Hvem er Du?
noter til tale ved afslutningen 16.december 2016 mb

hvem er du? Ved du hvem du er? Vita ved det ikke
3 år på børnehjem, i familiepleje, adopteret af sin moster, gik på 15 skoler inden hun blev konfirmeret. moderen nervesvækket, vita føler sig aldrig tryg
forkrøblet følelsesliv - forkvaklet livsmønster, vita ved ikke, hvem hun er.
ved hvordan hun har det, men ikke hvem hun er.
sminker sig til en type, klær sig som en type, skifter type efter behov prøver at være nogen -  blive nogen. kigger sig i spejlet og ser en fremmed.
vita bliver voksen og drømmefilmen knækker.
begynder at skrive
husker smerten, drømme, roller og nederlag. kan se sig selv: Man krænkede et barn.
hun skriver om mangel på tryghed, manglende kærlighed, sårbarhed, ensomhed
det ligner et digt og bliver udgivet som en digtsamling Tryghedsnarkomaner.
knækprosaen er født. det er 1977, hun er fyldt 34 og er nu forfatter.
en kanonsucces 150 000 eksemplarer mere end yahya hassans 40 år senere.
ingen andre har turde sige det, tove ditlevsen 25 år tidligere var slet ikke så åbenmundet
så smertende ærlig næsten brutal, om det store spørgsmål: Hvem er du?
digtsamlingen er fortællingen om svigt og roller og indespærring og misrygt
men også om at være ærlig, sige det uhørte, om at turde, om at befri og bryde tabuer.
Hun fortsætter med at skrive har meget liggende og samler de bedste noveller i samlingen
Hold Kæft og vær smuk som kommer året efter.
Den bliver en lige så stor succes.
Vita tør åbne de slukkede sluser og der er tryk på vandet. første novelle hedder Fejlen
"Da jeg var 12 fandt jeg ud af fejlen" lader hun hovedpersonen sige.
fejlen var at hun var en pige og ikke den dreng, hendes mor havde ønsket sig.
i 2013 blev tryghedsnarkomaner og hold kæft og vær smuk genudgivet.

Iagttagelser fra samlingen Hold kæft og vær smuk.

hvem er du?
hvordan har du det - nej ikke fordi vi interesserer os for dig, men os selv og vi er som dig.
hvordan er det at være menneske.
du skal fortælle, hvordan du har det, så vi ikke føler os alene,
hvordan er det at føle sig hjemløs, at mangle fornemmelsen af at høre hjemme?
nick kender det bedre end andre, og vi vil så gerne mærke fornemmelsen.
Så når du skal vise os, hvem du er, er første skridt, at du finder dig selv eller erkender dig selv.
ikke hele dig men en side af dig.
er der noget ved din måde at være menneske på, som andre kan have glæde af at vide?
har du en feminin side, som du kan slippe løs i en video, så gør det.
dans en rituel heksedans i røgen fra et nedbrændt bål og vis det til verden, at sådan er det også at være menneske. som marie gjorde det
giv slip på tabu og generthed og lad andre grine ad dig eller blive smittet af din glæde.
når du viser verden en side af dig selv, vil du opdage, at du også skaber dig selv.
nick er blevet afklaret med sin hjemløshed, han er ikke helt den samme, som inden han lavede sit projekt, og marie var efter heksedansen ikke helt den samme.
der er grænser for hvordan, man må være, hvad man kan tillade sig.
der er en lovgivning der forbyder det kriminelle
men hvad du kan tillade dig, er et spørgsmål om kultur.
politikerne laver lovene, men hvem bestemmer kulturen?
det gør du.


når agata fotograferer en kvinde med skødet fuld af muld
så siger hun noget om kvinden, hun siger noget om sig selv, men hun siger især
hvad man kan tillade sig.
er hun til grin, konen, eller siger hun, at jorden skal vi passe på.
er hun politisk aktivist eller bare skør i bolden?
det er ikke propaganda for en bedre verden, men fortællingen om
hvordan det er at være menneske. billedet lokker dig til at tage stilling til muld og dig.
agata sætter tingene på spidsen så der er noget at snakke om, noget vigtigt.
hun skaber kultur
hvordan har du det med din ex?
vil du glemme ham, smide ud hvad der minder om ham, fjerne ham fra alle billeder?
kan man tillade sig det?

