|
Hvad en flue kan fortælle Sidder den stille, mærker man den ikke. Uforstyrret kan den iagttage, hvad der foregår. Holde øje med hver en bevægelse. Men den kan også være irriterende påtrængende, blive ved at kredse om det samme igen og igen, umulig at holde væk. Fluen kommer overalt, den lader sig ikke holde ude. Er døren lukket finder den en sprække, dårlige forhold og ydmyge steder generer den ikke, jo værre der lugter jo bedre. Med sine mange øjne kan den se det hele, og med sin tynde snabel lugte, hvad der gemmer sig i krogene, intet kan holdes skjult for fluen. Du skal være fluen på væggen. Eller fluen i luften, tag dig ikke af at der bliver slået ud efter dig, når du går tæt på, du kan nemt undvige. Kom ind bag de lukkede døre, kryb under bordet, under dynen og fortæl hvad du ser. Hvem gemmer sig bag billederne på væggen, hvad var det, der blev fejet ind under gulvtæppet? I en personlig beretning, en historie eller eventyr skal du åbne vores øjne for det, vi ellers ikke får at se. Minde os om det, vi helst vil glemme. Gå på jagt efter den gode historie. Find den eller skab den, og giv os med indlysende enkelhed i konkrete billeder en intens dramatisk oplevelse. Højt oppe har du overblik, tæt på kan du komme ultranær. Fortæl om den slumrende samvittighed eller digt om den grimme ælling. Bzzz... sagde fluen og fandt en sprække i facaden. 27.03.05 mb |