opgaven stilles mandag 2. marts 2009
fremlæggelse af prøveprint, klargjorte optagelser vises på projektor mandag 9. marts
gennemgang fredag 13. marts
Banaan Hesam Al-Nasser
Mentor og Mentee
En beretning
KVINFO, en selvejende institution under Kulturministeriet, ideudviklede i 2002 Mentornetværket, som siden har nydt stor anerkendelse og inspireret til lignende netværk både i Danmark og i andre lande.
Grundtanken er at Mentorrelationen er et ligeværdigt møde melem mentor og mentee. Og formålet, at støtte kvinder med flygtninge/indvandrerbaggrund i at realisere deres faglige og personlige potentiale på det danske arbejdsmarked og i det danske samfund.
Mentorforholdet tager udgangspunkt i mentees ønsker og behov. Det er hende, der laver udkast til dagsorden, og sørger for at møder og samtaler handler om de ting, hun har brug for at snakke om.
Mentor har til gengæld ansvar for at holde liv i mentorforholdet ved at indrage egne erfaringer og trække på sine netværk, så forholdet får tilført ny inspiration, når der er brug for det.
En mentoraftale er en kontrakt mellem mentor og mentee, som løbende tages op til evaluering.
Du skal fortælle i billeder om mentorordningen. Giv din personlige mening til kende i en nærgående, afklaret, fotografisk beretning.
I morgen tirsdag 3. marts 11:00 skal du i xxxxx spørge efter xxxxx, hun er xxxxxx i Metornetværket, kommer fra Venezuela, snakker spansk og engelsk, men forstår dansk og glæder sig meget til at skulle være sammen med dig den næste uge.
KVINFO, en selvejende institution under Kulturministeriet, ideudviklede i 2002 Mentornetværket, som siden har nydt stor anerkendelse og inspireret til lignende netværk både i Danmark og i andre lande.
Grundtanken er at Mentorrelationen er et ligeværdigt møde melem mentor og mentee. Og formålet, at støtte kvinder med flygtninge/indvandrerbaggrund i at realisere deres faglige og personlige potentiale på det danske arbejdsmarked og i det danske samfund.
Mentorforholdet tager udgangspunkt i mentees ønsker og behov. Det er hende, der laver udkast til dagsorden, og sørger for at møder og samtaler handler om de ting, hun har brug for at snakke om.
Mentor har til gengæld ansvar for at holde liv i mentorforholdet ved at indrage egne erfaringer og trække på sine netværk, så forholdet får tilført ny inspiration, når der er brug for det.
En mentoraftale er en kontrakt mellem mentor og mentee, som løbende tages op til evaluering.
Du skal fortælle i billeder om mentorordningen. Giv din personlige mening til kende i en nærgående, afklaret, fotografisk beretning.
I morgen tirsdag 3. marts 11:00 skal du i xxxxx spørge efter xxxxx, hun er xxxxxx i Metornetværket, kommer fra Venezuela, snakker spansk og engelsk, men forstår dansk og glæder sig meget til at skulle være sammen med dig den næste uge.
Søren Ebdrup
Fyret og Færdig
Undersøgelse
Den økonomiske krise har trods nationale milliardtilskud sendt en bølge af konkurser, virksomhedslukninger og nedskæringer også gennem Danmark. Selvom vi stod økonomisk stærkt, da krisen kom buldrende, slipper danske virksomheder ikke for indskrænkning af produktionen og dermed afskedigelse af medarbejdere.
- Det er altid slemt at blive fyret, men det er alligevel værre denne gang, siger arkitekterne. Det handler hverken om angst for lediggang eller udsigt til en forringet økonomi, nej, det handler om det bratte og pludselige fald. Om at ryge fra top til bund på et splitsekund, om at ryge fra overhalingsbanen til nødsporet uden det mindste varsel.
På Sauer-Danfoss i Nordborg er de fyrede medarbejdere blevet tilbudt en større hjælpepakke med psykologhjælp og tilbud om efteruddannelse og opkvalificering.
- For blot et halvt år siden var det største problem, at skaffe nok hænder til at passe maskinerne.
Nu er 400 fyret grundet fald i omsætning.
- Vi har aldrig oplevet så brat en opbremsning før, siger man i Sauer-Danfoss.
Danish Crown har netop meddelt, at man lukker slagteriet i Holstebro og udskæringen i Rødding. 861 medarbejdere fyres.
Finanskrise, recessionsfrygt, stigende renter og usikkerhed om privatøkonomien - danskerne bremser kraftigt op for privatforbruget.
Det fører til nye indskrænkninger, nye fyringsrunder.
På en måned steg arbejdsløshedstallet med 5.000, idag er 65.000 personer uden job.
Du skal i fotografi fortælle om det bratte fald fra top til bund. Hvad betyder det for stemningen på arbejdspladsen, i hjemmet?
Tag kontakt til ramte personer og truede arbejdspladser, tag billeder af arbejdsløshedskø og frustrationer, af hjælpepakke og tvangsauktion.
