af Morten Bo
hvad er det dog for en tid, vi lever i?
det er der mange, der vil gerne vil fortælle mig.
journalisterne, reklamerne, politikerne alle har de en ganske bestemt grund til at ville fortælle om tiden.
journalisterne skal sælge nyheder, reklamerne produkter og politikerne samle stemmer.
alle har hver deres interesse i at tiden ser ud på en bestemt måde.
ingen fortæller os sandheden.
det skal du.
vi får de billeder af tiden vi ønsker os, fordrejede, forlorne, forfalskede, vi bliver overvægtige af fast food billeder med tomme kalorier og bedøvende effekt.
du skal skabe de billeder af tiden, ingen ønsker sig, men alle har brug for.
det er det, du skal.
du skal spejle din tid
give et billede af tiden, du skal koncentrere tiden og være tydelig - her har du tiden - lige nu, lige her - værsågo’
rikkes fire portrætter er et billede af tiden.
en forkælede prinsesse, en erhvervspensionist i andegården, en frustreret pyntesidse og en importeret koreaner, sådan er de. for tiden.
det er sandheden om tiden.
marias billede fra nørrebro station med tre der venter
en ordentlig kleppert med rank ryg, sportstaske og dåsecola, en spinkel lyshåret pige der gemmer sig mellem hue og halstørklæde og en duknakket ældre muslim, der fryser om ørerne, sådan er nørrebro. for tiden.
de sidder tæt ved siden af hinanden fordi bænker er kort og stirrer ligeud mens billetautomaten rasler med nøglerne.
tiden er et fængsel.
eller frederiks billede af en skoleklasse med ryggen til
de stirrer ind i væggen.
de vender ryggen til fotografen, til forældrene, til skolen.
de vil ikke være med, de vil ikke høre til. de vil ikke holdes fanget i klassen eller systemet eller forventningerne.
det er et billede af tiden, skoletiden
eller hvad med frejs pinligheds visitter hvad er det? det er et billede af tiden, sådan ser der ud i familiens skød. for tiden.
eller kims store kasse,der bliver trukket op på stranden. alt for stor, alt for tung og fuldkommen nytteløs. sådan er tiden.
tiden er den kasse, vraggods fundet i vandkanten, nu bjærges den af to initiativrige som mirakuløst slæber den op på stranden.
kim spejler tiden i sin iscenesættelse.
vi har ikke bedt om at få at vide, at tiden er en enorm kasse, der er skyllet i land.
vi ønsker ikke at vide, at tiden slæber et spor af ødelæggelse efter sig.
men vi har brug for at vide det.
lars skree som gik på fata i 89 har filmet amarillo, sandheden om krigen i afghanistan, den har vi aldrig bedt om, den er vi helst fri for.
men vi har brug for den
da jeg var 23 var der i rhodesia og sydafrika aparteid.
forskellige love for sorte og hvide.
sorte måtte ikke komme på hvide steder. de havde ingen stemmeret, skulle bo bestemte steder, havde ikke adgang til kursus eller tennisbaner.
så da sverige i en davis cup turnering skal spille mod rhodesias hvide tennislandshold er der demonstrationer og protester og ray andersson 25 årig svensker laver en dokumentarfilm om den hvide sport og tiden.
to år senere laver han sin første spillefilm og efter en fiasko i 1975
går der 25 år før han igen skaber billeder af tiden, det bliver en dundrende succes med palmer i cannes og blod på tanden. året efter laver han endnu en: Du Levende
I skal se 9 billeder fra hans film Du levende fra 2007
Vi kommer ind hvor Anna og Micky er blevet gift. Micky er Annas guitarspillende idol og Anna er vildt betaget og lykkelig hvid brud.
Det er de sidste 15 minutter af filmen.
Roy Andersson: Du Levende
scene 11, 15 min.
han finder ikke stuerne, han skaber dem i studie. menneskene han møder er skikkelser han skaber. scenografien og koreografien er skrevet ned. bestemt
steder med identitet. overdrive, satire, sarkasme. mystik. uden sammenhæng. ikke tillokkende, underholdende men respekt for at der bliver brugt lang tid med at kigge
marias sitrende, spirende billeder, billeder af tid, masser af tid..
