E F T E R Å R S H O L D 2 0 0 2

OPGAVE GRUPPE SIGRID
mandag 2.9. 13:00 opgaven stilles
fredag 6.9. 10:00-16:00 gennemgang

en fremmed
Opsøg en fremmed, og fortæl om mennesket.

Du skal interessere dig for et andet menneske. Ikke en du kender, ven eller familie men en person du ikke før har talt med eller besøgt.
Måske et menneske du møder for første gang, tilfældigt.

Fortæl os om den fremmede, ikke hvordan personen ser ud, men hvordan personen er.
Ikke sandheden om personen, men i oplevede, troværdige billeder hvad du mener. Din sandhed.
Gå tæt på og fortæl os kun det, du synes er vigtigt.

Om længsel, afmagt, lyst og frygt. Vi vil smittes af dit engagement og forføres af din nysgerrighed. Kig på lyset, baggrunden, skarpheden og giv i et billede din personlige holdning.

Billedet af en fremmed, men også billedet af dig.

Aflever en barytkopi 24x30, print A4 eller kort videosekvens.


OPGAVE OTTO-KLASSEN
mandag 2.9. 13:00 opgaven stilles
mandag 9.9. 10:00-12:00 fremlæggelse af skitser
torsdag 12.9. 10:00-17:00 gennemgang

de fremmede
Tag kontakt til en person med en anden kulturel baggrund end din egen og lav et portræt af den fremmede.

Undgå det præsentable, det overfladiske og iøjnefaldende, og opsøg det oprigtige, oversete og tildækkede.
Du skal ikke fortælle hvordan den fremmede ser ud, men hvordan du ser den fremmede.

Skab tillid og fortrolighed, vær åben og modtagelig og giv os din egen sandhed.
Hvad mener du om det du finder bag sløret eller skabet?
Eller i pausen, for det er ofte når kameraet lægges væk at sandheden viser sig.

Tiden sætter focus på de fremmede og deres familier. Du skal i et personligt, nærgående portræt give din mening tilkende. Om at være fremmed.
En af de fremmede.

Med udtryk, lys, baggrund, skarphed og framing skal du visualisere din nysgerrighed.

Aflever tre barytkopier 24x30, print A4 eller kort videosekvens.

14.08.02.mb