Der var engang, hvor mennesker var mennesker, og dyr var dyr. Der var ingen problemer i at have en lovgivning, der gav mennesket ret til at eje et dyr, spærre det inde, slå det ihjeld. Eller lave forsøg med det, når blot unødig smerte eller lidelse såvidt muligt blev undgået.

Men de tider er forbi.

Forskerne har observeret at “stamceller fra et menneskefoster injiceret i ventriklerne på et abefoster deler sig og spreder sig til store dele af hjernen op til ca. 100.000 celler af menneskeoprindelse pr. abehjerne har man fundet efter 16 uger. Her er altså tale om et betydeligt antal menneskeceller, som er til stede i et identitetsskabende organ på en anden art.”

I den seneste rapport fra Dyreetisk Råd står der i konklusionen:

“Med skabelsen af menneske-dyr blandingsvæsner tvinger forskningen os til at stille spørgsmål til ét af de vilkår ved livet, vi hidtil har opfattet som givne.

Vi opfatter normalt dyr og mennesker som to klart adskilte kategorier, og det er fundamentalt i vores kultur og lovgivning. Mennesker beskyttes vidtgående af loven, mens dyr blandt andet kan indgå i risikable medicinske forsøg, aflives, holdes som husdyr og spises.

Vil forskningen kunne frembringe blandingsvæsener, som ikke vil kunne rubriceres som enten dyr eller mennesker? Kan vi ende med at stå med individer, vi ikke vil vide, hvordan vi skal behandle?
Det Dyreetiske Råd opfordrer politikerne til at tage skridt til at justere lovgivningen, så den tager højde for de udviklinger, der er sket inden for hybrid- og kimæreforskningen.”

I samarbejde med Dyreværnet, Dyrenes Beskyttelse, Kattenes Værn, Dansk Kennelklub, Dansk Kaninavlerforening, Københavns Dyretaxa samt repræsentanter for kæledyrskrematorier, jagtforeninger, fiskeriforbund og slagterier har Dyreetisk Råd besluttet at lave en kampagne, der skal få borgerne til at interessere sig for emnet og debattere, hvornår et menneske er menneske, og et dyr et dyr og dermed bane vejen for ny lovgivning.

Spørgsmålet er om visse dyr under visse omstændigheder skal have samme retsbeskyttelse som mennesker.
Om dyr med menneskelige egenskaber skal behandles anderledes end andre dyr?
En hund, der har knyttet sig stærkt til et andet menneske, har den krav på human behandling i modsætning til et vildt dyr i naturen eller en rotte i kloakken?

En gris, der i fostertilstanden fik injiceret humane stamceller, så den livet igennem producerer menneskelig insulin, skal den have nogle særlige rettigheder? Eller hybrider der skabes ved befrugtning af en animalsk ægscelle med en menneskelig sædcelle, skal de opfattes som mennesker eller dyr?

Det er forløbig ikke tilladt at lade menneskefostre, der er skabt med dyrekromosomer overleve, men dyr med menneskelige kromosomer forskes der i på fuld kraft over hele verden, og for dem gælder kun dyreværnsloven, også selvom deres øjne, lever og hjerne er menneskelige.

Du skal lave et eller flere fotogafier, der kan bidrage til at skærpe interessen for emnet. Danne dig en mening og give udtryk for den i et eller flere slagkraftige fotografier, der får os til at standse op og tage stilling.

Billederne skal anvendes i kampagnen på plakater, i annoncer, brochurer og flyers, og ethvert synspunkt og kreativ løsning er velkomment, dog er det en betingelse, at det er nyoptaget fotografi, og at forslaget ikke indeholder tekst.

Samfundssatire eller kulturopgør, budskab eller dokumentation, kun du bestemmer. Skræmmende science-fiction eller kærlig romance, ethvert personligt, kunstnerisk forslag vil blive vurderet, analyseret og kommenteret.

Et bredt sammensat panel af kyndige vil på møde torsdag 7. oktober 14-19 tage stilling til de ophængte forslag, forkaste de dårligste og premiere de bedste.

Aflever et billede i mindst A3 eller flere mindre billeder.