INDIVIDUELLE OPGAVER
Sybilla Wester Tuxen
Mest for Sjov
reportage
Cirkussæsonen er begyndt, og på Bellahøj har cirkus Arena slået teltpælene op.
Der er en særlig stemning på pladsen. Stalde med dyr, heste, elefanter, hunde og søløver, der skal passes og trænes og beboelsesvogne til artister og klovne og fire frygtløse vovehalse, der kører dødsdrom under forestillingen.
Men også for Cirkus Panik er sæsonen startet, de har ingen dyr, er kun et par artister og tager ud til institutioner og events og laver forestilling mest for børn.
Du skal fotografere hverdagsliv for cirkusfolk, tage med Cirkus Panik på tur, når de skal ud at optræde, og tage billeder, når de pakker sammen og gør klar til næste dag.
Og sker der ikke noget i Cirkus Panik skal du tage til Bellahøj og fotografere hvad der foregår omkring Cirkus Arena, livet på pladsen med mennesker og dyr.
Imorgen xxxxxx skal du komme til et introducerende møde i Cirkus Panik med cirkusdirektør og trapezartist xxxxxx, sammen kan I aftale, hvad og hvornår, du må fotografere.
Bliver det nødvendigt med en tilladelse fra Cirkus Arena skal du kontakte xxxxxx, men hun vil nok stille som betingelse, at du lader artisterne være i fred.
Aflever en serie på mindst 6 billeder
Mette Wiese Andreassen
Digt om Sandhed
billeddigt
Fortæl i et billeddigt om noget, du næsten har glemt.
Noget overset, forbigået, som får fornyet betydning i kraft af din fortælling.
En stemning, en drøm, et syn. Du oplevede det, men hæftede dig ikke ved betydningen. Du så det, men tænkte ikke nærmere over det. Du drømte det, men glemte det igen.
Først nu får synet, stemningen eller tonefaldet værdi, fordi det isoleret bliver hentet frem af erindringen, befriet for distraherende, ligegyldige detaljer og nøjeregnende akkuratesse.
I dit digt skal du i mættede billeder fortælle om at sanse.
Vi skal mærke vinden, føle glæden, høre gråden.
Du skal antyde, vi skal fornemme.
Brug det oversete, upåagtede, de næsten glemte minder til at fortælle om store følelser, om livets vigtige spørgsmål.
Glimt af sandhed.
Aflever en serie på mindst 4 billeder.
Marina Nielsen Gøgsig
Lykken Venter
rollespil
En 23-årig Cindy Sherman begyndte i 1977 en række selviscenesættelser, der år senere skulle blive til den berømte serie
Untitled Film Stills.
Med virkeligheden som kulisse og sig selv som aktør visualiserede hun middelklasse-amerikaner-kvindens undertrykte sexualitet og længsel efter anerkendelse og eventyr.
Humor og konsekvens gjorde billederne til seriøse karikaturer, rammende men også kærlige billeder af kvindelig afmagt.
Du skal med dig selv som aktør i virkelige locations skabe tre scenerier af nutidige kvinder, der har den samme uopnåelige drøm om succes som Cindu Shermans kvinder. Vær fantasifuld, oprigtig og kreativ i din visualisering af kvinderolle-klicheerne.
De tre situationer er:
Buschaffør på nattevagt holder pause
Ekspedient i parfumeriafdeling i et stormagasin
Nygift hjemmegående venter med aftensmaden klar
Bliv inspireret af Cindy Shermanns Film Stills, men skab dit eget univers. En personlig kærlig forestilling.
Maja Nydal
Pukkelhvalens Parringsdans
video
Du skal med
Humpback Whale Song som lydside lave en video, der åbner magiske døre til sære rum.
En danseforestilling hvor lyden af hvalernes sang under vandet fører billederne, dine poetiske eller surrealistiske billeder med sig eller skubber dem fra sig.
Eller leger med dem i bølgerne.
Isenesat forestilling eller brudstykker af hverdagsliv, kun du bestemmer billedsidens tema, indhold og udtryk.
Gå straks igang med at sætte testsekvenser til lydsiden, og du vil se, hvordan sangen selv vil bestemme hvem, den vil danse med. Og du vil opdage, hvordan billederne ændrer udseende, alt efter hvilken lyd de dækker.
Giv hvalerne grund til at synge, og giv dem en grund til at klage. Lyt til sangen og lad fantasien flagre frit i en personlig episk fortælling.
Humpback Whale song. 2:29
Flere hvalsange
Jonas Skovbjerg Fogh
Royal Dance
dokumentarisk reportage
I xxxxx ligger xxxx, en balletskole for børn og unge under ledelse af xxxx.
Ugen igennem kommer børn fra 3 år og op til 25 på flere forskellige niveauer og træner dans og ballet. Det er en skole med høje idealer, eksamener og et ambitiøst program. Talenthold tager på turne, går til konkurrencer og optræder professionelt, skolen er en spirekasse for kommende balletstjerner.
Balletakademiet har eksisteret i 28 år og aldrig modtaget stats eller kommunestøtte og alligevel har den formået at fastholde et stort deltagerantal og et højt niveau, og skolen har siden den blev en del af xxxxx har den kun haft succes.
Du skal skabe en beretning om xxxxxx. Følge undervisningen, fange stemningen, interessere dig for, hvad der foregår og falde i et med tapetet, for du må ikke under nogen omstændigheder genere med din tilstedeværelse eller gå i vejen.
Hvad møder du, hvad oplever du og hvad synes du? Om styrke, piger og skole.
Din beretning skal have personlighed og kreativitet, du skal forholde dig til dansen, men kun fotografere, hvad du finder vigtigt og relevant.
