mandag 7. april opgaven stilles
tirsdag 15. april 10-17 galleri-gennemgang
Rum i Bevægelse
Der er en særlig stemning i rum, der bevæger sig.
Vidt forskellig, men altid speciel. Ofte er det ikke farten, der bestemmer stemningen, men funktionen: formålet med at rummet bevæger sig.
Du skal opholde dig i længere tid i et rum i bevægelse og give en skildring af din oplevelse. Hvordan er stemningen?
Brug rummets indretning og udseende, personer og inventar til at fortælle historien om netop dette rum.
Spærret inde i en container er det svært at få øje på bevægelsen, men du mærker den. Fornemmelsen er en anden, når containeren er i bevægelse.
Flykabine eller fiskekutter, elevator eller underjordisk metro. Stå på, kør med, giv dig tid og kom hjem med noget vigtigt.
Tag en tur i barnevognen eller gem dig i kufferten før den skal afsted. Udsigt eller klaustrofobi vil fortælle din historie.
Om otte dage skal stuerne være omdannet til galleri: billeder på vægge, skærme, lærred, for opgaven er også at lave en fælles præsentation: et rum af rum i bevægelse.
mb 6.4.2003