opgaven stilles mandag 29. oktober 15:30
gennemgang fredag 2. november 10:00





De Levendes Land

I 2013 er det 200 år siden Nikolai Frederik Severin Grundtvig flyttede til København for at blive digter. Det ønsker forlaget Vartov at markere med en eksclusiv bogudgivelse, der hylder Grundtvigs virke som digter, fritænker og folkeoplyser og giver hans ord i digtet De levendes Land fra 1824 aktuel betydning.

Livet igennem var Grundtvig optaget af vejen til frihed, det frie ord, den enkeltes ret, det oplyste folk. Højskolen blev grundlagt på Grundtvigs ideer om en skole for livet og var en forudsætning for det folkestyre, som han selv senere var med til at indføre.

Som medlem af den Grundlovgivende Rigsforsamling og derefter 10 år som folketingsmand kæmpede han for både kvinders ligestilling, religionsfrihed og retten til borgerlig vielse.

Grundtvig var en foregangsmand, men fordi han var vokset op i et præstehjem, var den kristne tro det naturlige udgangspunkt, men ikke troen som den blev praktiseret, hvor de lærde skulle føre den uvidende menighed ind i lyset, men en tro på og respekt for det enkelte menneske.

Teologer tolker de levendes land, hvor Håret ej gråner og Tid har ej Tand som paradiset, men Grundtvig mente paradis på jord og ikke efter døden.

Han hylder den fri tanke, fantasi og drømme, men han er også realist og erkender at drømme kan briste. Kærlighed og kunst er hans hjertesag, tro og tillid.

Han nævner kristeligheden, men gør op med præsters ortodokse dogmer, når han lægger vægt på, at det blot er en tro, Mit land, siger Livet er Himmel og Jord.

Bogens tekst skal være Grundtvigs digt De Levendes Land og billederne 10 unge fotografer og kunstneres frie fortolkning af teksten. Deres nutidige billede af landet, Grundtvig kalder de levendes.

Mellem hvert vers vil der være et fotografisk opslag, illustration eller visuel kommentar hvor fotografen giver sit bud på en personlig fortolkning af de omgivende strofer.
Hvad betyder ordene forjættede, flygtige og fortryllende for ungdommen idag? Eller Kiærligheds-Ånd, Dødninge-Hjem og Kræfternes Elv?
Det deilige Land, det letvingede Haab, Smerte, Taarer og Trøst?

På fredag 2. november klokken 10 vil der på forlagets redaktionsmøde blive taget stilling til de ophængte fotografier og deres relevans diskuteret. Bidrag som kommiteen finder egnede vil blive godkendt, mens de uegnede vil blive kasseret.

---

De levendes Land
af N.F.S. Grundtvig med billeder af kunstnerne.

O deilige Land,
Hvor Haaret ej graaner, og Tid har ej Tand,
Hvor Solen ej brænder, og Bølgen ej slaaer,
Hvor Høsten omfavner den blomstrende Vaar,
Hvor Aften og Morgen gaae altid i Dands
Med Middagens Glands!

Alexandra

Livsalige Land,
Hvor Glasset ej rinder med Graad eller Gran,
Hvor Intet Man savner, som Ønske er værd,
Hvor det ikkun fattes, som smertede her,
Hvert Menneske søger med Længsel i Bryst
Din smilende Kyst!

Julie H

Forjættede Land!
Du hilses i Morgenens speilklare Strand,
Naar Barnet mon skue din Lignelse skiøn
Og drømmer, du findes, hvor Skoven er grøn,
Hvor Barnet kan dele med Blomster og Siv
Sit Smil og sit Liv!

Bille

0, flygtige Drøm
Om Evigheds-Øen i Tidernes Strøm,
Om Templet for Glæden i Taarernes Dal,
Om Halvgude-Livet i Dødninge-Sal!
Med dig fra de Fleste henfarer paa Stand
De Levendes Land!

Simone

0, skuffende Drøm!
Du skinnende Boble paa Tidernes Strøm!
Forgiæves dig Skjalden, med Mund og med Pen,
Af glimrende Skygger vil skabe igien,
Naar Skyggen er ligest, da hulke de Smaa,
Som stirre derpaa!

Lasse

Fortryllende Drøm
Om Evigheds-Perlen i Tidernes Strøm,
Du giækker de Arme, der søge omsonst,
Hvad Hjertet begiærer, i Billed og Konst,
Saa varigst de kalde hvad sikkert forgaaer
Som Timer og Aar!

Maja B

0, Kiærligheds Aand!
Lad barnlig mig kysse din straalende Haand,
Som rækker fra Himlen til Jorderigs Muld
Og rører vort Øie med Fingre som Guld,
Saa blaalig sig hæver bag buldrende Strand
Det deilige Land!

Ivan

0, vidunder-Tro,
Som slaaer over Dybet den hvælvede Bro,
Der lis-Gangen trodser i buldrende Strand,
Fra Dødninge-Hjem til de Levendes Land,
Sid lavere hos mig, du høibaarne Giæst!
Det huger dig bedst!

Emmeline

Letvingede Haab!
Gud-Broder! gienfødt i den hellige Daab!
For Reiserne mange til Landet bag Hav,
For Tidender gode, for Trøsten du gav,
Lad saa mig dig takke, at Glæde jeg seer,
Naar Haab er ei meer!

Andreas

0, Kiærlighed selv!
Du rolige Kilde for Kræfternes Elv!
Han kalder dig Fader, som løser vort Baand,
Al Livs-Kraft i Siælen er Gnist af din Aand;
Dit Rige er dér, hvor Man Død byder Trods,
Det komme til os!

Ulrike

0, Christelighed!
Du skiænker vort Hjerte, hvad verden ej veed;
Hvad svagt vi kun skimte, mens Øjet er blaat,
Det lever dog i os, det føle vi godt,
Mit Land, siger Livet, er Himmel og Jord,
Hvor Kiærlighed boer!


Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)