Det må være et trægulv af usædvanlig tykke, stærke bjælker, der skiller de to
etager i Galleri Krebsen i København.
For det lille galleri i en gård i en gammel ejendom i Studiestræde kan aldrig
have oplevet et mere massivt rykind end forleden. Det vil være forkert at
sige, at gæsterne stod som sild i en tønde. For så tæt står ingen sild i
nogen tønde.
Billedkunstneren Bjørn Nørgaard har tidligere talt på vegne af fotoskolen Fatamorgana - og til gavn for den. Forleden gjorde han det igen - i Galleri Krebsen. Og hvad sagde han så, denne Danmarks mest allestedsnærværende billedskaber, som en masse danske unge - med eller uden kamera - var kommet for høre? Han talte ikke så meget om fotografi, men mere om det at lave billeder, som giver kunstnerisk mening. Hvilket også er det, som fotoskolens elever gør eller lærer at gøre, når de går på skolen. Han talte om nødvendigheden af at være radikal, altså ikke i partipolitisk forstand, men i en kunstnerisk forstand, hvor man uanset smerterne bryder med de værdier, man kan være en del af. Man skal blot være bevidst om konsekvenserne af de handlinger, som man som kunstner og menneske foretager sig: »Kunst er lidenskab, forførelse, intuition - i disse konkurrencestattider kunne vi passende ihukomme Jorns udsagn »lediggang er roden til al kunst«. Men uden anfægtelse, fordybelse, fortvivlelse - ingen befrielse. Kunst er en absurditet af hårdt arbejde og lys og lyst. Vi skal forpligte hinanden på de højeste mål - ikke på den laveste fællesnævner«.
Og så klappede de mange, der stod ude i gården - eller gemte sig inde i
bygningen. Og måske klappede de også af det, der var anledningen til Bjørn
Nørgaards tale: nemlig Fatamorganas vinterudstilling, hvor en snes unge
fotografer viser prøver på deres talenter og kunnen. Den vil kunne ses på
adressen Studiestræde 17A lige til den 23. januar.