opgaven stilles tirsdag 7. april
fremlæggelse af prøvebilleder, skitser mandag 13 april 14-16
gennemgang fredag 17. april 10-17


Kristine Holm Pedersen

Hvor fårene græsser

Tag Metroen til endestatton Vestamager og du er i en oase af åbne vidder, strandeng, hvor køer, heste og får holder græsset nede. Jorden er fugtig, sandet og salt og himlen høj og blå, her på Kalvebod Fælled ligger Naturcenter Vestamager.
Et eldorado for naturelskere i alle aldre.

Her er naturlegepladsen Himmelhøj, afmærkede ruter på stier, hytter spredt på området, og regner det, er der varm suppe og udstoppede dyr i friluftshuset.

Du kan låne en cykel, holde fødselsdagsfest, studere frøer og tudser og biller og salamandre.

Du skal tage på opdagelse på Kalvebod Fælled, og fortælle hvad du oplever, hvad er vigtigt at fortælle om naturen netop der, netop nu?

En personlig beretning om en oase et kvarter fra Rådhuspladsen. Er det det flade landskab, de legende børn eller udstoppede ørne, der er det vigtige, bestemmer du, når bare du giver mig lyst til at være med.

Imorgen onsdag 8.april XXXXXX skal du møde naturvejleder XXXXX på Naturcenter Vestamager, han er din kontaktperson på stedet.

Aflever en serie på mindst 6 billeder.  

naturcenter-amager  

Line P. Korthsen

Miraklet på Guldagervej

Det lille kosmetikfirma Naturfarm Pharmacy på Guldagervej i Esbjerg har i 40 år produceret hår- og hud plejeprodukter og det er Carsten Børge Nielsen, der har udviklet og produceret de økologiske naturprodukter.
Man anvender de dyreste råvarer og produktionen har derfor været begrænset, kun 5 medarbejdere er ansat i produktionen.

Men nu er der sket noget, der fuldstændig vil ændre situationen de kommende år, for Carsten har skabt en ny hudplejechreme, der bygger på ekstrakt af citrusstamceller, han har udviklet en formel, der hjælper til at gendanne det cellenet, der gør huden spænstig og glat, så huden får en ungdommelig og sund udstråling.

Green-Door Fruit Stam Celll Face Chreme og Face Serum har haft enorm succes i Kina og nu vil man med en større kampagne markedsføre produktet på det europæiske, amerikanske og danske marked.

Du skal skabe kampagnens fotografiske image. I firmaets ånd skal du visuelt forføre potentielle kunder, så at produktet bliver kendt og respekteret. En serie fotografier, der kan skabe et stærkt brand for det nye produkt.

En serie anderledes, bemærkelsesværdige fotografier, der uden at vise produktet giver det et image af betydning og værdi.

Aflever en serie.
 

Peter Nygaard Christensen

Katastrofens monument

Med få timers varsel blev en by med 50.000 indbyggere evakueret, de måtte have tøj på kroppen, tage penge og pas med og smykker, men ikke andet, ingen bagage, ingen ejendele, alt blev efterladt i spøgelsesbyen Pripyat.
Det er 29 år siden at alt af værdi i den forladte by blev stjålet og solgt videre, vegetationen har siden bredt sig, og forlystelsesparken står nu som et rustent monument over den hidtil værste nukleare katastrofe i fredstid.

Du skal lave en reportage fra Chernobyl. Rundt om det tidligere atomkraftværk er en sikkerhedszone på 10 km hvor radioaktiviteten er høj og udenom endnu en zone på 30 km, hvor det kun er tilladt at opholde sig ledsaget af en guide.

Enkelte beboere er trods radioaktiviteten vendt tilbage til deres bolig i området, hvor naturen har bredt sig og dyrelivet stortrives.

Imorgen onsdag 8.april klokken xxxx skal du med xxxxx til Wien og derfra videre til Kiev i Ukraine, hvor du skal bo på Hotel xxxxxx.
Fredag-lørdag skal du på guidet tour til Priuyat og overnatte på det tidligere hotel.
Søndag 12. april xxxxx flyver du så tilbage til Wien og videre derfra til København, hvor du lander xxxxx.

Der er strenge krav til til hvad man må og ikke må i sikkerhedszonen, så pas på dig selv og ret dig efter guidens instrukser.
Giv os noget at se på i en personlig, oplevet reportage. Og noget at tænke over...

 

Stine Rasmussen

Folket Fester

Imorgen onsdag 8.april vil Århus stå på den anden ende, garderhusarerne og den kongelige Stald-Etat ridder gennem byen i spidsen for kareten med fødselaren Margrethe, der fylder 75 år og hendes prinsgemal.

