvej, Vanløse af rockernaboerne fik tilbudt, at de ville flytte, hvis de fik 500.000 kroner, gik han til medierne og luftede sin harme. Samme aften rød en mursten gennem et af hans vinduer. Politiet blev tilkaldt og sporhunde søgte ind mod Bandidos klubhus ved siden af. Men noget bevis på at en rocker havde kastet stenen havde man ikke. På et møde i teknikudvalget på Købehavns Rådhus dagen efter blev det enstemmigt vedtaget, at man ville prøve at få Bandidos smidt ud af villaen i Vanløse, men Bandidos advokat afviste, at der var lovhjemmel for at tvinge rockerne ud af deres klubhus. Nu var sagen i mediernes søgelys, hetzen kørte for fulde gardiner, og endnu en mursten røg gennem vinduet hos formanden. - Det er svært at forestille sig andet, end at der er tale om systematisk hærværk for at skabe frygt og rædsel. Derfor er det vigtigt, at politiet er massivt tilstede, og at anti-rockerpakken nu effektueres hurtigst muligt, udtalte gruppeformand for de konservative på Købehanvns Rådhus Jakob Næsager, mens præsidenten for Bandidos Michael Kokken Rosenvold afviste, at de skulle have noget med hærværket at gøre, - det ville da være noget af et selvmål, dagde han. Du skal undersøge problemets omfang og i en visuel fotografisk rapport fortælle, hvad du oplever og finder ud af eller forestiller dig. Giv din mening tilkende i fotografi og gør os andre klogere på hvad, vi skal mene om nabostriden. mb
|