opgaven stilles mandag 11.februar 11:00
fremlæggelse af delresultater, prøvebilleder og skitser mandag 4.marts 10:00
ophængning i kælderen inden fredag 8.marts 9:00
gallerigennemgang fredag 8.marts 10:00-17:00
K A M P E N
Hvad er det, der er så facinerende ved kampen? Er det begejstringen når slagene falder, spændingen om hvem, der vinder eller stoltheden over sporene på kroppen, der vidner om mod og styrke og udholdenhed?
Du skal i et essay fortælle om en kamp, du kæmper eller overværer eller er vidne til, kampen mod kræften, kampen for frihed eller kampen om pladserne. Fortæl om tabere og vindere, om vilje og styrke og om sporene den satte på krop og i sjæl.
Var det en ulige kamp? Var håbet om sejr en illusion, blev der kæmpet til ingen verdens nytte blot for at gøre nederlaget ærefuldt:
- Hun var modig til det sidste, troede på miraklet og gav ikke op.
Eller var kampen fair, en jævnbyrdig dyst, hvor der blev kæmpet med åben pande og gensidig respekt: - Tab og vind med samme sind.
Fortæl om sejrens sødme og nederlagets pris, om en vinder, der blev hyldet og om taberens sår.
Opsøg et miljø af kæmpende som Sara Galbiati i sin wrestling dokumentar og lad dig forføre af kampens fascinerende billeder eller luk op for kampen i dig selv som Leigh Ledare i sine åbenhjertige tilståelser og giv os billeder fra din daglige kamp, så vi selv kan skabe en fortælling.
Aflever en serie på ikke mindre end 4 større billeder eller en video på mindst 3 minutter.
mb /10/02/2013