INDIVIDUELLE OPGAVER
opgaven stilles mandag 26. september 15:30
fremlæggelse af delresultaater på projektor mandag 3. oktober 15:30
gennemgang fredag 7. oktober 10-17
Janus Kohl Andersen
M85p med Laser Aim Module
debatbilleder
Hvert år forsvinder våben fra hjemmeværnet og forsvaret, og netop i disse dage står Hells Angels rockere tiltalt for at have skudt mod rivaliserende bander.
Soldater kommer lemlæstede hjem fra Afganistan, 84 unge bliver skudt ned af Anders Behring Breivik, og har du ikke adgang til et virkeligt våben, kan du spille krig på computeren og dræbe fjender med et automatgevær.
Skydevåben er blevet hverdagskost, noget vi har tæt inde på livet, noget du må forholde dig til.
I en billedserie skal du fortælle, hvordan du har det med en skarpladt maskinpistol.
Om du vil hylde den som et vidunderligt værktøj eller latterliggøre den, er helt op til dig. Om du vil iscenesætte et tableau eller lave rollespil er helt dit eget valg, men du skal have noget på hjerte, og du skal lave personlig vedkommende kunstnerisk fotografi. Og så skal din M85p med laser Aim Module have en fremtrædende rolle.
Mener du noget om Breivik, om kampen mod terror, rockerdrab eller krigen i Afghanistan, så fortæl det i fotografi.
En serie billeder der kan skabe debat om et aktuelt og problematisk emne. Satire eller propaganda, fantasi eller information, kun du bestemmer.
Aflever en serie på mindst 4 billeder eller en video
Mads Juel Johansen
Spor af Kjöbmannehavn
reportage
Rådhuspladsen er Danmarks mest trafikerede plads, men under brostenene gemmer sig spor efter et helt andet København, og nu hvor der graves ud til den nye metrocityring, graver Københavns Museums arkæologer de gamle historier frem.
Frem til 1800-tallet var området byens yderste vestlige punkt. Her lå Københavns fæstningsanlæg og voldgrav og byens vestlige byport. Og knap havde man kradset i overfladen på Rådhuspladsen, før man fandt rester efter et fundament fra den yngste Vesterport, der blev opført i 1668.
Københavns Museum får med udgravningerne, som blev påbegyndt i februar måned og fortsætter indtil sommeren 2012, mulighed for at skabe ny viden om denne bydel. Hvordan udviklede København sig i middelalderen, og hvordan så bebyggelserne ud, dengang stedet var omringet af fæstningsværker?
Du skal følge med arkæologerne på arbejde og lave en reportage fra udgravningerne. Hvordan arbejder man, hvad finder man, og hvad er vigtigt at fortælle?
Kom tæt på arkæologerne og tæt på historien, og er der andre steder end på Rådhuspladsen, der bliver foretaget udgravning, så få lov til også at fotografere de steder.
Imorgen tidlig klokken 8:00 skal du møde udgravningsansvarlig XXXXXXX ved XXXXXXXX. Hun har lovet at tage sko, hjælm og vest med til dig.
Aflever en serie på mindst 6 billeder
Edvard Munch: Aften på Karl Johan 1892 Olie på lærred 84.5 X 121 cm
Maria Maarbjerg
Aftenlandet
parafrase
Den norske maler Edvard Munch er 29 år, da han i 1892 maler borgerskabet på aftentur ad Oslos hovedstrøg Karl Johangata. Der er lys i vinduerne, men solen kun lige gået ned. Gaden er tom, men på fortovet flokkes hatteklædte borgere i deres sorte frakker.
To år senere maler han det berømte
Skriget, som er en endnu vildere malerisk fantasi, og som med sit dramatiske udtryk får international opmærksomhed og betydning, ekspessionismen er skabt. Men forløbereren var de højhattede dødssejlere og deres fruentimmere en aften på Karl Johan.
Først i 1944 død den nu verdensberømte Edvard Munch.
Du skal skabe en parafrase, en nutidig gendigtning af Munchs Aften på Karl Johan.
Vær ligeså udtryksfuld som Munch, ligeså malerisk og karakterfuld, hans strøg med penslen er fyldt med energi, hans spil i nyancerne vibrerer. Vær konsekvent i din holdning og intuitiv i øjeblikket.
