F O R Å R S H O L D 2 0 0 1

opgaven stilles mandag 5.februar 13:00
gennemgang fredag 9.februar 10:00

en person

Opsøg en fremmed og fortæl om mennesket.

Du skal interessere dig for et andet menneske, engagere dig i personens tilværelse.
Ikke kun hvordan personen ser ud, men også hvordan personen har det. Vise følelser mere end udseende.

Ansigtet er menneskets tavle for beskeder til omverdenen og du skal fange de oplysninger, som er interessante at fortælle videre.

Du skal bevidst fremprovokere det udtryk hos din person, som du synes karakteriserer personen bedst. Er det længsel, stolthed eller afmagt?

Du skal være bevidst om billedets estetik. Tag stilling til lys, perspektiv, baggrund og skarphed. Du skal træffe en række vigtige afgørelser, billederne skal være dit bevidste valg.
Tilfældigheden skal lukkes ude.

Du skal vælge den fremmede. Hvem, men også hvordan.
I personligt, expressivt fotografi skal du vise os mennesket.

Vis kontaktark til Morten inden du kopierer.

Aflevér et s/h fotografi 20x30 baryt eller print




opgaven stilles mandag 12.februar 10:00
gennemgang fredag 16.februar 10:00

spejlet

Giv dig selv i billeder. Lad intuition, umiddelbar lyst og uforklarlig tilbøjelighed skabe dit selvportræt.

Kun underbevidstheden må bestemme. Du må ikke med viljen styre dine billeder, kun realisere dine ubevidste ønsker.

Prøv at give fornemmelsen magt til at udtrykke noget usagt, noget vigtigt, men glemt. Undertrykt personlighed.

Du kan spejle dig i en bygning, en udsigt eller et andet menneske. Du kan finde dig selv i en detalje, en modsætning eller landskab. Kun tilfældighed og din underbevidsthed bestemmer.

Det er en betingelse, at billederne er optaget i gå-afstand fra Fatamorgana.

Vis kontaktark til Morten inden du kopierer.

Aflevér to s/h fotografier 20x30 baryt eller print


mb