opgaven stilles mandag 7. marts 11:00
billederne skal være ophængt torsdag 10. marts 15:00
gennemgang torsdag 10. marts 15:00 - 19:00


FAST FOOD KILLS


Det har bredt sig som en steppebrand, fast food; pizza, sandwich, pomfritter, chips, snacks og falafel skyllet ned med coke, fedtet breder sig, mens kroppen skriger på fiberrig kost, vitaminer og mineraler.

Overvægt er blevet en folkesygdom.
Børnene bombarderes med tilbud om kaloriebomber, der lokkes med nem og hurtig mad, fede og usunde produkter.

Men fast food er ikke kun usundt, det kan også være giftigt. Sandwich, der ikke opbevares på køl er bakteriebomber, og det er ikke til at se, når man køber dem.

For nylig blev DSB igen afsløret i at sælge sandwich, der i tre uger havde taget turen Danmark rundt adskillige gange.
De sandwich, der ikke sælges i toget ryger retur til DSB klargøringscenter, der lægger dem på køl, indtil de bliver pakket påny og sendt på endnu en togtur. Og sådan fortsætter det dag efter dag, indtil en uskyldig passager sætter tænderne i det inficerede måltid

Sundhedsstyrelsens afdeling for kost og ernæring, har besluttet, at der i en kampagne skal sættes fokus på fast-food.
Der vil blive informeret om energiindhold, opbevaring, kalorier og bakterier og, der vil blive lavet en plakat, som skal få danskerne til at debatere det ømtålelige emne og tænke over hvad, de putter i munden.

Ni unge kunstnere er blevet bedt om at komme med hver deres forslag til en slagkraftig fotografisk plakat, der får folk til at spærre øjnene op og tage stilling.

Under parolen Fast Food Kills skal budskabet nå ud i hver en krog af det danske samfund og forhåbentlig gøre befolkningen mere bevidst om sundhed, kost og ernæring.

Torsdag 10. marts kl. 15:00 vil et af kampagneudvalget nedsat ekspertpanel tage stilling til de ophængte forslag og efter grundig analyse og debat udvælge og premiere det bedst egnede.

Plakatforslaget skal afleveres i formatet A3 30cm bredt og 42cm højt, og der må ikke i billedet indgå tekst.

Forslagene skal være ophængt på de to tavler i stuerne inden mødet finder sted torsdag 10. marts klokken 15:00

mb 7.3.2011