Om at Male Evigheden noter til afslutningsspeech julen 2011. til den, der skal videre: glem aldrig dig selv her på fata var det altid dig selv altid ros for at det er lige dig, noget personligt på færde. sarah, monica, mads ude i verden. akademier, århus. erhverv jeg får tit mail som fra astrid: jeg kan slet ikke se mig selv i mine billeder. sisses link på fata.dk billedet er bestemt af en redaktør på forhånd mister du dig selv, så er du på skideren. mette frandsen i vegas: jeg aner ikke hvad jeg laver eller hvad jeg kigger efter . . . Jeg er ved at få Pip-Hans af mig selv kunsten er at bevare personligheden ligemeget hvad. monica: vi skal ikke have dit ansigt sara: det er ikke dig i midten. ingen bekymrer sig for dig. ingen interesserer sig for dig som person. men din personlighed, vil vi have, fordi du er et menneske og vi har brug for at spejle os i en anden. og hvem er du så? vilhelm og hans videnskab personlighed er intuition. lyst. nogen er musikalske, andre er anarkister. kunsten er som kærligheden, den kommer fra hjertet, forelskelsen får dig til at vælge. kunsten får dig til at vælge. valget er dig. du vælger og fotografi er visuelle valg. vil du vide hvem, du er, så kig på dit billede. vil du tage bedre billeder må du blive et bedre menneske. sofie holten smør i lærerens hænder howalt skifter personlighed i slutninger personligheden ligger ikke i hvad, du fotograferer men hvordan du fotograferer. mads og hans døde hund sarahs sorg anna tabakas badeværelse og bertils internationale scoop, det var ikke badekar og motorcykel der gav serien værdi, men hvordan det var fotograferet og sat sammen, det var bare bertil. om du maler trekanter eller landskaber er ikke afgørende, men hvordan du maler betyder alt. og hvem er jeg så? mit forhold til teknik. til billedet. farver. karakter. egoisme. stolthed. hvor kommer det fra? da jeg er 14 louisiana malerier modernister. året er 1959 lundström, jorn, carl henning pedersen, richard mortensen, egill jacobsen, albert merz, men dem jeg bedst kunne lide var dem af oluf høst. går gennem gangene og de fleste billeder er fremmede, abstrakte men høst når han malede et bål på stranden eller en af udlængerne på sin gård, det kunne jeg forstå. det talte til mig. og det var fedt. jeg har aldrig ledt efter mig selv. aldrig ville finde mig selv. men jeg har ofte mødt mig selv. det er som at komme hjem. en varm og dybfølelse af at det her er rigtigt og vigtigt og det er mig. sådan havde jeg det, da jeg kom til stockholm. til christer strømholms skole. jeg så mig selv i lars von triers antichrist. og da jeg så portrætfilmen med olaf høst var det som at komme hjem. du kan ikke male evigheden, du må have det jordiske med. det er lige mig at være bevidst om det uendelige men bevare fødderne på jorden han sætter sig ned i røgeriet og skitserer. ikke for at kende menneskene, ikke for at snakke men for at se på skikkelser. lys, form og stof. vekselvirkningen stof og lys, siger han, det er så smuk, det er så svært at male. nogle gange er det ikke nok med pensel og farve, så bruger jeg en kniv, det er lige mig. fuck teknik, det er resultatet der tæller. sne om vinteren lader sig ikke male, men så dypper jeg penslen i snedrive det gør snestof. alting gælder her i verden. yes, er et billede for lyst slukker du bare lyset i photoshopl røde tage og grønne træer, det er skrækkeligt, den falske dramatik bryder jeg mig ikke om. det er lige mig, væk med den blå himmel for den ser du ikke, den er en falsk dramatik lavet af sonys ingeniører. fuck den gule kulør der fylder alle indendørs billeder, den er falsk og forløjet. bestem din farve eller sluk lyset, hvis det passer dig. det er billedet der tæller i sit maleri viser høst, hvad stolthed er. hvordan man kan være optaget af det største og vigtigste i verden og alligevel være tæt og nær. hvordan det kræver stor ydmyghed at være den bedste. og at kærlighed er en skaberkraft. oluf høst er 80 år i den film i skal se, han er gammel, dør året efter. filmen er fra 1964 og jeg viser de sidste 10 minutter. oluf høst - en maler og hans miljø kunst er kommunikation, en besked fra et menneske til et andet. en meddelelse. en historie eller fortælling. et budskab fotografi er formidling. al kunst er at formidle. dans, musik, littereatur, billedkunst. ligesom penge er til for at gøre det nemmere at transportere værdier, så er billedet til for at gøre det nemmere at udveksle ting og sager. tanker og fortællinger, minder. kroppen gør billeder stemmen, ansigt mimik, lemmer alle skaber billeder hele tiden. du gør det med fotografi. du skal vise verden i billeder, gøre historien synlig, give sandheden videre. sandheden er noget du vælger og det er ikke ligemeget hvad, du vælger. når jeg plukker i dine billeder, så vælger jeg din sandhed. jeg vælger dig som jeg ser dig. jeg vælger så du kan sige: na ja, det er også rigtigt, det er jo lige mig. du er budbringer. man skal kunne stole på dig. ellers gider ingen lytte. og så skal kunne forme din fortælling. vælge og forme. farve. rækkefølge. dramaturgi. være bevidst om hvad du formidler og dosere dine virkemidler. marias: hvad er det du formidler? pigtråd og krematorieskorstene. holgers hest, er det drengestreger eller hvad? om du er fotojournalisten