Kirsten Christensens noter til dialog om kunst. Fatamorgana 2.september 2002

Kirsten Christensen
privat ingen familie ingen børn mange venner
besynderlige kærlighedsforhold
elsker at være alene
hader vulgaritet
elsker poesi
elsker stor frihed

har et keramisk værksted - atelier betyder værksted på fransk- uddannet keramiker fortsatte på kunstakademiet lærte alvoren her - og konkurrencen!
blev lærer på Kunstakademiet og var der i 10 år som elev og lærer - 5 år for meget synes jeg nu.
når man har gennemskuet magtstrukturen skal man ikke være der mere

fik mit egentlige kunstneriske gennembrud med en udstilling som hed “Min Mor og Mig” - bogen findes her i biblioteket!
udstillingen fortæller i tekst og billeder om min og min mors liv og historie - og hvorfor hun mistede kimen til oprør undervejs
for denne udstilling kom jeg på den livsvarige kunstnerydelse hvilket giver 11.000.- om måneden

jeg har arbejdet med kunst i offentlige rum - udsmykninger på gade og pladser. jeg har siddet i statens kunstfonds udsmykningsudvalg i 3 år
jeg mener, der skal være en mangel- en tomhed - på det sted man har tænkt sig at placere en udsmykning - det er der sjældent! -før der bliver sat endnu en skulptur op som bevirker, at der snart er helt overlæsset i det offentlige rum

jeg er medlem af en kunstnersammenslutning - som jeg stadig undersøger om det giver mening at være medlem af - der åbner udstilling på Den Frie ved Østerport på lørdag klokken 13 - dette er en invitation!
på udstillingen viser jeg farvekridtstegninger som jeg kalder lydbilleder
jeg har i Italien oversat lyde til grafiske udtryk. det vil sige hver gang kirkeklokkerne ringede satte jeg en streg og hver gang hundene gøede satte jeg en streg o.s.v.

jeg foretrækker at arbejde med emner, altså tekst og billeder, det giver en klar respons
den næste udstilling jeg vil lave er en udstilling om mad.
jeg mener mennesket i overført betydning aldrig har været så lidt sulten, og samtidig så optaget af mad - og i den anden ende: anoreksi og bulimi som jeg mener mangler at blive bearbejdet kunstnerisk.
dertil kommer at mange unge dør af sygdommen

kunst er sprog
kunst er en måde at leve på
kunsten giver den enkelte lov til at leve på sin egen almindelige eller sære måde. tænk hvad det betyder, at alle - hvis de kommer så langt - kommer til at eje deres eget liv.
det vil sige du bliver urørlig, når du først har bygget din egen identitet op. jeg taler om frihed!

kunstnere er mennesker med stor følsomhed
følsomhed kan ikke læres
du er født med den grad af følsomhed som du har og et abnormt behov for frihed
og bag alt dette skjuler ensomheden sig
no man is an island!

selv har jeg det sådan, at jeg går ind og ud af dansk kunstliv
når jeg har fået nok af egocentreringen trækker jeg mig tilbage og beskytter den bløde diamant som jeg ved jeg har inden i mig, som er mit talent og som kan blive min ulykke

man må vide, hvad man skal beskytte i sig selv og man må stole på hvad man oplever
man lever som kunstner uafbrudt i stor risiko, og det er netop forudsætningen for at holde kunstbegrebet i live at du ikke een gang for alle kan sige, hvad kunst er
kunst er risiko

kunst er også en vare som skal sælges, formidles. det er vigtigt at tage stilling til i hvilke sammenhænge man vil udstille og hvilke etiske og moralske normer man vil være med til at formidle

man skal tage sig selv og sit navn dybt alvorligt.
der findes ikke noget bedre end at dø med visheden om at man ikke har prostitueret sig
men måske skal man først vælte sig i svineriet før man forstår at værdsætte sin egen uskyld!

der er intet billede i verden, der kræver at blive taget, ligegyldigt hvor fantastisk og enestående det kunne blive
ligesom havet har en bund skal der også være grænser. hvis valget står mellem at tage dette billede eller hjælpe - eller måske oven i købet redde - et menneske, afstår jeg fra dette billede!
der er billeder nok i verden

nødvendighed er det bedste afsæt
hvis noget er absolut nødvendigt bliver det aldrig sentimentalt eller ligegyldigt.
nødvendighed er det skønneste af alt, men man kan ikke skabe en kunstnerisk nødvendighed
kunstnere kan skelne mellem uægte og ægte og alle mennekser kan mærke om et billede fungerer og er ægte eller ...

kunst er vandid
at tro at man selv kan få stor betydning for verden

men alt dette kan kunsten bruges til
det er det mest overjordisk dejlige at beskæftige sig med og når man først oplever, at andre kan forstå og opfange de signaler og betydninger man sender ud, er det hele turen værd

først skal man lære sit materiale at kende og så kan man begynde at udtrykke sig ellers er alt bare tilfældigt

- og en af farerne for fotografiet er, at der altid er noget på billedet, som man kan fortolke. i modsætning til maleriet, hvor du begynder med et tomt hvidt lærred
dette er mit spørgsmål til jer eller er det en fordom hos mig som billedkunstner, som maler?

iøvrigt ligger verden åben