mandag 3. november 15:30 opgaven stilles
mandag 24. november 14:30 visning i gruppen af delresultater
fredag 28. november 9:00 gennemsyn for skolens elever af de ophængte billeder
fredag 28. november 10:00 - 17:00 galleri-gennemgang

Afsporet

Når først det er sat på skinner, så kører det bare derudaf, der er kun en vej, og det er fremad.
Skinnerne bestemmer; sålænge du holder sig på skinnerne, ved man nogenlunde, hvordan det kommer til at gå, hvor du ender.
Når karrieren løber af sporet, økonomien, temperamentet eller fornuften, så er det risikabelt, farligt og kaotisk. Alt kan ske.
Afsporet ungdom er uberegnelig, ingen kan styre dem. Oprør og spænding er vigtigere end accept og tryghed.
Er farten for stor, kan du ryge af sporet ved et uheld, men for det meste vælger du selv at hoppe af skinnerne, eller du bliver lokket til det.
Du forlader den aftalte rute, den trygge vej, fordi farlig frihed er sjovere, mere spændende.
Du skal skabe et essay, i fotografi fortælle, hvordan det er, at være afsporet. Opsøg dem, der røg af sporet og fortæl hvordan, de har det.
Eller fortæl om dig selv, da du skred i svinget eller lod dig lokke på afveje.
Et digt om at være afsporet eller en dokumentarisk beretning. Fri fantasi eller subjektiv skildring. Personlige billeder, der fænger.

Aflever mindst 6 fotografier i serie eller en video.


mb 02.11.2008