eller billedkunstner gør ingen forskel begge formidler de. når jeg siger om et af jeres billeder, hvad jeg kan se, så siger jeg det, jeg kan se du vil formidle. når jeg siger om jonas froskost i det grønne at det er et generationsportræt er det fordi jegkan se det er det, han vil formidle også selvom, han ikke ved det. jonas formidler et generationsportræt, at spejlbillede af tiden lige nu og lige her. et kulturpolitisk debatoplæg, først iscenesættelse så reportage hvad skal unge gøre, som vender ryggen til normer og krav og karrierekultur? nadim havde dreadlocks og sumpede, sagde nej så så han lyset fotograferede sin far, og gik på filmskole. det handler om kultur. der er en lovgivning, der fortæller dig hvad der er forbudt og der er en kultur som fortæller hvad du kan tillade dig. kultur er den uskrevne lov om rigtigt og forkert. og din formidling er kultur. hvis ikke du bestemmer så er det pengene der bestemmer. eller eliten. eller bureaukrater eller politikere. i 1965 er jeg 20 er lige startet på arkitektskolen og har det som nadim. og jonas. den herskende kultur de borgerlig normer ville have os til at klippe vores hår og sige tak og få en kursus. vi skulle være loyale mod amerikanerne, der slagtede vietnamesere og vi skulle hade kommunisterne og gøre hvad der blev sagt. protesten ulmede mod det etablerede, deres forlorne kultur. deres musik, deres film, deres fake gammelmandsstyre. jeg gik med slips og fløjlsjakke og var igang med en kursus, som jeg aldrig havde valgt. jeg gjorde hvad man forventede. men oprøret ulmede. dengang var der ikke noget facebook eller internet, formidlingen skete i tryksager, men især i musik. tirsdag aften lyttede vi folksong hos jo banks sad ved et langt bord og drak urtete. jørgen leth læste sportsdigte højt i studenterforeningen the beatles spillede she loves you yeah yeah yeah. i usa er der en folkesanger, han får unge til at strømme til hans koncerter. og købe hans plader. han er 24 år, skriver selv sine sange som handler om mig. hans stemme var slet ikke intellektuel det var arbejderslag, der var noget jonas frokost i det grønne over hans dovne attitude, stemmen var rå. men ikke oprørsk. han sang at han ikke gider arbejde på gården mere. jeg har hovedet fuldt af ideer, det er for surt at jeg skal skure gulv for maggies mor eller maggies cigarrygende far, hans sovekammervindue er lavet af mursten og nationalgarden står vagt ved hans dør en simpel fortælling fuld af symboler. eller maggies mor som prædiker for tjenestefolkene om gud og lov og rigtige mænd han skaber et billede af den eksisterende kultur, kalder den maggies farm og fortæller i jeg-form, hvordan han har det som karl på gården. han skaber et billede. formgiver musik og tekst. og budskabet er du skal sige fra. være dig selv. sige nej. tage dig selv højtidelig. skabe din egen identitet. skab ny kultur. lad budskabet sprede sig til alle, der arbejder i maggies farm: skrid de unge hvor end han kommer hen jubler hans plader sælges i millioner, borgerskabet er fortvivlede og samfundet fordømmende, ingen fatter hvad der er ved at ske. budskabet breder sig som en steppebrand. ungdomsoprøret starter. bob dylan er kontroversiel og kompromisløs og han er vores. han siger ikke ja til maxisme og proletariatets diktatur, han er ikke kommunist eller moaist ikke politiker men poet og han har et budskab. låner min fars minolta dropper ud af studiet og begynder at fotografere. året efter er jeg professionel freelance dokumentarist, billedkunstner i gruppen delta photo og igang med min første fotobog. jeg er mig selv. og jeg er formidler. Bob Dylan - Maggie's Farm fra 1965. 4 minutter
du fortæller en historie. du formidler et budskab. der er en afsender, men der er også en modtager. der skal to om at skabe et billede. den der laver det, og den der ser det. et billede uden publikum formidler ingenting. et billede får først værdi når det opstår i et andet menneske. det er nødvendigt at tale til nogen. tale et sprog som publikum forstår. taler du hen over hovedet på publikum er der ingen kommunikation. vil du fange folk i forbifarten skal du lave andet end hvis man har tid. om davids lup. janus kulørte skikkelser. fotografi kræver et publikum, du skylder fotografiet og fortællingen at sørge for et publikum. have respekt for publikum. du må opdrage dem, irritere dem, smide en bombe men ikke lade som om de ikke findes. lea siger jeg vil ikke opdrage folk. ikke fortælle hvad de skal. jamen det skal. du giver os det vi har brug for uden at vi har bedt om det. sagde jeg om mads billeder du skal kende dit publikum. vide hvordan de opfatter din fortælling. om de lytter men du skal aldrig blive slave for andre, ikke give dem, hvad de peger på. eller ønsker sig. mark twain skrev i 1963 en novelle, der beretter hvordan det kan gå så grueligt galt, når to sproglige kulturer skal kommunikere. novellen hedder En begravelse i Nevada og jeg læser et udrag på 15 minutter. Buck Fanshaw er død. han var minearbejder og vennerne ville give en anstændig begravelse. scotty et stort brød af en bandit blev derfor sendt hen til den nyansatte unge præst en bleg nyuddannet teolog og her er den samtale de førte En begravelse i Nevada af Mark Twain (1963) 15. min mb 16.XII.2011 |