sabrina siger at det, skal du gøre.
du behøver ikke ringe ham op og skælde ud eller sende ham hademails
du kan godt forbande ham i billeder. fjerne ham, male ham over, det er kultur
Sabrina demonstrerer hvordan du kommer videre, når din ex har været et svin.
det er fortællingen om sabrina, men også opfordring til en ikke-voldelig kultur
serien sabrine lavede til opgaven på vrangen var bare en øvelse
næste gang er det alvor, og så skal billederne ud, de skal ses og påvirke andre
vita fortalte hvor skidt det står til, du skal fortælle, hvordan vi kommer videre.
kultur er at kommunikere.
Og hvis ikke du gør det, så er der andre, der gør det
så får vi måske en bøllekultur med hævn og chikane.
eller politikerne begynder at blande sig.

Hvem er du?
Blev fotograferet af Tobias. portræt af mig, hvem jeg er.
Men tobias vil også vise, hvem han er. modig, kontroversiel icenesætter.
får fat i et badekar og mig i vandet med bar røv og hvid skjorte.
frie hænder til at skabe kultur. lederen på toppen og morten på bunden. Det er lige Tobias

Da Orson er 20 år iscenesætter han i New York en forestilling med arbejdsløse, et beskæftigelses-projekt, Julius Cæsar af Shakespear, selv spiller han Brutus.
Han er kontroversiel, brutal, forlanger det urimelige, men de sorte elsker ham
en kæmpe forestilling aldrig set før med udelukkende sort amatører fra Harlem.
Orson bliver berømt og opfører sig som en brutus, der har slagtet sin far.
Eliten mobber ham og kalder det smagløs underholdning. andre kalder ham genial.
en voldelig superengageret blærerøv
Næste projekt er et radioprogram, han vil iscenesætte HG Wells Klodernes Kamp
gør han så effektivt, at folk der hører det går i panik, tror det er live reportage.
Man forsøger at få stoppet transmissionen, og Orson til at sige det var en joke, men han nægter
Det bliver en kæmpe skandale og Orson bliver kæmpeberømt
han er 21 år og tager imod tilbud fra Hollywood om at lave film.
Man har brug for en publikumsmagnet som Orson.
Han siger ja på betingelse af, at han får helt frie hænder. Det får han. alt han skal bruge og ingen indblanding eller kontrol.
der er på det tidspunkt en superrig medieguru i USA der hedder randoph Hearst
han er tidens donald Trump, har arvet en kæmpeformue og opkøbt alle aviser og radiostationer og lavet dem om til gozzip sladderblade i kæmpeoplag, folk skal have, hvad de peger på.
han lader opføre et eventyrslot i en enorm park med verdens største zoo og en uhyre samling statuer, og så lader han bygge en koncertsal  til sin 30 år yngre elskerinde, og kræver at alle hans aviser og radiostationer roser hendes optræden.
han elsker hende, og rygtet går, at han kalder hendes skamlæber "Rosebud"
orson skal igang med sin første hollywoodfilm og hans manuskriptfortatter som har arbejdet på slottet foreslår ham at lave en film om randoph hearst og hans rosebud.
For at undgå sagsanlæg får hovedpersonen navnet citizen foster kane og Rosebud bliver gjort til det ord man filmen igennem forsøger at give mening.
Orson er et geni, alle optagelser foregår i hemmelighed for lukkede døre.
han er nyskabende, aldrig tidligere er scener blev filmet på den måde
året er 1941 og orson welles er forud for sin tid. han er brutal, krævende, ustoppelig og spiller selv både den yngre og ældre hearst.
ved oscarnomineringen det år er filmen nomineret i 9 kategorier.
folk, der kender ham siger, han filmen igennem spiller sig selv. det er også en film om orson welles.
fra 1962-2012 ligger filmen øverst på listen over verdens bedste film.
du skal se en scene fra slutningen, hvor citizen foster kane opdager, at hans elskede har forsøgt at tage sit eget liv i fortvivlelse over, at hun ikke må forlade ham, ikke kan slippe fri

Citizen Kane af Orson Welles

det er Orson Welles, Det er Randoph Hearst, men det er også Donald Trump.
Filmen er idag mere aktuel end nogensinde, den varsler den ny tid.
Hvad sker der når grådighed løber løbsk, når penge er mere værd end kærlighed, når folket får hvad de peger på?
mange hjemmesider handler om den ny citizen kane og donald trump selv er stolt over sammenligningen.
orson fik i 1941 den 76 årige randoph hearst som fjende, alt gjorde han for at få filmen forbudt og negativet destrueret
han havde masser af venner i både hollywood og kongressen så orson blev anklaget af FBI for at være kommunist, homoseksuel, desertør, jøde der var ingen grænser for de dirty tricks, der blev brugt mod ham
først da hearst dør i 1951 tør biograferne vise filmen.

