ORDENSREGLER
Nøgler
Du har fået udleveret en rød nøgle som bruges til alle låse på skolen, også hængelåsene til sikringsdørene, men ikke til kontoret. Nøglen er personlig, må ikke kopieres eller overlades til tredjemand.
Du har fået udleveret en hoveddørsnøgle, en patentnøgle, som ikke kan kopieres.
Du har fået udleveret en elevskabsnøgle, som kun kan låse dit personlige skab op.
Ved udlevering ef nøgler kvitterer du for modtagelsen og har pligt til at opbevare dem, så de ikke bliver væk eller bliver stjålet.
Hvis en nøgle ikke afleveres den på sidste skoledag vil du være erstatningspligtig.
Sikring
Ejendommens yderdør skal altid være aflåst. Også når du går udenfor et øjeblik, skal du huske at tage nøgle med.
Når skolen forlades, skal du sikre dig, at du ikke er den sidste, der går.
Er du den sidste, der forlader skolen, skal du sørge for, at der ikke står vinduer åbne, er åbne døre, tændt lys eller at vandet ikke løber i mørkekamrene.
Du skal sætte kryds på checklisten Når den sidste går... og med din signatur angive, at du har
ansvaret for, at alt er checket og alarmen sat til.
Kun en enkelt person kan være den sidste, der går.
Alarm
Når du ankommer som den første skal du altid låse op i stueetagen først. Går du i kælderen først, vil alarmen gå igang. Sirenen hyler og vagtmandskabet bliver alarmeret.
Når du har låst vores hoveddør op, vil du have et minut til at taste din kode på tastaturet. koden er XXXX. Så er alarmen afbrudt.
Når du som den sidste forlader skolen skal du sætte alarmen til. Du taster koden XXXX, hvorefter du har et minut til at gå ud og lukke døren. Så er alarmen sat til.
Hvis du klumrer i det, så alarmen går igang og du hører en sirene i kælderen, er vagtmandskabet alarmeret, og du skal nu afblæse alarmen så hurtigt som muligt.
Du ringer til vagtcentralen 76 117 117 og fortæller, at det var en fejlalarm. Du vil blive spurgt om
kodeordet.
Kodeordet er XXXXXXXX
Telefon
Du kan frit anvende skolens elevtelefon i dit opgave- og projektarbejde. Private samtaler må kun finde sted, hvis der er tale om korte beskeder. Skolen får af telefonselskabet opgivet hvilke numre, der er ringet til hvornår, hvor længe og hvad samtalen har kostet. Telefonen er spærret for opkald til mobiltelefoner og udland. Har du brug for at ringe til en mobiltelefon eller udland skal du henvende dig til Karina, som kan fjerne spærringen midlertidigt.
Telefonen på kontoret må ikke benyttes af eleverne.
Opkald til elever skal foregå til elevtelefonen 32 54 34 65. E-mail til elever sendes til elev@fata.dk
Der er telefon bag elevskabene i gangen på 1.sal og på søjlen mellem filmrum og spisestue i kælderen.
Du kan ringe op og besvare en opringning fra begge apparater.
På samtaleanlægget kan du kalde én til telefonen på den anden etage.
Deltagergebyr
Du har inden skolestart indbetalt kr. 16.000.- Beløbet dækker undervisning samt kaffe, te, opkald på elevtelefonen, fælleskemi i stort sort/hvid mørkekammer, fixer, HCA og iseddike, destruktion af al anvendt kemi, printerpatroner på A-4 printeren, leje af hytte og bus på rusturen.
Beløbet dækker ikke film, papir, filmfremkalder, farvekemi, fremkalder anvendt i specialmørkekammer samt printerpatroner til A-3 printerne.
Kemipenge
Du skal selv betale for den kemi, du bruger i farvemørkekammer og specialmørkekammer.
Hver gang du har været i farvemørkekammeret skal du på den opslåede liste FARVEKEMI REGNSKAB angive hvor mange kopier du har lavet og hvor store. Ikke kun de gode, også dem, du måtte smide ud.
Skolen betaler for daglig sort/hvid kemi i det store mørkekammer, mens skolen ikke betaler for brug af kemi i specialmørkekammeret. Arbejder du i specialmørkekammer skal du selv købe din fremkalder, ligesom du selv køber filmfremkalder.
