Sex-paralyseappeal fra 1936 og Wilhelm Freddie i arbejdet med kopien i 1965

Andreas Skov Albertsen
GIV KUNSTEN VINGER 
Parafrase

Mere end nogen anden kunstner står Wilhelm Freddie (1909-1995) i dag som dansk kunsts enfant terrible.
En kunstner, som havde eksperimentet som sit livsværk, og som gang på gang søgte den direkte konfrontation med tidens bornerthed og dobbeltmoral med skandaler, beslaglæggelser, udstillingscensur og fængsel.
Tiden var ikke til Freddie. Overalt blev hans værker sablet ned. Hans samtid forstod ikke hans passion for løsrevne kropsdele, skandalerne haglede ned over ham.

Wilhelm Freddie havde i 1936 lejet kunstnerværtshuset Paletten på Amagertorv i København. Her udstillede han blandt andet en kvindebuste med titlen 'Sex-paralyseappeal'. På kinden var malet en erigeret penis

Dét var for meget for borgerskabet. Wilhelm Freddie blev anklaget for 'offentlig udstilling af utugtigt indhold' og fik en bøde på 200 kroner eller 20 dage i spjældet.
Dommen blev anket til Landsretten, som halverede den, og Freddie valgte at sidde de ti dage af.
Busten blev konfiskeret og opbevaret på Kriminalmuseet. Forud havde Akademirådet frakendt værket enhver kunstnerisk berettigelse.

I protest mod at han ikke i 1965 kunne få udleveret den beslaglagte buste til at vise på en udstilling, lavede han så en kopi. Få minutter efter at udstillingen var åbnet, stod politiet der igen. Kopien blev beslaglagt, udstillingen lukket, og der blev igen rejst tiltale mod Wilhelm Freddie.

Han blev også denne gang dømt i Byretten, og igen efter at Akademirådet havde frakendt værket enhver kunstnerisk kvalitet. De studerende ved Kunstakademiet protesterede og demonstrerede, og ved Landsretten blev Wilhelm Freddie så frikendt og fik sin buste tilbage. Dommen udløste en heftig debat om pornografilovene, som blev endeligt ophævet fire år senere.

Du skal lave et fotografisk værk, der som Freddies Sex-paralyseappeal er opsigtsvækkende, anstødeligt og forud for sin tid. Som Freddie skal du forny og udforske surrealismen med sort humor og et glimt i øjet.

Hvad er det tidens bonerte borgerskab ikke kan tåle og kunstens vogtere nægter at acceptere?
Gå til grænsen af det tilladelige og giv kunsten vinger.
Lad surrealismen være ikke en stilretning, men som Wilhelm Freddie udtrykte det "en mental tilstand og en livsholdning".
 
Celeste Arnstedt
GRÅDIG GRÅDIG
  Et billeddigt

En tanke af Celeste Arnstedt

Kære supermarket.
Jeg var mæt før jeg mødte dig.
Men så gik jeg ind og så dine fine hylder fuld af fristelser. Og nu er jeg evigt sulten.
Jeg manglede intet, men nu mangler jeg pludselig alt.
Her findes ting jeg ikke vidste jeg havde brug for.
Men nu hvor jeg har set dem, må jeg have dem, jeg må have det hele med mig hjem.
Jeg tænker på mit tomme køleskab. Tomme, kolde køleskab.
Hvad fanden skal man med et tomt køleskab?
Jeg fylder min kurv med ting og det føles fantastisk.
Nu skal kurven kraftedeme fyldes! Og mens den fyldes, fylder den mig. Jeg tager det hele.
Jeg går hjem og fylder mit triste tomme køleskab, nu er det ikke tomt og alt lader til at give mening.
Men da jeg vågner, ser jeg mit køleskab aldrig har været i stik.
Alt er ødelagt og jeg er mere sulten end nogensinde.
Fuck dig satans supermarket!

Digtet handler om forbrugerisme, men også om kultur.
Om fristelse, grådighed, tilfredsstillelse, mening, begær, handling og mod. Om fortrydelse, erkendelse, forbandelse og hævn.

Du skal sætte digtet i billeder. I et fotografisk værk skal du være lige så rammende aggressiv lige så præcis og konkret som digtet.

Du behøver ikke lade din visualisering handle om supermarkedet eller dets varer, det er følelserne, der er det vigtige.


Emma Bovin
GYLPEBARN OG BLESKIFT
  Promotion

Komikeren Christian Fuhlendorff turnerer i øjeblikket med sit nyeste stand-up show - Det er ligegyldigt hva' andre tænker, ikke? Et show om det almindelige, genkendelige liv som småbørnsfamilie med hus, bleskift, parforholdsdiskussioner og mangel på søvn.
Der er grove jokes om konen Karina, om gylpebarnet Konrad.
"Jeg vil give et indblik i min familie; er konen stadigvæk gammel, er min datter stadigvæk irriterende, barn nummer to og alt det der andet pjat, jeg plejer at fortælle om. Men jeg vil også slå ned på et par ting, som vi i samfundet har fundet en konsensus omkring: Er voldtægt overhovedet den værste forbrydelse og hvorfor må jeg ikke slå mit barn? Kan I mærke det? Der er lagt i kakkelovnen til en hyggelig aften."

Med sit seneste show For at gøre en kort historie lang,  vandt Christian Fuhlendorff prisen som årets komiker ved Zulu Comedy Galla 2015.

