t   a   b   u


Kulturen sætter rammer for hvad du kan tillade dig at vise, gøre, tale om eller tænke. Enhver kultur har sine egne grænser og uskrevne regler for hvad der er tabu, og hvornår det er tabu. Det, der før var tilladt, er det måske ikke i år, netop fordi det er pinligt at tale om eller tænke på, bliver det fejet ind under gulvtæppet, anbragt i nederste skuffe eller gemt i bunden af skabet.

Du skal interessere dig for tabu, det man ikke bør, gør eller taler om. Det er ikke forbudt, men anstødeligt, umoralsk, måske æreskrænkende. Ofte ved du ikke, hvorfor det er som det er, sådan er det bare, tabu.
Alle i den kultur er enige om hvordan, man skal opføre sig, og ingen stiller spørgsmålet hvorfor egentlig? Ethvert forsøg på at ændre det bliver tiet ihjeld, vendt ryggen til, forbigået, det er ikke noget, man taler om, det er tabu.

Du skal skildre i fotografi tidens tabu, det kan være den offentlige mening, moralens forfald, eller skeletterne i skabet derhjemme eller hos nogen, du kender, ting der er så flove, at det er pinligt at nærme sig.

Tag det ud i lyset, det anstødelige, giv det et ansigt og fortæl om din oplevelse, din holdning. Ammende kvinder på offentlige steder, psykisk sygdom, modermærker, vores forhold til døden, til fedme og anoreksi, hvad er det, du ikke må eller må mene?

Kulturen er levende, moden skifter, det er ikke længere en hemmelighed at du har fået nye bryster eller fået en abort, men er det en hemmelighed, at du ikke kan klokken?
At du drikker i smug eller er pædofil?

Gå til bageren i sutsko og pyjamas eller giv din sidemand i Metroen et kys på kinden, overskrid grænserne for det tilladelige, se hvad der sker og fortæl om din oplevelse i en dokumentarisk skildring eller iscenesat fantasi.

Et kunstnerisk essay om samvittighed og mistillid, om forbudte tanker og formynderisk moral. Ønsker du nogen død, eller tror du på Vorherre?

---