Vær lige så fabulerende grotesk som Munch, vi skal som på Aftenbilledet have på fornemmelsen, at det er altså vigtigt, der her.
Aflever et værk i størrelsen 42.25 x 60,5 cm, en fjerdel af originalmaleriet.
Risskov Kirke, eksisterende interieure
Risskov Kirke, eksisterende glasmosaik
Risskov Kirke, interieure før opsætning af ny glasmosaik
Monica Alvestad Amundsen
Vindue til Verden
udsmykning
Risskov Kirke er oprindelig en herskabsvilla som chokoladefabrikant Frits Clausen og hustru efter deres død i 1933 testamenterede til sognets Menighed.
1999 blev der gennemført en omfattende renovering af kirkerummet. Den mørke, stueagtige atmosfære blev forvandlet til et enkelt, lyst, venligt og meget smukt rum med hvide vægge og gulv, kirkebænke, prædikestol og døbefont i lyst asketræ, men Kræsten Iversens store og farverige glasmosaikker i vinduerne blev bevaret.
Det er nu 12 år siden og Menighedsrådet har efter talrige indvendinger og stor kritik fra sogneboerne besluttet at også glasmosaikkerne skal fornys. En ny, ung kunstner med sans for både glas og fotografi skal lave helt nye og tidsvarende fotografiske ruder.
Det er menighedsrådets opfattelse at kunstneren skal have frie hænder, hvad angår motiv, men det er forhåbningen at de monumentale bibelske motiver og de spgraglede kulører vil blive erstattet af en mere personlig og vedkommende estetik, som passer bedre til både rummet og tiden.
Du kan enten lave tre store, delte billeder til de tre vinduer eller et mylder af mindre billeder, der indgår i en helhed.
Aflever forslag til udsmykningen i mindst A3
Holger Sieling
Øglenørder og Kæledyr
reportage
Du skal de kommende to uger interessere dig for reptiler. Skildpadder, slanger, skorpioner, veraner, øgler, kornsnog og vandrende pinde.
Adskillige dyrehandlere og terrarier har krybdyr til salg, og en gang om året mødes de for at vise deres dyr frem og skabe nye kontakter.
Du skal tage kontakt til en eller flere af disse firmaer eller privatpersoner og tage billeder af deres hverdag med dyrene. Sidst på ugen indretter de stande og sætter terrarier og akvarier op i Rødovrehallen, for på lørdag
1. oktober åbner Reptilmessen for publikum, og så skal du på forhånd have aftalt med en af udstillerne, at du må komme med og fotografere, hvad der foregår.
Tag på opdagelse i Reptilland og giv os en beretning om, hvem de er, øglenørderne, og hvordan de behandler deres dyr. Hvordan dyrene har det, og hvordan du har det med kryb.
Aflever en serie på mindst 6 billeder
Sarah Michelle Riisager
Når døden banker på
billedessay
Hvordan er det at blive gammel?
At mærke kroppen forfalder, hukommelsen svigter og døden banker på?
Du skal tage kontakt til gamle mennesker på plejehjem, hospital eller hospice, ældre som ikke kan klare sig selv, og så skal du fortælle i billeder, hvad du mener om at blive gammel i Danmark.
Fortæl om om hjemmehjælpen, om minderne, om hjælpeløsheden og den tomme postkasse. En enkelt bliver måske hentet en gang om ugen for at blive kørt et par timer i aktivitetscenter?
Fortæl om rollator og ensomhed, om besøg og madudbringning, og giv os en mulighed for at tage stilling til vores kultur og tidens politik.
Aflever en serie på mindst 4 billeder
Vilhelm Rothe
Dem uden CPR
undersøgelse
Der er i Danmark ca 3.000 illegale indvandrere måske 5.000, mange af dem er flygtninge, der ikke har fået asyl.
Det er strafbart at skjule en flygtning, og alligevel erklærer en fjerdedel af alle danskere, at de føler det som deres moralske pligt at hjælpe, hvis de bliver opfordret til det.
Komiteen For Flygtninge Under Jorden kræver straffrihed for disse mennesker . Man skal ikke straffe folk for at hjælpe deres medmennesker, erklærer de.