For at få gang i billetsalget - showet kører frem til 1. juni - er det besluttet, at få lavet en serie promotion billeder, der kan bruges på flyers, hjemmeside, plakat, som appetitvækker.
Fotografisk billedkunst, der behandler samme emne som Christian Fuhlendorff i showet, men på en for kunstneren helt personlig måde.
Billeder, der pirker til tidsånden og dens tabuer, klask til det hellige almindelige familieliv.

Billederne skal ikke være illustration af hans show, og han selv må ikke figurere på billederne, så når du på fredag 18. marts skal se showet i Viften, Rødovre er det kun for at fornemme stemningen og fange tonen.

Aflever en serie med forskellige situationer, hvor du i et personligt sprog skaber debat om tidsånd og tabuer. Om småbørnsfamiliens vilkår.

Christian Fuhlendorff - 'Det er ligegyldigt hva andre tænker, ikk?'
xxxx 00.marts  kl. 00 Kulturhuset xxxx, Rødovre

  Jan Bastian Marthinsen
MED GULDØL PÅ BÆNKEN
  Reportage

Vi møder dem på Christianshavn Torv, grønlændere med en guldbajer i hånden og et skævt smil, her holder de til, de socialt udsatte ofte hjemløse grønlændere.
Du skal lave en reportage om grønlænderne, komme tæt på personer i miljøet og give en skildring af hvem de er.

40-50 personer fra den tidligere danske koloni er havnet i Danmark og nu søger trøst i misbrug og samvær med ligesindede på pladsen med de grønlandske statuer.
Hvordan klarer sig, hvor bor de, og hvad synes du om dem?

Er de anonyme, ynkværdige stakler eller har de også drømme, glæder, sorger og godt humør?
De fleste er personer, der har opholdt sig på gaden over længere tid. En del af dem er helt ude af det offentlige system. Nogle fordi de ikke kan finde ud af, hvor de skal henvende sig, andre fordi de har haft dårlige erfaringer med det offentlige system.

En del af dem er fløjet herned fra Grønland på en enkeltbillet. I starten bor de hos familie og venner men efter en tid går det ikke mere og de ender på gaden, hvor de finder sammen med andre grønlændere.

Ofte kender de ikke den offentlige forvaltning i Danmark, kender ikke deres rettigheder og pligter. De har svært ved at bede om hjælp, og tit ber de først om hjælp, når det er for sent.

 
Julie Thoft Jensen
EN VERDEN UDEN LYD
  Video

Du skal lave en video om at være døv, hvordan opleves verden, når man ikke kan høre?

I samtale med andre døve eller tunghøre bruges tegnsprog, med normalt hørende bruges mundaflæsning eller tolk, men hvad med trafiken eller andet i hverdagen, hvor lydene har betydning?

Tag kontakt til xxxx, der gik på Fatamorgana for et par år siden, hun er svært tunghør og kender miljøet. Hun vil kunne hjælpe dig med information og kontakter til døve, hvis du får brug for det.

Giv os i en video fornemmelsen af ikke at kunne høre, hvordan det er at færdes i en verden uden lyd.




Laura Bisgaard Krogh
MUSICAL PÅ NÆSGAARD
  Reportage

I marts måned er det tid til Næsgaard Efterskoles store musicalopsætning. I den kommende uge lægges bøgerne til side, og alle skolens elever og ansatte arbejder sammen om opgaven.
Eleverne beslutter selv, hvad musicalen skal handle om, de skaber selv scenerne, forfatter replikkerne, komponerer musikken, skriver tekster, bygger scene og designer kostumer.

Musicalen opføres første gang fredag for venner og gamle elever, lørdag er der forestilling for forældre og familie.
Du skal følge arbejdet med opsætningen af musicalen fra i morgen tirsdag til søndag og lave en større reportage.

Sekretær xxxxx og forstander xxxxx har inviteret dig til at bo på et værelse i xxxxx og givet dig lov at fotografere.

I morgen tidlig klokken xxxx skal du med toget fra xxxxx mod xxxxx og stå af i xxxx, hvor du tager bussen til xxxxx. Derfra er der et stykke at gå til efterskolen.

På søndag xx.marts tager du hjem igen med bus fra Stubbekøbing kl. xxx ankomst København xxxx


Nicholas Gray
MANDEN PÅ PALLEN
  Undersøgelse

Lav en præsentation af en befolkningsgruppe ved at fotografere personerne en ad gangen stående på en medbragt palle.
Det kan være muslimer efter fredagsbøn, turister på strøget, eller de, der er gået udendørs for at ryge.

Placer din palle et strategisk sted og få så personer fra målgruppen til at placere sig på pallen og blive fotograferet i fuld figur.

En fotografisk statistik over individer, der har noget tilfælles. Er det kunder i Aldi, kirkegængere en søndag, gæster på vej i Zoologisk Have, eller hvad du nu synes kunne være interessant.

Et stramt koncept med mange billeder.


 
Petter Wessel Eid
SØLØVER I CIRKUS
 
Reportage
 
Cirkus Arena har startet forårssæsonen, traditionen tro har de slået telt op på Bellahøj, hvor de har daglige forestillinger frem til 10.april.

Du skal fotografere hvad du nu kan få lov til omkring cirkus. En reportage om livet på pladsen, dyrene, træningen.
På onsdag 16. marts Kl. 18.30 er der premiere på den nye forstilling.

Cirkuspladsen på hjørnet af Hulgårdsvej og Borups Allé
Pressechef cccc