Verdenserklæringen i Billeder
Institut for menneskerettigheder har besluttet i en større kampagne at der hver måned i 2005 skal sættes focus på en enkelt af Verdenserklæringens paragraffer.
På posters og hjemmeside vil Instituttet ved hjælp af tekst og billede hver måned lancere en ny paragraf.
Alle årets måneder vil blive samlet i en kalender i formatet 42x60, hvor paragraffens ordlyd står øverst og en blok med månedens navn og datoer nederst.
De tolv forskellige billeder skal alle være fotografier optaget specielt til denne opgave af dig og 11 andre unge, kreative fotografer.
Billederne skal være fantasifulde og bemærkelsesværdige i både indhold og udtryk. De skal umiddelbart fange blikket, de skal kunne tåle at blive kigget på, og de skal blive husket.
Billederne skal give tekstens tørre korrekthed nyt liv, provokerende modspil eller uforglemmelig skønhed og være lige så forskellige, som de mennesker Verdenserklæringen omfatter.
Kopier og print skal monteres på de udleverede ark og alle tolv skitseforslag sættes op på de to whiteboards til gennemgang på fredag.
skolens øvrige elever får en halv time til at kigge på de ophængte forslag og tale med dig og de andre udstillere inden gennemgangen starter.
De tolv udvalgte pragraffer fra Verdenserklæringen om Menneskerettigheder er:
(Indsat er de billeder som blev afleveret)
ALLE MENNESKER ER FØDT FRIE OG LIGE I VÆRDIGHED OG RETTIGHEDER
ENHVER HAR RET TIL LIV, FRIHED OG PERSONLIG SIKKERHED
INGEN MÅ UNDERKASTES TORTUR ELLER GRUSOM, UMENNESKELIG ELLER VANÆRENDE BEHANDLING ELLER STRAF
ENHVER HAR RET TIL EN NATIONALITET. INGEN MÅ VILKÅRLIGT BERØVES SIN NATIONALITET ELLER NÆGTES RET TIL AT SKIFTE NATIONALITET
ENHVER HAR RET TIL AT EJE EJENDOM SÅVEL ALENE SOM SAMMEN MED ANDRE. INGEN MÅ VILKÅRLIGT BERØVES SIN EJENDOM
ENHVER HAR RET TIL TANKE-, SAMVITTIGHEDS- OG RELIGIONSFRIHED
ENHVER HAR RET TIL MENINGS- OG YTRINGSFRIHED
ENHVER HAR SOM MEDLEM AF SAMFUNDET RET TIL SOCIAL TRYGHED
ENHVER HAR RET TIL ARBEJDE, TIL FRIT VALG AF BESKÆFTIGELSE, TIL RETFÆRDIGE OG GUNSTIGE ARBEJDSVILKÅR
ENHVER HAR RET TIL HVILE OG FRITID
ENHVER HAR RET TIL UNDERVISNING
ENHVER HAR RET TIL FRIT AT DELTAGE I SAMFUNDETS KULTURELLE LIV
18.10.04 mb
|