opgaven stillles mandag 10. februar 11:00
fremlæggelse af prøvebilleder og skitse til aflevering mandag 3. marts 10:00
ophængning i kælderen inden fredag 7. marts kl. 9:00
gallerigennemgang fredag 7. marts 10-17
GIV SLIP
- en beretning om beruselse
Fortæl i et fotografisk essay om at give slip. Om at smide tøjlerne og uhæmmet tro på, at det nok skal gå.
Hvem kender ikke til beruselsens befriende gave, når genertheden fortager sig og forpligtelsen fordufter, når verden ligger åben, og du kan gøre, hvad du vil?
Tag chancen, prøv det, du aldrig har turdet, det du ikke måtte, kunne være bekendt eller troede, du kunne. Lad dig beruse af vin, kærlighed eller skønhed og fortæl i et essay, hvad du oplever.
Giv slip, bryd grænser og gør det, du kun tør, når du er beruset.
Smid hæmningerne, spring ud i det, giv slip på forbehold og selvkontrol og fortæl om den berusende lykkefølelse. Og er det destruktive kræfter, der holder dig tilbage, så lad beruselsen slippe djævlen løs, lad aggressionerne boble og fortæl i fotografi, hvordan kærlighed bliver til jalousi, længsel til mistro og lykke til foragt.
Lad dig beruse, giv slip og fortæl, hvad du oplever.
Slip drømmen løs og giv den liv, var det ballerina, du drømte om at blive, så dans foran kameraet, var det stjerne, så spil, og drømmer du om at springe ud, så tag springet og giv drømmen vinger.
Lad dig ikke bremse af regler eller mure, slip nysgerrigheden løs og tag os med på en rejse til landet, hvor alt er muligt.
Med beruselsen som brændstof skal du rejse til det forbudte land og fortælle, hvad du oplever.
Eller tag på oplevelse i junglen af berusede og lav en dokumentarisk skildring af menneskers adfærd og attitude, hvordan ser du den berusede, som snøvlende slipper selvkontrol og bedøvet mister balancen? Hvordan har du det med berusedes aggressive adfærd og manglende dømmekraft?
At være beruset af kærlighed er som en forelskelse, den varer ikke evigt, omgivelserne kan ikke kende dig, fornuften står af og du bliver hæmningsløs, får hjertebanken og hedeture, hele organismen bliver trimmet til dette ene at få succes.
Det skal du vise i et essay, tilstanden, du skaber i dig selv, sætter i scene, eller opsøger og beskriver.
En fotografisk fortælling om de vidunderlige timer, som du aldrig vil glemme eller de forfærdelige minutter, du så inderligt fortryder.
Om den forelskede mor, den voldelige alkoholiker eller din helt personlige drømmerejse.
Aflever en serie på mindst 6 billeder eller en videomontage.
mb 10.1.2014