Sundhedsklinikken for illegale udlændinge åbnede under stor debat i august måned, selvom Sundhedsministeriet fastslog, at læger bryder loven ved at tage illegale udlændinge under behandling. Sundhedspersoner, der hjælper folk uden opholdstilladelse, begår lovbrud.
Du skal undersøge, hvordan det er at være på flugt. At være illegal indvandrer uden opholdstilladelse.
Undersøg hvordan forholdene er og fortæl i billeder hvad du mener.
Arbejd dokumentarisk eller iscenesæt situationer, der formidler den sære fornemmelse af ikke at være velkommen, frygten for at blive opdaget og ønsket om at leve i fred.
Tag kontakt til mennesker og organisationer, der er tæt på de illegale og giv os andre en mulighed for at danne os en mening.
En personlig billedsamling om et problematisk emne.
Aflever mindst 6 fotografier
Mie Laurenberg Olsen
Lennon & Laurenberg
slideshow
Albummet Imagine udkom i 1971, og titelsangen har siden været en klassiker, en af de mest spillede og indspillede sange.
Du skal sætte musikken i billeder. I i-Movie skal du redigere egne stillbilleder af forskellig varighed til musikken, så sangen ikke kun er Lennons fra 71 men også din fra 11.
Lyt til tonerne, til teksten og skab en billedside, der giver sangen plads og danser med. Måske du har dit eget personlige budskab, som musikken kan bakke op, din egen drøm om fred og frihed.
Skab med Lennon et fælles værk der både er 40 år gammelt og helt nyt.
Imagine there's no heaven, it's easy if you try
No hell below us, above it's only sky
Imagine all the people
Living for today
Imagine there's no countries, it isn't hard to do
Nothing to kill or die for and no religions too
Imagine all the people
Living life in peace
You may say I'm a dreamer
But I'm not the only one
I hope some day you'll join us
And the world will live as one
Imagine no possessions I wonder if you can
No need for greed or hunger a brotherhood of man
Imagine all the people
Sharing all the world
You may say I'm a dreamer
But I'm not the only one
I hope some day you'll join us
And the world will live as one
John Lenon Imagine 3:13
Maj April Jørgensen
Forrådnelsens billede
billeddigt
fordi det er oktober
og aftenen har indhentet
vinden og fuglenes skygger
som vinden fejer gennem de
døde frugtbunker opsøgende
forrådnelsens billede
Henrik Nordbrandt skrev sit digt i 1966 og det udkom første gang i hans debutsamling Digte fra 1966
Du skal sætte digtet i billeder.
Leg med på hans tanker om naturen som billedmager og tilføj din egen mening om vind, skygger og forrådnelse. Og deres betydning.
Dine billeder skal som digtet være konkret i fremtoningen, enkel i fortællingen og stor i tanken.
Du skal ikke illustrere eller visualisere, men lade dig rive med af stemningen, forholde dig til tankerne og give din personlige opfattelse i billeder.
Toke Bull Hansen
Arven fra Stauning
portræt
Euroman har et tilbagevendende tema om mænd og mode, men i deres kommende nummer planlægger de i anledning af det netop afholdte valg et tema om de nye regeringspartier. Hvert af de fire regeringspartier skal portrætteres af hver sin dokumentarist, billedkunstner, og du er blevet valgt som den dokumentarist, billedkunstner, der skal tegne et billede af socialdemokratiet.
Hvordan ser det ud, socialdemokratiet? Hvad kendetegner partiet, dets medlemmer og politik?
Vi fik i valgkampen nok af kandidaternes ansigter og navne og udtalelser, nu skal vi se ind i selve sjælen, hvis altså der findes en sjæl.
Tag på strejftog blandt medlemmerne og dan dig en mening, opsøg de troende og fotografer dem, som du ser dem, vær kreativ, opsøgende og nærgående og giv læserne et personligt billede af det gamle parti.
Hvordan ser det ud idag?
I 10 år har de været sat uden for indflydelse, men tiderne skifter, og vi skal nu til at vænne os til nye ansigter, nye vaner og en ny kultur.
Du skal forberede os på, hvad der venter os.
Aflever billeder til 4 opslag i kommende nummer af Euroman.
mb 28.IX.2011