Roy andersson tvinger os ned i tempo for a give os mulighed for at resonnnere.
en mester i langsommelighed
du skal spejle din tid og du skal vise en vej.
du skal give mig en tro. en kultur, hvordan skal jeg opføre mig, er der en mening med livet?
ragnhild: her er en pige. hun viser hvad, du kan tillade dig. hun skaber kultur
så i katrines budskab om det værdifulde menneske?
det måles ikke på viden og helbred men med kærlighedens målestok, ingen kan være upåvirket af hendes film om damen med blomsterhatten
katrine bønfalder ikke, hun forlanger at vi elsker mennesket som det er og ser os selv i den svage, bytter om på værdierne
ikke klog og ung og smuk og normal, ikke rig og velformuleret, katrine forlanger ydmyghed over for livet og kærlighed til den skøre.
steven trækker os hen på hospitalet for at vi skal tage stilling.
til livet og døden. til et moralsk dilemma, hvornår er du en abort og hvornår et barn?
hen er ikke objektiv, han siger med billederne, at det er mennesker også selvom de kun er 12 cm. forældresolidarisk, det er hans opråb.
christians manifest om kunst. han viser os en vej.
lokker med bilka-look og viser en vej til forståelse af kunst.
tilfældighedssnavs hvor tavlen er fjernet
kunsten er hvad der gemmer sig når videnstavlen er pillet ned.
det vigtige er ikke det, der står på tavlen, men det, den gemmer.
du skal spejle din tid og du skal vise en vej, fortælle om rigtigt og forkert.
give andre noget at tro.
da min datter amalie bliver 16 vil jeg fortælle hende om gud og meningen og hvordan hun er blevet skabt i kærlighed.
jeg skriver skabelses-beretningen Elskede Olga!
jeg vil læse III.Bog Himmerigets Port Kapital 9 hvor Gud eller Fargod, som jeg kalder ham er blevet færdig med at skabe menneskene og er på vej videre.
han startede med at skabe Ivan og Iris, de fik så sønnen Vinner som fik Brise og Storm og nysgerrige Bue og en hel lille menneskekoloni var det blevet til, som God nu ville sige farvel.
Elskede Olga!
III.Bog Himmerigets Port Kapital 9.
s. 174
du skal gøre det på din helt egen måde
dit billede skal være en besked fra dig til mig. med fortrolighed, tillid. solidaritet.
hvem er du som fortæller mig sandheden?
det skal du vise i din måde.
din personlighed skal skabe dit billedet. billedet skal være dit.
når rasmus tager ballerinaen med op på taget er det for at fortælle, hvem han er.
johan skaber tillid i sine landskaber.
hans kinabutikker var sjælløse registreringer, upersonlige katalogbilleder, hans magic landscapes er hans helt egne besjælede landskaber.
han giver troen vinger.
når det er så sjovt at kvinden ruller sig i græsset i dianes video og hamrer elektriske pærer ned i græsset, er det fordi det er så tillidsfuldt. så meget diana.
hun skildrer ikke en fremmed men erkender af nødvendighed.
vi har brug for fortællingen om hvordan det er at være dig. at være menneske.
du skal give os det ingen har bedt om, og som kun du kan fortælle, sandheden om at være dig.
kunstner eller dokumentarfotograf, altid skal billedet være dig.
fortæl om tvivlen, om uroen om drømmen og fortrydelsen på helt din egen måde.
fortæl os at når vi er grimme og har mistet modet, så vi mærker, vi ikke er alene.
marines par, hvordan er det at være forskellige i et parforhold
fire forskellige attituder af kvinder, som alle er marine i andre.
eller som tami i sivene: her er jeg, sådan er det at værre mig.
eller louise ulvepige: her er jeg, hvad siger du så?
den stærkeste kunst er den, der skabes af nødvendighed.
idas desperations essay.
kålhovedet, brændenælderne, vinduets tomhed, den gemte krop.
når vi får indtryk af, det her er ikke ligegyldigt, men det betyder noget at få det sagt, så lytter vi.
når elendigheden tvinger dig til at skabe, så husker vi dine billeder.
bluesmusikken blev skabt af elendighed blandt de sorte i sydstaterne i USA.
enkle harmonier med en vemodig septim.
piano, guitar og sang der improviserer inden for faste rammer, takt og tone.
en kultur bliver skabt, jazzmusikken bliver født.
rockmusikken bliver til af nødvendighed, fordi nogen ville fortælle om deres elendighed
Janis blev født i sydstaterne samme år som ray blev født i sverige og havde det elendigt i sin konservative familie i en rascistisk stat.
hun var fed og hun var grim så janis skriver sange om sin elendighed og synger dem.
på sin helt egen måde.
hun skriver turtle blues:
“jeg er en tarvelig kvinde
Ah, I’m a mean, mean woman
som ikke siger mændene noget . .
jeg behandler dem som det passer mig og aldrig som jeg burde.
I guess I’m just like a turtle
jeg er som en skilpadde, der gemmer sig i sit skjold
kald mig tarvelig, kald mig djævelsk, jeg er blevet kaldt så meget
jeg kender det forbandede liv alt for godt
I know this goddamn life too well.
hun er den første rocksangerinde i den generation.
hun spejler tiden på sin helt egen karakteristiske måde.
i 1969 vælter hun woodstock. hun og jimmi hendrix har taget negermusikken til sig og giver den aktualitet og betydning.
året efter dør de begge 27 år gamle af for meget syre, druk og heroin
janis joplin turtle blues 4:21
gaver
diplomer
nøgler