Rose blev 5 år. Hun blev født med et halvt hjerte og Martin Lehmann fulgte hende med kameraet, fra hun blev født til hun døde.
Forældrene valgte at tage deres døde datter med hjem fra hospitalet i stedet for at aflevere hende i et kølerum.  Det er storesøster Lara, der åbner Roses øjenlåg.
- Se øjnene, sagde hun.
- Jeg tænkte på, om det virkede stødende ikke på børnene, men på de andre voksne, sagde Roses mor bagefter til Martin. I fredags blev billedet valgt som Årets Pressefoto 2014

Debat om Døden

Gerningsmanden til mordene foran Krudthuset og Synagogen blev skudt af politiet tidligt om morgenen, og billeder af den afdøde liggende på maven på asfalten blev bragt i morgennyhederne, men op ad formiddagen, hvor indslaget blev genudsendt, var skikkelsen bevidst sløret. Nogen havde fortrudt.

Det er vores kultur, der bestemmer, hvad vi kan tillade os, på hospital, i hjemmet, på gaden, i TV, men når det gælder vores forhold til den døde krop, så er usikkerheden stor.
I loven står der, at omgang med den døde ske med værdighed, at begravelse eller bisættelse skal foregå sømmeligt, men hvem skal egentlig bestemme, hvad der er værdigt?
Den unge mand, der kørte sin afdøde far en sidste tur spændt fast på bagsædet af sin motorcykel fik en bøde, retten fandt det uværdigt, også selvom den afdøde far ville have elsket det.
Døden er tabu, vores forhold til den døde krop er præget af usikkerhed, Martins billede af Rose har åbnet for en debat om, hvad værdighed betyder idag.

Skal det være god tone, at tage et sidste familiebillede med den afdøde, inden hun bliver lagt i kisten? Skal kisten altid være lukket i kirke og kapel?
Skal der lempes på adgangen til at overvære obduktioner, til at fotografere og offentliggøre billeder af hvad, der rent faktisk foregår, når et menneske dør?

Skal asken fra krematoriet altid behandles, som var det afdøde selv, der lå i urnen, eller hvor går grænsen for værdigheden? Verdens eneste promatorium ligger i Sverige, der har man kørt forsøg med frysetørring af afdøde, men det har mødt så meget modstand, at det er blevet stoppet.

Hvert år dør 50.000 mennesker i Danmark, det er 150 hver dag, halvdelen på hospital, en fjerdedel på plejehjem. Tre fjerdedel bliver brændt på krematorie. Det er et lovkrav at der anvendes kiste både ved begravelse og ligbrænding.
Aktiv dødshjælp er tilladt i enkelte lande, men i Danmark kalder vi det drab på begæring og straframmen er fængsel i 3 år.
En person der må antages at være afgået ved døden, skal anbringes under forsvarlige forhold og må ikke føres til lighus før en læge har iagttaget dødstegn.

Landsforeningen Liv&Død ønsker med en kampagne at starte en debat om, hvordan vores forhold til døden kan nytænkes og har derfor inviteret 8 unge, kreative, kunstnere og fotografer til at udarbejde forslag til en fotografisk, debatskabende plakat.
Der må ikke være tekst i billedet, en grafiker vil senere anbringe foreningens logo og eventuelt en tekst.

Dan dig en mening, brug din fantasi, opsøg det vigtige motiv, eller skab det rigtige billede.  Afsløring, budskab, snapshot eller satire, kun du bestemmer, hvordan du får befolkningen til at debattere døden og den døde.

Fageksperter og personligheder samlet i en kampagne-kommitee vil på møde torsdag 12.marts kl. 13 analysere og diskutere de ophængte forslag og udpege en vinder.

Aflever et fotografi A3 højformat uden tekst.