OPGAVE OTTO-KLASSEN mandag 29.3. opgaven stilles 10-12 mandag 5.4. fremlæggelse af ugens arbejde. kontaktkopier og prøvebilleder 10-12 fredag 16.4. gennemgang 10-17 Politisk fotografi: HYLDEST, PROTEST ELLER SKILDRING HYLDEST Giv din uforbeholdne mening tilkende om en politisk sag du støtter. Vær positiv, oprigtig og troværdig i billeder, der entydigt giver udtryk for din holdning. Overbevis os i medrivende billeder, lad begejstringen smitte. Agitation for det eneste rigtige. PROTEST Giv din uforbeholdne mening tilkende om en politisk sag, du tager afstand fra. Vær selvsikker, oprørt og ensidigt fordømmende. Brug satire eller afsløring for at fremme dit mål: at overbevise os om, hvad der er forkert. Sæt gang i smædekampagnen. SKILDRING Giv os mulighed for at mene noget om en politisk vigtig sag. Find ind til problemets kerne og giv en beskrivelse af det væsentlige. I nysgerrige, oplevede billeder skal du dokumentere de faktiske forhold: hvad du så, og hvad du mener er vigtigt at tage stilling til. Debatindlæg med holdning. Vælg en af de tre opgaver og koncentrer dig om et afgrænset emne, en enkelt sag eller bestemt begivenhed. Arbejd dokumentarisk, med iscenesættelse eller registrering. Er værket en undersøgelse så dokumenter hvad der er foregået i lyd og billeder. Resultatet kan være en billedserie til ophængning, til gengivelse på tryk og skærm, forslag til flyers og plakater, en video eller installation. Billederne skal alene være visuelle, kun titlen må indeholde tekst. Aflever stills eller video |