UNDERVISNINGEN

MORTENS UGER
Læreren
Morten er lærer for de nye elever og skolens leder.
Mandag i Mortens uger holder han møde med Otto-Klassen og Gruppe Sigrid. Tirsdag inviteres en professionel, oftest en dokumentarist, billedkunstner, på besøg, torsdag er der udstillingsbesøg og fredag gennemgang.
Ud over de ordinære gennemgange, hvor eleverne på skift hænger deres billeder op på tavlen, er der galleri-gennemgang, hvor alle billeder hænges op som på en udstilling, og eleverne giver deres skriftlige kommentarer, samt dialog-gennemgang, hvor eleverne selv er ordstyrere.
Er der ikke fællesundervisning giver Morten individuelle konsultationer til de elever, der har skrevet sig på bookinglisten og de, der bare skal have et hurtigt råd.
Også elever på Studiehold kan booke tid for en samtale
Ønsker flere elever samme specialundervisning kan de slå sig sammen om to eller flere bookinger efter hianden

Praxis
Nilsson informerer om internettets muligheder, tager på atelierbesøg og give råd til, hvordan man starter som professionel. Onsdage i Mortens uger 10-12

Photoshop
Håvard Lefstad Johansen giver fællesundervisning i brugen af Photoshop til de elever, der har tilmeldt sig. De første gange er det grundliggende Photoshop, senere også for øvede. Tirsdag i Mortens uger 13 - 15

GÆSTELÆRERUGER
Gæstelærere
Fotografer og billedkunstnere underviser hver en uge, hvor Morten har fri. På første undervisningsdag præsenterer gæstelæreren sig selv, informerer om ugens forløb og eleverne får stillet en opgave.

Teknisk Support
Håvard giver individuel vejledning ved computerne til de elever, der har brug for det. Torsdag i gæstelæreruger 14 - 18

Frokostmøde
Mandag i gæstelæreruger holdes fællesmøde med Camilla om praktiske sager. Der informeres om den kommende uge og den foregående evalueres.

Portfolio Review
Fredag 3. december er der Portfolio Review.
Eleverne forelægger udvalgte billeder, serier og projekter til to af seks professionelle billedkunstnere og dokumentarfotografer, der på en enkelt dag giver deres vurdering af portfoliernes kvalitet og den enkelte elevs standpunkt.
Hver konsultation varer 20 minutter og har karakter af masterclass: elever og interesserede gæster vil som tilskuere overvære konsulta-tionerne.
I dagene op til Portfolio Review vil Nilsson daglig give vejledning i, hvordan man bedst sammensætter og præsenterer sin portfolio.

MØDEPLIGT
Protokol
Eleverne skal møde rettidigt til obligatorisk undervisning.
I Mortens uger er det holdmøde mandag, tirsdagsgæst, udstillingsbesøg torsdag og fredagsgennemgang.
I gæstelæreruger er det mandag til lærerens introduktion og til frokostmødet bagefter. Fredag er det til gennemgang og iøvrigt efter aftale med gæstelæreren.
I skemaet er obligatorisk undervisning angivet med grønt og rødt. Mørke felter angiver at der er obligatorisk undervisning for hele skolen.
Kontoret fører ved undervisningens start protokol over de fremmødte.
Fravær efter aftale med læreren samt sygdom meldt til kontoret skrives i protokollen, som hænger på opslagstavlen.
Udeblivelse fra undervisning, du har tilmeldt dig eller konsultation, du har booket vil blive betragtet som fravær.
Har en elev tre udeblivelser vil der blive givet en advarsel.
Gentager det sig, vil det påtalt i en personlig samtale med daglig leder Nilsson eller Camilla, og har eleven igen tre udeblivelser, vil det på opslagstavlen blive bekendtgjort, at eleven er Free Style Elev.

Freestyle Elev
Som Free Style Elev behøver du ikke møde til undervisning, der vil ikke blive stillet krav til dig om at møde op, men du kan heller ikke forvente at få noget ud af dit skoleophold.
Free Style Elever vedbliver at være Free Style Elever under hele kurset og kan ikke fortsætte på det følgende semester.

mb 31/1/2011