Tag stilling til et globalt og nationalt problem og giv udtryk for din holdning i fotografi.
Aflever en serie på mindst 6 billeder
Eva Elísabet Rúnarsdóttir
Lay Love Low
Musikvideo
Lovísa Elísabet Sigrúnardóttir 27 år med islandsk mor og far fra Sri Lanka blev for knap tre år siden spottet af et islandsk pladeselskab, der på Myspace fattede interesse for hendes rå demosang.
Musik, der kombinerer både blues, folk og country.
Hendes første album Please Dont Hate Me blev revet væk, Lay Low, som hun kaldte sig, var fra starten en succes. Året efter fik hun Icelandic Musik Awards som bedste sanger og blev på Island valgt som årets mest populære kunstner
Hun er nu igen klar med et album. Farewell Good Night's Sleep udkommer på mandag 9. marts på Nettwork
Men allerede på fredag giver Lay Low koncert i København. På sin promotionturne fra Paris over Berlin, Wien, Amsterdam, Helsinki til London kommer hun onsdag eller torsdag til København fra Finland og rejser videre til Hamburg lørdag eller søndag.
På fredag aften 6. marts 21:00 skal hun spille i Nordatlantens Brygge, et stort, fredet pakhus for enden af Strandgade på Christianshavn med blandt andet Islands Ambassade, skiftende kunstudstillinger og koncerter.
Du skal til nummeret Last Time Around fra albummet Farewell Good Night's Sleep optage og editere en billedside.
I stills og/eller levende billeder skal du visualisere musikken, give den nyt liv og ny betydning. Lad dig forføre af tonerne og dans med.
Lykkes det dig at få billeder af Lovísa til koncerten, backstage eller bare i byen så brug billederne i musikvideoen.
Med Lovísa Elísabet Sigrúnardóttir som musikalsk partner skal du skabe et nyt og enestående værk.
Simone Alexandra
Pioneer Spumante
Portræt af Fuzzy
En af de mest markante personligheder i dansk musikliv er komponisten Jens Wilhelm Pedersen.
Utallige film har han skrevet musik til, teaterforestillinger, ballet og opera; i fredags var der uropførelse i Frederiksberg Kirke af et værk, han havde skrevet til Frederiksberg Kirkes pigekor.
Selv spiller han klarinet og klaver, men når han komponerer er det på computer. På Den sorte Diamant kan man hele året høre hans elektroakustiske værk Katalog i 52 dele, en til hver uge i året.
Orkester-, kor- og kammermusikværker har han skrevet og da Kronprinsen skulle have en honnørmarch, var det naturligt at bede Fuzzy om at skrive den.
Den vellidte, farverige Fuzzy fyldte 70 i mandags og dagen blev fejret i København, i weekenden tager han til Århus og fester videre med vennerne.
I 1988 blev han udnævnt til Æreskunstner på Frederiksberg og siden 19998 har han været på finansloven med et livsvarigt legat.
Du skal lave et portræt af Fuzzy.
I nærgående, personlige billeder berette om en enestående komponist og musiker, der med sin person og sine værker har haft afgørende betydning for dansk kultur i et halvt århundrede.
I eftermiddag kl. 17:00 skal du komme til møde med Fuzzy xxxxx, han venter dig, og sammen aftaler I hvor og hvornår fotograferingen skal foregå
Aflever en serie på mindst 6 billeder
Stine Gro Petersen
Pornografi og Prostitution
Debatbilleder
Skal kvinder have lov at ydmyge sig selv ved at tilbyde sexuelle ydelser for penge? Skal mændene have lov at betale for at få tilfredsstillet deres trang til sex? Skal det være tilladt at tjene penge på andres prostitution, eller bør vi indrette kontrollerede bordeller for at komme alfonseriet til livs?
Du skal i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag på søndag 8. marts interessere dig for emnet prostitution og pornografi og i billeder skabe debat om kvindens stilling.
Skal det være tilladt at vise pornografiske billeder i det offentlige rum? Skal der være en grænse for, hvor kvindeundertrykkende pornografi må være? Skal al pornografi forbydes, eller kun børnepornografiske billeder og film?
På torsdag inviterer EroticWorld til sexmesse i Valbyhallen med international sex performance.
Oplev det erotiske univers. Få ideer og inspiration. Kun fantasien sætter grænser. Sexlegetøj, Erotisk selskabstøj og Stripshow i verdensklasse.
Forretningsfolk vil fylde hallen for at få nye produkter i deres sortiment, og fotografer flokkes foran scenen, hvor dildoens kvaliteter demonstreres.
Tag på opdagelse i pornografiens og prostitutionens verden og fortæl os, hvad du oplever og hvad du mener. Eller tag modeller med i studiet og giv udtryk for din holdning i debatskabende iscenesættelser.