Skolens leder xxxxxx siger generelt nej til fotografer, fordi hun har haft adskillige dårlige erfaringer med unge fotografer, så jeg har måtte love hende, at hun som tak for dit ophold skal have et billedsæt, hun frit kan anvende i markedsføring og på hjemmeside.
Hun betinger sig også at ingen billeder bliver offentliggjort uden hendes accept.
I morgen xxxxxx skal du klokken 16 komme til et kort møde med xxxxx. Hun vil fortælle dig hvad, og hvornår du må fotografere de kommede ti dage
De første dage skal du koncentrere dig om temaet styrke og lave en serie på 4 billeder som de kan have i Århus inden lørdag kl. 12.
Aflever en serie på 4 billeder og ugen efter en serie på 8 billeder
Sonja Sopranos Langåker Munoz
Strømpebånd og Silkestrømper
erotisk fotografi
Hans Henrik Lerfeldt, dansk maler og grafiker var i 1970erne fornyer af det erotiske maleri.
Hans billeder var malet med en fotografisk præcision og en række fetisher gik igen i hans værker piske, insekter, kønsorganer, højhælede sko og strømpebånd.
Han dyrkede det provokerende, frastødende og hans sikre air-brush teknik gav billederne en illusion af virkelighed og et kommercielt look.
Den berømte maler døde allerede som 43-årig, men du skal fortsætte, hvor, han slap og i nyoptaget fotografi bygge videre på hans intense, erotiske værk.
Vær lige så konkret, præcis og brutal som Lerfeldt, lige så hæmningsløs, direkte og malerisk og skab en serie som Hans Henrik Lerfeldt ville være stolt af, hvis han havde levet idag.
Personligt, forførende og dampende erotisk.
Aflever 3 værker.
Simone Lilmoës
Kvinde Din
studie
Med fokus på kroppen skal du studere kvinder i alle aldre. I undersøgende fotografi behandle temaer, du føler er vigtige for kvinder at diskutere, studere og forholde sig til lige nu.
Tabubelagte områder, eksistensielle problemer, kroppens ældning eller frygten for kræft, det er oppe i tiden at være optaget af kroppens udseende, at insitere på selvbestemmelse og selviagttagelse og skabe åbenhed om personlig intimitet.
Gå metodisk til opgaven, vær direkte og konsekvent og skab en fotografisk rapport om kvindekroppen.
Aflever mindst 6 fotografier
Lukas Juel Hammerich
Lucas Time
promotion
Urfirmaet REMREM har altid været helt fremme i skolene når de skulle brande deres ure. I november 1997 søsatte de en kampgne, der fik massiv mediedækning.
Foruden de forventelige billeder af vinterens urkollektion indeholdt katalog og annoncer nemlig otte billeder af unge mennesker, der har begået selvmord ledsaget af sloganet
Why Kill Time When You Can Kill Yourself.
De provokerende billeder satte gang i en forarget debat. Aviser og meningsdannere forenedes i en entydig fordømmelse: Kataloget var kynisk spekulation i dramatiske billeder, udtryk for manglende respekt for virkelighedens menneskelige tragedier, bidrog til at gøre selvmord acceptabelt og risikerede at lede endnu flere unge ud i selvmord.
Debatten kulminerede efter et par uger med, at forbrugerombudsmanden forbød kataloget, inden man for alvor var kommet i gang med at sende det ud.
Kampagnen byggede på kommunikation og kultur og blev et vigtigt kulturelt fænomen og ikke bare en reklame.
Men også deres nuværende kampagne har kontroversielle billeder. Idag er temaet Mutant Time og billederne menneskelige hybrider, opsigtsvækkende dyr-menneske-blandingsvæsner, et aktuelt og problematisk område i hybrid- og kimæreforskningen.
Du skal komme med forslag til REMREMs næste kampagne, som skal være din helt egen ide. Eneste betingelse er at den skal være opsigtvækkende, provokerende og henvende sig til et ungt publikum. Stilsikre, stærke billeder, der kan brande firmaet, leve op til deres ry som dristig annoncør og skabe omtale af deres stilsikre ure.
Aflever mindst 4 kampagnebilleder med et gennemgående tema.
David Vit Breita'
Rejsens Mål
illustration
DSB's passagermagasin Ud & Se har i år inviteret 12 danske forfattere til at skrive originale kriminoveller.
Hver novelle skal indeholde en rejse, men hvad der i øvrigt sker, er helt op til forfatterne selv.
Næste måneds novelle er skrevet af Katrine Marie Guldager.
Katrine Marie Guldager er uddannet på Forfatterskolen, og '
Rejsens mål' er hendes debut som krimiforfatter.
Forfatteren fortælle om hvordan hun fik ideen til novellen:
Jeg så for mig, hvordan en bestemt, firskåren mand bøjede sig ned over en dræbt kvinde i den kollektivbebyggelse, hvor jeg er vokset op, nemlig Sættedammen I Hillerød. Meget uhyggeligt. Billedet har hængt ved mig lige siden.
Med sin åbne slutning er
Rejsens mål en noget utraditionel krimi, man får aldrig at vide, hvem morderen er.
Men jeg ved selvfølgelig, hvem det er siger Katrine Marie Guldager,
han er skam blevet nævnt. Og en dag kommer jeg nok til at skrive fortsættelsen.
Du skal illustrere novellen
Rejsens Mål.
Til rådighed for artikel og illustration er der i magasinet afsat to dobbeltsider og en enkelt helside. Knap halvdelen vil være brødtekst overskrift og forfatter klumme, resten skal være dine illustrationer, nyoptaget fotografi med karakter og personlighed og krimiens spænding.
Aflever illustrationer samt forslag til layout
Katrine Marie Guldager: Rejsens mål.
14 min. oplæsning på DR/krimi
mb 28.03.2011