Hvem er du?
Lehmann Brothers i OK Corall, et mørkt kælderlokale, terrarie med myggelarver, lazer-navilerings-udstyr, duftannoncer af whiskysjatter og et video-kaos af synkron-optagelser med oplæsning i munden på hinanden
et tabernakel af mystiske usammenhængende elementer, et syret underjordisk univers.
en kommentar bagefter:
"det var så underligt og uforståeligt, at det er den udstilling, jeg bedst husker"

hvem er de, Jonas og Morten? de er dem, vi husker.
de er også en masse andet, men i deres værk skabte de en karakter, som ikke skulle forstås.
den skulle opleves. gøre indtryk og blive husket.
blev belønnet med 50.000 kroner af statens kunstfond

hvem er du?

en hybrid mellem gris og menneske, et blikfang der er til at forstå.
skræmmebillede, forhånelse, mission men også billedet af at turde og gøre
et billede af anna. hun skaber en hybrid, men skaber også sig selv.
fortællingen om dig bliver til fortællingen om at være menneske.

hvem er du?
som 17 årig blev han ansat som hofmusiker i salzburg, han komponerede, det havde han gjort siden han var 5, og spillet siden han var 3, wolfgang amadæus var et vidunderbarn, som optrådte for den beundrende adel. nu er han 17, rastløs og hyperaktiv.
opfører sig underligt, har det svært socialt, men gør hvad han kan for at tilfredsstille hoffets ønsker om underholdning.
det kniber for ham at indordne sig, wolfgang er en særling, en musikalsk nørd.
i sine kompositioner er han perfektionist, utrættelig skaber han musikalske udtryk for hvem, han er.
wolfgang er sin musik.
han hader at få bestillingsopgaver, at skulle tilfredsstille andre, men elsker at skabe ny musik, der afspejler hans sind, vilkår, karakter, hvordan det er at være menneske.
altid er han grænsesøgende, kontroversiel, lægger sig ud med eliten, teknisk udfordrende, inderlig, fortrolig, ærlig og oprigtig.
I musikken er han alt det, han ikke er socialt. disciplineret som få, musikken var en besættelse.
han var lille, ikke særlig høj, ofte syg, det var ikke ham, pigerne i salzburg kiggede langt efter.
han savnede kærlighed.

"Se hvad jeg kan, er det ikke smukt og sandt! - elsk mig for det!"
han ville elskes for den, han var og følte, han var sin musik.
Som 26 årig bliver han gift med kun 20 årige constance, men selvom han skriver og skriver kompositioner, går det med økonomien som det går med helbredet, det bliver dårlige og dårligere, gælden er stor, constances kærlighed tynder ud.
og så er det constance under sin 6 graviditet, 4 af de 5 børn døde som spæde, i juni 1791 tager på kurophold.
Anton Stoll, skolelærer og kordirigent ved en lille kirke i Baden i Østrig hjælper sin ven Wolfgang med at finde et sted, hvor hun kan bo, og som tak skriver Wolfgang en komposition, som kan opføres i kirken ved den kommende Kristi Legemsfest.
Ave Verum Corpus. Ganske kort, tre et halvt minut.
Stykket som stadig bliver kaldt verdens smukkeste musik er forførende, den løfter dig fra jorden og bærer dig på vinger.
Den får dig til at overgive dig, den tager ansvar for dig. Den er en visualisering af døden som noget af det smukkeste. Den er et løfte ikke en trøst.
Den er bare så rigtig, så omfavnende, du tror på den musik.
Nænsomt og kærligt griber den menigheden og mennesker. Næsten alle.
Men det er også hjerteblod, for Mozart ved godt, da han skriver begravelses-motetten, at han ikke har langt igen, og han dør da også i december seks måneder senere. Ave verum Corpus er hans dybt personlige musikalske billede på den sidste rejse, den død der venter ham.

Wolfgang Amadeus Mozart: Ave Verum Corpus Westminster Cathedral Choir dirigeret af James O’Donnell