opgaven stilles mandag 8. oktober 10:00
dialog-gennemgang torsdag 11. oktober 15:00-22:00


Astrologien har en lang og spændende tradition og historie bag sig.
På forunderlig vis fortæller den i symbolsk form ved hjælp af solens og de 9 planeters kredsløb gennem de 12 tropiske soltegn, hvorledes vort liv udfolder og udvikler sig.
Astrologien viser vort liv set fra et makrokosmisk perspektiv.




Stjernetegn
Illustration


Til et kommende temanummer om stjernetegn skal Forlaget Galaxen som udgiver magasinet STJERNERNE bruge 12 helsidesillustrationer af de 12 stjernetegn.

Billederne skal være nyoptaget fotografi printet eller kopieret på højkant i formatet 32 cm (bred) x 42 cm (høj)

Der er intet krav om hvad illustrationerne skal indeholde af konkrete motiver eller i hvilken stilart og genre de udføres, når blot hver enkelt illustration er udtryk for den personlighed, der er knyttet til stjernetegnet.

Bestyrelsen skal på møde torsdag 11. oktober 15:00 tage stilling til kvaliteten af de afleverede illustrationer og forbeholder sig ret til at afvise de forslag, der ikke lever op til den ønskede faglige og kunstneriske standard.

Illustrationerne skal inden mødet være ophængt i rigtig rækkefølge på de to tavler i de to stuer.

Aflever et billedessay eller reportage på mindst tre billeder.
mb 7/10/07




21. januar til 21. februar
"Aquarius"


Mennesker født i vandmandens tegn siges at være originale, fremsynede og kollektivt orienterede. De føler oftest at de er født flere år for tidligt. De er opfindsomme og intelligente men har tendens til at føle sig fremmedgjorte i deres samtid. De har en stærk retfærdighedssans, og vil ofte kæmpe mod autoriteter som de ikke respekterer.



21. februar til 21. marts
"Pisces"


Mennesker født i fiskenes tegn siges at være fantasifulde og drømmende. De har en tendens til at leve mere i fantasien end i den virkelige verden. Det gør dem oftest til kreative, musiske mennesker. De kan være meget distræte.



21. marts til 21. april
"Aries"


Mennesker født i vædderens tegn siges at være dynamiske iværksættere, med tendens til kun at tænke på dem selv. De handler oftest før de tænker. Med Mars som hersker i tegnet er de udprægede konkurrencemennesker, og elsker sport.



21. april til 21. maj
"Taurus"


Mennesker født i tyrens tegn siges at være konservative livsnydere, med en udpræget materiel indstilling til tilværelsen. Med Venus som hersker i tegnet, er de ofte kunstnerisk begavet, og mange har en god sangstemme. De er glade for mad, og har tendens til overvægt.



21. maj til 21. juni
"Gemini"


Mennesker født i tvillingernes tegn siges at være meget socialt orienterede. De er oftest de fødte entertainere og er alle tiders festaber. De er dygtige til kommunikation og har ofte et stort netværk. De føler sig ofte splittede, da tvillingernes dualistiske natur slår igennem i deres personlighed. Har tendens til overfladiskhed.



21. juni til 21. juli
"Cancer"


Mennesker født i krebsens tegn siges at være omsorgsfulde familiemennesker. Det er svært at komme ind under huden på en krebs, og kun de færreste kender en krebs’ inderste personlighed. Med månen som hersker i tegnet har de tendens til humørsvingninger.



21. juli til 21. august
"Leo"


Mennesker født i løvens tegn siges at være det perfekte midtpunkt. Løver elsker luksus og holder meget af at være den der bestemmer. De kommer sjældent ubemærkede ind i et rum og har tendens til at dominere sine omgivelser.



23. august til 22. september
"Virgo"


Mennesker født i jomfruens tegn siges at være nøjeregnende og præcise. De har udpræget praktisk sans, og er de fødte planlæggere og projektledere. Umiddelbart kan de virke lidt kolde, men er man først blevet ven med en jomfru har man en ven for livet.



21. september til 21. oktober
"Libra"


Mennesker født i vægtens tegn siges at være ubeslutsomme og skønhedselskende. De er oftest harmoniske personligheder, som elsker samvær med andre mennesker. Pga. af deres ubeslutsomhed kan de virke dovne, men har en vægt først besluttet sig for noget, helmer denne ikke før målet er nået.



21. oktober til 21. november
"Scorpius"


Mennesker født i skorpionens tegn siges at være “det dybe vand, den stille grund”. Man ved aldrig helt, hvad der rører sig på bunden af en skorpion. De er dramatiske i deres lidenskabelighed, og ligeså hede de kan være, ligeså kolde som is kan de blive, hvis de føler sig sårede. De føler sig hjemme i dramatiske konflikter. De har ofte evner og interesse for det spirituelle og okkulte.



21. november til 21. december
"Sagittarius"


Mennesker født i skyttens tegn siges at være optimistiske og rejselystne idealister. De elsker at udvide deres horisont, både fysisk og mentalt. Deres frihedstrang er stor, og de visner hen hvis deres livsvilkår bliver for forudsigelige.



21. december til 21. januar
"Capricorn"


Mennesker født i stenbukkens tegn siges at være langsomme startere. De er oftest meget ambitiøse, og når først de er kommet i gang kan man ikke stoppe dem. De kan umiddelbart virke gammelkloge, men er i virkeligheden meget dybsindige. De befinder sig godt i rollen som mentor, rådgiver eller lignende.