Tale ved åbningen af udstillingen DEPARTURE3
18 PROCENT FOTOGALLERIET I LUND 26. APRIL 2003

af Morten Bo

Der skal to til at skabe et godt billede. Fotograf og publikum.
Uden dokumentarist, billedkunstner intet billede - uden publikum intet budskab, ingen kommunikation, ingen oplevelse.
Det er oplevelsen, der giver billedet værdi og det er ikke nok at fotografen har moret sig. Billeder der aldrig bliver kigget på er døde billeder.
18 procent giver med udstillingen her billederne en chance for at blive levende.

Men laver du billeder for at folk skal kigge på dem dør de også. Kvæles i selvpromovering og agitation.
Mærker vi at du er ude på at sælge en vare eller overbevise os reagerer vi som når Jehovas Vidner ringer på: - Desværre, jeg har dårlig tid lige nu.

Billeder skal leve. Som du der har lavet dem.
Den nøgne, skaldede sammenkrummede mand i Trine Chrzan Olsens acryl-mosaik skal ikke vise sig eller belære os men tillader at vi overværer hans lagen-saltamotale. Vi får lov at se på mens han og Trine leger.

Vi nyder at kigge på billeder. Ikke fordi de er smukke - skal vi kigge på skønhed tager vi i skoven eller til stranden - men fordi de giver os en oplevelse.
Vi nyder at blive udfordret, provokeret. At fare vild i kunstens labyrint og selv skulle finde ud.

Vi nyder at sætte intellektet på prøve - prøve kræfter med det velforberedte, arrangerede, gennemtænkte billede.



Den aldrende farmand med sit nussede sovedyr kan vi godt klare og den unge kvinde med blottet bryst og en Barbie-Chevrolet på armen.
Men når Nan Na Hvass så lader en sulten cyklist række ud efter resterne af en fortæret kylling og bagefter sætter benet ned gennem en havestol, så er det vi kigger os tilbage og ikke kan finde ud.

Vi nyder at fare vild. Og vi nyder at ligge på lur.
Kigge gennem kunstens nøglehul og skimte det forbudte.



Eva Marie Rødbro og Alexander Krone har fotograferet et vinternøgent par. Kvinden er rolig, beslutsom og sikker, manden hjælpeløst fanget, klemt fast, hængt op.
Men vi nærmer os ikke. Kigger bare og lurer på farligheden.

Vi nyder at spille lotto med chance for at blive millionær og vi nyder at kigge på kunst for med sikkerhed at blive klogere.

Du har for det meste en mening med dit billede.
Men hvis billedet gengiver meningen og kun meningen så visner det inden det kommer op at hænge.
Det gode billede går sine egne veje. Det søger hverken publikum eller succes, men kun nødvendighed.
At være det rigtigebillede er vigtigere end at være hverken smukt eller meningen.



Du skal ikke ønske dig at kende meningen med at lade en afklædt indvandrer sluge en pille foran det danske flag.
Jonathan Grevsen har fotograferet en chilener fra Sverige foran Dannebrog og hvis meningen havde været tydelig havde billederne været elendige.
Kvaliteten er at vi selv skal give billederne mening.
Stikker vi ham en pille for at han kan blive normal som os andre, eller tager han en pille for at kunne holde os ud? - flaget og livet?
Nogle ser det ene, andre det andet. Det er i rummet mellem fordømmelse og forståelse, at sandheden kigger frem.
Og det var slet ikke meningen.

Det gode billede er det billede som ingen ønskede sig, men heller ingen kan undvære.

Tillykke med udstillingen og god fornøjelse.