Noter til afslutningstale sidste skoledag 31. maj 2013
af Morten Bo
årets pressefotograf udstillingen - husker du, der var forskel på fotograferne der er dem, der har gået på fatamorgana og dem, der ikke har.
på icp siger de om fatamorgana eleverne: Oh you make personel photography
hvad er det så, det personlige fotografi?
hvad er det for noget det her personlighed i billedet? eller kunst?
jeg snakker om kunstneriske værktøjer, men det er ikke en effekt eller optik, det er ikke noget ydre, men noget mentalt.
ka' i huske frederikke og majs installation, de viste en video som starter med en sætning
Jeg har aldrig set det Øjeblik hvori jeg lever. Mine Ører er fulde af Fremtidens Raab
opgaven hed Min Fremtid - hvem er du år 2025?, forfatteren hed Paul la Cour.
han mener at øjeblikket kun interessant, hvis det rækker ud over øjeblikket.
jeg blev nysgerrig, lånte bogen på biblioteket Fragmenter af en Dagbog fra 1948.
han skriver også:
At være Digter er ikke at gøre Digte, men at skabe en ny Maade at leve paa. . .
og selvom han skriver om digte så gælder det også for al anden kunst.
at skabe kunst er ikke at gøre værker, men at skabe nye måder at være menneske på.
kunst er ikke et produkt, men et redskab til at finde nye måder at leve på.
gennem arbejdet med kunsten skaber du dig selv.
jeg plejer at sige om det at fotografere:
Vil du tage bedre billeder må du blive et bedre menneske
personel photography kræver kunstneriske værktøjer og noget af det vigtigste er at tro.
du skal tro på dit billede og det skal vi mærke.
vi skal tro på, at du vil os noget, at du mener, det du siger, at du har noget på hjerte.
du skal forføre, engagere, og du skal have et budskab.
juliane fik til opgave i anledning af hestekøds-skandalen at tage til hingstekåring og hestemesse for at vise kærlighed mellem rytter og hest, men efter 24 timer er hun ved at opgive det hele, fordi der ikke er noget overhovedet kærlighed i herning og slet ikke til hestene. hun vil ikke kunne stå inde for budskabet.
så hun skifter spor. sætter troværdighed over pligtfølelse og viser os et kommercielt cirkus der udnytter de stakkels heste.
sådan løser du en bunden opgave, finder dit eget budskab.
du skal tro og du skal få os til at tro.
det vigtige er ikke hvad vi skal tro, men at vi skal tro.
vi skal have et mål og du skal vise vej.
amerikansk gospel er en hyldest til troen.
genren opstod i Baptistkirken blandt sydens sorte.
de var frigivne slaver som i troen fandt trøst og en mening med livet. de havde blues i kroppen, elskede at synge og var vant til det fra bomuldsmarkerne.
queen of gospel var mahalia jackson født i new orleans 1911
hun var den mest inflydelsesrige gospel singer og civil rights activist.
I sing God's music because it makes me feel free, sagde hun,
With the blues, when you finish, you still have the blues.
sådan er det med blues, den slipper dig ikke, når den er forbi. den er en måde at leve på. den er en befrielse. sådan er det med kunst, den får dig til at tro.
og når du har skabt et værk og er færdig, så er værket en del af dig.
mahalia jackson er den første der tager gospel ud af kirken og ind i folks stuer.
og ud i verden. og hun bliver berømt ikke som missionær eller prædikant, men som kunstner.
hun kan få mig til at tro. ikke på jesus, men på musikken.
hun forfører med sin oprigtighed, stemme og styrke, hun udstråler tro.
og hun er ikke bange for at formidle budskab med autoritet.
teksten er ikke noget særligt, ordene er bare en besked, ikke andet:
My God is real. He is in my Soal. Just like pure Gold.
det er musikken, der viser mig vejen og vejen er tro.
mahalia jackson my god is real 3'42
tro er et kunstnerisk værktøj. men det er kærlighed også.
kærligheden er en uvurderlig drivkraft, en drift.
du skal elske dit billede, du skal sprudle af lyst i det, du skaber, og kærligheden skal smitte.
når arne bro roser katrine kælkebakke er det fordi den syder af kærlighed.
der er ikke andet end sne, kælk og kærlighed, lyst til nærhed og omsorg, at være tilstede. at mindes den kærlighed, der var.
vi elsker lovestories fordi de handler om det, der optager os, det vi er skabt af.
alle møder vi kærligheden og ofte ved vi ikke, hvordan vi skal tackle den, det skal du fortælle os.
vi respekterer den ikke, fordi den er ufornuftig, bagatelliserer den, fordi den er privat og ignorerer den, fordi den er uforståelig. så kommer du med en anvisning på hvordan, vi skal møde kærligheden, så er der bingo.
