Hvordan ser den ud, smerten efter lussingerne, ydmygelsen over at blive holdt ude eller indestængt, magtesløs vrede?

Måske du kender fra dig selv, familie eller omganskreds tilfælde, hvor et barn, en kvinde eller mand er blevet udsat for fysisk eller psykisk vold, eller du bare kan forestille dig hvordan, det må har været.

Og hvordan det stadig er, for eftervirkningerne er for de fleste værre end volden, nogle slipper den aldrig, frygten, foragten og mistilliden til andre.

Du skal lave en fortælling om kærestevold, en nærgående, oprigtig, dokumentarisk eller iscenesat beskrivelse af volden eller de følger, den forvoldte.

Du skal komme personligt til udtryk, vise hvad du mener og tage stilling til, om du laver agitation for et synspunkt, rum for andres meninger, om du vil give os noget at tænke over eller få os til at føle noget.

Kast dig ud i en reportage fra et krisecenter eller smør vaseline på linsen og tag forgrædte billeder; alle genrer og ethvert synspunkt er velkomment, når blot du har en mening. En ide eller hensigt.

Virker det hele lidt for højtideligt, overdramatisk, så lav et humoristisk, lattervækkende bidrag, der hudfletter de frelste. Måske er det det, vi skal: grine problemet væk.

I den første uge skal du lave researche, fotografiske skitser, træffe aftaler om fotografering eller lave en fotografisk story board.

I den sidste uge skal du så mandag fremlægge hvad, du har tænkt dig og vise hvad, du har lavet, for så onsdag morgen at have alle optagelser i hus, så du har onsdag-torsdag til at vælge ud, billedbehandle og printe det endelige værk.

Fredag 1. oktober klokken 9:00 skal alle billede være ophængt på væggen i kælderen; en kunstnerisk alsidig, spændende udstilling om at være voldsramt.




Facts om:

Kærestevold og Kællingeklø

28.000 kvinder og 22.000 børn i Danmark udsættes hvert år for vold eller trusler om vold fra nærmeste partner eller familie. 2.000 kvinder og 2.000 børn har hvert år ophold på et krisecenter.

Fysisk vold:
- at blive slået, lussinger, banket, skubbet til, rystet, smidt med, udsat for vold med våben eller andre genstande, kvæle, brændemærke, forhindre i søvn, låse inde, forsøge at myrde.

Følelsesmæssig eller psykisk vold:
- råbe ad, kritisere konstant, fortælle hende at hun er grim eller ubrugelig, optræde jaloux eller ekstremt kontrollerende, nægte at tale til hende eller krænke hende, forhindre hende i at se familie eller venner, ydmyge hende foran børnene eller andre, fortælle hende at hun er skør og burde indlægges, forfølge hende overalt, forhindre hende i at arbejde eller studere.

Seksuel vold:
- at bliver tvunget til sex og former for sex, hun ikke ønsker eller har lyst til, prostitution eller til at sove med vennerne, fuldbyrdet voldtægt.

Verbal vold eller trusler:
- at true med at fjerne eller bortføre børnene, at true med at smide hende ud, med selvmord, med at dræbe hende, med altid at kunne finde og skade hende, med at mishandle børnene og hende, eller at gå fra hende, ødelægge hendes jobmuligheder eller hendes karriere.

Økonomisk vold:
- at nægte hende penge eller adgang til bankkontoen, lade hende tigge om hver en krone, kun give hende kostpenge og samtidig øde penge på sigt selv, kræve bilag for selv ligegyldige udgifter, true hende til at underskrive et lån

Materiel vold:
- at ødelægge ting hendes ting eller tvinge hende til at forlade hjemmet uden sine møbler og andre ting, gøre det svært for hende at få ny bolig (ikke ville realisere en fælles ejerbolig m.v.)

Kærestevold
Vold i familien og kærestevold er store, men skjulte problemer i Danmark.

Hvert år søger knap 2.000 kvinder og 2.000 børn beskyttelse på ét af landets krisecenter De nyeste officielle tal er fra Statens Institut for Folkesundhed fra år 2000 og viser, at der hvert år er 65.000 kvinder, der er udsat for fysisk vold.
I 2 ud af 3 tilfælde kommer volden fra deres nuværende eller tidligere mand eller kæreste.

En voldsramt kvinde i krise evner at fortrænge, at hun er et offer og finder ofte på undskyldninger for, at så er det heller ikke værre. En kvinde sagde:
”Han trak mig godt nok i håret hen over gulvet og slog mig i ansigtet, men det gør mig jo ikke til voldsramt.”

Barndommen
Cirka 28.000 børn og unge bliver slået eller er vidne til vold i familien uden, at de fortæller det nogen.
Det betyder, at der i gennemsnit går to elever i hver skoleklasse, som lever i en familie, der er belastet af vold. På samme vis er kærestevold et problem, de unge ikke taler med andre om.
Også her anslås det, at der i gennemsnit går to elever i hver skoleklasse, der er i et voldeligt kæresteforhold.

Når børn og unge dag efter dag bliver udsat for fysisk eller psykisk vold, sætter det dybe spor. Disse børn og unge er ikke alene disponeret for psykiske lidelser som depression og angst, men der er også overhængende fare for, at de tager voldsmønstret med sig ind i voksenlivet.
For ca. 40 % af de piger, der oplever vold i barndommen, accepterer tilsyneladende også vold i et kæresteforhold eller bliver selv voldelige.

Omkring halvdelen af alle drenge, der vokser op med vold i familien vil senere udøve vold mod en kæreste eller et familiemedlem eller vil acceptere at blive udsat for kærestevold.

Børnenes hverdag er præget af uforudsigelighed, ydmygelser, trusler og angst. Angst for at blive alene, hvis mor dør af volden. Børn lever med selvbebrejdelse og med skam og skyld.

Voksne, der blev slået som børn, har udtalt, at der selvfølgelig var den fysiske smerte, men at angsten for hvad der kunne ske, var endnu værre.
Altså en konstant psykisk spænding. En krop og et sind i alarmberedskab.
Børnene vokser op i den tro, at det er OK at slå, især hvis mor ikke siger fra eller hvis hun bliver hos sin voldelige partner.

Vold i hjemmet har store konsekvenser for børn.
Børn ser og hører meget mere end vi tror. Børnene har behov for hjælp til at genetablere ressourcer, udvikling og indlæring, så de kan få et godt liv trods volden.

Kællingeklø
Ingen aner det fjerneste om, hvor mange mænd her i landet der får ’kællingeklø’ af deres partner.
Det er ganske enkelt ikke undersøgt. Men fra andre lande, der tager gensidig ligestilling, og at vide hvad man taler om, alvorligt, ved vi, at tallet er stort set det samme som for kvinder.
Hvor går voldsramte mænd hen, hvis de ikke kan klare konens tæv, mere?

Mænd, der slår på kvinder, gør det tit for at holde på kvinderne, fordi kvinderne er på vej ud, så skal de have nogen tæsk, for mændene vil ikke give slip på dem, hvorimod kvinder, der slår på mænd eller ligefrem slår mænd ihjel, de gør det, fordi de ikke kan slippe ud af mændenes klør.

Alle kender til historier om, at kvinder ikke tør gå til politiet og ikke bliver troet af dem. Det er heldigvis ved at ændre sig. Men for mænd er det at få tæv et endnu større tabu, og risikoen for at blive grinet ud af politistationen er 93%!