opgaven stilles mandag 31.marts 15'30
gennemgang fredag 4.april 10-16
Pisk eller Bælte?
Nu må det være nok, Institut for Menneskerettigheder har i mange år kæmpet for at Danmark skal leve op til Menneskerettighederne, når det gælder fastspænding eller bæltefiksering af patienter.
Flere end 350 patienter i psykiatrien oplevede i 2012 at være spændt fast i et bælte i længere end tre døgn. Sådan har det været hvert år siden 2005.
- Brugen af tvang strider direkte mod menneskers grundlæggende rettigheder.
Sådan lyder kritikken fra Europarådets kommissær for menneskerettigheder Nils Muiznieks, der undrer sig over, at brugen af tvang mod patienterne ikke er reduceret til trods for, at Danmark flere gange har fået kritik for netop at fastspænde patienter.
- Tvangsbehandling og tvangsfiksering er umenneskeligt og ydmygende over for patienten.
928 personer blev underlagt tvangsbehandling i 2012, tvangsindlæggelser udgør omkring en femtedel af indlæggelserne i psykiatrien. 2.803 personer blev mod deres vilje tilbageholdt på en psykiatrisk afdeling i 2012.
Patienter bliver udsat for tvang med den begrundelse, at de ikke erkender deres sygdom eller deres behov for behandling. Dette strider direkte imod menneskerettighederne.
Europarådets Torturkomité mødte under et besøg i Danmark i 2008 en patient, der havde været spændt fast med et bælte om maven i seks måneder, det er regulær mishandling mente Torturkomitéen.
Man har derfor i Rådet for Menneskerettigheder besluttet at lave en kampagne, der skal få folk til at interessere sig for bæltefiksering i psykiatrien og ber derfor 9 unge fotografer om at komme med kreative forslag til fotografiske plakater, der kan få folk op af stolene og debatere vores behandling af psykisk syge.
Man giver kunstnerne frie hænder, har intet ønske om motiv, blot må der ikke være tekst i billedet. Inden trykningen vil der blive tilføjet et logo, men ellers skal fotografiet stå alene.
Et iøjnefaldende blikfang, der gør opmærksom på den vedvarende uværdige behandling af psykisk syge borgere.
På møde i kampagneudvalget fredag 4. april kl.10-17 vil der efter grundig analyse og kritisk dialog blive taget stilling til hvilket plakatforslag, der skal anvendes og premieres.
Aflever et fotografi i højformat A3 42x29,7
mb 28/03/2014
Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
Tvang må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten have en passende betænkningstid.
Anvendelsen af tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.
Tvang skal udøves så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.
Tvang må ikke anvendes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.
Efter ophør af enhver tvangsforanstaltning skal patienten tilbydes en eller flere samtaler. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler herom.