Kronprinseparret, Joachim og Marie ankommer til Århus Rådhus og klokken 12 vil regentparret blive hyldet fra balkonen, hvorefter der vil være fødselsdagskagebord i Ridehuset for byens borgere og gæster flankeret af garderhusarregimentet.
Klokken 18.30 begynder gæsterne at ankomme til Musikhuset til festforestilling, de kongelige ankommer kort før klokken 20, hvor det hele begynder.

Du skal lave en reportage om festlighederne i Århus. Om byen og borgerne på den store dag, det er første gang Musikhuset i Århus danner ramme om en officiel fødselsdagsfejring af regenten, TV2 sender hele dagen direkte fra Århus og transmitterer festforestillingen.

En personlig, veloplagt reportage om en by, der flager, et folk, der fester, kongerige og mediecirkus.
Tag stilling til det, du møder og giv udtryk for din holdning i en reportage, som vil blive bragt i en særudgave af xxxxxx Weekendtillæg.

Ugen efter onsdag 15.4. vil der være pressemøde på Fredensborg, og dagen efter på selve fødselsdagen morgenvækning, xxxxx.
Torsdag 16.4 vil karetturen blive gentaget i København, og du vil have mulighed får at supplere dine optagelser fra Århus med enkelte fra København, hvis du kan nå det, for deadline for aflevering er fredag morgen.

Aflever en serie på ca. 8 billeder.
 
Freja Ragnhild de Hemmer Lilholt

Kære Mor

Du skal i en hilsen til din mor fortælle det, du aldrig fik sagt med ord. Eller noget af det.

Ikke det, hun godt ved eller det, hun helst vil høre, men noget af det, du gemmer på, som har gjort dig til den, du er.

En personlig hilsen fra datter til mor.

Aflever en serie fotografi eller en video
 
Jon Thor Hansen

Bajere på bordet

Alkohol er en væsentlig faktor i danskernes kultur, brug og misbrug er en del af folkesjælen.
Vi drikker, når vi skal have det sjovt, og vi drikker, når vi er triste. Der skal flasker på bordet, når vi er sammen, og noget i glasset, når vi føler os ensomme.
Alkohol er for mange en vane, for andre et uundværligt nydelsesmiddel, når der skal løsnes op for hæmningerne.

Du skal lave en fotografisk beretning om danskernes alkohol-kultur. Om de unges weekendrus, om kvartalsdrankere og formiddags-pimpere, om spritbilister og drikkebrødre.

Opsøg steder, hvor der drikkes og beskriv i billeder, hvordan du ser på dem, eller hvordan de ser på verden, når promillen er i top.

Tag til medlemsmøde i Anonyme Alkoholikere, eller inviter vennerne til drukfest og fortæl om beruselsens lyksaligheder eller fortrydelsens forbandelse.

En vægtig, personlig fotografisk beretning om den danske alkohol-kultur.

Aflever en serie fotografier eller video.
 
Maja Karolina Kozak Dehlin

Cyklepigerne

Da Poul Henningsen i 1933 begyndte optagelserne til hans berømmede Danmarksfilm hyldede han cykelpigerne, de stod for alt det smukke, frisk luft, tid til at kigge på byens tårne, sflagrende skørter og smil på læben. Den kulturradikale Poul Henningsen var en fortaler for cyklismen.

Du skal i billeder fortælle om dit forhold til byens cyklister, til cyklekulturen idag.
Hvordan er det at cykle i byen, og hvordan har de det, cyklisterne?
Flere gennemgående stier udelukkende for cyklister er ved at blive anlagt på Christianshavn og fra Nørrebro til Nordhavn, men er du også af den opfattelse, at cyklekulturen i København bliver prioriteret og tilgodeset?

En debatskabende personlig serie om cykler og cyklister fra cyklebyen København 2015.

Aflever en serie

Sangen Cykelpigerne fra Paul Henningsens Danmarksfilm 1935  








Matilde Søes Rasmussen

Krudttønden

Kulturhuset Krudttønden på Østerbro blev for alvor kendt, da der midt i februar udspillede sig et blodigt skuddrama, hvor fire betjente blev såret og en filminstruktør dræbt.

Sympatien for stedet og personalet har været stor, man er kommet sig over forskrækkelsen og har besluttet, at nogle af de økonomomiske donationer, der fulgte i kølvandet på den tragiske begivenhed, skal bruges på udsmykning af Kulturhuset. Nu skal der kunst på væggene både i teatersalen og i foyeen, og det skal være fotografi, nyoptaget, personligt, kunstenrisk markant fotografi, der taler til husets brugere, giver nyt liv til de tomme vægge og er i pagt med stedets ånd.

Et gennemgående tema, der binder lokalerne sammen er at fortrække, men det er ingen betingelse.
Du har frie hænder til at lave, hvad du finder rigtigst.

Aflever enkelte billeder i mindre format samt opstalt af den foreslåede ophængning.

05.04.2015. mb