Du skal selv betale for den del af printerpatronerne, du bruger, når du printer på A3-printerne. Hver gang du har været i computerrummet og printe skal du på den opslåede liste PRINT REGNSKAB
angive, hvor mange print, du har lavet og hor store de printede arealer var.
En gang om måneden betaler du til Karina, hvad du i den forløbne måned har opgivet, at du har brugt af kemi og patroner.
Butikken
I skolens interne butik handles alle materialer til grossistpris og det er enhver frit for om man ønsker at handle i butikken.
Der er udnævnt tre butiksbestyrere til at holde åbent på bestemte tidspunkter før eller efter fællesarrangementer.
Udenfor butikkens åbningstider kan der ikke udleveres varer.
Butikken giver ikke kredit og alle indbetalinger skal foregå i sedler.
Biblioteket
Skolens bøger må kun befinde sig i biblioteket. Du må ikke tage en bog med i kælderen eller udenfor.
Bøgerne skal sættes på plads i reolen, hvor du har taget dem, når du er færdig med at læse i dem. Bøgerne må ikke lånes med hjem.
Bøgerne står i alfabetisk rækkefølge, og det skal de blive ved med.
Rengøring
Hver morgen 8:00 - 9:00 bliver der gjort rent i kælderen af mindst to elever fra dagens team.
I skolens køkken findes komfur, mikrobølgeovn, køleskab, opvaskemaskine og elvandvarmer. Det er en betingelse for at lave mad og spise på skolen, at man rydder op efter sig både i køkken og
spisestue.
Når et lokale forlades, skal det være ryddet og klar til de næste der kommer.
Alles Ret
Alle aktiviteter på skolen er åbne for enhver.
Ingen behøver spørge om lov til at overvære undervisningen, holdmøder eller individuel konsultation.
Hvis undervisningen har karakter af fortrolig samtale kan lærere og elever dog bede om at måtte være alene.
Kommer du midt i et arrangement skal det foregå uden at forstyrre. Du skal før du går ind lytte ved døren, finde den fjerneste og gå lydløst ind.
Booking
Ønsker du en personlig samtale med Morten eller hans assistance i mørkekammer eller på computer, så book dig en halv time på MortenBooking. Alle kan booke Morten i de uger, han er på skolen.
Gæstelærerne har deres egne Bookinglister, og de bestemmer selv, hvem der kan booke, hvornår.
Mortens Bookingliste bliver sat op på opslagstavlen en uge i forvejen, gæstelærerne sætter tidligst deres Bookingliste op på deres første undervisningsdag.
Mortens Frikvarter
En time hver formiddag har Morten pause. Han lader op til eftermiddagen, snakker med Karina, spiser sin frokost og foretrækker at sidde uforstyrret på kontoret.
Du skal respektere Mortens frokostpauser ved at gemme spørgsmål til bagefter eller spørge en anden.
Når Morten ikke er lærer på skolen har han fri og kommer kun på skolen i sin egenskab af skoleleder. Han foretrækker ikke at undervise, når han fungerer som skoleleder. Det skal du respektere ved at gå til din lærer eller Karina i stedet.
Rygning
Der er døgnet rundt rygeforbud overalt på skolen. Undtaget er køkkenet for lukket dør og tændt udsugning.
Kun når skolen holder fest vil der kunne dispenseres.
Fest
Eleverne kan arrangerer fest på skolen, men har så også ansvar for, at der bliver ryddet op dagen efter.
Der skal på forhånd udpeges en ansvarshavende for rengøringen og et rengøringshold.
Værdigenstande og løse effekter skal inden festen begynder flyttes til et af sikringsikringsrummene, som begge skal være aflåst under hele festen.
Udendørs
Der er cykelstativer under halvtaget, cykler må ikke henstilles op ad bygningens mur.
Skolen har sin egen bænk og stole. Skolens elever har fri adgang til områdets fællesarealer også plænerne foran bygningen. Biler må gerne parkeres i gården, når det ikke er til gene for de øvrige i komplekset.
Credit Line
Ved offentliggørelse af billeder fremstillet på skolen med lærerstøtte skal skolen krediteres: /Fatamorgana
Commerciel virksomhed må ikke finde sted i skolens lokaler uden forudgående aftale med Morten.
mb 22.1.2002