Aflever en serie på mindst 6 dokumentariske billeder eller 3 iscenesættelser
Katrine Bach Hansen
Korps og Katastrofe
En beretning
Politikerne i Region Hovedstaden besluttede i efteråret, at Københavns Brandvæsens ambulancekørsel skulle overtages af svenske Samariten. Ikke fordi de var bedre, men fordi de var billigere.
Det skabte katastrofestemning i brandvæsen og kommune, vagtcentralen, som holder til på Hovedstationen og er en væsentlig del af Brandvæsenets arbejdsområde skulle nu overdrages svenskerne.
Men inden året var omme trak Samariten sig, økonomien var alligevel ikke god nok til deres discounttilbud og Københavns Brandvæsen håbede, at de nu igen kunne køre ambulancer i Hovedstaden, men nej.
Nye forhandlinger er igang og en beslutning trækker ud.
- Situationen er så alvorlig, at jeg vil advare om, at der nu bliver færre ambulancer og dårligere uddannet personale, udtaler Københavns overborgmester.
Du skal i billeder fortælle om Københavns Brandvæsen. Hvordan er stemningen, er der sammenhold eller splittelse, er der en korpsånd?
Er man frustreret og føler sig forrådt eller ranker man ryggen og kæmper med stolthed?
Er Københavns Brandvæsen en virksomhed med sjæl og temperament, eller har de selv været ude om, at de blev forbigået og må fyre deres ambulancefolk og vagtmandskab?
På onsdag 4. marts 10:00 skal du komme til møde på xxxxxx og i xxxxxx, spørge efter xxxxxx. Hun venter dig og sammen aftaler I hvor og hvornår fotograferingen skal foregå.
Aflever en beretning på mindst 6 billeder.
Fie Peacock
Et Samfund så Stenet
Hyldest til digteren Inger Christensen
Louisiana forbereder en større mindeudstilling om den danske digter Inger Christensen, der døde 2.januar.
Hun debuterede i 1962 og fik 7 år senere sit gennembrud med digtsamlingen Det, der betragtes som et af den danske modernismes hovedværker.
Hun er læst og værdsat i det meste af verden, og da hun døde beklagede den international presse, at hun ikke med en Nobelpris havde opnået den hæder, hendes værk berettigede hende til.
Der vil på Mindeudstillingen være højtlæsning, film og foredrag, men også en større udstilling af billedkunstneres visualisering af hendes digte.
En hyldest fra kunstner til kunstner.
Du er blevet bedt om at gendigte i fotografi digtet Et samfund som blev trykt første gang i 1969 i digtsamlingen Det.
Et samfund kan være så stenet
At alt er en eneste blok
Og indbyggermassen så benet
At livet er gået i chok
Og hjertet er helt i skygge
Og hjertet er næsten hørt op
Til nogen begynder at bygge
En by, der er blød som en krop
Du bestemmer selv om digtet skal vises i forbindelse med din ophængning evt. sammen med titlen, eller det ikke af ophængningen skal fremgår hvilket digt, der er tale om.
Aflever en serie i mindst A3 format eller et enkelt værk i A1
Kristian Emdal
Nattens Stenografi
En parafrase
Hopper, Edward: Office at Night 1940 Oil on canvas 57 x 65 cm
Hoppers maleri af en kontorsituation i30ernes Amerika er en klassiker i Amerikansk kunsthistorie.
Hans gennemkomponerede iscenesættelse af et upåagtet øjeblik på et tilfældigt kontor giver med hans andre berømte værker et foruroligende portræt af det 20. århundredes Amerika.
Billedet introduceret de medvirkende, kulisser og rekvisitter på plads, scenen er sat for drama og opgør, men spillet må tilskueren selv fantasere sig til.
Det er Hoppers styrke, at han med ganske få midler får sagt en masse om kultur, adfærd, forventning, om normer og eksistens. Kjolen er stram, skilningen lige, vinduet står åbent og rullegardinet blafrer svagt, noget skal ske. Gadebelysningen rammer væggen bleg og forsigtigt, påtaget annonym.
Edward Hopper, født 1882 holdt først som 37 årig sin debutudstilling og det var ingen succes.
Han ernærede sig som illustrator og var tæt på at opgive billedkunsten, da han 4 år senere bragede gennem lydmuret i New York 1924.
Lige siden og især i årene efter hans død i 1967 har han været den førende amarikanske realist.
Hoppers gennemførte stil, underspillede protest og handlingstomme billeder har gjort flere af hans værker til ikoner, hans tankstation Gas fra 1940, Nighthawks fra 1942 men også Office at Night står som en milepæle i amerikansk kunst.
Du skal lave en parafrase, en gendigtning af maleriet Office at Nigth. Med samme kompositoriske styrke, detaljerigdom, samme beregnende akkuratesse og samme ulmende frustration.
Følg i hælene på Hopper i et personligt nutidigt værk.
Find eller skab, som Hopper en realistisk scenografi, hvor kun vi bestemmer hvad, der skal ske..
Aflever et værk i samme størrelse som maleriet.
mb 2.3.2009