GÆSTELÆRERE
Når gæstelærere underviser er opdelingen i Otto-klasse, Gruppe Sigrid og Hold Harald suspenderet.
I stedet deles eleverne i et Optagehold og et Hjemmehold.
På første undervisningsdag præsenterer gæstelæreren sig selv og stiller en opgave og alle tilstedeværende elever på første semester er ugens Optagehold.
De skal løse den stillede opgave og skal aflevere billeder til gennemgang om fredagen.
Alle øvrige elever er ugens Hjemmehold.
De skal sammen holde møde med gæstelæreren, have individuelle konsultationer og deltage i gennemgangen om fredagen uden selv at vise billeder.
Mandag eftermiddag og hele tirsdagen er undervisningen forbeholdt Hjemmeholdet. Onsdag og torsdag er forbeholdt Optageholdet. Fredag er alle tilstede ved gennemgang af optageholdets afleveringer.
Alle skal møde til gæstelærerens introduktion på første undervisningsdag 10:00
Viser det sig på gæstelærerens første undervisningsdag at Optageholdet består af færre end 15 elever vil elever på andet og tredje semester ved det efterfølgende frokostmøde få tilbudt plads på Optageholdet.
Elever, der ikke tidligere har været på Optagehold og som ikke er deltager i StudieLiv har fortrinsret.
Gæstelæreren bestemmer suverænt hvordan ugens undervisning skal forløbe og har derfor mulighed for at ændre på undervisningsplanen.
KONSULENTER
Tre dage i maj er reserveret eksterne konsulenter. Hver enkelt elev vil få tilbudt vejledning og bedømmelse af en professionel.
Eleven forelægger skitser, projekter eller portefolie og konsulenten giver gode råd og personlig kritik. Ris, ros og anbefalinger for fremtiden.
Konsultationerne har karakter af masterclass: alle interesserede elever og gæster kan som tilskuere overvære konsultationerne.
Hver enkelt konsultation har en varighed af ca. 40 minutter.
23.01.03 mb