mandag 31. oktober 14:30 opgaven stilles
fredag 4. november 10:00 gennemgang
Frederik er blevet Far
Samtidshistorisk fotografi
Der er i Danmarkshistorien tradition for, når væsentlige begivenheder udspiller sig, at få udført et historisk maleri af begivenheden.
Når konger blev kronet, søslag udkæmpet eller slottet sat i brand.
På Frederiksborgmusæet har man en større samling af historiske malerier, blandt andet Otto Baches De Sammensvorne rider fra Finderup Lade efter mordet på Erik Klipping i 1286 og Thomas Kluges Et kort ophold der forestiller danske FN soldater i Bosnien.
Bestyrelsen for Frederiksborgmusæet har besluttet, at der skal udføres et historisk billede i anledning af den netop overståede glædelige begivenhed, at Danmark har fået en ny tronarving. Arvefølgen er sikret og Frederik blevet far.
Alle musæets historiske billeder er malerier, opstillede scenerier med så mange oplysninger som muligt i hvert enkelt motiv.
Der manipuleres med tid og sted, og handlingen skabes med fantasi, så at billedet bedst muligt fremmer dansk selvforståelse og national stolthed.
Det er vigtigere at billedet viser idealer end om det er korrekt.
For første gang bestilles nu et fotografisk værk af en begivenhed.
Men selv om billedet er et fotografi, ønsker man i bestyrelsen at fortsætte den maleriske tradition, at manipulere og arrangere virkeligheden.
At samle i et enkelt billede så mange oplysninger som muligt og gengive begivenheden med fantasi og ikke korrekthed.
Det er afgørende vigtigt at værket er et unikt personligt værk af stor kunstnerisk værdi. Kommende slægter skal i billedet også kunne finde kunstnerens temperament og karakter.
Blandt de afleverede værker vil bestyrelsen udvælge et enkelt, der vil blive bestilt i stor størrelse og hængt op i musæets samling.
Aflever et værk i mindst 30 x 42 cm
mb 29.X.2005