Der er den! siger Pernille i sine billeder fra kalkbruddet. men hun siger også at den er uopnåelig. det er personel photography.
ikke det forudsigelige, romantiske billede, som vi kender, men en udfordring.
er den også uopnåelig for mig? tør jeg, kan jeg, må jeg elske?
at elske på trods er stærkere end at elske det oplagte. kan du vise kærligheden på nye måder i en andre sammenhænge, så er det smukkere og vigtigere end den forudsigelige og traditionelle.
i sarahs video tip toe er udgangspunktet en smuk og nøgen yngling, som vi nemt kan elske. men filmen igennem bliver han til et ugly misfoster alene med en rulle tape.
spørgsmålet er så, om vi stadig elsker ham?
og jeg må spørge mig selv, om de personer jeg afskyr også bare er almindelige smukke ynglinge med klisterbånd om hovedet.
det irriterede sarah, at arne bro snakkede tyve minutter om hendes traume, for han så videoen som en selverkendelse, men det var det ikke, det var en psykologisk test, en groteks advarsel til knudemænd og knugede kvinder, hvordan de uden at ville det, ødelægger skønheden i sig selv.
med sin lattervækkende forestilling sætter hun foden i døren, jeg prøver at smække i.
med kærligheden som værktøj skal du åbne døre og finde sprækker i facaden.
og møder du kærligheden, skal du være modtagelig, og så du skal være klar, hvis den pludselig slår ned.
katrine marie guldager, født i 1966, er den mest prisvindende og anerkendte af den yngre generation af forfattere. hun skriver romaner, digte og noveller den seneste novellesamling hedder Nu er vi så her . . og i den findes fortællingen: konfirmanderne.
den handler om kærlighed. ikke hvad kærlighed er eller hvad, jeg skal mene, men den går helt til benet i en hverdagssituation, hvor kærlighed i forskellige skikkelser findes.
den handler om en præst, der efter en skøn nat med en kvinde er blevet bedøvende forelsket, og nu slet ikke kan koncentrere sig om at skulle holde sin søndagsprædiken.
katrine marie guldager. konfirmander.
fra novellesamlingen Nu er vi så her fra 2009 s.293
tro, kærlighed og fantasi er kunstneriske værktøjer, du skal bruge.
og stil så spørgsmål om eksistens.
kom ikke med svar, ikke med beviser. fortæl mig ikke hvor jeg skal ende, men hvilken vej jeg skal gå.
fortæl mig ikke, hvad jeg helst vil høre, men hvad jeg mest har brug for.
og alle har brug for at finde ud af hvem, de er.
hvor de kommer fra, hvem de ligner. og hvem de risikerer at komme til at ligne.
alle har brug for rollemodeller.
ikke kun helte eller skurke, men roller, hvor karakterer folder sig ud og det får konsekvenser. hvordan ser jeg ud, hvis temperamentet får lov at løbe løbsk?
eller begæret. eller galskaben?
hvem er jeg?
jeg presser jer til at fotografere det usagte, det glemte, presser petter til at give mig en fornemmelse af at være petter.
og når jeg ser hans bog lavet til opgaven Den sidste Time, ser jeg mig selv.
han giver mig mulighed for at finde mig selv eller huske hvem, jeg var.
petters bog To Elsewhere er et eksperiment. et forsøg.
han forsøger visuelt at udtrykke en fornemmelse eller forglemmelse, vise det han ikke fik sagt. han lægger nogle billeder frem, som viser en vej. en tilstand.
brudstykker af erkendelse.
det kræver mod at prøve nye veje. åbenhed at lukke op. fantasi at eksperimentere.
du kan ikke forudse det gode billede, det opstår bare, og så skal du være parat.
du kan placere dig det sted, hvor der er størst chance for at noget opstår, du kan spille en rolle som forhåbentlig giver gevinst, men du kan ikke være sikker.
når du bruger fantasi, eksperiment og improviserer en rolle, kan alting ske.
roman polanski lavede sådan et rollespil tilbage i 1966. et fantasifuldt eksperiment, hvor han finder skjulte sider frem i mennesket og giver os mulighed for at vælge
hvem er jeg?. eller hvem vil jeg være?
hvad er normalt og hvem er de normale? hvem er ven og hvem er fjende?
på filmskolen i lodz 1958 er polanski 25 år og laver som afgangsprojekt Tre mand og et skab. en absurd komedie hvor tre mænd bærer et skab gennem byen.
det er tungt, folk er sure, fordi de fylder hele fortovet. situationer opstår, karakterer afslører sig og det hele er absurd og surrealistisk og mange af scenerne er improviserede.
hans første engelske spillefilm repulsion bliver en succes og i 1965 går han igang med den film, der skal indbringe ham guldbjørnen i berlin. som tre mand og et skab er også cul-de-sac inspireret af Bunuels den andalusiske hund.
metoden er at finde et sted, sætte en ramme, give skuespillerne roller.
være åben, modtagelig og parat og se, hvad der sker.
george og hans kone theresa har købt et gammelt slot på en ø, hvor der tidligere boede en berømt forfatter. en dæmning fører ud til øen men den oversvømmes dagligt af tidevandet.
to kriminelle på flugt ankommer til øen, dicky er grusom, brutal men også naiv og godmodig, albie er handlingslammet, selvmedlidende og døende.
dicky låser de to beboere inde, men terese kravler ud ad vinduet og opdager, at dicky er ved at grave en grav til albie, som netop er død.
vi kommer ind i filmen, hvor george om morgenen bliver sat til at grave graven færdig mens theresa og dicky kigger på.
en lang take syv minutters improvisation, ingen klip, filmhistoriens klassiker.
så er der en scene hvor en grotesk karrikeret middelklassefamilie med en forkælet møgunge kommer på besøg. og en onkel, der elsker at gå på jagt, og derfor har taget sit gevær med.
vi springer til slutningen, hvor dicky har opgivet at vente på ankomsten af sin chef katelbach og får nøglerne til bilen i garagen for at køre væk.
hvad han ikke ved er, at therese har taget pistolen i hans jakkelomme for at forsvare sig, hvis han igen skulle finde på at give hende en endefuld.
det har han nemlig lige gjort, fordi hun for sjov tændte ild til avispapirstumper, hun havde anbragt mellem hans tær da han sov.
til george siger hun, at dicky forsøgte at voldtage hende.
MB 21/12/2012